IFRS 3 business combinations

IFRS 3 business combinations Forfatter: Rene Bjerg Simonsen Studienr.: 201302831 Vejleder: Niels Stensgaard Christensen HD R afhandling, 8. semester 26 11 2014

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Executive summary... 4 3. Indledning... 9 4. Problemformulering... 11 5. Metode... 13 6. Afgrænsning... 16 7. IASB begrebsrammen... 18 7.1 Regnskabets formål... 18 7.2 Grundlæggende forudsætninger... 19 7.3 Kvalitative egenskaber... 19 8. Virksomhedssammenslutning efter IFRS 3... 24 9. Beskrivelse af overtagelsesmetoden... 26 9.1 Identifikation af den overtagende virksomhed... 27 9.2 Fastlæggelse af overtagelsestidspunktet... 27 9.3 Måling af kostprisen for virksomhedssammenslutningen... 28 9.4 Allokering af kostprisen for en virksomhedssammenslutning... 28 10. Analyse af beslutning om fusion i Fynske Bank A/S... 33

Indholdsfortegnelse 11. Analyse af identifikationsprocessen ved virksomhedssammenslutning... 38 11.1 Ej tidligere bogførte aktiver... 39 11.2 Omstruktureringsomkostninger forbundet med virksomhedsovertagelse... 43 11.3 Opsummering af identificerede udfordringer... 47 12. Analyse af indregningsprocessen ved virksomhedssammenslutning... 48 12.1 Hensigt med aktivet... 50 12.2 Dagsværdier på immaterielle aktiver... 51 12.3 Goodwill ved virksomhedssammenslutning... 53 12.4 Badwill ved virksomhedssammenslutninger... 54 12.5 Opsummering af identificerede udfordringer... 58 13. Vurdering af udfordringer mellem IFRS 3 og begrebsrammen... 59 13.1 Omstruktureringsomkostninger og badwill... 60 13.2 Indregning af ej tidligere bogførte immaterielle aktiver... 62 13.3 Vurdering af IFRS 3 og Fynske Bank fusionen... 62 13.4 Samlet vurdering i relation til regnskabsbrugeren... 65 14. Konklusion... 67 15. Perspektivering... 69 16. Litteraturliste... 70 17. Figurliste... 72 18. Bilagsoversigt... 74

1. Forord 1. Forord Nærværende skriftlige afhandling er udarbejdet som led i afslutning af Aarhus Universitets HD-R studie. Afhandlingen er skrevet i perioden august - november 2014. Afhandlingen er hovedsageligt skrevet inden for fagområdet eksternt regnskab med supplering af teori og analyse fra faget strategisk ledelse. Afhandlingen tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, og er udarbejdet under hensyntagen til den af Aarhus Universitet udsendte studievejledning for uddannelsen. Afhandlingen omhandler virksomhedssammenslutninger efter IFRS 3, og den deraf afledte effekt på regnskabets informationsværdi i henhold til IASB begrebsrammen. Afhandlingen er skrevet med vejledning fra Niels Stensgaard Christensen. Aarhus, den 26. november 2014 Rene Bjerg Simonsen Side 3 af 74

2. Executive summary 2. Executive summary Increasing globalization has led to a tendency towards bigger but fewer companies. The Danish banking sector is no exception from this, and especially since the outbreak of the financial crisis there have been many business combinations among Danish banks, as an impact of suddenly financial challenges. By following international financial reporting standards (IFRS) such business combinations are regulated by IFRS 3 Business combinations. This reporting standard determines how a business combination is treated by companies following IFRS. A business combination can for instance be performed as a merge or one company buying another company. By following IFRS 3 the companies has to determine which date the combination is settled, and furthermore which of the companies is the acquiring company. Hereafter the cost of the business combination has to be measured, since this has to be a part of the later measuring of goodwill or badwill in the business combination. Purpose of the thesis The thesis is involving one of the resent merges among Danish banks, which was performed between Svendborg Sparekasse A/S and Vestfyns Bank A/S. The two banks merged and took the name Fynske Bank A/S on the 5 th of December 2013. The purpose of the thesis is to investigate the basis of the decision to merge, and furthermore determine the purpose of the merge in accordance to use this as a part of the analysis of financial information. The thesis is performing an analysis of the financial information given in relation to a merge, and assessing this in connection to the conceptual framework presented by IASB. The conceptual framework describes which qualities IASB wishes financial reporting to rely on. In accordance to this, the following issue has been described as the thesis main issue: "An analysis and assessment of the quality of financial information given by the merger of Svendborg Sparekasse A/S and Vestfyns Bank A/S, in relation to the basic assumptions and qualitative characteristics of the IASB conceptual framework." To solve the main issue in an academic way, the thesis presents four research questions, which secures a link between the analysis and assessment and the main issue. Side 4 af 74

2. Executive summary Method The thesis is designed to build on a merger from the real life, to be able to add real data to the thesis which is compared to general theory. By doing this the thesis is secured an academic approach to conclude on the problem. IASB conceptual framework The main purpose of the IASB conceptual framework is to secure the providence of financial information to the user of the financial report. The user should be provided with such information, that he/she is able to assess the reporting company s future cash flow. In order to secure this information, IASB has underlying concepts of financial reporting, which include focus on the accounting period, in terms of measuring income and expenses during a sudden period, and further measure assets and liabilities on the balance sheet date. Furthermore the concept includes a list of qualitative characteristics, which has to be considered when developing new IFRS standards and during maintenance of already existing standards. Among the qualitative characteristics, the fundamental characteristics are relevance and reliability, which often are often in conflict while assessing financial information. Financial information might be relevant but not reliable, and otherwise reliable but not relevant. Both situations are unwanted according to the conceptual framework. IFRS 3 and the acquisition method IFRS regulates the method of handling business combinations, and dictates that business combinations have to be handled by the acquisition method. The acquisition method gives the following four main steps of a business combination. 1. Identification of the acquirer. 2. Determining the acquisition date. 3. Identification and recognition of assets, liabilities and non-controlling interests. 4. Recognition of goodwill or gain on acquisition. The thesis is delimited to focus on the step three and four of the main steps. It has further been analysed how certain parts of the financial information are treated after IFRS 3. Side 5 af 74

