Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Relaterede dokumenter
Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Europaudvalget EUU alm. del E 38 Offentligt

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT P. MENGOZZI fremsat den 20. januar Sag C-561/14. Caner Genc mod Integrationsministeriet

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del E 40 Offentligt

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. april 2016 *

Europaudvalget 2015 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-457/12, S

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Notat. Juridisk vurdering af EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A mod

ADVOKATFIRMAET Hviid & Frederiksen. Vedr. Klage over afslag på familiesammenføring - Nisanur og Ibrahim Akkayab

EKSTRAKT- UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 10. juli 2019 *

Folketingets Udvalg for Udlændingeog Integrationspolitik Folketinget Christiansborg 1240 København K.

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Samling af Afgørelser

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017

Folketinget Udvalget for Landdistrikter og Øer Christiansborg 1240 København K

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Spørgsmål om Dublin/Eurodac

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del E 23 Offentligt

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 253 Offentligt

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2009

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Juridisk vurderingsnotat om Metock-dommen. EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 dom i Metock m.fl. (sag C127/08).

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v.

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Spørgsmål om tilvalgsordningen

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Juridisk fortolkningsnotat om sagerne C-456/12, O. m.fl., og sag C- 457/12, S. m.fl.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT G. PITRUZZELLA fremsat den 14. marts Sag C-89/18. A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 58 (Alm.del), som Folketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2013.

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

I brevet af 5. september 2008 anmodede Folketingets Ombudsmand endelig Integrationsministeriet

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse af udlejningsejendomme. mulighederne for stramninger

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne

Udlændinge- og Integrationsudvalget L 163 Bilag 12 Offentligt

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0163 Bilag 1 Offentligt

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Ægteskab Uden Grænser Marts Nyhedsbrev

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

S Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

Folketinget Indfødsretsudvalget Christiansborg 1240 København K

Transkript:

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets Europaudvalg og Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-561/14, Genc mod Udlændingenævnet 1. Indledning Østre Landsret har ved kendelse af 3. december 2014 af egen drift forelagt en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om stand stillklausulerne i tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, således som stand stillklausulerne er fortolket af EU-Domstolen, herunder i dommen af 10. juli 2014 i sag C-138/13, Dogan. Spørgsmålene til Domstolen er stillet til brug for landsrettens behandling af en ankesag om afslag på ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9, stk. 16, (kravet om vellykket integration) til et mindreårigt tyrkisk barn, hvis herboende far er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger. 2. Sagens faktiske omstændigheder Caner Genc er født den 17. august 1991 i Tyrkiet og er tyrkisk statsborger. Hans far, Yaser Dogü Genc, der ligeledes er tyrkisk statsborger, kom til Danmark i december 1997 som 36-årig på turistvisum. Yasar Dogü Genc fik i august 1998 opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskab og har siden april 2001 haft tidsubegrænset opholdstilladelse. Han blev skilt i oktober 2001. Yasar Dogü Genc havde tidligere været gift med Caner Gencs mor, som han blev skilt fra kort efter sin indrejse i Danmark. Caner Gencs to ældre brødre har haft opholdstilladelse i Danmark siden maj 2003, og i januar Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk

2005 indgav han som 13-årig ansøgning om familiesammenføring med sin far. Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen) meddelte afslag på ansøgning om opholdstilladelse i august 2006 i medfør af udlændingelovens 9, stk. 13 (nu 9, stk. 16). Det daværende Integrationsministerium stadfæstede afgørelsen i december 2006, da ministeriet fandt, at Caner Genc ikke har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration. I september 2007 afslog Integrationsministeriet en anmodning om at genoptage sagen. Glostrup Ret har ved dom af 9. december 2011 stadfæstet Integrationsministeriets afgørelse. Dommen er anket til Østre Landsret. 3. Associeringsaftalekomplekset og den danske retsopfattelse af anvendelsesområdet for stand still-klausulerne efter Dogan-dommen Sagen rejser spørgsmål om fortolkningen af associeringsaftalekompleksets stand still-klausuler, da ansøgerens herboende far er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger. Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen. Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF. Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand stillklausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfø- 2

