SKOLE-NYT ENGESVANG SKOLE oktober 2013 Kage til alle på PALS-fødselsdagen Inde i bladet: Den nye skolereform, skolefest, løbehjulstrick, nyt fra skolebestyrelsen, praktik i 9. klasse, bedsteforældredag i 3. kl. side 12
SKOLE-NYT Skolenyt udkommer næste gang i december Vi modtager gerne indlæg fra læserne. Disse indlæg kan sendes som e-mails eller indleveres på skolens kontor. E-mails sendes til henrik.joergensen@skolekom.dk Selvom flere ting er ved det gamle med afvikling af motionsdag, markering af PALS fødselsdag og torsdagens Spil dansk dag, er meget af skolens fokus rettet mod planlægningen af skolereformen og de mange ændringer, som vil træde i kraft i kommende skoleår. Vi er ikke så langt i processen, at jeg kan tegne et klart billede af, hvordan de nye tiltag vil blive udmøntet konkret på skolen. Omvendt er der jo en række forandringer, som ligger fast allerede, og som derfor godt kan nævnes her. Skolereformen vil medføre: Bladet udleveres altid til yngste elev. Et år i skolereformens tegn Flere timer i skolens undervisningsdel for alle børn: 0.-3. klasse: 28 timer om ugen (30 timer tilbydes incl. frivillig lektiehjælp), 4.-6. klasse: 30 timer om ugen (tilbydes lektiehjælp op til 33 timer), 7.-9. klasse (tilbydes lektiehjælp op til 35 timer). Øget undervisningstid med forhøjelse af dansk og matematik- lektioner i 4.-9.klasse, mere idræt i 1.klasse, mere musik i 1. og 5. klasse, mere natur og teknik i 2. og 4. klasse, nyt sammensat kreativt fag (håndværk og design) i 1 lektion mere på 4. årgang, valgfag to lektioner om ugen i 7. årgang. Ændring af starttidspunkt for fremmedsprogsfagene engelsk fra 1. klasse, 2. fremmedsprog fra 5. klasse (tysk). Fysisk aktivitet og bevægelse hver dag minimum 45 minutter. Nyt tiltag: Understøttende undervisningstid, der assisterer den fagopdelte undervisning. Bliver varetaget af både lærere og pædagoger. Øget samarbejde med idræts-, kultur og foreningsliv. Nyt Hesteliv i Odense Jeg var i praktik hos Nyt Hesteliv, som er et sted, hvor man tager vanrøgtede heste, ponyer, æsler og muldyr ind. Nogle af dyrene kommer i familiepleje og andre bliver bortadopterede. Jeg mødte på Hesteliv kl. 7:30.Vi startede med at fylde høet op Jørgen og feje den rampe hestene brugte, når de skulle ind i stalden. Vi skulle motionere de alt for tykke ponyer, og det var her, jeg mødte Jørgen, en af de tykke ponyer. En dag kom der 5 sække brød, som vi skulle rykke i stykker og kaste ud i ponyfolden. Da de opdagede os, satte de straks i løb mod os. De var noget aggressive, fordi de havde været misrøgtede, så det var bare med at komme væk. En dag samlede vi gødningsprøver fra 71 heste/ponyer og æsler. Det var ikke det sjoveste. Torsdag var der en hest, som måtte aflives. Mens jeg var derude fik jeg et meget godt forhold til to shetlandsponyer, Jørgen og Cirkeline. Jørgen passede godt på mig og sørgede for, at jeg ikke blev angrebet af nogle af de mere aggressive ponyer. Føllet Cirkeline var aldrig meget for at gå fra sin mor, men hver gang den så mig, kom den selv uden sin mor og ville nusses. Laura L 9. klasse side 2 side 11
9. klasse har netop været i praktik og er vendt tilbage på skolen med en masse indtryk fra det virkelige liv. Det har igen i år været en stor succes, og eleverne fortæller entydigt, at de er blevet meget klogere på mange ting angående deres egne fremtidige valg. Frisørhuset Silkeborg I uge 41 var jeg i praktik som frisør. Jeg var i praktik hos en som hedder Susanne, som har Frisørhuset i Silkeborg. Jeg var der fra de åbnede og til de lukkede hver dag. I min praktikuge lærte jeg bl.a. at sætte forskellige opsætninger og føntørre hår op i en firkant. Udover det blev jeg også sat til en masse praktiske opgaver. Praktik i 9. klasse Eleverne har været ude i rigtig mange forskellige erhverv - gartner, pædagog, elektriker, stutterielev, frisør, mekaniker, tømrer, dyrlæge og meget mere. Herunder fortæller tre elever lidt om deres oplevelser. Jeg fandt ud af at jeg alligevel ikke vil være frisør. Jeg synes, at det var langtrukkent, både fordi at der hverken var særlige mange kunder, og fordi at jeg ikke kunne finde tålmodighed eller gejst til at blive ved med at stå og f.eks. lægge permanent eller lave en opsætning. Jeg syntes, at det er en god ide at komme i praktik, fordi så finder man ud af, om det virkelig er det, man vil. Amalie 9. klasse Afsættet for skolereformen er af politikerne