2. Executive summary Analysis of the decisions behind the merger The analysis of the decisions behind the merger of the two banks led to the answer, that the banks expected positive synergies from the merger. The synergies should exist in a greater growth potential relying on common strong capital base, increased skills and lower costs. Analysis of the recognition process After the business combination, the acquirer has to identify the acquired assets and liabilities on the exact acquisition date. The analysis has covered the identification of assets not former recognised by acquire, and identification of restructuring costs and contingent liabilities. Assets not recognised by acquire is mainly about the internally developed intangible assets such as brand name, patent or a customer relationship, which the acquire not were entitled to recognise as assets but had to charge the related costs to expense. The acquisition method presented by IFRS 3 requires such intangible assets to be recognised in business combinations, since they are a part of the assets which the acquirer was willing to pay for. By requiring such assets to be recognised after business combinations, the IFRS 3 creates a lack of comparability between balances of companies which have not been through a business combination, and companies who have. As to the restructuring costs these cannot be recognised as liabilities on the acquisition date, since they are not a part of the acquires liabilities. Therefor the acquirer has to recognize these costs in the income statement for the subsequent period. This can intentionally lead to inappropriateness between the financial information presented from the business combination and the underlying concept of presenting information of the accounting period. This is considered further in the analysis of badwill. Analysis of the measurement process Analysis of the principles of measuring assets and liabilities in a business combination, has led to discussions of the compliance to the conceptual framework. Overall the primary measurement principle of IFRS 3 is to measure at fair value, with few exceptions such at assets held for sale. The fair value represents what the asset or liability would be worth, in a business with a willing independent third party. The principle of fair value is mainly in consistency to the IASB fundamental qualitative characteristic Relevance. Full compliance of reliability might be put aside in some occasions, Side 6 af 74

2. Executive summary since measuring especially intangible assets at fair value might be hard to perform without risk of subjectivity and mistakes in the calculations. The measuring of fair value after IFRS 3 does further not take into account, which plans the acquirer, has for the acquired assets, again assets held for sale is an exception. For instance a company might acquirer an asset which it does not intend to use or sell, but the company still has to recognise and measure it at fair value on the acquisition date. Goodwill in business combinations is an asset representing future economic benefits arising from other assets acquired in a business combination that are not individually identified and separately recognised 1. Goodwill is measured as the difference between cost of the acquisition added fair value of non-controlling interests and fair value of previously held equity interest in the acquire deducted the value of recognised net-assets. Badwill in business combinations are opposite to goodwill not placed in the balance, but instead instantly put in the income statement. The analysis has brought a discussion about the principle of income recognition on basis of a business combination, where the management has recognised and measured greater values than the paid cost. This brings the risk of income recognition as a result of subjective measurement of assets and liabilities. Assessment The income from badwill is recognized at the acquisition date although the management has accepted restructuring costs which might not be expensed in the same accounting year as the badwill is recognised. Combined this is a challenge according to the general underlying concept of periodization. The assessment discusses the interaction between recognition of intangible assets which were not entitled to be held as assets before the business combination, and the measurement of such assets at fair value. This is seen as another requirement in order to add relevance to the financial information, which is added on the detriment of reliability. The above mentioned two occasions are related to the merger between the two Danish banks. Especially the not recognizing restructuring costs as a contingent liability while recognizing full 1 IFRS 3, Appendix A Side 7 af 74

2. Executive summary badwill in the income statement is seen as a deterioration of the financial information provided in connection with the merger. Conclusion The thesis concludes based on the prior described analyses and assessment that the financial information provided in connection with the merger is suffering from not recognizing the restructuring costs. This is seen as a deviation in connection to the underlying concept of periodization and the fundamental qualitative characteristic relevance. Side 8 af 74

3. Indledning 3. Indledning I erhvervssektoren generelt, og måske særligt inden for de seneste år, har der været en tendens mod færre men større virksomheder. Der kan være mange hensyn som taler for sammenslutninger af virksomheder ved fx fusion og opkøb, herunder ønsker om effektivisering af organisationer, opnåelse af større markedsandele mv. Til tider er sammenlægning af virksomheder udtryk for krisetegn, som det eksempelvis har været tilfældet under den verserende finanskrise, hvor flere virksomheder har været nødlidende omkring fx likviditet, og derefter er blevet opkøbt af mere kapitalstærke virksomheder. Bankfusioner Inden for banksektoren er dette i særdeleshed kommet til udtryk ved mange fusioner efter finanskrisens indtog, der medførte betydelige nedskrivninger på bankernes udlån. Dagbladet Børsen skrev som eksempel d. 11. december 2012, at der alene i 2012 til dato havde været 16 fusioner mellem danske pengeinstitutter, og at det daværende antal pengeinstitutter var halveret i forhold til antallet i 2001 2. Fusionerne byder på udfordringer for ledelsen, ikke mindst ved selve optakten til en fusion der medfører omfattende planlægning og forhandlinger, og dernæst i relation til den regnskabsmæssige behandling, når to virksomheder lægges sammen til én. Dette giver kun yderligere udfordringer, i tilfælde hvor der evt. har været forskelle regnskabspraksis imellem, herunder kan forestilles endda yderligere udfordringer ved skifte mellem begrebsrammer som fx fra den danske årsregnskabslov til internationale regnskabsstandarder. IFRS 3 business combinations Sådanne sammenlægninger af to virksomheder kaldes i henhold til den internationale begrebsrammen udstedt af IASB for virksomhedssammenslutninger (business combinations), og behandles i en særskilt international standard IFRS 3 business combinations. Standarden er tilrettet undervejs, og i sin nyeste form senest rettet gennemgribende i 2008. Når de internationale standarder udstedes, sker det på baggrund af længerevarende processer med grundige overvejelser, og inddragelse af input fra eksterne parter. Standarderne skal tage højde for mange situationer og det i en global verden, men samtidig er det en målsætning at kompleksiteten af regelsættene ikke overstiger et niveau hvor det er på bekostning af anvendeligheden. IFRS 3 2 http://finans.borsen.dk/artikel/1/247724/rekordmange_bankfusioner_i_2012.html, besøgt d. 20. november 2014 Side 9 af 74

