EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 15.12.2015 COM(2015) 678 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Statusrapport om oprettelsen af hotspotcentre i Grækenland DA DA
ET GENERELT OVERBLIK Det voldsomme antal migranter, der ankom til de græske øer i 2015 (713 799 pr. 3. december ifølge Frontex), skabte en migrationskrise og en humanitær krise, der krævede øjeblikkelig handling. Den 29. september 2015 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den skitserede de umiddelbare operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger under den europæiske dagsorden om migration og opfordrede til at sikre en fuldstændig gennemførelse af omfordelingsordningen og udsendelse af migrationsstyringsstøttehold, der skal arbejde i hotspotområderne. I meddelelsen af 29. september 2015 gav Kommissionen imidlertid udtryk for, at gennemførelsen af EU-lovgivningen vedrørende etableringen af et fælles europæisk asylsystem var gået for langsomt i medlemsstaterne. Derfor offentliggjorde Kommissionen den 14. oktober 2015 en meddelelse, hvori den gjorde status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration og fastsatte, hvilke skridt der dernæst skal tages de kommende seks måneder. Kommissionen opfordrede navnlig Grækenland til at gennemføre handlingsplanen for etablering af de resterende hotspotcentre inden udgangen af november 2015, forbedre registreringskapaciteten inden for Eurodac-fingeraftrykssystemet, styrke den midlertidige indkvarteringskapacitet i hotspotområder og etablere en krisestyringsstruktur for at sikre den daglige overvågning af hotspotområderne og omfordelingen af migranterne. Selv om antallet af nyankomne migranter er faldet siden den seneste rapport i oktober (136 827 migranter i november mod 211 000 i oktober ifølge UNHCR), er de nuværende tal stadig meget høje. Med henblik på at sikre en korrekt forvaltning af disse exceptionelt store migrationsstrømme er det vigtigt at gennemføre prioriterede foranstaltninger inden for fem nøgleområder: etablering af hotspotcentre, der fungerer, gennemførelse af omfordelingsprogrammet, sikring af, at migranter, der ikke er berettiget til international beskyttelse, rent faktisk sendes tilbage, forbedring af grænseforvaltningen og etablering af tilstrækkelig og hensigtsmæssig modtagelseskapacitet. Der er sket visse fremskridt siden Det Europæiske Råds møde den 15. oktober, dog med forsinkelser i forhold til de oprindelige planer. I øjeblikket findes der kun et hotspotcenter, der ikke fungerer fuldt ud, i Moria (Lésvos). Der er ikke som forventet blevet åbnet yderligere hotspotcentre inden udgangen af november, men arbejdet med at udvide og opgradere faciliteterne i Moria og med at oprette hotspotcentret i Leros er gået i gang. Ifølge byggearbejdsplanerne skal begge faciliteter være helt færdige den 8. januar 2016. I Khíos har man fastlagt, hvor hotspotcentret skal etableres, og der blev leveret byggematerialer den 11. december. Hvis arbejdet går i gang som planlagt i ugen den 14.-18. december, kan de være færdige i første halvdel af januar 2016. Arbejdet på Kos er ikke kommet videre, og på Sámos er man ikke kommet i gang, idet man endnu ikke har besluttet, hvor centret skal opføres. Dette arbejde skal fremskyndes. Siden Det Europæiske Råds møde i oktober har man gennemført fire flyvninger med personer, der skulle omfordeles, og der er planlagt to mere den 17. december og i begyndelsen 2
