Sampensions afskaffelse af ydelsesgarantierne Hovedopgave HD (FR) Copenhagen Business School Forfattere: Pia Bardrum og Morten Hjorth Hansen Vejleder: Peter Skjødt 13-05-2013
Indholdsfortegnelse Executive Summary... 4 Indledning... 6 Problemformulering... 7 Afgrænsning... 7 Metode... 8 Baggrund... 10 Pensions- og livsforsikringssektoren... 10 Sampensions rolle... 12 Garanti og markedsrente... 12 Hvad lå bag stigningen i Sampensions kapitalkrav?... 15 Indledning... 15 Solvens I... 15 Solvens II... 16 Søjle 1 Kvantitative krav... 18 Solvency capital requirement (SCR)... 19 QIS... 21 Beregning af Sampensions kapitalkrav... 22 Beregning af kapitalkrav for 2009... 23 Beregning af kapitalkrav for 2011... 25 Prudent person... 27 Søjle 2 Kvalitative krav... 27 Søjle 3 Rapportering... 30 Konklusion... 31 Hvordan kunne de imødegå de stigende kapitalkrav, og hvilke konsekvenser ville det indebære?... 32 Indledning... 32 Uændret fortsættelse af driften... 33 Konsekvenser... 33 Sammenfatning... 34 Nedbringelse af risiko på investeringer... 34 Renterisiko... 35 Aktiekursrisiko... 36 Kredit- og modpartsrisiko... 37 Side 1 af 81
Ejendomsrisiko... 38 Valutakursrisiko... 38 Sammenfatning... 39 Optagelse af ny kapital... 39 Lånekapital... 39 Aktieudstedelse... 39 Sammenfatning... 40 Nedsættelse af ydelsesgarantien for fremtidige indbetalinger... 40 Reduktion af forpligtelserne... 40 Sammenfatning... 40 Generel nedsættelse af ydelsesgarantien... 40 Forsikringsbestande... 40 Beregning af hensættelser... 41 Garanterede ydelser... 42 Bonuspotentiale på fremtidige præmier... 43 Bonuspotentiale på fripoliceydelser... 44 Beregning af balance... 45 Aktiver... 45 Passiver... 46 Scenarieberegning... 47 Scenarie 1... 48 Scenarie 2... 49 Scenarie 3... 49 Sammenfatning... 50 Afskaffelse af ydelsesgarantier... 51 Adfærdspsykologisk problemstilling... 51 Værdi af garanti... 52 Konklusion... 54 Hvordan var det muligt for Sampension at frafalde de garanterede pensionstilsagn?... 55 Indledning... 55 Sampensions juridiske vurdering... 55 Finanstilsynets afgørelse... 57 Afgørelse på tvivlsom baggrund... 58 Side 2 af 81
Konklusion... 60 Hvad har de offentlige myndigheder gjort for at afhjælpe situationen?... 62 Indledning... 62 Rentekurven... 62 Stabilitetsaftalen... 63 Regulering af rentekurven 2012... 65 Hvor skal ansvaret placeres?... 66 Konklusion... 68 Hvordan er kunderne stillet efter afskaffelsen, og er hensigtserklæringen om opretholdelse af ydelserne opfyldt indtil videre?... 69 Indledning... 69 Hvordan er kunderne stillet?... 69 Sampensions udmelding... 69 Betydning for pensionskunderne... 70 Kundernes alternativer... 72 Er hensigtserklæringen foreløbig opfyldt?... 73 Konklusion... 74 Perspektivering... 75 Samlet konklusion... 76 Litteraturliste... 78 Bilag 1 Diversifikationsberegning... 80 Bilag 2 Udvikling i passiver... 81 Side 3 af 81
Executive Summary Sampension cancelled their interest rate guarantees on their pensions at the 1 st of January 2011. This happened because of new solvency regulations that demanded higher capital requirement, which Sampension wasn t able to accommodate. This thesis analyzes the background of the big increase in Sampensions capital requirement. The Danish life and pension companies are of great importance to the financial stability because of their capital size. This is why they must be regulated to prevent bankruptcy within the financial sector. Solvency II is a new set of solvency regulations that sets a common standard in the life and pensions sector, within the European Union. The primary purpose of the changes is to map the real risks that the companies are exposed to, in an effort to counter future crises. The regulation also aims to strengthen the competition between the companies. Both purposes are ultimately aimed at protecting the customers. One of the biggest capital challenges that the pension companies are facing, is that they have been giving their customers guaranteed pensions commitments based on a high interest rate level. Due to the decline in the interest rate the recent years, it has been difficult for them to accommodate the guaranteed high return. Sampension realized that they had challenges in 2009 when the Solvency II test drive results were available. The results showed that the company would be taken into administration by the competent authorities if they continued to operate unchanged. They tried to