Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift



Relaterede dokumenter
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for N56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave.

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Natura 2000 handleplaner

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

År: ISBN nr Dato: 18. december 2014

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Copyright: Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18. december Resume:

Natura 2000-handleplan

AFGØRELSE i sag om klage over handleplan for Natura 2000-område nr Bygholm Ådal

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Kolofon. Titel: ISBN nr

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen

Kolofon. År: ISBN nr Dato: April 2016

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

År: ISBN nr.: Dato: 18. december Forsidefoto: Naturstyrelsen

Natura 2000-handleplan

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Forslag til Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. Natura 2000-område nr. 56 Habitatområde H52 Fuglebeskyttelsesområde F36

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Forslag til Natura 2000-plan Mågerodde og Karby Odde Natura 2000-område nr. 42 Habitatområde H 177 Fuglebeskyttelsesområde F 25

Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Natura 2000-plan

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18. december Resume:

Natura 2000-plan Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede. Natura 2000-område nr. 55 Habitatområde H51 Fuglebeskyttelsesområde F31

Forslag til Natura 2000-plan Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236. Sprog: Dansk. År: 2016

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Kolofon. År: ISBN nr.: Dato: April 2016

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

År: ISBN nr Dato: April 2016

Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord

Natura 2000-plan

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000-plan Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47

Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose

Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H134

Natura 2000-handleplan 2. planperiode Udby Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H136. Natura 2000-plejeplan

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Forslag til Natura 2000-plan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Natura 2000-handleplan 2. planperiode

Forslag til. Natura 2000-handleplan Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Natura 2000-område nr. 78

Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus.

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

Forslag til Natura 2000-plan

Forslag til Natura 2000-plan Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75

Natura plejeplan

Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde

År: ISBN nr.: Dato: 18. december 2014

År: ISBN nr Dato: 18. december 2014

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Foto: Kort: ISBN nr

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Forsidefoto: Parti fra Yding Skov. Fotograf: Marian Würtz Jensen.

Natura 2000-plan

Forslag til Natura 2000-plan Kielstrup Sø Natura 2000-område nr. 22 Habitatområde H 22

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241

Forslag til Natura 2000-plan Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

År: ISBN nr Dato: 18. december 2014

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

År: ISBN nr Dato: 18.december Forsidefoto: Egholm ved Bågø i Lillebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

År: ISBN nr Dato: 18.december 2014

Natura 2000-plan

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April 2016

STAVNS FJORD, SAMSØ ØSTERFLAK OG NORDBY HEDE

Natura plejeplan

Natura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk

Foto: Kort: ISBN nr.

Natura 2000-plan

År: ISBN nr Dato: 18.december 2014

Natura plejeplan

Natura plejeplan

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karup Å. Foto: Peter Bundgaard Jensen

ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen

a) Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer

Natura 2000-handleplan Dråby Vig. Natura 2000-område nr. 29. Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26

Natura plejeplan

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Bornholms Regionskommune. Må citeres med kildeangivelse

Transkript:

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ

Kort over Natura 2000 områder

Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Udpegningsgrundlag for 56 Horsens Fjord, Havet øst for og Endelave Habitatområde 52 Naturtype Antal hektar Sandbanke 10039 Vadeflade 467 Laguner 58 Bugt 2628 Rev 16704 Strandvold med flerårige 36 Strandeng 411 Tør hede 36 Rigkær 4 Bøgeskove på muldbund 39,7 Egeskove og blandskove 15,3 Elle- og askeskove 61,4 Og Bøg på mor med kristtorn, Bøg på muld, Ege-blandskov, Stilkege-krat, Skovbevokset tørvemose, Elle- og askeskov, Kalkoverdrev, Surt overdrev, Tidvis våd eng, Grå/grøn klit, Kransnålalge-sø,Brunvandet sø Samt arterne: Gråsæl og Spættet sæl

Habitatnatur

Habitatnatur - Skov

Udpegningsgrundlag for 56 Horsens Fjord, Havet øst for og Endelave Fuglebeskyttelsesområde 36 Fugle Skarv (Y/T) Bjergand (T) Ederfugl (T) Fløjlsand (T) Hvinand (T) Stor skallesluger (T) Klyde (Y) Hjejle (T) Lille kobbersneppe (T) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Splitterne (Y)