3. Indledning business combinations er fortsat genstand for løbende genovervejelser, hvor der senest pr. 30. maj 2014 var frist for indlevering af svar på en række spørgsmål oplistet af IASB, for vurdering af standardens anvendelighed i den virkelige verden. IASB tager input med i drøftelserne af den fremtidige udvikling af standarderne, i forsøget på fortsat at få udbredt IFRS som en globalt anderkendt og anvendt begrebsramme. Afhandlingens præmis Denne afhandling vil fokusere på ovenstående elementer i form af den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger, med de danske bankfusioner som referencepunkt til virkeligheden. De danske banker der aflægger koncernregnskaber aflægger dette efter IFRS, hvilket binder fusionerne i den danske banksektor sammen med de internationale regnskabsstandarder. Samtidig vil der indgå et analyseafsnit omkring de ledelsesmæssige udfordringer set i forhold til en fusion. Afhandlingen søger at vurdere på hensigtsmæssigheden i udvalgte områder af den nuværende regnskabsstandard, under hensyntagen til de overordnede ønsker for udarbejdelse af regnskaber fra IASB. Formålet er at analysere og vurdere dette, samt hvor relevant det er/ville være at inddrage eventuelle alternative metoder til regnskabsmæssig behandling. Side 10 af 74

4. Problemformulering 4. Problemformulering Som beskrevet i indledningen, tager opgaven sit praktiske udgangspunkt i opkøb og fusioner mellem virksomheder, specielt med henblik på de mange bankfusioner i Danmark siden finanskrisen. Til afhandlingen er det valgt at fokusere på én konkret virksomhedssammenslutning i form af fusionen mellem Svendborg Sparekasse A/S og Vestfyns Bank A/S, som den 5. december 2013 fusionerede og tog navneforandring til Fynske Bank A/S. Afhandlingen vil fokusere nærmere på baggrunden for denne fusion, for at kunne inddrage denne i vurderingen af den af fusionen afledte regnskabsinformation. Afhandlingen vil endelig tage stilling til den samlede regnskabsinformation i forhold til regnskabsbrugeren. Følgende problemstilling er opstillet for afhandlingen: En analyse og vurdering af kvaliteten i regnskabsinformationen givet ved fusionen mellem Svendborg Sparekasse A/S og Vestfyns Bank A/S, i forhold til grundlæggende forudsætninger og kvalitative egenskaber i IASB begrebsrammen. Af hensyn til afhandlingens videre disponering, og ønsket om en rød tråd igennem afhandlingens forløb, er følgende undersøgelsesspørgsmål opstillet: 1. Hvilke forudsætninger og kvalitative egenskaber baseres IASB begrebsrammen på? For at kunne vurdere kvaliteten af regnskabsinformationen, besvares ovenstående undersøgelsesspørgsmål gennem en beskrivelse af de grundlæggende forudsætninger og kvalitative egenskaber som IASB begrebsrammen bygger på. 2. Hvordan udføres en virksomhedssammenslutning efter IFRS 3? For at danne et overblik over selve processen bag den regnskabsmæssige behandling af en virksomhedssammenslutning, vil der i afhandlingen indgå et beskrivende afsnit om virksomhedssammenslutning og overtagelsesmetoden. Side 11 af 74

4. Problemformulering 3. Hvorfor fusionerede Svendborg Sparekasse A/S og Vestfyns Bank A/S? Afhandlingen vil omfatte en analyse af den strategiske baggrund for beslutningen om en fusionen mellem de to banker, herunder særligt hvad der er formålet med fusionen. Spørgsmålet er stillet, for at kunne inddrage hensigten med fusionen i senere vurderingen af regnskabsinformationens kvalitet. 4. Hvilke poster i identifikations- og indregningsprocessen kan give udfordringer i relation til begrebsrammen? Til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålet, vil afhandlingen omfatte en analyse af generelle men særlige udfordringer mellem virksomhedssammenslutninger efter IFRS 3 og IASB begrebsrammen. Undersøgelsen vil omfatte regnskabsposter, som kan anvendes til besvarelse af problemstillingen omkring selve fusionen i Fynske Bank A/S. Side 12 af 74

5. Metode 5. Metode Afhandlingen er designet således, at den tager udgangspunkt i en virkelig hændelse i form af fusionen mellem Svendborg Sparekasse A/S og Vestfyns Bank A/S til den fortsættende Fynske Bank A/S. Problemformuleringen er delt op i én hovedproblemstilling, med dertilhørende fire undersøgelsesspørgsmål, som sikrer den røde tråd mellem problemstillingen og opgavens videre disposition. Forud for analysen vil afhandlingen jf. problemformuleringen omfatte beskrivende afsnit omkring IASB begrebsrammens fundamentale principper og kvalitative egenskaber i relation til regnskabsinformation aflagt efter IASB begrebsrammen. For at kunne udtrykke en holdning til kvaliteten af regnskabsinformationen, er det nødvendigt at inddrage de kvalitetsmål som informationen skal måles imod. Beskrivelsen er valgt inddraget i afhandlingen, da afhandlingen vil omfatte adskillige henvisninger til netop de grundlæggende principper og kvalitative egenskaber. Udover beskrivelse af IASB begrebsrammen, vil afhandlingen også omfatte en beskrivelse af selve virksomhedssammenslutningsprocessen, da denne beskrivelse vil indgå som referencer i forbindelse med analysering af kvaliteten i regnskabsinformationen fra virksomhedssammenslutning. Eksemplet fra virkelighedens erhvervsliv anvendes i analysedelen, hvor baggrunden for selve fusionen indgår i en strategisk analyse. Den strategiske analyse udføres for at selve formålet med fusionen kan blive udledt, og indgå i den videre vurdering af hvorvidt regnskabsinformationen afspejler formålet med fusionen og alternativt en vurdering af hvorvidt regnskabsinformationen burde afspejle formålet. Den strategiske analyse af baggrunden for fusionsbeslutningen sikrer yderligere opfyldelse af kravet i fagbeskrivelsen om tværfaglighed i afhandlingen. På baggrund af ovenstående opnås et samspil mellem teori på den ene side (IASB begrebsrammen og teori om strategiske beslutninger) og på den anden side empiri (regnskab og øvrige information om fusionen). Dette samspil giver mulighed for analyse, diskussion, vurdering og fortolkning, der tilsammen indgår som det forudgående arbejde for selve konklusionen, hvilket opfylder de grundlæggende elementer i vidensproduktion 3. I den følgende figur, præsenteres et visuelt overblik over afhandlingens design, herunder problemstilling, afgrænsning, samspil mellem teori og empiri, der udmunder i vurderinger og til sidste konklusion. 3 Den skinbarlige virkelighed, 4. udgave, Ib Andersen, side 25 Side 13 af 74