figure out other solutions than cancelling the guarantees, but no other options seem to solve their problem. This thesis discusses and analyzes the other relevant options, and their impacts. The termination of the guarantees was met with great criticism among both professionals and the customers. Before the transactions, Sampension had investigated their legal status, and two law professors proclaimed independently of one another that they were entitled to do it. However Sampension got sued, but they have succeeded the trial. The prosecutor is trying to get the trial to Supreme Court, but this hasn t been successful so far 1. The guarantees at Sampension were replaced with intent of keeping the pensions at the same level at originally promised. They do so far seem succeed in doing this. However the customers have lost the safety they once bought and they now have an uncertainty about their future income. The concept of having a guarantee loses its value if you can just cancel it. 1 Ydelsesgarantiforeningen (2012) Side 4 af 81
This thesis also discusses and analyses the role and responsibility of the authorities regarding the issues surrounding the interest rate guarantees. They seem to adapt the rules every time the companies are under pressure. This has an inhibitory effect on market discipline. The finding of this study indicates that Solvency II does improve the financial stability through making the real risk of companies more transparent and thereby protecting the customers. The study also shows that the demanded increase in Sampensions capital requirement was caused by the high proportion of the guaranteed pensions commitments. Through relevant calculations it was possible to conclude that the only option for Sampension to survive was to cancel the guarantees. So far the cancellation has not affected the customers guaranteed payout. This is however based on a short time horizon in two and a half years. The study also shows that so far Sampension has been legally upheld. Side 5 af 81
Indledning Vilkårene for liv- og pensionsselskaberne har ændret sig, og sektoren står overfor et regimeskifte i relation til solvensreguleringen. Regimeskiftet skal medvirke til en kortlægning af de reelle risici som sektoren er eksponeret overfor, med henblik på at ruste selskaberne til bedre at kunne imødegå fremtidige kriser. Sampensions afskaffelse af deres ydelsesgarantier, er netop en handling som led i denne solvensregulering. Selskabet adskilte sig fra den øvrige del af branchen, ved at have en forholdsmæssig høj andel af ordninger med høje ydelsesgarantier, og med indførslen af markedsværdiregnskabet blev selskabets renterisiko særlig synliggjort, idet værdien af de garanterede ydelser nu optræder direkte i resultatopgørelse og balance. Ledelsen i Sampension, erkendte ikke problemets omfang i første omgang, og det var først med Solvens II konsekvensberegningerne at det stod klart, at selskabet måtte foretage sig noget for at nedbringe deres risiko. Effekten af de regnskabs- og tilsynsmæssige ændringer, er endvidere blevet forstærket af et lavt renteniveau, volatile aktiemarkeder samt stigende levealder. Alle faktorer der har medvirket til at belaste Sampensions kapital yderligere. En nedbringelse af Sampensions risiko, kunne ske via flere forskellige tiltag, herunder nedbringelse af ydelsesgarantierne, omlægning af investeringer, kapitaludvidelse eller endelig en total afskaffelse af ydelsesgarantierne. Hvis selskabet ikke havde reageret på de advarsler som resultaterne fra konsekvensberegningerne gav, og havde fortsat driften uændret, så ville de være blevet taget under administration af Finanstilsynet. Sampensions tiltag, for afværgelse af en konkurs, er blevet meget omdiskuteret i medierne, og har mødt stor kritik hos såvel branchefolk som kunder. Selskabets forsikringsbestand består hovedsageligt af kommunalt ansatte, der udgør en gruppe af typisk middel- og lavtlønnede. Denne gruppe vil som oftest være meget afhængige af deres faste udbetalinger i forbindelse med deres pensionering. Dette grundet at de, ud fra en generel betragtning, har deres pensionsopsparing som største aktiv og likviditetsforsyner, og således ikke har genereret stor opsparing i bolig, frie midler eller lignende gennem arbejdstilværelsen. Man kan også stille spørgsmålstegn ved værdien af en garanti, hvis udstederen har mulighed for at tilbagekalde denne. Det er ikke i overensstemmelse med det garantibegreb som meget i vores samfund bygger på. Sampension er ikke det eneste selskab i branchen, der har oplevet en kapitalbelastning på grund af deres garanterede pensionstilsagn. Det er således også væsentligt at betragte hvilke tiltag branchen, og myndighederne som helhed, har gjort for at behandle problemstillingen. Side 6 af 81
