CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune



Relaterede dokumenter
CO 2 opgørelse Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse Tårnby Kommune

TÅRNBY KOMMUNE CO2 opgørelse 2014

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Projekt Klimakommune Handlingsplan

CO 2 opgørelse Tårnby Kommune

Klimahandlingsplan Tårnby Kommune

TÅRNBY KOMMUNE CO2 opgørelse 2016

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Kommunens grønne regnskab 2012

Klimahandlingsplan Tårnby Kommune

Brønderslev Kommune Klimarapport

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Klimahandlingsplan Tårnby Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Sagsnr.: Åbent punkt Dokumentnr.:

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag kwh el kr kr.

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Kommunens grønne regnskab

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

TÅRNBY KOMMUNE CO2 opgørelse 2015

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND BØRKOP

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Grøn styring i Rødovre Kommune

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Grøn styring i Rødovre Kommune

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

Repetition fra workshop 2 og 3

Lavt forbrug. Højt forbrug

Klima- og miljøregnskab 2015

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere gulv mod kælder 451 m³ Naturgas 3240 kr kr. 22.

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

CO 2. -regnskab For virksomheden

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Grøn styring i Rødovre Kommune

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Varmerør isoleres 2.4 MWh Fjernvarme 960 kr kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Screening af energiforbruget

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12 liter Fuelolie, 211 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr kr. 7.

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Transkript:

Tårnby Kommune

CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk eller på tlf.nr. 32471569 Side 2

Forord Tårnby Kommunes CO 2 opgørelse for år omfatter kommunens samlede forbrug af el, varme, vand, pleje af grønne områder, glatførebekæmpelse, brændstof og rengøringsmidler. At skabe en bæredygtig udvikling i Tårnby Kommune kræver en aktiv indsats fra alle, både virksomheder og borgere, men i høj grad også de enkelte institutioner i kommunen. Tårnby Kommunes CO 2 opgørelse skal således ses som et redskab til at synliggøre områder, hvor kommunen, ved et aktivt miljøhensyn, kan opnå miljømæssige og økonomiske gevinster. For samtlige områder kan både tekniske forbedringer og adfærdsmæssige ændringer være med til at reducere forbruget og mindske CO 2 udledningen. De tekniske forbedringer kræver en økonomisk investering, som dog via et reduceret forbrug vil tjene sig ind. Adfærdsmæssige ændringer kræver ingen økonomiske investeringer, men derimod tid til ændring af holdninger hos de enkelte ansatte. Årets resultat Tårnby Kommune har forpligtet sig til at spare 2 % af den samlede CO 2 udledning pr. år i en 4- årig periode startende fra juni 2009. Opgørelsen for viser et resultat på 3 % besparelse i forhold til 2009, hvilket er over den forventede besparelse i, idet Tårnby Kommune først indgik aftalen i juni. Det totale CO 2 forbrug i var 12.219. ton CO 2, mod et forbrug på 12.588 ton CO 2 i 2009, hvilket giver en besparelse på 369 ton CO 2. Varmeforbruget er graddagereguleret dog med undtagelse af de elopvarmede bygninger. Dette er med til at give et højere elforbrug da samlet var 12 % koldere end et normalår. Vejbelysningen i Tårnby Kommune tændes automatisk når lysniveauet bliver for lavt. Elforbruget til vejbelysningen er derfor reguleret i forhold til antal solskins/mørketimer for København og Nordsjælland. Side 3

Hvordan? Indsatsen er koncentreret omkring 4 hovedpunkter. Energiledelse Energibesparelser i kommunale bygninger Miljøforbedringer for grønne områder Miljøforbedringer for drift & vedligehold af kommunale veje. Energiledelse. I sidste kvartal af var der stor fokus på oprettelse af energimålere i et webbaseret energiregistreringssystemet. De fleste målere er nu oprettet, og bliver aflæst og indrapporteret månedsvis. I december afholdt Teknisk Forvaltning kurser i optimeret drift af varmeanlæg og ventilationsanlæg for teknisk personale. Kurserne blev afholdt i samarbejde med Center for energibesparelser, og Teknologisk Institut. Daginstitutionerne fik i december tilknyttet en flyvende varmemester. Den flyvende varmemester vil være en stor hjælp til de ledere der ikke selv har teknisk indsigt. Det forventes, at denne tekniske hjælp vil være med til, at reducere energiforbruget i daginstitutionerne. Der har i været stor opmærksomhed på at finde og indhente energibesparelser på de tekniske anlæg som belysning, ventilation og varmeinstallationer. Opmærksomheden er blevet markant større i forbindelse med uddannelse af det tekniske personale, samt i den daglige drift, hvor der er kommet stor fokus på energi ved udskiftning af enkeltkomponenter. Energibesparelser i kommunale bygninger. Der er i gennemført energiprojekter gennem energipuljen for 1.430.000 kr., hvor den beregnede besparelse årligt vil være 417.000 kr. Den samlede tilbagebetalingstid er 3 år og 5 mdr. Derudover er en række andre energibesparende projekter gennemført. Baggrunden for, at ikke alle projekter er gennemført som energipuljeprojekter skyldes, at energipuljen først blev en realitet i juni eller, at projekterne ikke kan holde en tilbagebetalingstid under 5 år som krævet. Midlerne er derfor enten søgt som tillægsbevillinger, eller som ekstra ordinært vedligehold. Situationen er, at en del projekter fra ikke er gennemført, hvilket skyldes manglende ressourcer, både hvad angår tid og midler. Projekterne medtages i de planlagte handlinger for 2011-2012. Af samme årsag, er det ikke sandsynligt, at alle handlinger for 2011-2012 kan gennemføres. Side 4 Den samlede beregnede besparelse for gennemførte energireducerende tiltag i er, 461.411 kg. CO 2.