Prognose for gunstig bevaringsstatus

Prognose for gunstig bevaringsstatus

Trusler og indsatser Fiskeri Begrænsning af fiskeri Jagt Begrænsning af jagt Miljøfarlige stoffer Reduktion af miljøfarlige stoffer Tiltag via vandplanen Næringstofbelastning Tiltag via vandplanen Sejlads og skibsfart Begrænsning og regulering af adgang Tilgroning med græs og høje urter Afgræsning Hedepleje Ammoniak deposition Gældende lovgivning Arealreduktion/fragmentering Begrænsning og regulering af adgang Etablering på 3-arealer Etablering på driftsarealer Afskæring af dræn og grøfter Begrænsning eller ophørt drift Rydning af vedplanter Afgræsning Invasive arter Næringsbelastning fra dyrkede arealer Begrænsning eller ophør af drift Intensiv skovdrift Skovnaturtypebevarende drift/pleje Utilstrækkelig beskyttelse Skovnaturtypebevarende drift/pleje Fældning af egnede redetræer Urørt skov

Overordnet målsætning for Natura 2000-området Fjordområdets hav- og kystnatur udgør et stort, sammenhængende naturområde med naturlig dynamisk udvikling af kystnaturen og med udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle og havpattedyr. De marine naturtyper sandbanker, vadeflader, laguner, bugterog rev og kystnaturtyperne strandvold med flerårige planter,enårig strandengsvegetation, strandeng og grå/grøn klit er ien gunstig (god-høj) naturtilstand. Dette gælder også for tør hede, kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær. Inden for området prioriteres særligt fuglearterne dværgterne, splitterne, ederfugl og skarv og deres levesteder. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder.

Konkret målsætning for Natura 2000-området Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang.

Konkret målsætning for Natura 2000-området For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet.

Konkret målsætning for Natura 2000-området For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for områdets udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for nedennævnte bestandstal eller for arter uden bestandstalsmål grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder.

Konkret målsætning for Natura 2000-området Tilstanden og det samlede areal af levestederne for klyde, Fjordområdets hav- og kystnatur udgør et stort, sammenhængende naturområde med naturlig dynamisk udvikling af kystnaturen og med udbredte yngle- og rasteområder for havog kystfugle og havpattedyr. havterne og splitterne som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en bestand på mindst 80 par klyder, mindst 450 par havterner og mindst 300 par splitterner inden for fuglebeskyttelsesområdet.

Konkret målsætning for Natura 2000-området Tilstanden og det samlede areal af levestederne for dværgterne som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringsområder for arten i fuglebeskyttelsesområdet Tilstanden og det samlede areal af egnede yngleområder for skarv som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en bestand på mindst 900 par i fuglebeskyttelsesområdet.

Konkret målsætning for Natura 2000-området Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle skal være stabil eller i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst 80.000 ederfugle, 3.000 fløjlsænder, 10.600 bjergænder, 3.000 hvinænder, 1000 store skalleslugere, 15.800 hjejler og 4.600 lille kobbersnepper. Tilstanden og det samlede areal af egnede yngle- og fourageringsområder for gråsæl og spættet sæl stabiliseres eller øges,således at der er tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder for arternes delbestande i området.

Konkret målsætning for Natura 2000-området Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet med énårig strandengsvegetation søges udvidet med i størrelsesordenen 1 ha, og arealet med strandeng søges udvidet med ca. 4 ha, hvor der lægges vægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kystområdet.

Konkret målsætning for Natura 2000-området Arealet med tør hede søges udvidet med i størrelsesordenen 18 ha, så de udgør store, sammenhængende arealer. Arealet med kalkoverdrev, sure overdrev, tidvis våd eng og rigkær udvides med henholdsvis i størrelsesordenen 2 ha, 2 ha, 1 ha og 2 ha.

Indsatsprogram Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i strandenge og rigkær De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Invasive arter som rynket rose, kæmpe-bjørneklo og bjerg-fyr og problemarter som vadegræs bekæmpes

Forslag til virkemidler for at sikre gunstigbevaringsstatus Strandenge Etablering på 3-arealer Etablering på driftsarealer Afskæring af dræn og grøfter Begrænsning el ophør af drift Rydning af vedplanter Afgræsning Bekæmpelse af invasive arter

Forslag til virkemidler for at sikre gunstigbevaringsstatus Skove Tiltag med nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug Skovnaturtypebevarende drift/pleje

