Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Transkript

1 Greve Kommune Grønt regnskab ressourceforbrug i de kommunale bygninger

2 Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80 erne blev der gjort en særlig indsats for efterisolering af bygningerne og udskiftning af ressourceforbrugende lysanlæg m.m. Siden er der løbende sket udskiftning til mere energirigtigt udstyr. Siden 2000 er der igen sat ekstra fokus på energibesparelserne i kommunens bygninger, bl.a. med et projekt på direktionens virksomhedsplan om energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger og ejendomme. Formålet med projektet er for det første at medvirke til at Danmark kan opfylde de energipolitiske målsætninger og internationale forpligtelser til reduktion af drivhusgasser som eks. CO 2. For det andet er der penge at spare ved lavere energiforbrug. Projektet sætter mål om 10% lavere varme og elforbrug i 2005 i forhold til forbruget i For elforbruget alene er målet en reduktion på 14% for samme tidshorisont. Regeringen har også sat øget fokus på energibesparelser. Inden udgangen af 2004 offentliggør regeringen en handlingsplan for energibesparelser. Her er der forventninger om, at det offentlige skal bane vejen for mere energieffektive indkøb og drift. Dette grønne regnskab viser status for Greve Kommune s energibesparende indsats. Regnskabet viser udviklingen af el-, varme- og vandforbruget i kommunens bygninger fra 2000 til 2003 dels for kommunen som ét og dels for de enkelte grupper af ejendomme, som eks. daginstitutioner, skoler m.fl. Regnskabet viser også kommunens CO2-emission, som kommer af forbruget af el og varme. Teknisk Forvaltning Status for ressourceforbruget 2003 I faktiske forhold viser Greve Kommunes grønne regnskab for 2003 at forbruget af el- og varme er steget siden Vandforbruget har i samme periode vist et fald. På de følgende sider kan I læse mere om forbrugsudviklingen. I løbet af 2003 er der gennemført en række besparelsesinitiativer og inden for de grupper af ejendomme, hvor besparelsesindsatsen har været størst, er der sket markante reduktioner. Energibesparende initiativer i 2003 Greve Kommune fik i 2001 udarbejdet et energikatalog med en række initiativer til energiforbedringer på kommunens ejendomme. I løbet af 2003 begyndte de første initiativer at blive gennemført. Der er i 2003: Udskiftet glødepærer med energisparepærer på en lang række ejendomme. Opsat bevægelsesmeldere, der styrer, at lyset er tændt, når der er mennesker i rummet på særlig udvalgte steder. Installeret tidsstyring af pumper til varmt brugsvand Udskiftet gaskedler og varmestyringsanlæg Vi har gjort en ihærdig indsats for at orientere brugerne om forbedringerne, for uden kendskab eller forståelse for initiativerne, er der ikke garanti for at den forventede besparelser opnås. Følg det aktuelle forbrug på nettet Udover de tekniske besparelser har Greve Kommune også sat fokus på besparelser, der kan nås med bedre vaner og ændret adfærd. Greve Kommune har fået en energiportal, hvor diagrammer og nøgletal viser det aktuelle forbrug af el, vand og varme på de enkelte ejendomme løbende. Energiportalen blev introduceret i efteråret