Gennemførte projekter i Udskiftning af gaskedler på Pilegårdsskolen, beregnet besparelse = 274.640 kg. CO 2 Etablering af solfangeranlæg i Pilegårdsbadet, beregnet besparelse = 14.520 kg. CO 2 Hulmursisolering på 3 institutioner, beregnet besparelse = 9.865 kg. CO 2 (Energipuljeprojekt) Etablering af spændingsregulerende anlæg på Rådhuset, beregnet besparelse 23.478 kg. CO 2 (Energipuljeprojekt) Udskiftning til vandfri urinaler på Nordregårdsskolen, beregnet besparelse = 2880 m3 vand (Energipuljeprojekt) Delvis udskiftning af ventilationsanlæg i Pilegårdsbadet, beregnet besparelse = 107.463 kg. CO 2 (Energipuljeprojekt) Udskiftning af vinduer i Pilegårdsbadet. Udskiftning af belysning i Amagerhallen. Udskiftning af oliekedel til gaskedel på Plyssen, beregnet besparelse = 31.445 kg CO 2 (Energipuljeprojekt) Installering af vandbesparende brusere i Kastrup Svømmehal og i Kastrup Idræt. Regulering af brugstider på ventilationsanlæg på Rådhuset. Opsætning af CO 2 styring af ventilationsanlæg i foreningscenter. Miljøforbedringer for grønne områder I gartnerafdelingen har der været ekstra fokus på de ydre påvirkninger der tilføres miljøet. Derfor bruges der ressourcer på at finde alternativer til driftsmetoder, som er mere miljøvenlige og mindre CO 2 udledende. Der lægges stor vægt på medarbejderinddragelse og betydningen af den enkelte medarbejder med henblik på at nå de miljømæssige målsætninger. Der blev i udarbejdet nye plejeplaner for kommunens grønne områder. De nye plejeplaners strategi er, at der tages mere hensyn til plejen og det færdige resultat. F.eks. hække der bliver klippet kraftigt ned i højden, bevoksede krat der omlægges til græs mm. Således at plejen bliver lettere og udtrykket flottere. Side 5

Vi er i startet med at bruge vandingsposer rundt om nyplantede træer. Det Biovidenskabelige Fakultet har lavet forsøg der påviser, at vanding med poser er den klart mest effektive og miljømæssige vandingsmetode. Tårnby Kommune har ligeledes haft gode og positive resultater med træerne i kommunen. Alle nyplantede træer i viser gode sundhedstegn, og ser ud til at trives. Kompostering af småt grønt affald er iværksat. Kompostbåsen forventes at være fyldt og klar til brug i 2012. Der er startet et forsøg på flere boldbaner med natur og langtidsvirkende gødning, som skaber større diversitet i jorden og er længere virkende. Forsøget kræver flere sæsoner før et resultat kan ses, evt. 2013-2014 Der er indkøbt to elbiler med solceller på taget og 7 Christiania cykler. Der er stor tilfredshed med både cykler og elbiler. Miljøforbedringer for drift & vedligehold af kommunale veje Der har i Vejafdelingen været ekstra fokus på de ydre påvirkninger vi tilfører miljøet. Derfor bruges der ressourcer på at finde alternativer til driften som er mere miljøvenlige og mindre CO2 udledende. Partiel recykling af vejmaterialer er gennemført på Kongelundsvej. Herved er oparbejdning af materialer blevet sparet samt transport af materialer. Åben belægning på Irlandsvej, er gennemført. Hastighedsmåling viser, at hastigheden er faldet i ca. 25%, der kører færre lastbiler på strækningen hvilket lokalt giver færre luft- og støj gener. Oprensning af overløbs bassiner i Ugandaskoven er gennemført. Oprensningen har skabt et bedre grundlag for dyrelivet i skoven og mindsket presset på vandledningerne. Side 6