5. Metode Figur 1: Afhandlingens struktur Problemstilling Afgrænsning Teori IASB begrebsramme, Strategisk analyse Empiri Fusion mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank Analyse af baggrund for fusion, og regnskabsmæssig behandling af fusion Vurdering af fusionen mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank i forhold til IASB begrebsrammen Konklusion Kilde: Egen tilvirkning Kildekritik Afhandlingen vil inddrage både primære og sekundære kilder, samt kvalitative og kvantitative data. De inddragede primære kilder er fx de internationale regnskabsstandarder, der kan gengives uden nogen kritik, de er som de er. Standarderne vil i stedet blive kritiseret i henhold til deres hensigtsmæssighed i forhold til begrebsrammen generelt. Herunder indgår også primære kilder som aflagte regnskaber, der gengiver såvel kvalitative data fra fx ledelsesberetning og øvrige beskrivelser, samt kvantitative data i form af taldelen i regnskaberne. En del af kildekritikken ligger her i kontrol af ledelsespåtegning og revisionspåtegning, for at sikre at der ikke fremgår supplerende oplysninger eller forbehold i revisionspåtegningen. Der er endvidere fortaget kontrol af, at koncernregnskabet er aflagt efter IFRS, hvilket er en forudsætning for anvendelse af regnskabet i forhold til begrebsrammen. Der inddrages endvidere i afhandlingen artikler i forbindelse med opløbet til fusionen mellem de to banker. Her indgår artikler publiceret i fynske aviser samt finansaviser som Børsen og Business. Der inddrages artikler fra flere forskellige aviser, for at sammenholde de informationer artiklerne Side 14 af 74

5. Metode bidrager med, og minimere risici omkring evt. fejlcitering. Artiklerne rummer i vid udstrækning citering af aktionærer og ledelsesmedlemmer. Til at vurdere regnskabsstandarden i forhold til den øvrige begrebsrammes formål for regnskaber, er det fundet relevant at inddrage selve baggrunden for udarbejdelse af IFRS 3 business combinations. Baggrunden herfor kan findes i bøger udgivet af IFRS Foundation der er en del af IASB. I udgivelsen International Financial Reporting Standards findes der beskrivelser af hvilke tanker og diskussioner der ligger bag lovens udformning. Bogen vil blive anvendt som supplement til den primære kilde i form af lovteksten, hvor den forventes at kunne bidrage med grundlag for hvorfor standarden er udformet som den er. Der er tale om en sekundær kilde, idet teksten bærer præg af i korte afsnit at referere hvilke tanker der er gjort i processen. Kilden kan bære præg af subjektivitet da den i givet fald kun referere de tanker, som udgiver ønsker at offentliggøre, og ikke altid viser de Herudover vil der blive inddraget artikler, kommentarer og bøger primært fra større revisionshuse, som bidrager med eksempler og fortolkninger til IFRS 3 business combinations. Herunder inddrages besvarelser af spørgsmål, som IASB har stillet til offentligheden, for at få input til hvorvidt den eksisterende standard fungerer tilfredsstillende, og hvor anvenderne af standarden ser mulighed/behov for forbedringer. Disse fortolkninger med eksempler, og besvarelser på ovenfornævnte spørgsmål stammer primært fra de store revisionshuse, der har specialister inden for de internationale regnskabsstandarder. Disse revisionshuse vil ofte have en stor berøringsflade med regnskabsstandarderne, og derfor en stor viden om hvilke praktiske udfordringer standarderne medfører. Ved inddragelse af disse kilder indses det, at kilderne driver forretning med henblik på at assistere klienterne med efterlevelse af regnskabsstandarderne, og endvidere at revisionshusene reviderer efter disse standarder. Når fx Deloitte giver feedback på regnskabsstandarden er det altså set fra Deloittes synsvinkel, og ikke nødvendigvis af hensyn til den endelige regnskabsbruger. Der vil være kommercielle interesser forbundet med deres feedback. Side 15 af 74

6. Afgrænsning 6. Afgrænsning For at sikre dybdegående analyse af genstandsfeltet, er der foretaget følgende afgrænsninger: Analyse af overtagelsestidspunktet Det er valgt udelukkende at fokusere på selve overtagelsestidspunktet i forbindelse med analyse og vurdering af IFRS 3 business combinations. Det vil sige at den efterfølgende måling af aktiver og forpligtelser ikke bliver nærmere behandlet, undtaget når dette anvendes som bidrag til understregning af pointer som fx ved periodisering. Der vil heller ikke udover en kort beskrivelse blive behandlet, hvorledes kostprisen opgøres på overtagelsestidspunktet. Afgrænsningen er foretaget for at sikre tilstrækkeligt grundlag for at afhandlingen kan nå et højere taksonomisk niveau på de områder den behandler. Analyse af udvalgte områder Afhandlingen vil beskæftige sig med ej tidligere bogførte aktiver og omstruktureringsomkostninger i forbindelse med identifikation af aktiver og forpligtelser ved virksomhedssammenslutning. Herudover indgår analyse af baggrunden for indregning til dagsværdier, værdiansættelse under hensyntagen til hensigten med besiddelse af aktiver, dagsværdi på immaterielle aktiver samt indregning af goodwill og badwill. Det er fundet relevant at foretage ovenstående afgrænsninger, da virksomhedssammenslutning efter IFRS 3 dækker et bredt område, og derfor også kunne behandle andre aspekter på selve overtagelsestidspunktet. De i afgrænsningen udvalgte områder, at valgt på baggrund af den indledende informationssøgning forud for skriveprocessen, samt sammenhængen til besvarelse af problemstillingen i forhold til bankfusionen. Koncernregnskaber Virksomhedssammenslutningerne i afhandlingen ses i sammenhæng til behandlingen heraf i koncernregnskaber. Som omtalt i indledningen har virksomhedssammenslutninger i Danmark i vidt omfang været udbredt blandt bankerne. Bankerne aflægger ikke særskilte årsrapporter efter IFRS, men derimod aflægger flere af bankkoncernerne koncernregnskab efter IFRS. Afgrænsningen til at anskue virksomhedssammenslutninger i koncernregnskaber inddrages derfor, for at skabe en sammenhæng til baggrunden for opgaven, og yderligere da virksomhedssammenslutninger generelt er tæt forbundet til koncernetablering. Side 16 af 74