af januar. Der bør gøres en større indsats for at forbedre informationsformidlingen til både tjenesteudbydere på stedet og migranterne og øge kapaciteten til at identificere og registrere personer, der kan komme i betragtning til omfordeling. Med henblik på at mindske usikkerheden og øge effektiviteten ved gennemførelsen af omfordelingsordningen skal asylansøgere, der kan være omfattet af ordningen, informeres korrekt om deres forpligtelser, når de deltager i den. Samtidig skal medlemsstaterne erindres om, at dette er en bindende ordning, og at de er nødt til at øge det antal pladser, som de stiller til rådighed. I øjeblikket er de største flaskehalse for omfordelinger den tid, det tager at opnå accept fra bestemmelseslandet for omfordeling, og det lave antal tilsagn fra andre medlemsstater om at modtage migranter, der omfordeles: Den 15. december havde de græske myndigheder foreslået 297 migranter, der kunne omfordeles, hvilket de øvrige medlemsstater skulle godkende. Tilbagesendelser af migranter (både frivillige og tvangsmæssige) skal forbedres betydeligt. Inden for grænseforvaltning er man kommet et skridt videre takket være aftalen om en Frontex-indsats ved den nordlige grænse den 3. december 2015. De nærmere detaljer herfor mangler stadig at blive fastlagt. Desuden har man taget et stort skridt fremad med aktiveringen af hurtige grænseindsatshold (RABIT) den 12. december, som forventes at forbedre kapaciteten til at forvalte søgrænserne. Endelig kan man også melde om betydelige fremskridt med hensyn til modtagelseskapacitet. Færdiggørelsen af alle fem hotspotcentre inden udgangen af januar 2016 vil sikre, at der forefindes 7 000 pladser til den første modtagelse på de fem øer. Kommissionen og FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) indførte en lejeordning den 14. december, hvorved man skaber yderligere 20 000 modtagelsespladser til asylansøgere og til omfordeling på fastlandet. Som led i moderniseringen og udviklingen af hotspotcentre på Lésvos, Leros og Khíos vil der blive oprettet 4 500 modtagelsespladser i begyndelsen af januar 2016. 35 000 modtagelsespladser skal efter planen være til rådighed i Grækenland i begyndelsen af januar 2016 (Grækenland lovede på mødet for ledere på Vestbalkan at stille 30 000 pladser til rådighed ved udgangen af 2015 og i alt mindst 50 000). Sammenfattende må man sige, at selv om der er gjort fremskridt i praksis med støtte fra Kommissionen, resterer der fortsat et stort arbejde. Alle fem hotspots skal færdiggøres hurtigst muligt. Registreringsprocessen skal forbedres yderligere ved at øge antallet af Eurodac-fingeraftryksmaskiner betydeligt. Gennemførelsen af omfordelings- og tilbagesendelsesprogrammerne skal optrappes, og udsendelsen af eksperter gennem Frontex og udstyr skal fremskyndes. Kommissionen har gjort en målrettet indsats for at bistå Grækenland med etableringen af hotspotcentre, navnlig gennem direkte og daglig inddragelse af Kommissionens Strukturreformtjeneste - en ny tjenestegren i Kommissionen, som begyndte at fungere den 1. juli 2015 under kommissionsformand Jean-Claude Junckers direkte myndighed, og som yder specialiseret teknisk bistand til medlemsstaterne med gennemførelsen af vigtige administrative og strukturelle reformer. Strukturreformtjenesten bistås i Grækenland af et særligt hold af specialiserede medarbejdere fra GD HOME, der er udsendt til Grækenland, hvor de yder bistand i marken og hyppigt besøger de fem hotspotøer (en er udstationeret på øen Lésvos). 3
Kommissionen yder bistand i marken til Grækenland Et team fra Kommissionen under ledelse af generaldirektøren for Strukturreformtjenesten yder konkret støtte til Grækenland med henblik på at løse flygtningekrisen. I løbet af de seneste otte uger har Strukturreformtjenesten brugt halvdelen af sin tid i Grækenland på praktiske opgaver med at styre teamet og koordinere indsatsen med de græske myndigheder. Teamet består af 47 personer (hvoraf 12 er baseret i Athen) og hjælper Grækenland med at få hurtigere adgang til nødfinansiering, forbedre koordineringen mellem de forskellige involverede aktører, afhjælpe administrative flaskehalse og lette videndeling om grænseforvaltning og omfordeling. Strukturreformtjenesten spillede sammen med UNHCR en central rolle i indførelsen af