3 Viden er forudsætning handling Kendskab til den aktuelle forbrugsudvikling er en forudsætning for at ændre vaner og adfærd. Derfor er energiportalen et vigtigst værktøj til at finde fejl, spild og unødigt forbrug. Nøgletal og diagrammer giver et godt grundlag for - i samarbejde mellem teknikere og ejendommenes energikontaktpersoner - at finde besparelsesmuligheder. Påstande kan af- eller bekræftes og ukendte fejl kan afsløres. Alle kan følge forbrugsudviklingen på energiportalen Læs i boksen nedenfor, hvordan du får adgang til energiportalen. Automatiske måleraflæsninger viser forbruget time for time De fleste bygninger aflæser og indberetter ressourceforbruget hver måned og kan med det samme få sammenhold t forbruget med budget, tidligere år forbrug osv. Indtil videre har fire ejendomme (Krogårdsskolen, Mosede Skole, Solstrålen og Vibemosen) fået installeret udstyr, der automatisk aflæser ressourceforbruget. På energiportalen er det muligt at følge forbruget time for time for disse ejendomme. Det giver f.eks. mulighed for at finde toiletter, der løber om natten. Flere af skolerne vil i løbet af efteråret 2004 få installeret automatisk aflæsningsudstyr. Figur 1 - Eksempel på diagram vist på Greve Kommunes energiportal. Rådhuset har fået ny facade med bedre isolering og nyt ventilationsanlæg. Det ses tydeligt på varmeforbruget i Behov for yderligere initiativer Beskrivelsen herover viser, at der op til 2003 er gennemført en række initiativer, der skal reducere specielt energiforbruget i kommunens ejendomme. I løbet af 2004 er der også blevet gennemført forbedringer, der begrænser el- og varmeforbruget. Initiativerne er ikke synlige i regnskabet for Vi har derfor forventninger om, at besparelserne slår mere markant igennem regnskabet for 2004 og Men der er ingen tvivl om, at skal målet om reduktion af specielt elforbruget med 14% i forhold til forbruget i 2000, så er der behov for yderligere initiativer. F.eks. er der behov for en længere tilbagebetalingstid på de tekniske initiativer, der sættes i gang. Adgang til Greve Kommunes energiportal Følg den aktuelle forbrugsudvikling også for de enkelte ejendomme Vil du følge kommunens opdaterede forbrug af el, vand og varme, så klik ind på energiportalen. Tast brugernavn: gæst og password: 1234 ind i øverste højre hjørne af hjemmesiden: Klik på login for at få adgang til Greve Kommunes energiportal. For yderligere information kontakt Grete Knudsen tlf Men der er også brug for initiativer der skaber bedre energiadfærd. Erfaringer fra andre kommuner viser, at en økonomisk gulerod er en af de bedste incitamenter til bedre energiadfærd på de enkelte ejendomme. Forvaltningen har derfor i 2003 forslået Teknisk Udvalg, at gennemføre en decentralisering af energibudgettet til de ejendomme der ikke i forvejen har råderet over eget energibudget. Teknisk Udvalg har ikke ønsket at give de ejendomsansvarlige flere administrative opgaver og ansvaret for energibudgettet er derfor ikke blevet flyttet. Hvis vi skal nå målet om reduktion af energiforbruget så er der behov for at finde nye incitamenter til bedre adfærd. Samtidig med at elpriserne stiger, giver stigningen i elforbruget også kommunen øgede udgifter. En effektiv besparelsesindsats er nødvendig, hvis ikke udgifterne skal stige yderligere. 3

4 Elforbruget Greve Kommune har sat sig et mål om 14% reduktion af elforbruget i 2005 set i forhold til forbruget i I det samlede forbrug er der endnu et stykke vej til målet. Figur 2. viser, at det samlede forbrug pr. m 2 fra 2000 til 2003 er steget med 4,9%. Initiativer får forbruget til at falde Besparelsesindsatsen har det sidste år hovedsageligt været rettet mod skoler og institutioner. På figur 3 er det tydeligt at se effekten på daginstitutioner og fritidsklubber. Fra 2000 til 2003 er forbruget for daginstitutionerne faldet med 9,1 % og for fritidsklubberne med 7,3 %. Nøgletal for daginstitutionerne er nu nede på 36,5 kwh/m 2. Det er lavere end landsgennemsnittet på 45,5 kwh/m 2. Landsgennemsnittet for fritidshjem er 38,9 kwh/m 2, så her er endnu et potentiale for yderligere besparelser. De tekniske besparelser er hovedsageligt opnået ved at udskifte glødepærer til sparepærer. Skoler har fået flere energislugende apparater På skolerne er kurven ikke gået den rigtige vej endnu. Det skyldes, at der over de sidste år er kommet langt flere computere o.lign. på skolerne. Udskiftning til elsparepærer slår heller ikke igennem på skolerne som i institutionerne, hvor belysningen udgør en langt højere del af elforbruget. Flere skoler er også bygget om og det har øget elforbruget. kwh/m 2 53,0 50,0 47,0 44,0 41,0 38,0 35,0 Udviklingen i elforbruget pr. m Figur 2 Udviklingen i elforbruget pr. m 2 Elforbruget pr. m Små stigninger på skolerne har på grund af skolernes mange m 2 stor indflydelse på det samlede forbrug. Som figur 4 viser står skoler og SFO er for 42% af det samlede forbrug. Forbruget på skolerne har derfor stor betydning for udviklingen af det samlede elforbrug. Men som figur 3 viser, har skolerne det laveste nøgletal (34,4 kwh). Landsgennemsnittet for skoler uden SFO er 22,3 kwh/m 2, så her er med forbehold for SFO ernes indflydelse på forbruget et yderligere besparelsespotentiale. kwh/m Figur 3 Elforbruget pr. m 2 fordelt på grupper 4