6. Afgrænsning IFRS 3 á januar 2008 Når der i afhandlingen henvises til IFRS 3 menes der seneste udgave af IFRS 3 der blev udgivet i januar 2008 af IASB. Der er efterfølgende fortaget mindre ændringer og præciseringer, senest i december 2013, som der også bliver taget højde for ved besvarelsen. Side 17 af 74

7. IASB begrebsrammen 7. IASB begrebsrammen IFRS er en forkortelse for den engelske betegnelse International Financial Reporting Standards, der dækker over en række internationale standarder for regnskabsaflæggelse. IFRS erne er inddelt i nummerorden, og vedrører hvert specifikke regnskabsområder, som fx IFRS 3 der omhandler virksomhedssammenslutninger. IFRS erne udstedes af IASB (International Accounting Standards Board), der arbejder mod at udarbejde ensrettede regnskabsstandarder som kan anvendes globalt. Blandt de internationale regnskabsstandarder findes også IAS erne (International Accounting Standards), der er af ældre dato og gradvist udfases i takt med de nyere IFRS er. Et regnskab aflagt efter IFRS skal følge de generelle bestemmelser i IAS 1 Presentation of Financial Statements, samt IASB s øvrige begrebsramme. 7.1 Regnskabets formål Efter IASB s begrebsramme er hovedformålet med regnskabsaflæggelse at den regnskabsaflæggende virksomhed skal levere informationer omkring følgende tre forhold 4 : Virksomhedens finansielle stilling Virksomhedens indtjening Virksomhedens pengestrømme Regnskabet skal endvidere vise hvorledes ledelsen har forvaltet virksomhedens ressourcer. Alle de informationer regnskabet som helhed bringer, skal bidrage til regnskabsbrugerens mulighed for, at vurdere virksomhedens fremtidige pengestrømme, herunder specifikt pengestrømmenes tidsmæssige aspekt samt sikkerhed 5. 4 IAS 1, afsnit 9 5 IAS 1, afsnit 9 Side 18 af 74

7. IASB begrebsrammen 7.2 Grundlæggende forudsætninger Af IAS 1 følger endvidere grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af årsregnskaber 6 : Going concern Periodisering Ensartet præsentation Væsentlighed Sammenlægning af regnskabselementer Sammenligningstal Generelt forbud mod modregning, medmindre en IFRS kræver eller tillader dette. De to førstnævnte forudsætninger, betragtes i denne sammenhæng som de vigtigste 7, idet de har direkte indflydelse på de resultater regnskabet præsenterer. De øvrige forudsætninger er primært af betydning for selve præsentationen, men er fortsat vigtige i forhold til overholdelse af standarden. Going concern skal ses som udtrykket for, at virksomheden er en fortsættende virksomhed, hvorefter værdierne præsenteres i regnskabet. Såfremt virksomheden ikke agter eller har mulighed for at fortsætte, værdiansættes der ikke længere ud fra de fremtidige økonomiske fordele ved driften, men ud fra rene realisationsprincipper. Periodisering og matchingprincippet er centralt for regnskabsinformation, da den generelle forudsætning om korrekt periodisering skal sikre, at indtægter og omkostninger følger hinanden. Herved skal det undgås, at fx et varesalg ligger i ét regnskab, imens det der til knyttede vareforbrug først registreres året efter. Periodiseringen har således også en forbindelse til de kvalitative egenskaber, da der ved mangelfuld efterlevelse af periodiseringsprincippet opnås en ringere pålidelighed i regnskabet, som endvidere også påvirker sammenligneligheden. 7.3 Kvalitative egenskaber Imens de grundlæggende forudsætninger er af mere målbar karakter, har IASB angivet en række kvalitative egenskaber for regnskaber, som IASB anvender ved udarbejdelse af regnskabsstandarder, og som i øvrigt gælder for regnskaber generelt. De kvalitative egenskaber er delt op i fundamentale kvalitative egenskaber og de forstærkende kvalitative egenskaber. Egenskaberne og deres samspil er vist i figuren herunder, og vil i det følgende blive beskrevet nærmere: 6 Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, 2013, side 123, Deloitte 7 Regnskabshåndbogen 2014, side 50, PWC Side 19 af 74

7. IASB begrebsrammen Figur 2: Kvalitative egenskaber under IASB begrebsrammen Tærskelværdi Væsentlighed Nytteværdi Fundamentale egenskaber Relevans Pålidelighed Prognoseværdi Bekræftelsesværdi Fuldstændighed Neutral Fejlfri Forstærkende egenskaber Sammenlignelighed Verificerbarhed Rettidighed Forståelighed Tærskelværdi Nytte > omkostninger Kilde: Elling, Jens O.: Finansiel Rapportering, teori og regulering. 3. udg. Gjellerup, 2012 side 201 2014 og egen tilvirkning Fundamentale kvalitative egenskaber De fundamentale kvalitative egenskaber relevans og pålidelighed (validitet) er de to styrende egenskaber, hvorefter regnskabsinformationen skal vurderes, i forhold til dens kvalitet i karakteren af regnskabsinformation. Med tanke på det tidligere fremsatte mål for regnskabet, hvor det overordnet set er at give regnskabsbrugeren mulighed for at vurdere de fremtidige pengestrømme, er dette det første kriterium for at information kommer i betragtning til at indgå i regnskabet. Regnskabsbrugeren vil umiddelbart være bedst stillet hvis denne ved alt om virksomheden, men dette søger IASB gennem begrebsrammens kvalitative egenskaber at opnå en lidt mere praktisk tilgang til, blandt andet ved inddragelse af tærskelværdier der beskrives senere i dette afsnit. De to kvalitative egenskaber skal forstås som følger: Relevant regnskabsinformation er relevant for regnskabsbrugeren, dvs. det gør en forskel for regnskabsbrugeren om informationen er medtaget eller ej. Det vurderes at gøre en forskel for regnskabsbrugeren, når til- eller fravalg af informationen påvirker de beslutninger som denne måtte træffe, eller dennes opfattelse af virksomheden. Til relevans er tilknyttet de to yderligere værdier prognoseværdi og bekræftelsesværdi. Med prognoseværdi menes at regnskabsbrugeren kan anvende informationen til at skønne Side 20 af 74