rer, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom. Danmark har på baggrund af associeringsaftalens formål og EU- Domstolens retspraksis haft den opfattelse, at associeringsaftalekomplekset ikke omfatter herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres (dvs. arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende) adgang til familiesammenføring. Stand still-klausulen i tillægsprotokollen har efter dansk opfattelse følgelig ikke omfattet betingelserne for første indrejse for familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der udøver deres etableringsfrihed i Danmark. Det samme gælder, hvad angår stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 vedrørende tyrkiske statsborgere, der i Danmark er økonomisk aktive som arbejdstagere. Imidlertid førte EU-Domstolens dom af 10. juli 2014 i sag C-138/13, Dogan, til en ændret dansk retsopfattelse. I Dogan-dommen fastslog EU- Domstolens 2. Afdeling således, at stand still-klausulen i tillægsprotokollen kan være til hinder for nye og skærpede betingelser for tyrkiske statsborgeres adgang til at blive familiesammenført med deres ægtefæller. Domstolen fastslog endvidere, at en ny og strengere restriktion er forbudt, medmindre den 1) er begrundet i et tvingende alment hensyn, 2) er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige mål og 3) ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Domstolen gav i dommen ikke nogen vejledning med hensyn til, hvordan denne restriktionstest nærmere skal udføres. I Justitsministeriets notat af 17. september 2014 om Dogan-dommen konkluderes det, at dommen har den betydning, at stand still-klausulerne skal anses for at omfatte betingelserne for familiesammenføring for familiemedlemmer til herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, således at klausulerne kan være til hinder for, at der vedtages nye restriktioner, som er strengere end dem, der fandt anvendelse på henholdsvis tidspunktet for tillægsprotokollens ikrafttræden for Danmark den 1. januar 1973 og ikrafttræden den 1. december 1980 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse. I notatet konkluderes det endvidere, at dommen ikke giver anledning til ændring af udlændingelovens betingelser for familiesammenføring, da betingelserne kan 3

begrundes og er proportionale og dermed lever op til den restriktionstest, som Domstolen omtaler i Dogan-dommen. 4. Østre Landsrets præjudicielle spørgsmål Østre Landsret finder det vanskeligt at forene Dogan-dommen med EU- Domstolens tidligere praksis, stand still-klausulernes historiske baggrund samt formålet med associeringsaftalen og har på den baggrund forelagt Domstolen følgende spørgsmål: 1. Skal stand still-bestemmelsen i artikel 13 i den til aftalen af 12. september 1963 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet knyttede afgørelse 1/80 af 19. september 1980 fra Associeringsrådet om udvikling af associeringen og/eller stand still-bestemmelsen i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23. november 1970, som bekræftet ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972, forstås sådan, at nye og skærpede betingelser for adgangen til familiesammenføring for familiemedlemmer, der ikke er økonomisk aktive, herunder mindreårige børn, til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som har bopæl og opholdstilladelse i en medlemsstat, er omfattet af stand stillforpligtelsen, når henses til: EU-Domstolens fortolkning af stand still-bestemmelserne i navnlig dom af 18. juni 2007 i sag C-325/05 Derin, dom af 19. juli 2012 i sag C 451/11 Dülger, dom af 8. december 2011 i sag C-371/08 Ziebell (Store Afdeling) og dom af 24. september 2013 i sag C-221/11 Demirkan (Store Afdeling), formålet med og indholdet af Ankara-aftalen som fortolket i navnlig Ziebell- og Demirkan-dommene, også henset til den omstændighed, at aftalen og de hertil knyttede protokoller, afgørelser mv. ikke indeholder bestemmelser om familiesammenføring og den omstændighed, at familiesammenføring inden for det daværende Fællesskab og nu Den Europæiske Union stedse har været reguleret ved sekundære retsakter, nu opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF)? 2. Ved besvarelsen af spørgsmål 1 bedes det oplyst om en eventuel afledt ret til familiesammenføring for familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som bor og har opholdstilladelse 4