udlejningsordningen, der skulle sikre 20 000 modtagelsespladser til asylansøgere i Grækenland - i overensstemmelse med de tilsagn, der blev afgivet på mødet for lederne på Vestbalkan den 25. oktober 2015. Teamet fra Strukturreformtjenesten lettede og fremskyndede lanceringen af UNHCR's indkaldelse af interessetilkendegivelser til potentielle partnere om at stille 20 000 modtagelsespladser til rådighed navnlig ved - i samarbejde med andre tjenestegrene i Kommissionen - at sikre 80 mio. EUR fra EU's budget for 2016, som er nødvendige for at stille modtagelsespladserne til rådighed gennem huslejetilskud og programmer med værtsfamilier. Andre konkrete eksempler på støtte omfatter: - Takket være Strukturreformtjenestens støtte har man kunnet gøre fremskridt med gennemførelsen af den juridisk bindende tilbagetagelsesaftale mellem EU og Pakistan. Aftalen fungerede ikke effektivt, idet de tilbagesendtes rejsedokumenter ikke blev anerkendt, eller det nødvendige papirarbejde konstant blev forsinket. Strukturreformtjenestens team bragte de græske og pakistanske myndigheder sammen for at udrede de administrative vanskeligheder og sikre et tilsagn fra begge parter om at fremskynde gennemførelsen af tilbagetagelsesaftalen og tilbagesendelsen af pakistanske statsborgere, der ikke var berettigede til international beskyttelse. Som følge heraf kunne man den 2. december gennemføre den første tilbagesendelsesflyvning fra Grækenland til Pakistan, hvor 19 flygtninge blev sendt planmæssigt tilbage. - Forskellige interventioner - herunder flere målrettede finansieringsmissioner fra Bruxelles - for at frigive økonomisk støtte til omfordeling, tilbagesendelse og modtagelse; det var takket være Strukturreformtjenestens arbejde, at man kunne stille omkring 2,5 mio. EUR til rådighed for det græske politi og IOM i december for at sikre en vellykket genoptagelse af programmet for tvangsmæssige tilbagesendelser og støttet frivillig tilbagevenden. - Støtte til at afhjælpe de administrative forhindringer for omfordeling: Sammen med det græske asylkontor udarbejdede Strukturreformtjenesten en informationspjece og en formular - som ligeledes findes på arabisk - med henblik på at identificere potentielle deltagere i omfordelingsordningen. - Bistand i spørgsmål vedrørende offentlige indkøb: Det var takket være Strukturreformtjenestens arbejde, at den fremskyndede offentlige indkøbsprocedure for yderligere seks Eurodac-fingeraftryksmaskiner kunne iværksættes i december. - Etablering af en koordineringsmekanisme mellem forskellige organer med klare rapporteringslinjer: En af de største udfordringer ved hotspotcentrenes funktion var spørgsmålet om koordinering. Mens det var let at etablere de politiske koordineringsstrukturer, krævede det adskillige møder mellem Strukturreformtjenesten og generalsekretæren for statslig koordinering i Grækenland for at få udpeget en leder af operationerne på alle hotspotcentre og en centralt placeret kontaktpunktskoordinator. Dette letter informationsudvekslingen mellem hotspotcentrene og det centrale niveau. Desuden er 4
det græske politi blevet udpeget som central myndighed med ansvar for byggearbejderne i forbindelse med hotspotcentrene. - Etablering af arbejdsgrupper mellem forskellige organer for at optimere hotspotcentrenes funktion og omfordelingsprocessen samt yde ekspertbistand i disse spørgsmål, f.eks. ved at yde bistand ved anmodning om aktivering af RABIT-støtteholdene. - Støtte til forbindelserne med tredjelande ved tilbagetagelse. Kommissionen yder en betydelig nødfinansiering - ud over de 474 mio. EUR til finansiering af migrations- og grænseforvaltning i tidsrummet 2014-20 - for at lette modtagelse, tilbagesendelse og omfordeling i Grækenland. Nødbistand pr. 10.12.2015 Asyl-, Migrationsog Integrationsfonden Fonden for Intern Sikkerhed - Grænser og visum I ALT Medlemsstat Grækenland EUR 9 709 724,50 18 157 428,84 27 867 153,34 Grækenland/UNHCR EUR 4 129 700,16 Grækenland/IOM EUR 20 000 000,00 I. HOTSPOTOMRÅDER - STATUS 1. De græske myndigheder har identificeret fem hotspotområder på Lésvos, Leros, Kos, Khíos og Sámos. 