7. IASB begrebsrammen fremtidsudsigterne for virksomheden (herunder de fremtidige pengestrømme). Bekræftelsesværdien optræder i, at informationen giver anledning til bekræftelse af tidligere forventninger (dannet på baggrund af prognoseværdi) eller omvendt at afkræfte disse tidligere forventninger på baggrund af den nye information. Pålidelig regnskabsinformation dækker over, at regnskabsinformationen er sand og retvisende, med andre ord at regnskabsbrugeren kan stole på de givne informationers rigtighed. Til pålidelighed er knyttet værdierne fuldstændighed, neutral og fejlfri som alle indgår i den samlede vurdering af regnskabsinformationens pålidelighed. Fuldstændigheden dækker over at regnskabsinformationen omfatter al den information om underliggende regnskabsmæssige fænomener, som er nødvendige for at træffe beslutninger på baggrund af informationen. Her skal fuldstændighed igen afvejes mod tærskelværdierne, da ikke al information vil være væsentlig, og ej heller vil nytteværdien altid overstige omkostningerne ved at frembringe informationen. Neutralitet rummer at regnskabsinformationen ikke har karakter af subjektivitet, som kan dreje informationen i én retning (biased information), eller på anden måde fremme en særlig adfærd hos brugeren. Regnskabsinformation skal holdes fejlfrit for at det er pålideligt, hvilket besværliggøres af at en stor del af regnskaber kan være baseret på regnskabsmæssige skøn. Det er dog fortsat en del af den kvalitative egenskab pålidelighed, at regnskabet ikke indeholder fejl, og risikoen for fejlen skal derfor minimeres af hensyn til pålideligheden. De fundamentale kvalitative egenskaber skal i samspillet med hinanden danne grundlaget for det der kan karakteriseres som god regnskabsinformation. Relevant regnskabsinformation der samtidig er pålidelig er derfor den bedst opnåelige information. Regnskabet får ingen nytteværdi af relevant information som ikke er pålidelig, og omvendt pålidelig information uden relevans, hvilket derfor i videst mulige omfang skal undgås. 7.3.1 Forstærkende kvalitative egenskaber Udover de primære kvalitative egenskaber findes i begrebsrammen fire forstærkende kvalitative egenskaber som også fremgår af figuren; sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed (aktualitet) og forståelighed. Side 21 af 74

7. IASB begrebsrammen Sammenlignelighed er tæt knyttet til nytteværdien af den finansielle rapportering, da en finansiel rapportering i sig selv er svær at udtrykke en holdning til, uden et sammenligningsgrundlag. Sammenligneligheden gælder både i forhold til tid, hvor samme virksomheds rapportering kan sammenlignes over flere år for at udtrykke en holdning til udviklingen, og samtidig gælder sammenligneligheden i forhold til andre virksomheders rapportering. Sammenlignelighed er ikke på samme niveau som de fundamentale kvalitative egenskaber, da det grundlæggende ikke giver mening, at sammenligne information som er irrelevant eller upålidelig, de fundamentale kvalitative egenskaber må derfor først opfyldes. Sammenligneligheden gælder i relation til de muligheder der er for indregning og måling, og hvorvidt der kan skiftes imellem metoder. Verificerbarhed er igen en forstærkende egenskab, men ikke en grundlæggende nødvendig egenskab for regnskabsinformationen. Verificerbarheden knytter sig til pålidelighed, og tanken bag verificerbarheden er, at de enkelte elementer skal kunne verificeres, herunder at andre personer ville komme frem til samme resultat 8. Rettidigheden dækker over den antagelse, at uaktuel information er irrelevant. Rettidigheden lægger sig derfor op af relevans, men er ikke i sig selv en fundamental kvalitativ egenskab. Forståelighedens kvalitet ligger i at regnskabsbrugeren er i stand til at forstå den information som bliver givet i rapporteringen. Det er dog ikke således at information direkte kan undlades såfremt det er for svært at forstå, da det samtidig kan være fundamentalt for relevans eller pålidelighed i regnskabet. Tærskelværdier Der er grundlæggende opsat to tærskelværdier som også fremgår af figuren. Heraf følger, at regnskabsinformationen skal rumme væsentlighed og slutteligt må omkostningen ved at frembringe informationen ikke overstige nytteværdien der kan opnås. Dette er den teoretiske tilgang til indhentelse af regnskabsinformation, som fungerer som et pejlemærke for indhentelse af regnskabsinformation. Begrebsrammen i relation til IFRS 3 Som det fremgår af indledningen til dette afsnit 7, anvender IASB de ovenfornævnte kvalitative egenskaber som styringsredskab ved vedligeholdelse og udvikling af nye standarder. 8 Alexander & Nobes, Financial accounting, fifth edition, 2013, side 43 Side 22 af 74

7. IASB begrebsrammen IASB har derfor inden standarderne udgives grundet overvejet og diskuteret såvel internt som ekstern hvilke forhold der gør sig gældende. Der vil ofte optræde konflikter mellem relevans og pålidelighed, specielt med henblik på ønsket om at vise dagsværdier i regnskaber. Disse opfylder ofte ønsket om relevant information, men giver udfordringer med hensyn til pålideligheden af informationen. Analysen vil i det følgende analysere udvalgte områder i den internationale regnskabsstandard IFRS 3 business combinations for at udfordre denne standard i relation til de kvalitative egenskaber. Side 23 af 74