blevet kaldt at gøre en god skole bedre. Det er også dette afsæt, vi tager udgangspunkt i ved at forsøge at finde balancen mellem at bevare alt det, vi er tilfredse med og så tilføre den nødvendige nytænkning, der skal til for at leve op til de nye mål. Samtidig er vi optaget af, at lave det bedst tænkelige SFO-tilbud i den tid der er tilbage, hvor børnene ikke skal være i undervisningsdelen, og vi ser frem til et generelt øget samarbejde på skolen mellem pædagoger og lærere. Der er mange udfordringer og også stadig en del uafklarede spørgsmål, men vi glæder os til det store planlægningsarbejde, der netop igangsættes for alvor i disse uger. Når vi kommer et godt stykke ind i foråret forventer vi at kunne præsentere vores tanker om, hvordan skoleåret 2014/15 overordnet kommer til at se ud. Der vil givetvis ikke kunne præsenteres en færdig plan for alt, men snarere en foreløbig ramme. Flere forskere på undervisningsområdet peger da også på, at man skal forvente en indkøringsperiode på op til 5 år, før skolerne vil opleve at være helt færdige med implementeringen af en så omfattende reform. Skolefest den 14.11 Som beskrevet andetsteds i dette blad, har vi genindført den årlige skolefest. Den har været afskaffet så længe, at vi ikke rigtig kunne bruge plejer at gøre til så meget. Vi skaber derfor noget nyt, hvor vi prøver lidt forskelligt af, og så evaluerer vi bagefter og ser, hvor vi er. Eleverne har været meget optaget af at komme med ideer, og vi forventer også at alle skolens børn er med denne aften. Desuden håber vi, at rigtig mange af jer forældre igen vil møde frem og være med til at gøre dagen festlig også. Med venlig hilsen Claus Bredahl Skolefest på Engesvang Skole Torsdag d. 14 november - se side 7 side 10 side 3
PALS-fødselsdag Onsdag d. 23. oktober blev PALS fejret med skolesangen, leg på sportspladsen og kagespisning. Der var drøn på og mange bolde i luften. Motionsbånd Læsebåndet blev i to uger afløst af et motionsbånd. Det var en stor succes, som vi senere følger op på. Her ses en flok drenge fra 8. klasse, som startede dagen med en tur på mountainbike. Cykeltur på Broen 70km Christina Didriksen, som arbejder med grafisk design, har hjulpet skolen med at designe nye PALS-forventningstavler, som blev præsenteret for eleverne på PALS-dagen. Her oven over ses Christina og en af de meget flotte tavler. side 4 Den 24/9 var 4 friske drenge(mads 3a,Rasmus 4b,Mark 4b og Peter 4b) på cykeltur sammen med en pædagog og deres morfar fra Broen. Det var en super god tur, hvor der blev kørt rigtig stærkt, drengene cyklede de 70km på 3timer og 28 minutter, gennemsnitshastigheden var på 20,1kmt. Drengene er klar på en større udfordring til foråret, hvor målet er at cykle 100km. Kenneth side 9
Bedsteforældredag i 3.A og 3.B Fredag d. 27. september havde vi Bedsteforældredag på skolen i 3.kl. Vi har i 3. klasse beskæftiget os med emnet Da bedstefar var dreng. Børnene har været hjemme hos deres bedsteforældre for at interviewe dem omkring deres barndom, da de selv var omkring 9 år gammel. Ud fra det lavede børnene plakater om deres bedsteforældre. Så kom BEDSTEFORÆLDREDAGEN. Det var en dag, hvor alle børn i 3. klasse måtte tage deres bedsteforældre med i skole. Her skulle børnene vise, hvordan det er at gå i skole i 3.kl. anno 2013. De fik også frikvarter, hvor børnene viste rundt på legepladsen og fodboldbanerne. Nogle af bedsteforældrene viste lege fra gamle dage, bl.a. at spille pind. Efter frikvarteret hyggede børn og bedsteforældre sig sammen omkring spil, krea og ikke mindst kaffe og kage. Klokken 11 sluttede dagen og alle børn vinkede farvel til deres bedsteforældre efter en helt fantastisk dag. Sus og Karina Juhuuu vi vandt! I september var 6. klasserne til Smagens Dag på Silkeborg Tekniske Skole, her vandt mandagsholdet i hjemkundskab en konkurrence. Konkurrencen var en fin middag, arrangeret af skolens kokke- og tjenerelever. Fredag den 25. oktober var vi af sted sammen med elever fra Vestre Skole i Silkeborg og Sejs Skole, der også havde vundet. Middagen foregik i skolens salon, hvor der var dækket fint op og pyntet med efterårsblade. Til forret fik vi en anrettet tallerken med lakseruller, en lakserose, kaviar, garniture og hjemmebagt brød. Hovedretten var hakkebøf med bagte rodfrugter, hasselbagte kartofler, rødvinssauce og kålsalat med græskarkerner. Til dessert blev der lavet cognacflamberede pandekager med vaniljeparfait og hindbærsauce pyntet med chokolade sommerfugle. Trickløbehjul i frikvartererne - syv friske drenge øver nye tricks. side 8 side 5