Forslag til Natura 2000-plan nr 236 Bygholm Ådal 2009-2015

Udpegningsgrundlag for 236 Bygholms Ådal, Habitatområde Vandløb Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Urtebræmme Kildevæld Rigkær Sumpvidelsnegl Bæklampret Naturtype Vandløb Sø Mose Fersk eng Overdrev Skov Agerjord, bebyggelse og veje I alt Antal ha (km) 4,5 0,5 7,7 15,2 9,3 4,4 9,4 51

Habitatnatur

Prognose for gunstig bevaringsstatus

Trusler og indsatser Grødeskæring i vandløb Ophør med grødeskæring Miljøvenlig vandløbspleje Opdyrkning/omlægning Begrænsning el. ophør af drift Sandvandring Ophør med grødeskæring Vandløbsoprensning Fri dynamik Sejlads og skibsfart Begrænsning og regulering af adgang Tilgroning med græs og høje urter Afgræsning Tilgroning med vedplanter Rydning af vedplanter Afgræsning Ammoniak deposition Gældende lovgivning Arealreduktion/fragmentering Etablering på 3-arealer Afskæring af dræn og grøfter Begrænsning eller ophørt drift Afgræsning Næringsbelastning fra dyrkede arealer Begrænsning eller ophør af drift Etablering på driftsarealer Tiltag via vandplan

Overordnet målsætning for Natura 2000-området Bygholm Ådal er et åbent ådalslandskab med sammenhængende, lysåben græsningsnatur omkring det uregulerede vandløb. De to artsrige overdrevstyper kalkoverdrev og sure overdrev prioriteres højt og sikres - ligesom de øvrige lysåbne naturtyper, herunder specielt rigkær - en god-høj naturtilstand og større, sammenhængende forekomster. Gunstig tilstand af vandløbene sikres ligeledes, således at de sammen med områdets kærarealer udgør velegnede levesteder for bæklampret og sumpvindelsnegl. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode leve- og spredningsmuligheder.

Konkret målsætning for Natura 2000-området Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede arealaf levestederne for bæklampret og sumpvindelsnegl stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Overdrevsarealerne søges samlet set udvidet med i størrelsesordenen ca. 8 ha, arealet med tidvis våd eng søges udvidet med i størrelsesordenen 10-12 ha, og arealet med rigkær søges udvidet med ca. 5 ha, hvor de naturgivne forhold gør det muligt og således at eksisterende forekomster om muligt sammenbindes.

Indsatsprogram Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i Tidvis våd eng, kildevæld og rigkær De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Invasive arter som kæmpe-bjørneklo bekæmpes

Forslag til virkemidler for at sikre gunstigbevaringsstatus Overdrev Udvidelse af naturarealet Afgræsning Begrænsning el ophør af drift Etablering på 3-arealer Afskæring af dræn og grøfter Etablering på driftsarealer Rydning af vedplanter

Forslag til virkemidler for at sikre gunstigbevaringsstatus Rigkær Tiltag med nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug Begrænsning el ophør af drift Etablering på 3-arealer Etablering på driftsarealer Rydning af vedplanter Afgræsning Høslet Tiltag via vandplanen

Konsekvenser af Natura 2000 planen Mange af naturtyperne i planen er kvælstoffølsomme og påvirder derfor et stort område i forhold til evt ny regler for Miljøgodkendelse af husdyrbrug

Konsekvenser af ny husdyrlov For ammoniakfølsom natur indenfor Natura 2000 områder bliver der krav om maksimal samlet deposition. Grænseværdien, som skal overholdes, afhænger af produktionens størrelse, antal naboer med husdyr i nærheden samt afstanden til naturområdet.

Konsekvenser af ny husdyrlov 100 m 200 m 300 m 500 m 1000 m 2000 m

Konsekvenser af ny husdyrlov Tabellen viser eksempler på minimumsafstand fra et anlæg til et naturområde, hvis kravet om ammoniaknedfald skal overholdes. Beregnet under forudsætning af referencesystem for ammoniakfordampning

Miljøministeren udtaler: Ingen nye administrative virkemidler (nye love) Ingen indgriben uden for Natura 2000 områderne Frivillige aftaler baseret på tilskudsordninger som FERV udbyder

Konklusion - naturplaner Det kan have betydning for dem der har jord indenfor Natura 2000 området Frivillige aftaler Det kan få indirekte betydning for husdyrbrug i nærheden der ønsker at udvide.