8. Virksomhedssammenslutning efter IFRS 3 8. Virksomhedssammenslutning efter IFRS 3 Formålet med IFRS 3 er direkte nedskrevet i standarden, og er som følger: The objective of this IFRS is to improve the relevance, reliability and comparability of the information that a reporting entity provides in its financial statements about a business combination and its effects.. 9 IFRS 3 er altså direkte møntet på at virksomhedssammenslutninger skal give kvalitativ information i relation til de kvalitative egenskaber beskrevet i afsnit 7. En virksomhedssammenslutning har karakter af, at en overtagende virksomhed overtager aktiver og passiver der tilsammen udgør en virksomhed 10. Virksomhedssammenslutninger i IFRS forstand defineres i IFRS 3 pkt. 4 13 samt i det dertilhørende appendiks. Overordnet set, er der tale om en sammenslutning af separate virksomheder, til én regnskabsaflæggende enhed 11. Sammenslutningen opstår ved at den overtagende virksomhed opnår bestemmende indflydelse over den anden virksomhed 12. En virksomhedssammenslutning opstår fx i følgende men ikke udtømmende situationer 13 : En virksomheds køb af en andens virksomheds egenkapital En virksomhedskøb af alle nettoaktiver i en anden virksomhed En virksomheds påtagelse af en anden virksomheds forpligtelser En virksomheds køb af en anden virksomheds nettoaktiver, der tilsammen udgør én eller flere virksomheder. Standarden gælder ikke for virksomhedssammenslutninger i følgende situationer 14. Etablering af joint ventures. Mellem virksomheder under samme bestemmende indflydelse. Anskaffelse af aktiver der ikke udgør en virksomhed 9 IFRS 3, afsnit 1 10 IFRS 3, afsnit 3 11 IFRS 3, appendiks A 12 IFRS 3, appendix B afsnit B5 13 IFRS 3, appendix B afsnit B5 14 IFRS 3, afsnit 2 Side 24 af 74

8. Virksomhedssammenslutning efter IFRS 3 Det grundlæggende problem som IFRS 3 business combinations giver en løsning på, er hvorledes virksomhedssammenslutningerne regnskabsmæssigt skal behandles. To virksomheder muligvis drevet på forskellig vis med hensyn til daglig drift, bogholderi mv. skal fremover fungere som én regnskabsaflæggende enhed. Standarden bidrager her med regler for hvordan sådanne transaktioner skal reguleres. Virksomhedsovertagelsen er illustreret herunder, hvor der hidtil ikke har været forbindelse mellem virksomhed A og virksomhed B, som derfor har aflagt regnskab hver for sig. Ved overgang af den bestemmende indflydelse er der fremover tale om én regnskabsaflæggende enhed, hvorfor alt inden for cirklen skal indgå i samme regnskab. Figur 3: Illustration af virksomhedsovertagelse VirksomhedA Bestemmende indflydelse VirksomhedB Kilde: Egen tilvirkning IFRS 3 kræver ved sådanne virksomhedssammenslutninger, at overtagelsesmetoden anvendes til identificering og indregning af de overtagne aktiver og forpligtelser. Af hensyn til overtagelsesmetodens fundamentale betydning for denne afhandling, beskrives overtagelsesmetoden særskilt i det følgende afsnit. Side 25 af 74

9. Beskrivelse af overtagelsesmetoden 9. Beskrivelse af overtagelsesmetoden Virksomhedssammenslutninger omfattet 15 af IFRS 3 business combinations, skal altid følge overtagelsesmetoden 16. Overtagelsesmetoden tager udgangspunkt i den overtagende virksomhed, der overtager en anden virksomhed, hvorved overtagne aktiver og forpligtelser skal bogføres, herunder kan også ske bogføring af aktiver som ikke tidligere var bogført i den overtagne virksomhed 17. Overtagelsesmetoden omfatter følgende fire hovedtrin 18 : 1. Identifikation af den overtagende virksomhed 2. Fastlæggelse af overtagelsestidspunktet 3. Identificering og indregning af aktiver, forpligtelser og minoritetsinteresser i den overtagne virksomhed 4. Indregning af goodwill eller gevinst ved overtagelse, Processen for virksomhedssammenslutning er forsimplet illustreret herunder: Figur 4: Proces for virksomhedssammenslutning Identifikation af den overtagende part Fastsættelse af overtagelsestidspunkt Opgørelse af betalt vederlag Identificering og indregning af overtagne aktiver og forpligtelser Opgørelse af goodwill eller badwill ved virksomhedssammenslutning Kilde: Deloitte, Introduktion til de internationale regnskabsstandarder og egen tilvirkning. 15 Eksempler på sammenslutninger der ikke reguleres af IFRS 3 findes i afsnit 8 16 IFRS 3, afsnit 4 17 IFRS 3, afsnit 10 18 IFRS 3, afsnit 5 Side 26 af 74

9. Beskrivelse af overtagelsesmetoden De førnævnte fire hovedtrin beskrives nærmere i det følgende, med særligt fokus identifikation og indregning af aktiver, forpligtelser og minoritetsinteresser i den overtagne virksomhed, samt opgørelse af goodwill, da disse områder er genstande for senere analyse. 9.1 Identifikation af den overtagende virksomhed Da en virksomhedssammenslutning tager udgangspunkt i den overtagende virksomhed, er det nødvendigt at kunne identificere hvilken af de omfattede virksomheder der er den overtagende 19. Den overtagende virksomhed er den virksomhed, der opnår bestemmende indflydelse over den anden virksomhed 20. Den bestemmende indflydelse følger af de samme principper som i IFRS 10 Consolidated financial statements 21, og opstår når den overtagende virksomhed har beføjelsen til at styre en anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger med henblik på at opnå fordele fra dens aktiviteter. Som udgangspunkt opnås den bestemmende indflydelse i praksis ved, at den overtagende virksomhed besidder mere end halvdelen af stemmerettighederne i den overtagne virksomhed. Dette sker typisk ved besiddelse af kapitalandele i en virksomhed, men kan også bero på bestemmelser i fx aktionæroverenskomster, vedtægter eller lignende. 9.2 Fastlæggelse af overtagelsestidspunktet Overtagelsestidspunktet i en virksomhedssammenslutning efter IFRS 3, er det tidspunkt hvor den overtagende virksomhed opnår bestemmende indflydelse 22. Overtagelsestidspunktet er ofte sammenfaldende med tidspunktet for overdragelse af vederlaget for virksomhedssammenslutningen fra den overtagende virksomhed, til den overtagne virksomheds ejere. Der kan dog opstå afvigelser, hvor aftaler foreskriver at den bestemmende indflydelse overgår på et andet tidspunkt end det hvor betalingen sker 23. I denne forbindelse defineres ligeledes transaktionstidspunktet, som er relevant i forhold til trinvise overtagelser, hvor den overtagende virksomhed af flere omgange køber kapitalandele i den overtagne virksomhed. Transaktionstidspunktet er tidspunktet for hver transaktion (investering i den 19 IFRS 3, afsnit 6 20 IFRS 3, afsnit 7 21 IFRS 3, afsnit 7 22 IFRS 3, afsnit 8 23 IFRS 3, afsnit 9 Side 27 af 74