2. Moria (Lésvos) er i øjeblikket det eneste fungerende hotspotcenter med en procedure for registrering, der omfatter screening, dokumentkontrol, fingeraftryk og registrering med støtte fra Frontex samt mulighed for at ansøge om asyl og omfordeling med hjælp fra Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO). Fingeraftrykkene registreres direkte i Eurodac; i øjeblikket er der 22 Eurodac-enheder i drift; der skønnes at være behov for 36, og de resterende vil blive taget i brug senest medio januar 2016. 3. Grækenland har ved en ministeriel afgørelse af 2. december præciseret, at tjenesten for den første modtagelse får ansvaret for at forvalte den daglige drift af hotspotcentrene. Viceministeren for migration har ansvaret for planlægning, koordinering, teknisk udformning, tilsyn og levering af arbejderne, om nødvendigt i samarbejde med andre tjenester. 4. De græske myndigheder har udarbejdet tekniske planer for den videre udvikling og modernisering af hotspotcentrene på Lésvos, Leros, Khíos og Kos med støtte fra UNHCR's bygningsplanlæggere og den græske hær. Arbejdet gik i gang først i december på Lésvos og Leros, og ifølge tidsplanen for byggeriet forventes det afsluttet den 8. januar 2016. Der blev leveret byggematerialer til Khíos den 11. december 2015. Hvis byggeriet går i gang som planlagt i ugen den 14.-18. december, kan arbejdet være afsluttet medio januar. 5. Arbejdet på Kos er blevet forsinket på grund af lokale protester, og det er uklart, hvornår det kan genoptages. På Sámos har man endnu ikke fastlagt placeringen af hotspotcentret, og der vil blive udarbejdet byggeplaner i henhold til dette med henblik på at færdiggøre arbejdet inden udgangen af januar. 5
6. Grækenland har oprettet en central koordinationskomité, der omfatter de mest involverede tjenester, og som ledes af generalsekretæren for koordinering. Grækenland har ligeledes udpeget midlertidige hotspotkoordinatorer for de enkelte øer fra det græske politi. De græske myndigheder har givet udtryk for, at de vil blive erstattet af tjenestemænd fra tjenesten for den første modtagelse, når arbejdet med hotspotcentrene er afsluttet. 7. En arbejdsgruppe bestående af de græske myndigheder, Europa-Kommissionen, EUagenturerne og UNHCR er blevet nedsat for at optimere organiseringen af hotspotcentre og planlægge den nødvendige indsats i form af udstyr og eksperter. 8. Efter udpegelsen af 31 teamledere fra det græske politi den 7. december 2015 vil Frontex gradvist øge sin tilstedeværelse i januar 2016. I december 2015 vil Frontex indsætte yderligere 165 medarbejdere. I øjeblikket er der 304 Frontex-gæstemedarbejdere på de fem øer, der er identificeret som hotspotområder, og disse bistår med screening og fingeraftryk samt med kontrollen af dokumenters ægthed. 9. Registreringen udføres stadig til dels i henhold til Eurodac-proceduren, til dels med papir og blæk i alle identificerede hotspotområder som følge af manglen på Eurodacfingeraftryksmaskiner. Der er indsat i alt 46 Eurodac-fingeraftryksenheder i hotspotområderne, men der er behov for yderligere 30, for at systemet skal kunne fungere korrekt. Med henblik på at rette op på denne mangel har Tyskland leveret 15 Eurodacmaskiner, 9 er blevet indkøbt af UNHCR, og 6 er ved at blive indkøbt takket være en nødbevilling fra Fonden for Intern Sikkerhed. Medio januar forventes behovet for Eurodac-maskiner at være fuldt ud opfyldt, så det ikke længere vil være nødvendigt at tage fingeraftryk med blæk, hvilket betyder, at fingeraftrykkene kommer ind i Eurodacdatabasen med en vis forsinkelse. Med hensyn til de supplerende behov på fastlandet samt behovet for udskiftning indsendte de græske myndigheder den 10. december en anmodning om nødfinansiering til dækning af indkøbet af yderligere 90 Eurodacmaskiner. Desuden lancerede man endnu en indkaldelse vedrørende fingeraftryksudstyr gennem platformen for integreret politisk kriserespons (IPCR) den 9. december. 