Problemformulering Sampension afskaffede 1. januar 2011 deres ydelsesgarantier. Dette skete som følge af det nye Solvens IIdirektiv, der med indførslen ville medvirke til en stor kapitalbelastning for Sampension. Med denne opgave foretages en nærmere analyse af baggrunden for afskaffelsen, og hvad der bevirkede, at Sampensions kapitalkrav steg til det tredobbelte. Som en del af analysen undersøges det, hvilke reaktionsmuligheder Sampension havde for at kunne imødegå det stigende kapitalkrav, og hvilke konsekvenser mulighederne ville bevirke. Opgaven vil endvidere indeholde en juridisk tilgang, inklusive en redegørelse for, hvad der muliggjorde afskaffelsen af de garanterede pensionsydelser. Myndighedernes rolle i problematikken synes også at være af væsentlig betydning, hvorfor deres indflydelse analyseres, og det diskuteres, om de bærer et medansvar. Afslutningsvis foretages der en analyse af, hvordan Sampensions kunder er stillet efter afskaffelsen, samt om hensigtserklæringen om opretholdelse af ydelsesgarantierne er opfyldt indtil videre. Afgrænsning Nærværende opgave tager alene udgangspunkt i opsparingsdelen af Sampensions forsikringskontrakter, og indeholder således ikke forsikrings-, omkostnings- eller administrationsmæssige elementer. Opgaven indeholder endvidere ikke aktuar-beregninger for dødelighed og invaliditet der ligger til grund for forsikringskontrakterne. Sampensions afskaffelse af deres ydelsesgarantier vedrørte alene de ordninger der ikke var Tjenestemandsordninger. Tjenestemandsordningerne er således stadig omfattet af ydelsesgarantierne, men disse holdes udenfor den generelle betragtning. Solvens II-regelsættet er rettet mod forsikringsbranchen generelt, herunder skades- og liv- og pensionsselskaber. Nærværende opgave tager alene udgangspunkt i Solvens II-reglernes betydning for liv- og pensionsselskaberne. De nye solvensregler er opbygget af tre søjler, der samlet definerer det totale solvenstilsyn. I relation til nærværende opgave er der lagt størst vægt på søjle 1, der indtager en central position i definitionen af de kvantitative solvenskrav, som vores problemstilling netop relaterer sig til. Søjle 2 er inddraget med primær vægt på selskabernes opgørelse af deres individuelle solvensbehov. For at kunne komme i dybden med disse elementer afgrænses der fra en yderligere beskrivelse af søjle 2 samt søjle 3. Side 7 af 81
De forskellige muligheder for markedsrentebaserede ordninger, gennemgås kun kort i relation til Sampension, og branchens alternative løsninger vil ikke blive analyseret. Andre nødvendige afgrænsninger og forudsætninger vil forekomme løbende, hvor det i opgaven findes relevant. Afgrænsningerne synes mere entydige når de fremføres i de afsnit, hvor de er af betydning. Metode Opgaven er disponeret med udgangspunkt i den opstillede problemformulering. Strukturen af indholdet i opgaven illustreres i nedenstående figur: Del 1 Introduktion Introduktion Del 2 Metode Del 3 Analyse Problemformulering Metode Baggrund for stigning i kapitalkrav Reaktionsmuligheder Juridisk tilgang Myndighedernes rolle Situtation efter afskaffelsen Del 4 Konklusion Konklusion Perspektivering Kilde: Egen tilvirkning Efterfølgende fremhæves hovedpunkterne samt relevansen af de enkelte afsnit. Indledningsvist gives en kort introduktion til det danske pensionssystem med fokus på Sampensions rolle. I forlængelse af dette, gives en beskrivelse af pensionsprodukter med tilknyttet garanti sammenholdt med markedsrenteprodukter. Herunder introduceres begrebet grundlagsrente og den historiske udvikling i denne. Analysedelen påbegyndes i kapitel 2, der giver en beskrivelse af Solvens I- og Solvens II-regimerne, og hvordan kapitalkravene under disse adskiller sig. Der foretages en analyse af Sampensions kapitalkrav under de nuværende solvensregler, baseret på selskabets regnskabstal fra 2009. I forlængelse af dette beregnes tilsvarende kapitalkravet med indførslen af Solvens II-direktivet. Baggrunden for anvendelsen af selskabets 2009-tal er, at det netop var i dette år, at Solvens II-prøveberegningerne kortlagde, at det nye Side 8 af 81