i en medlemsstat, gælder for familiemedlemmer til tyrkiske arbejdstagere, jf. artikel 13 i afgørelse 1/80, eller om den kun gælder for familiemedlemmer til tyrkiske erhvervsdrivende, jf. artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen? 3. Hvis spørgsmål 1, jf. spørgsmål 2, besvares bekræftende bedes det oplyst, om stand still-bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, i afgørelse 1/80 skal fortolkes sådan, at nye restriktioner, som er begrundet i et tvingende alment hensyn, som er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå formålet (ud over det som nævnes i afgørelse 1/80 artikel 14) er lovlige? 4. Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes det oplyst: a) Efter hvilke retningslinjer restriktionstesten og proportionalitetsvurderingen skal foretages. Det bedes herunder oplyst, om der skal følges samme principper som i EU-Domstolens praksis om familiesammenføring i forbindelse med EU-borgeres fri bevægelighed, som baseres på opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) og traktatens bestemmelser, eller om der skal anlægges en anden vurdering? b) Hvis der skal anlægges en anden vurdering end den, der følger af EU-Domstolens praksis om familiesammenføring i forbindelse med EU-borgeres fri bevægelighed, bedes det oplyst, om der skal tages udgangspunkt i den proportionalitetsvurdering, som foretages i relation til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for familielivet i praksis for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og hvis ikke, hvilke principper, der så skal følges? c) Uanset hvilken vurderingsmetode, der skal anvendes: Kan en regel som den danske udlændingelovens 9, stk. 16 (tidligere 9, stk. 13) hvorefter det er en betingelse for familiesammenføring mellem en person, som er tredjelandsstatsborger og har opholdstilladelse og bor i Danmark, og dennes mindreårige barn, i tilfælde hvor barnet og det andet af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet anses for begrundet i et tvingende alment hensyn, som er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå formålet? 5

5. Regeringens interesse i sagen EU-Domstolens dom af 10. juli 2014 i Dogan-sagen førte som nævnt til, at den danske retsopfattelse vedrørende stand still-klausulernes anvendelsesområde ikke kunne opretholdes, sådan at anvendelsesområdet nu også anses for at omfatte betingelser for adgang til familiesammenføring for ægtefæller mv. til herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere. Dommen stemmer imidlertid ikke overens med Domstolens hidtidige praksis eller med associeringsaftalens formål. Derudover giver dommen ikke nogen vejledning med hensyn til, hvordan restriktionstesten, jf. ovenfor, skal udføres, herunder hvordan tvingende almene hensyn og proportionalitet nærmere skal vurderes. Regeringen har på den baggrund en væsentlig interesse i at afgive indlæg i sagen, hvori der argumenteres for, at Dogan-dommen er uforenelig med EU-Domstolens hidtidige fortolkning af stand still-klausulerne og associeringsaftalens formål, og at dommens resultat derfor bør genovervejes. Regeringen vil endvidere til brug for det tilfælde, at EU-Domstolen måtte fastholde Dogan-dommens resultat, og som svar på Østre Landsrets spørgsmål vedrørende restriktionstesten argumentere for, at den restriktionstest, som ifølge Dogan-dommen skal foretages i sager om en eventuel afledt ret til familiesammenføring for familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som bor og har opholdstilladelse i en medlemsstat, må være sammenfaldende med den proportionalitetsvurdering, som skal foretages i relation til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for familieliv. Endelig vil regeringen argumentere for, at betingelsen i udlændingelovens 9, stk. 16, uanset hvad, opfylder restriktionstesten, da betingelsen er begrundet i et tvingende alment hensyn nemlig at sikre vellykket integration og er proportional. 6