sammenligning i kg. CO2/m² 2009-100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Administrationsbygninger 1716 3739 Skoler 57 Daginstitutioner 43 78 Fritids- og ungdomsklubber 55 Ældrepleje 69 69 Kulturinstitutioner 8083 Sportsanlæg 67 63 3532 Diverse Tekniske anlælg 41 41 CO2 pr. m² 2009 CO2 pr. m² Søjlediagrammet viser de kommunale bygningers samlede energiforbrug i 2009 og Elforbrug i kwh/år 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 2009 500.000 0 Administrationsbygninger Skoler Børnehaver Vuggestuer og Div institutioner Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Kulturinstitutioner Svømmehaller Idrætsanlæg Diverse Tekniske anlæg Vejbelysning Søjlediagrammet viser de kommunale bygninger og anlægs elforbrug i 2009 og Side 7

Naturgas forbrug 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 2009 1.000.000 0 Administrationsbygninger Skoler Børnehaver Vuggestuer og Div institutioner Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Kulturinstitutioner Svømmehaller Idrætsanlæg Diverse Tekniske anlæg Søjlediagrammet viser de kommunale bygningers naturgasforbrug i 2009 og Forbruget er graddagereguleret Fjernvarme Gj/år 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 2009 5.000 0 Administrationsbygninger Skoler Børnehaver Vuggestuer og Div institutioner Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Kulturinstitutioner Svømmehaller Idrætsanlæg Diverse Tekniske anlæg Vejbelysning Side 8 Søjlediagrammet viser de kommunale bygningers fjernvarmeforbrug i 2009 og Forbruget er graddagereguleret

Kørsel og procesforbrug 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 2009 30.000 20.000 10.000 0 Kørsel Gas til ukrudtsbekæmpelse Søjlediagrammet for kørsel dækker over al kørsel af kommunale medarbejdere, hvilket vil sige køretøjer tilhørende Teknisk Forvaltning samt godtgjorte km. Ifb. Befordringsgodtgørelse i 2009 og. 1.300.000 Vejbelysning 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 2009 800.000 700.000 600.000 500.000 Vejbelysning Side 9 Søjlediagrammet viser elforbruget til vejbelysning i 2009 og. Forbruget er reguleret i forhold til antal solskins/mørketimer for Købehavn og Nordsjælland.

Tårnby Kommune Co2 - udledning Elforbrug Kg/år Co2 - udledning Varme Kg/år Co2 - udledning i alt Kg/år 2009 2009 2009 Administrationsbygninger 298.252 316.852 364.953 318.954 663.205 635.806 Skoler 1.122.347 1.232.843 2.010.609 1.901.351 3.132.956 3.134.194 Daginstitutioner: Børnehaver 235.008 264.212 348.577 305.940 583.585 570.152 Vuggestuer og Div institutioner 175.247 205.449 257.272 151.970 432.519 357.419 Fritids- og ungdomsklubber 323.294 293.278 580.539 415.500 903.833 708.778 Ældrepleje 844.571 869.456 676.315 667.275 1.520.886 1.536.731 Kulturinstitutioner 387.971 413.741 173.669 167.907 561.640 581.648 Sportsanlæg: Svømmehaller 479.328 508.848 377.461 195.533 856.789 704.381 Idrætsanlæg 910.546 1.033.388 640.344 630.125 1.550.890 1.663.513 Diverse 372.115 442.789 504.162 371.198 876.277 813.987 Tekniske anlæg 74.726 84.666 124.302 114.368 199.028 199.034 Sum bygninger 5.223.405 5.665.522 6.058.203 5.240.121 11.281.608 10.905.643 Kørsel 71.682 62.407 Gas til ukrudtsbekæmpelse 24.143 20.114 Vejbelysning 1.210.114 1.230.863 1.210.114 1.230.863 Sum CO2 i Tårnby Kommune 12.587.547 12.219.028 Energiforbrug og CO2 udledning for vejbelysning Energiforbrug Elforbrug Kwh/år Elforbrug CO2/kg Vejbelysning 2009 2009 Vejbelysning 1.721.504 1.878.199 833.208 909.048 Lyssignal 152.840 149.122 73.975 72.175 Div. vejbelysning 509.899 493.949 246.791 239.072 Vejbelysning i alt 2.384.243 2.521.270 1.153.974 1.220.295 Gas til ukrudts afbrænding Årligt forbrug i kg.2009 Årligt forbrug i kg BP GAS flaskegas 2.640 3.015 SHELL GAS 3.200 3.850 I alt 5.840 6.865 Side 10

Glatførebekæmpelse forbrug i liter Forbrug i Ton Type 2009 2009 Bioform miljøvæske 5.400 12.150 Vejsalt 860 918 Salt i poser 12 15 I alt 5.400 12.150 872 933 Forbrug af gødning i kommunen Gødning 2009 Flydende gødning i liter 200 200 NPK i kg 20.500 20.500 Side 11