regelsæt ville medvirke til kapitalunderskud i Sampension. Endvidere indeholder afsnittet en sammenligning af Sampensions regnskabstal fra 2009 og 2011, for at illustrere effekten af afskaffelsen af ydelsesgarantierne. Kapitel 3 indeholder en analyse af de reaktionsmuligheder, som Sampension syntes at have på daværende tidspunkt, for at imødegå de stigende kapitalkrav. Hvert enkelt potentielt tiltag vil blive analyseret for at undersøge, hvilken effekt det ville have for henholdsvis selskabet og kunderne, samt om det ville kunne afhjælpe Sampensions problemstilling. Kapitel 4 giver en beskrivelse af, hvad der, ud fra et juridisk perspektiv, muliggjorde afskaffelsen. Det indeholder bl.a. uddrag af Sampensions juridiske baggrund for afskaffelsen samt Finanstilsynets afgørelse i sagen. Derudover diskuteres det, med udgangspunkt i teorien og tidligere afgørelser, om og hvordan det civilretligt er muligt at afskaffe, hvad der i mange år er blevet markedsført som en garanti. I kapitel 5 beskrives myndighedernes rolle i problematikken, herunder hvilke tiltag de har foretaget for at afhjælpe situationen. I den henseende fokuseres der hovedsageligt på den direkte sammenhæng i forhold til Sampension. Kapitlet indeholder tillige en diskussion af, om man kan pålægge de offentlige myndigheder og tilsyn en del af medansvaret. Som afslutning på analysedelen sættes der fokus på, hvorledes kunderne er stillet efter afskaffelsen, samt hvilke udfordringer afskaffelsen af garantierne stiller kunderne, selskabet og tilsynet over for i forhold til rådgivning, risikomærkning mv. Samtidig undersøges det, om Sampension indtil videre har kunnet leve op til deres hensigtserklæring om at opretholde ydelserne på pensionerne. Opgaven afsluttes med en perspektivering, hvor udviklingen i garantiproblematikken diskuteres, og vendes i forhold de øvrige selskaber i branchen, der også har haft problemer i dette henseende. Perspektiveringen efterfølges af en samlet afsluttende konklusion. Side 9 af 81
Baggrund Den 1. januar 2011 ophævede Sampension deres ydelsesgarantier for deres forsikringstagere. Dette betød, at man som pensionsopsparer ikke længere var garanteret en fast ydelse på sin pension, selv om man havde tegnet en ydelsesgaranti. Sampension administrerer pensionsordninger for cirka 300.000 medlemmer, hvoraf hovedparten af medlemmerne er offentligt ansatte. Sampension blev stiftet i 1928, oprindeligt under navnet Kommunernes Pensionskasse og dengang med kommunerne som eneaktionær. I dag er aktiekapitalen fordelt med 50 % til kommunerne, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner samt 50 % til fagforbundene HK, Offentligt Ansattes Organisationer, Dansk Metal og Dansk Tandlægeforening. Sampension har, som liv- og pensionsselskab, til formål at sikre en økonomisk tryghed omkring deres medlemmers arbejds- og pensionstilværelse. Dette sker via en afdækning af de risici der kan true under arbejdstilværelsen, samt administration af den opsparing der skal udgøre det økonomiske grundlag under pensionstilværelsen. I det følgende gives en generel beskrivelse af den danske liv- og pensionssektor, og Sampensions rolle i samme. Pensions- og livsforsikringssektoren Pensions- og livsforsikringsselskaber spiller en væsentlig rolle i den finansielle sektor, og tillige for samfundsøkonomien. Selskabernes rolle er at sørge for risikoudjævning mellem forsikringstagerne, samt forvalte langsigtet pensionsopsparing. Historisk set er udligningen af indkomsten gennem livets faser blevet løst inden for familiens rammer. Dette var gældende frem til 1700-tallet, hvor opbygningen af et egentligt pensionssystem havde sin spæde start gennem oprettelse af en række statslige pensionskasser. Kendetegnende for de første pensionsordninger op til 1891 var, at de hovedsageligt var individuelle og opsparingsbaserede. Fra 1891 til 1979 blev der opbygget forskellige ordninger, der alle var skattefinansierede. Denne model minder principielt om den historiske model, hvor familien dækker egne behov, idet skattebetalingerne hovedsageligt sker af den arbejdsdygtige midtergeneration. Forskellen består i, at ansvaret nu er flyttet fra familien til staten. I 1950 erne blev den opsparingsbaserede del af pensionssystemet udbygget, gennem etablering af kollektive arbejdsmarkedspensioner. På daværende tidspunkt havde Kommunernes Pensionskasse eksisteret siden 1928, men pensionskassen blev i 1945 omdannet til Kommunernes Pensionsforsikring A/S. Side 10 af 81