5 Forbruget daler på plejecentre og Forbrugsudviklingen for plejecentre og i 2000 og 2001 er præget af, at Nældebjerg Plejecenter er taget i brug i midten af Det er derfor først forbruget fra 2002 og 2003 der viser det reelle billede og her er der et fald i forbruget. Rådhuset bygger om Rådhuset har på grund af både udvendig og indvendig ombygning haft et øget forbrug i de seneste år. I forbindelse med ombygningerne er der opstillet en pavillon, der er opvarmet med elvarme. Sammen med byggeaktiviteterne forklarer det merforbruget i 2002 og Øget indsats på idrætsanlæg, kulturinstitutioner og rådhus På kommunens idrætsanlæg, kulturinstitutioner har der været en jævn stigning i forbruget, specielt det sidste år. Disse grupper har sammen med rådhuset de højeste forbrug pr. m 2. Det er indenfor disse området at det største besparelsespotentiale ligger, da områderne også som vist på figur 3 udgør en stor andel af det samlede forbrug. 42% Fordelingen af elforbruget i % 9% 7% 3% 11% 1% Figur 4 Fordelingen af elforbruget i % 8% På rådhuset vil vi i det kommende år gennemføre en kampagne, der skal få medarbejderne til at ændre energivaner. 5

6 Varmeforbruget Varmeforbruget er det sidste år faldet 1,1%. Det er sket på trods af, at 2003 var et koldere år end Hvor koldt et år har været, vurderes på antallet af graddage. Jo flere graddage, des koldere har året været. Udviklingen i graddagene er vist på den grønne kurve i figur 5. I forhold til 2000 er forbruget steget 5,3%, men det er mindre end graddagene er steget. Tager vi højde for temperaturudsvingene, så har varmeforbruget i 2003 været lavere end Reelt har vi fået bedre styr på varmeforbruget enten gennem bedre styring eller gennem bedre vaner. kwh/m Udvikling i varmeforbruget pr. m Varmeforbrug pr. m2 - ikke klimakorrigeret Graddage antal graddage Skolerne følger temperatursvingningerne tæt Figur 6 viser, at skolerne som det eneste område har haft et stigende varmeforbrug. Med skolernes store bygningsvolumen og intensive brug har temperaturudsvingene stor indflydelse på forbruget. Skolerne står også for den største andel af varmeforbruget, som figur 7 viser. Med avanceret teknisk styring bliver varmeforbruget fulgt nøje og derfor er det naturligt, at et koldere år giver højere forbrug. De sociale tilbud, herunder familiehusene har med samme forklaring som skolerne haft øget forbrug i Varmeforbruget på materielgårdene er afhængig af PARK&VEJ s opgaver. F.eks. bruges varmt vand til vask af maskiner til saltning på veje og stier. Oftere glatførebekæmpelse giver derfor højere varmeforbrug. Rådhuset bruger mindre varme Fald i varmeforbruget på rådhuset skyldes bedre isolering og nyt ventilationsanlæg. Faldet indenfor de øvrige områder er vanskeligt at forklare med andet end bedre brugeradfærd. Måske er det kommunens kampagner og fokus på energien, der slår igennem. Det er blandt skolerne, at den største enkeltforbruger findes. Hedelyskolen står for 8,5% af det samlede forbrug. Der er over de sidste år udført forbedringer på Hedelyskolen, der giver bedre varmeøkonomi, men skolens konstruktion gør yderligere tiltag vanskelige. Tjørnelyskolen tegner sig med egen svømmehal for 8,5% af det samlede forbrug. Figur 5 Udviklingen i varmeforbruget pr. m 2 Varmeforbrug pr. m kwh/m 2 Figur 6 Varmeforbruget pr. m 2 fordelt på grupper

7 Forklaringen på udsving i forbruget på plejecentre og er de samme som for elforbruget. Fremtidig indsats for varmebesparelser I 2004 er der er planlagt en række varmebesparende initiativer på specielt skolerne. Det er f.eks. installering af røggaskølere og udskiftning af varmtvandspumper, etablering af varmeveksler på ventilationsanlæg m.m. Ligesom med elforbruget findes det største forbrug pr. m 2 i grupperne med idrætsanlæggene og kulturinstitutioner. Besparelsesindsatsen i 2005 for disse grupper vil derfor naturligt også sætte fokus på varmebesparelser. Forbrug på enkelte ejendomme På kommunens energiportal er det muligt at følge udviklingen af det graddagekorrigerede varmeforbrug på de enkelte bygninger, dvs. forbruget korrigeret for vind og vejr. Læs mere om, hvordan du logger på energiportalen på side 3. 57% Fordelingen af varmeforbruget % 9% 2% 12% 3% 6% 1% 9% Figur 7 Fordelingen af varmeforbruget i