9. Beskrivelse af overtagelsesmetoden overtagne virksomhed). Hvis der kun er én transaktion, vil transaktionstidspunkt og overtagelsestidspunkt være det samme 9.3 Måling af kostprisen for virksomhedssammenslutningen Når den overtagende virksomhed er defineret, skal kostprisen for virksomhedssammenslutningen måles efter følgende princip 24 : Dagsværdien på overtagelsestidspunktet af: Aktiver, den overtagende virksomhed har afgivet Forpligtelser, den overtagende virksomhed har afholdt eller påtaget sig Egenkapitalinstrumenter, udstedt til gengæld for bestemmende indflydelse på den overtagende virksomhed Til dagsværdien af ovenstående tillægges omkostninger direkte tilknyttet virksomhedssammenslutningen 25. I tilfælde hvor den endelige kostpris for en virksomhedssammenslutning er betinget af fremtidige begivenheder, såsom opretholdelse af et bestemt overskud eller en bestemt børskurs, skal der tages højde for dette ved fastsættelse af kostprisens dagsværdi 26. Hvor den overtagende virksomhed er nødsaget til at foretage efterfølgende betalinger til sælger, som godtgørelse for fald i værdien af det betalingsmiddel der blev anvendt ved overdragelsen, og hvor dette ikke var indregnet i den oprindelige kostpris, skal der dog ikke ske regulering af kostprisen, men indregning i resultatopgørelsen 27. 9.4 Allokering af kostprisen for en virksomhedssammenslutning Når de indledende trin i overtagelsesmetoden er gennemført, skal den overtagende virksomhed allokere kostprisen for virksomhedssammenslutningen, ved at identificere og indregne de overtagne aktiver og forpligtelser til dagsværdier på overtagelsestidspunktet 28. Specielt for anlægsaktiver som er bestemt for salg gælder det, at disse indregnes til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger 29. 24 IFRS 3, afsnit 37 25 Se omtale af omstruktureringsomkostninger, indgår ikke ved opgørelse af kostpris. 26 Deloitte, Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, 2013, side 49 27 Deloitte, Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, 2013, side 49 50 28 Deloitte, Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, 2013, side 50 29 IFRS 3, afsnit 31 Side 28 af 74

9. Beskrivelse af overtagelsesmetoden Udover aktiver bestemt for salg gælder yderligere følgende undtagelser 30, som ikke vil blive behandlet nærmere: Skatteaktiver og forpligtelser (IAS 12) Refusionsaktiver (samme værdi som i overtagne virksomhed) Medarbejderforpligtelser (IAS 19) Generhvervede rettigheder (Vurdering af kontraktlig løbetid) Aktiebaseret vederlæggelse (IFRS 2) Dagsværdi-begrebet er defineret i IFRS 13 som følger: Den pris, der ville blive opnået ved salg af et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltager på målingstidspunktet 31. Det bemærkes til dagsværdidefinitionen, at der ikke skal tages højde for eventuelle salgsomkostninger. 9.4.1 Generelle kriterier for første indregning Det første kriterium for indregning af overtagne aktiver og forpligtelser er, at disse er identificerbare på overtagelsestidspunktet. Dette er nemmest gjort for de materielle anlægsaktiver såsom produktionsudstyr, ejendomme mv., og er sværere for immaterielle anlægsaktiver, der ikke kan identificeres fysisk. De identificerbare elementer vil typisk bestå af de allerede bogførte værdier i den overtagne virksomhed, men kan også omfatte aktiver og forpligtelser, som ikke tidligere har været indregnet fx fordi de ikke opfyldte kravet for indregning før virksomhedssammenslutningen 32. Blandt de identificerbare aktiver, som ikke tidligere har været indregnet kan eksempelvis findes: Udskudte skatteaktiver Forskningsprojekter Kunderelationer 30 Regnskabshåndbogen 2014, side 392, PWC 31 IFRS 13, afsnit 9 32 IFRS 3, afsnit 13 Side 29 af 74

9. Beskrivelse af overtagelsesmetoden For indregning af de identificerede aktiver og forpligtelser gælder de almindelige krav jf. definitionerne af aktiver og passiver 33. Aktiver: An asset is a resource controlled by the entity as a result of past events and from which future economic benefits are expected to flow to the entity 34. Passiver: A liability is a present obligation of the entity arising from past events, the settlement of which is expected to result in an outflow from the entity of resources embodying economic benefits 35. Specielt for de immaterielle aktiver overtaget ved en virksomhedssammenslutning gælder, at disse kun behøver at opfylde kriteriet om adskillelighed for at kunne indregnes i overtagelsesbalancen 36. For de immaterielle aktiver behøves der altså ikke tages stilling til fremtidige økonomiske fordele, disse forudsættes efter IFRS 3 altid opfyldt for de identificerede immaterielle aktiver. 9.4.2 Omstruktureringsomkostninger I forbindelse med virksomhedssammenslutninger opstår der til tider omstruktureringsomkostninger, når to virksomheder lægges sammen fx ved fusion alternativt indgår i samme koncern. Behandlingen af sådanne omkostninger er direkte nævnt i IFRS 3, hvoraf følgende fremgår 37 : Den overtagende skal udelukkende indregne forpligtelser tilhørende omkostninger ved omstruktureringer, hvis den overtagne virksomhed på overtagelsestidspunktet har en eksisterende omstruktureringsforpligtelse 38. Den overtagende virksomhed skal ikke indregne forpligtelser vedrørende fremtidige tab eller andre omkostninger, som forventes afholdt som følge af virksomhedssammenslutningen. 33 IFRS 3, afsnit 11 34 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, http://www.iasplus.com/en/standards/other/framework, besøgt d. 22. November 2014 35 Conceptual Framework for Financial Reporting 2010, http://www.iasplus.com/en/standards/other/framework, besøgt d. 22. November 2014 36 IFRS 3, afsnit 14 og appendix B, B31 B34 37 IFRS 3, afsnit 11 38 IFRS 3, afsnit 11 Side 30 af 74