Det danske pensionssystem kan inddeles i tre søjler, der er illustreret nedenfor: Kilde: Finans/Invest 1/06. Foruden at være skattefinansieret, adskiller søjle 1 sig endvidere ved at være af typen defined benefit. Med dette forstås, at ydelsernes størrelse på forhånd er kendte. Modsat er de opsparingsbaserede ordninger af defined contribution-typen, der er kendetegnet ved, at de fremtidige ydelser alene afhænger af de indbetalte præmier samt afkastet af samme. Et traditionelt pensionsprodukt med rentegaranti og bonus kan dog betragtes som en mellemting mellem de to typer, og det gælder, at jo højere garanti, i jo højere grad minder produktet om defined benefit. Sampensions traditionelle garantirenteprodukt indeholdte såvel et garantirente- og et bonuselement, hvorfor det må betragtes som en kombination af en søjle 1- og en søjle 2-ordning. Selskabernes rolle, som dels risikoafdækker samt udligner af livsindkomsten, afspejler sig også i præmieindbetalingerne, der typisk består af en andel til forsikringsdækninger, samt en andel til opsparing. Forsikringselementet består i, at selskabet, mod præmiebetalingen, afdækker forsikringstagernes økonomiske risiko mod invaliditet og død. Hver enkelt kunde indgår i et større risikofællesskab, hvor alle ud fra en generel betragtning er eksponeret over for den samme risiko, men hvor det, baseret på historikken og sandsynlighed, kun rammer en mindre del af gruppen. Udviklingen i pensionsformuen har medvirket til, at pensionsselskaberne har fået en stigende betydning på kapital- og valutamarkederne. Selskabernes opgave er, at forvalte kundernes pensionsopsparinger og flytte en del af opsparerenes købekraft til alderdommen som et led i at fordele livsindkomsten. Selskaberne kan på baggrund af deres store pensionsformuer drage nytte af en række stordriftsfordele. Dette indebærer, at de har bedre forudsætninger for at sammensætte en veldiversificeret portefølje, sammenholdt med en Side 11 af 81
enkelt opsparer og investor, og desuden kan de opnå lavere transaktionsomkostninger. Selskaberne investerer pensionsformuen i det globale finansielle marked, i bestræbelsen på at kunne imødekomme deres fremtidige forpligtelser. Sampensions rolle Sampension har indtil 2007 alene udbudt traditionelle pensionsprodukter med garanterede ydelser. Ordningerne er hovedsageligt overenskomstbaserede, og Sampension befinder sig dermed som udgangspunkt i søjle 2 i det danske pensionssystem. Ovennævnte garantielement gør dog, at Sampensions traditionelle produkter også kan karakteriseres som defined benefit, idet de fremtidige ydelser på forhånd er definerede. Med Sampensions afskaffelse af garantierne, er deres placering i pensionssystemet blevet mere entydigt i søjle 2. Garanti og markedsrente Når en traditionel livsforsikring tegnes, beregnes størrelsen på præmie, genkøbsværdi og fripolice på baggrund af forsikringens tekniske grundlag, jf. FIL, 20. Det tekniske grundlag indeholder forudsætninger omkring rente- og omkostningssatser, samt statistiske tal for dødelighed, invaliditet mv. Det tekniske grundlag svarer til grundlagsrenten, og den maksimale grundlagsrente fastsættes af Finanstilsynet. Jf. FIL, 21, skal beregningen ske på et betryggende grundlag. Med betryggende forstås, at forudsætningerne for ovenstående skal være realistiske og rimelige. Det betryggende grundlag kan ændre sig med tiden som følge af ændringer i renteniveau, dødelighed- og invaliditetshyppigheder, og Finanstilsynet kan således forlange, at pensionsselskaberne regulerer deres beregningsgrundlag, så det opfylder FIL, 20 & 21, under de aktuelle forhold. Finanstilsynet er senest kommet med et påbud af denne art i marts 2013 2. Med en traditionel pensionsordning indgår man, foruden i et risikofællesskab, også i et investeringsfællesskab. Dette indebærer, at de løbende præmier indgår i en fælles portefølje sammensat af forskellige investeringsaktiver. Den enkelte forsikringstager har således ikke indflydelse på investeringsvalget, men har som naturlig følge af investeringen, ret til et relativt afkast i forhold til den samlede performance. Dette afkast betegnes som depotrenten, og består således af den ovenfor nævnte grundlagsrente samt en rentebonus, der tilskrives depotet. Den løbende depotrente, der tilskrives forsikringstagerne, betegnes som gennemsnitsrenteprincippet 3. 2 Finanstilsynet (2013) 3 Aktuarforeningen (2008) Side 12 af 81