Nyt fra skolebestyrelsen Først en stor opfordring til at tænke over, om man har lyst til at være med i en kommende skolebestyrelse. Til næste forår er der valg til en ny skolebestyrelse, hvor der er 9 pladser, og det er spændende arbejde. For det første er man med til at lave principper og beslutninger, der sætter kursen for skolens og børnenes hverdag. Gennem tiden er alt fra skolemad til fadervor under fællessamlinger blevet diskuteret. For det andet får man et fint indblik i, hvordan børnenes skole fungerer i det daglige. Vi har en god skole, og skolebestyrelsen er med til at sætte den gode standard. Så stil op - eller kom og stem til valget næste forår. I tiden efter sommerferien har vi haft travlt. Den nye skolereform og de varslede nedskæringer på helt op til 20 millioner på skole- og fritidsområdet har taget en stor del af tiden. Skolebestyrelsen skrev et skarpt høringssvar til kommunalpolitikerne, da besparelserne, efter vores bedste mening, var et forkert træk af politikerne. I forvejen har vores kommune en meget billig skoledrift, og når det lægges sammen med, at vi halter uddannelsesmæssigt efter Herning og Silkeborg, så hænger tingene ikke sammen. Danmark har i fremtiden brug for uddannet arbejdskraft, og Ikast-Brande kommune har brug for at tiltrække nye borgere og arbejdspladser. D. 4. september afholdte vi et velbesøgt forældreseminar for de nye forældreråd. Det blev en god aften med positive tilbagemeldinger. Forældrerådene blev klædt på til deres arbejde for trivsel og fællesskab i klasserne. Det er alles opgave, at børnene trives, og at alle børn har venner. Den nye skolereform kommer til at give nogle nye udfordringer og muligheder. Skole og SFO skal tænkes tættere sammen og fagene i skolen gentænkes også. Bl.a. bliver sprogfagene introduceret tidligere. Der vil givet blive en del ting, som også den nye skolebestyrelse til næste år skal tage stilling til. Hvis man har principielle ting, som man ønsker, at skolebestyrelsen skal tage op, så kan medlemmerne findes på skolens hjemmeside, og vi modtager med glæde gode ideer og indspark til at gøre en god skole endnu bedre. Til slut igen en opfordring til at overveje opstilling til skolebestyrelsen 2014. Venlig hilsen fra Skolebestyrelsen Kære elever og forældre på Engesvang Skole Så er der FEST - skolefest. Torsdag d. 14. november er dagen, hvor vi efter mange års pause igen vil samles og holder fest sammen. 0-3. klasse kl. 16.30-20.00 Spisning kl. 18-19 4-6. klasse kl. 18.00-21.30 Spisning kl. 18-19 7-9. klasse kl. 18.30-22.30 Spisning kl. 18.30-19.30 Forældrene i 0-6. kl. tilmelder sig spisning på ForældreIntra senest 7. okt. af hensyn til borddækning mv. En gruppe af forældre, lærere og pædagoger har planlagt rammerne. Forældrerådene er aktiveret og står for koordinering af spisning. Vi håber, at rigtig mange forældre vil komme og fylde Skolen og Broen op nogle timer og mærke oplevelsen af glæde og fællesskab. Da det er første skolefest i mands minde, er der mange ting at holde styr på og prøve af. Måske bliver den næste skolefest ganske anderledes, men vi skal jo starte et sted. Det er Skolens forventning, at alle elever er med til festen og dermed melder afbud til andre gøremål som sport, arbejde osv. Eleverne er naturligvis også velkomne, hvis forældrene er forhindret. Desværre er det, på grund af pladsmangel ikke oplagt at tage mindre søskende med, hvis det kan undgås. Næsten alle skolens ansatte er med til festen. Der er i emneugen op til festen arbejdet med forskellige boder, værksteder og lidt optræden, som vil kunne ses og prøves i løbet af aftenen. Der vil være diskotek for 0-6. kl. i gymnastiksalen og overbygningen (7-9.kl.) har musik og fest i deres egen afdeling og i Ungdomsklubben i kælderen. Forældrerådene i 0-6 kl. arrangerer fællesspisning for forældre og klassens elever. Hvordan det foregår hører I nærmere om fra forældrerådet. Overbygningens forældre er ikke med til spisning, men er inviteret til at komme og kigge på produkter og udstillinger fra emneugen med temaet USA og evt. købe aftenkaffe og kage i Det internationale valgholds café og hygge sig og få talt lidt med hinanden. Vi glæder os til at se jer. Venlig hilsen Elever og ansatte på skolen side 6 side 7