8 Vandforbruget I Danmark bruger vi drikkevand til alt fra vask af støvler til mad og drikke. 99% af drikkevandet er grundvand, resten er overfladevand. Grundvand bliver til stadighed gendannet, men med det nuværende forbrug falder grundvandstanden flere steder i landet værst her i hovedstadsområdet. Samtidig trues det rene grundvand af nedsivning af sprøjtegifte m.m. Alt i alt er der god grund til at spare på vandet. m 3 /m 2 0,58 0,55 0,52 0,49 0,46 0,43 Udvikling i vandforbrug pr. m 2 Kommunens samlede vandforbrug er 0,40 jævnt Figur 8. viser, at kommunens vandforbrug pr. m 2 er faldet 1,4% siden 2000 og viser sig over hele perioden som et jævnt forbrug. Figur 8 Udviklingen i vandforbruget pr. m ne sparer på vandet ne tegner sig for det største og mest konstante fald i forbruget. Det kan ses på figur 9. Faldet kan primært forklares med løbende tekniske forbedringer udskiftninger til vandbesparende toiletter m.m. og bedre brugeradfærd. På rådhuset falder forbruget også som følge af flere vandbesparende toiletter. Kulturen svinger I gruppen med kulturinstitutioner er det Portalen og biblioteket (samme måler), der får forbruget til at svinge. Deres forbrug er meget afhængigt af aktivitetsniveau og antallet af publikummer. Flere maskiner mere vand På PARK&VEJ s to materielgårde svinger vandforbruget som følge af virksomhedens aktivitetsniveau og maskinpark og der er kommet flere maskiner til det sidste år. Vandforbrug pr. m Forklaringen på udsving i plejecentre og s forbrug er samme som beskrevet ved el-, og varmeforbruget. 0,00 0,50 1,00 1,50 m 3 /m 2 Figur 9 Vandforbruget pr. m 2 fordelt på grupper 8

9 Motion kræver vand Forbruget af vand i de kommunale bygninger er mere afhængigt af personer, deres vaner og rutiner end forbruget af varme og el. Det kan ses på figur 10. Det er stadig på skolerne, at det største forbrug skal findes. gene med deres mange badefaciliteter har det største forbrug pr. m 2. Forbruget er dog meget konstant og det fortæller at der er god styring af forbruget. Det er ikke uventet de to svømmehaller, der er de største enkeltforbrugere. I 2003 tegnede Greve Svømmehal sig for 18%. Tjørnelyskolen tegnede sig for 5%. Fordelingen af vandforbruget i % 2% 4% 3% 27% 31% 2% 2% 15% Figur 10 Fordelingen af varmeforbruget i 2003 Vandtrappe på Greve Vandværks station i Karlslunde 9

10 CO 2 -emission CO 2 dannes hver gang der afbrændes fossile brændstoffer som gas, olie og kul. Det produceres derfor både ved varme- og elforbruget. CO 2 virker som drivhusgas og har en væsentlig betydning for den globale opvarmning. Siden 2000 er CO 2 -emissionen pr. m 2 fra kommens bygninger steget 15%. En del af forklaringen er stigninger i elforbruget. El producerer mere CO 2 pr. kwh (0,6 kg CO 2 /kwh) end f.eks. naturgas (0,2 kg CO 2 /kwh). Fra 2002 til 2003 er et hop på 12,6%. Det er vist på figur 11. Det skyldes, at CO 2 - emissionen pr. kwh el har været større i 2003 end i 2002, bl.a. fordi Danmark har solgt el til Sverige. De år hvor Danmark køber mere el af Sverige end vi sælger er emissionen pr. kwh el lavere. Sveriges elproduktion baserer sig på mere CO 2 - neutral el, som vandkraft og atomkraft. Hvem producerer CO 2 Den el, der bruges i Greve Kommune kommer hovedsageligt fra kraftvarmeværker, der producerer både el og varme. På den måde udnyttes brændslet mest optimalt. Alligevel påvirker elproduktionen i meget høj grad miljøet. Vi bruger stadig meget kul, olie og naturgas de såkaldte fossile brændsler til el-produktionen og disse brændsler bidrager med en stor CO 2 - emission. Besparelser i elforbruget har derfor stor betydning for begrænsningen i CO 2 - emissionen. CO 2 -emissionen fordelt på områder er vist på figur 12. kg CO2/m 2 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Udviklingen i CO 2 -emission pr. m CO2-varme CO2-el Figur 11 Udviklingen i CO 2 -emissionen pr. m 2 CO 2 -emission pr. m kg CO 2 /m 2 Figur 12 CO 2 -emission pr. m 2 fordelt på grupper 10

11 11