Mens den maksimale grundlagsrente bestemmes af Finanstilsynet, er det det enkelte pensionsselskab, der bestemmer den bonus, der skal tilskrives forsikringstagernes depot. Bonustilskrivningen skal dog ske i overensstemmelse med kontributionsprincippet 4, der stiller krav om, at overskud fordeles rimeligt mellem de enkelte forsikringsbestande, kaldet det fordelingsmæssige princip, samt mellem forsikringstagere og aktionærer, kaldet det beregningsmæssige princip. Med ydelsesgarantierne er forsikringstagerne sikret, at der ved deres pensionering vil blive udbetalt en ydelse som minimum svarende til garantiforrentningen af deres indbetalte præmier. Dette har gennem de seneste årtier skabt udfordringer, idet obligationsrenten i perioden er faldet til et historisk lavt niveau. Det er således problematisk at imødekomme de tilsagn, der er givet under et andet og højere renteniveau. Udviklingen kan illustreres som følgende: Kilde: Finans/Invest 3/11. Figuren illustrerer, udviklingen det risikofrie afkast før og efter skat i form af den 10-årige statsobligationsrente samt udviklingen i den maksimalt tilladte rentegaranti. Frem til 1994 var den maksimalt tilladte garantirente 4,5 % 5. I den forudgående periode havde obligationsrenten ligget på et niveau på op til 16 %, hvorfor et tilsagn på 4,5 % ikke syntes vanskeligt at imødekomme. Som det fremgår af ovenstående figur, blev garantirenten i 1994 sat ned til 2,5 %, i 1999 til 1,5 % og senest er den i 2011 blevet nedsat til 0,5 %. Som det tillige fremgår af figuren, forekommer det flere gange, at obligationsrenten falder til et niveau under garantirenten, uden at der sker en regulering. Der er altså en forskydning i udviklingen i 4 Kontributionsprincippet anvendes inden for livsforsikring og pension og er baseret på, at overskud fordeles i forhold til, hvem der har kontribueret 5 Ekskl. omkostnings- og sikkerhedstillæg i alt 0,5 %. Rentesatserne angives fremadrettet i denne form. Side 13 af 81
obligationsrenten og garantirenten, hvilket har medvirket til yderligere økonomisk pres på pensionsselskaberne. Garantirenten er afgivet efter skat og, er således også følsom over for ændringer i regler for beskatning. Dette erfarede man, da realrenteafgiften i år 2000 blev erstattet med pensionsafkastbeskatning. Realrenteafgiften var baseret på udviklingen i realrenten, dvs. renten efter inflation, og på daværende tidspunkt var inflationen høj og ustabil. Som følge af et faldende renteniveau, foretog man indgrebet med indførsel af pensionsafkastbeskatningen. Realrenteafgiftssatsen udgjorde i 1999 33,8 %, og med udsigt til markante fald. Med ændringen til pensionsafkastbeskatning blev afkast fra obligationer, ejendomme og pantebreve beskattet med en fast sats på 26 % 6 uanset inflations- og renteniveau. Beskatningen af afkast fra aktier blev fastholdt på 5 %, som vedtaget i 1998. Disse ændringer havde en skærpende effekt på beskatningen af pensionsmidler i et scenarie med lav rente og inflation. I 2001 blev der indført en fast skattesats på 15 % på alle former for pensionsafkast, og denne blev i 2012 reguleret til 15,3 %. I dag er mere end 80 % af danskernes pensionsopsparinger placeret i garantiløsninger 7. De fleste pensionsselskaber fører massive kampagner i bestræbelsen på at få forsikringstagerne til at opgive deres garantier og overgå til markedsrenteprodukter. Markedsrenteprodukterne udgør, som følge af ovenstående, en voksende andel af den samlede pensionsformue. Kendetegnende for markedsrenteprodukterne er, at de har ingen eller kun begrænset garanti tilknyttet i forhold til forsikringstagerens afkast. Risikoen for lave eller negative afkast er dermed flyttet fra selskabet til forsikringstageren. Modsat de traditionelle garantiprodukter er det således ikke egenkapitalen, der understøtter opsparingens løbende afkast. I forlængelse af ovenstående, sættes der nu fokus på hvad der lå bag stigningen i Sampensions kapitalkrav, samt hvordan og hvorfor dette adskilte sig fra den øvrige del af sektoren. 6 Finans/Invest 1/99 7 Børsen (2012) Side 14 af 81
Hvad lå bag stigningen i Sampensions kapitalkrav? Indledning Ved indgangen af 2010, adskilte Sampension sig fra øvrige pensionsselskaber, ved at have en ekstraordinært stor andel af pensionsordninger med tilsagn om en høj ydelsesgaranti. Som det fremgår af nedenstående figur, udgjorde Sampensions andel af pensionsordninger med tilsagn om en grundlagsrente på 4 % eller mere i alt 3/4 af den samlede bestand: Kilde: Finans/Invest 3/11 Baggrunden for Sampensions forholdsmæssige store andel af høje pensionstilsagn, var en bestræbelse på at tilgodese medlemmernes interesser, samt en egen vurdering af, at deres kapitalstyrke var tilstrækkelig til at opretholde de høje tilsagn. Derudover er Sampension et pensionsselskab med en lang historik, hvilket også har været med til at øge mængden af de høje ydelsesgarantier, da mange af deres pensionstilsagn er etableret længe før denne problematik opstod. Solvens I Solvensreglerne er indført som et forbrugerbeskyttende regelsæt. Det bestående Solvens I-regelsæt udgør på nuværende tidspunkt den gældende lovgivning i forhold til kapitalkrav i liv- og pensionsselskaber. Kapitalkravene afhænger alene af størrelsen på livsforsikringshensættelserne og tager ikke højde for selskabernes øvrige risikoprofil, herunder størrelsen af afgivne garantier samt forsikringsmæssige risici. Side 15 af 81
Dette indebærer, at selskaber, der vælger at investere i risikofyldte aktiver, og der, som Sampension, har afgivet høje garantitilsagn, vil have samme kapitalkrav som selskaber, der har en ren obligationsportefølje, og som ikke har afgivet garantier. Dette er at betragte som en stor uhensigtsmæssighed i det nuværende solvensregime, da det forbrugerbeskyttende element således har begrænset effekt. Reglerne er i Danmark reguleret af FIL, 126, der fastlægger hvor stor en kapital det enkelte selskab skal have til rådighed. Jf. FIL, 126, stk. 1, skal basiskapitalen som minimum udgøre 4 % af selskabets livsforsikringshensættelser samt et tillæg på 0,3 % af risikosummerne. Baseret på Sampensions regnskabstal for 2009 skaber det et solvenskrav på ca. 3.460 mio. kr. 8 Basiskapitalen udgjorde i 2009 5.992 mio. kr., hvilket gav selskabet en overdækning på 2.532 mio. kr., hvilket umiddelbart synes fornuftigt. For selskaber med store andele af markedsrenteprodukter vil solvenskravene være lavere, idet selskabet ikke påtager sig en investeringsrisiko. Solvenskravene udgør for denne type ordninger 1 % af livsforsikringshensættelserne tillagt 0,3 % af risikosummerne. Tilsagnene med markedsrenteprodukter er baseret på udviklingen i markedet, og risikoansvaret flyttes således over på kunderne. Denne problemstilling beskrives nærmere i senere afsnit. Solvens II Ophævelsen af Sampensions ydelsesgarantier skete som følge af en Solvens II-prøvekørsel i efteråret 2009. Beregningerne vidnede om, at Solvens II ville få store konsekvenser for Sampension i form af markant forøgede kapitalkrav. I det følgende gives der en beskrivelse og analyse af de elementer, der er af betydning for Sampension. Baggrunden for indførslen af Solvens II-regelsættet er, at der med de gældende regler, ikke tages højde for nye investeringsprodukter og -garantier, herunder at der er grænser for, hvor meget man må investere i bestemte typer aktiver. Det nye regelsæt er således tilpasset de nuværende økonomiske forhold, og stiller krav til kapital, risikostyring og rapportering. Solvens II er stadig under udarbejdelse, og ikrafttrædelsen, der oprindelig forventedes primo 2013, er nu foreløbig udskudt til januar 2016 9. EIOPA opfordrer dog de nationale tilsyn til at implementere dele af Solvens II allerede fra 2014 for at sikre en konsistent og harmoniseret bevægelse mod det nye solvensregime. En af uhensigtsmæssighederne ved det bestående regelsæt er, at der ikke tages højde for den reelle risiko i de enkelte selskaber. Dette betyder, at solvenskravene er uafhængige af, om selskabet har afgivet rene 8 Der tages udgangspunkt i regnskabstallene for 2009, da disse ikke er påvirket af Sampensions tiltag som følge af introduktionen til Solvens II. Beregningen er endvidere baseret på, at der er alene er tale om hensættelser vedrørende garanterede tilsagn, da dette i 2009 udgjorde størstedelen af Sampensions bestand 9 Forsikring & Pension (2013) Side 16 af 81
garantitilsagn på 4,5 % eller 1,5 %, uagtet at de høje pensionstilsagn unægtelig er forbundet med højere risiko. Dette er af stor betydning, særligt for Sampension, der som nævnt indledningsvist, har en stor andel af garanterede pensionstilsagn baseret på en grundlagsrente på 4 % eller mere. Indførslen af Solvens II, kan altså betragtes som en hensigt om at skabe et mere risikobaseret solvenssystem for den europæiske forsikrings- og pensionsbranche. Dette sker med udgangspunkt i følgende målsætninger 10 : Øget forbrugerbeskyttelse Solvenskrav skal afspejle risici Forbedret konkurrenceevne for europæiske forsikringsvirksomheder Ovenstående målsætninger kan synes modstridende, idet en øget forbrugerbeskyttelse vil indebære en skærpelse af solvenskravene, og således have en forringende effekt på konkurrenceevnen. Dette underbygger, at en af de store udfordringer ved indførslen af Solvens II, ligger i at få skabt en god balance mellem disse områder. Solvens II-regelsættet er baseret på en 3-dimensioneret søljestruktur, hvor alle tre søjler understøtter hinanden og bærer kundebeskyttelsen. Dette kan illustreres som følgende: Solvens II Søjle 1 Kapitalkrav kvantitet Beregning af kapitalkrav (SCR og MCR) ud fra: Forsikringsrisiko Kreditrisiko Markedsrisiko Likviditetsrisiko Operationel risiko Særligt fokus på værdiansættelse af hensættelser Kapitalelementer (kvalitet af kapital) Prudent Person Interne modeller Søjle 2 Tilsyn Kvalitet Tilsynsstandarder og processer Interne kontroller og ledelsesstrukturer Organisering (intern revision, aktuar, risikofunktion) Risikostyring Kapitaltillæg Egen risiko- og solvensvurdering Fit and proper Søjle 3 Rapportering Transparens Offentliggørelse Tilsynsindberetninger Støtte til risikobaseret tilsyn gennem markedsdisciplin Regnskabsregler (IASB) Kilde: Egen tilvirkning samt Finanstilsynet (2012) 10 Finanstilsynet (2007) Side 17 af 81
Som det fremgår af ovenstående figur, så er de tre søjler opdelt i henholdsvis kvantitative og kvalitative krav, samt krav om tilsynsmæssig rapportering og oplysning. Baggrunden for, at der i Solvens II-regimet indgår andre elementer end alene kapitalkravet er, at et selskabs evne til at leve op til sine forpligtelser afhænger af andet end solvensens størrelse. Det er således væsentligt, at principperne i Solvens II ikke blot afspejler sig i kapitalens størrelse, men også afspejles i måden selskabet drives på. I det følgende vil de tre søjler blive beskrevet med hovedvægt på søjle 1, der danner rammerne for opgørelse af kapitalkravene under Solvens II. Søjle 1 Kvantitative krav Søjle 1 indeholder de kvantitative krav, i form af standarder for værdiansættelse og opgørelse af kapitalkrav, samt regler for investering. Et af de væsentlige elementer i søjle 1 er, at aktiver og passiver skal opgøres til markedsværdi. Dette tiltag har Finanstilsynet allerede foretaget i 2002, med ændring af regnskabsprincipperne for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Dette, samt betydningen af ændringer i markedet, beskrives nærmere i senere afsnit. Med Solvens II er der endvidere indført to niveauer af kapitalkrav. Det laveste niveau betegnes Minimal Capital Requirement (MCR), og det øverste niveau betegnes Solvency Capital Requirement (SCR). Begge niveauer er illustreret i nedenstående figur: Kilde: CEIOPS (2008) Side 18 af 81
Solvency capital requirement (SCR) SCR er det primære mål for selskaberne og er udtryk for den kapital, som selskabet skal have til rådighed for at kunne opretholde en begrænset konkursrisiko. Solvens II beskriver SCR-niveauet som det niveau, der skal til for at kunne overleve en 200-års begivenhed, og kan sidestilles med et 99,5 % VaR-niveau svarende til en konkursrisiko på 0,5 %. SCR er summen af BSCR 11, den operationelle risiko samt tabsabsorberende effekter fra skatteaktiverne og hensættelserne. BSCR udtrykker den samlede risiko bestående af forsikringsrisiko liv, forsikringsrisiko helbred, markedsrisiko, modpartsrisiko og risiko ved immaterielle aktiver, samt diversifikation inden for og imellem de forskellige grupper. Opbygningen af SCR fremgår af nedenstående figur, hvor det er synligt, hvilke elementer der påvirker de respektive risikotyper, og hvilke risikogrupper der indgår i opgørelsen af kapitalkravet: Kilde: Finanstilsynet (2012) SCR kan opgøres enten ved en standardmodel eller ved en intern model. Fordelen ved en intern model sammenholdt med en standardmodel er, at denne vil være mere præcis i forhold til det enkelte selskabs risikoeksponering og vil i nogle tilfælde kunne betyde lavere kapitalkrav end ved anvendelse af standardmetoden. Dog kræver den interne model en godkendelse fra Finanstilsynet, og vil tillige være mere omkostningstung at udvikle. 11 Basic solvency capital requirement. Side 19 af 81