10. Frontex, EASO og EU-Lisa har gennemført et pilotprojekt for at forbedre hotspotcentrets behandlingskapacitet ved at strømline arbejdsgangene. Resultaterne er blevet forelagt myndighederne og andre partnere. Europol har indsat en specialiseret medarbejder i forbindelse med EU's regionale taskforce i Piræus ved siden af de medarbejdere, som allerede er udpeget af Frontex og EASO. 11. Samtidig anerkender man de skridt, som de græske myndigheder har taget for at løse problemet med fingeraftryk fra irregulære migranter. Kommissionen fremsendte en åbningsskrivelse den 10. december, hvor den bad de græske myndigheder om yderligere oplysninger om den aktuelle situation. Kommissionen har bemærket forskelle mellem antallet af ulovlige grænsepassager, som registreres ved Grækenlands ydre grænser, og antallet af personer, der får taget deres fingeraftryk. I perioden fra den 20. juli 2015 til den 30. november 2015 ankom der ifølge Frontex' datarapporter 492 744 irregulære migranter i form af tredjelandsstatsborgere til Grækenland. Eurodac-statistikkerne for Grækenland viser, at der kun blev taget fingeraftryk af 121 325 tredjelandsstatsborgere. 6
Hvad mangler der at blive gjort? 1. Grækenland skal færdiggøre opførelsen af hotspotcentre på Lésvos, Leros og Khíos i overensstemmelse med den planlagte tidsplan. Bygningsarbejderne på Kos skal igangsættes straks, og der skal findes en placering på Sámos med henblik på at etablere et hotspotcenter inden udgangen af januar. 2. Grækenland skal i samarbejde med Europa-Kommissionen, EU-agenturerne og UNHCR optimere organiseringen af hotspotcentre baseret på en evaluering af behovene fra ø til ø og med udgangspunkt i resultaterne af det fælles pilotprojekt for forskellige organer. I den forbindelse bør der etableres et struktureret system for ilandsætning ved officielle ilandsætningspunkter og for transport til hotspotcentrene. 3. På grundlag af en behovsanalyse skal medlemsstaterne stille de nødvendige eksperter til rådighed med henblik på at sikre en fuldstændig etablering af hotspotcentre, så snart byggearbejderne er afsluttet. Grækenland skal til gengæld sikre, at der indsættes et tilstrækkeligt antal teamledere, og at der er tilstrækkeligt med sikkerhedspersonale i hotspotområderne. 4. Grækenland skal - uden yderligere forsinkelser og ved hjælp af de fremskyndede/forenklede procedurer, der gives mulighed for i direktiv 2004/18/EF og 2014/24/EU i tilfælde af "tvingende grunde" eller "hastende omstændigheder" - indkøbe de nødvendige fingeraftryksmaskiner. 5. IT-systemerne skal opdateres, for det første med henblik på at indføre et fuldt udbygget automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) og dernæst sikre, at der etableres forbindelser mellem nationale databaser, EU-databaser og internationale databaser, således at der bliver mulighed for at foretage en fuldstændig kontrol af ankomne migranter ved hjælp af databaserne i Schengeninformationssystemet (SIS) II/Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter. 6. Grækenland skal med støtte fra Europa-Kommissionen og EU-agenturerne definere behovene for kulturformidlere/tolke og styrke deres tilstedeværelse i hotspotcentrene. 7. Koordineringen skal forbedres yderligere ved at gøre systematisk og effektiv brug af de koordinationsmekanismer, der er blevet indført. De udpegede koordinatorer for øerne skal tildeles beføjelser i form af særlige mandater til at koordinere alle relevante statslige og ikkestatslige aktører, der opererer i hotspotområder. 8. Europol skal styrke sin tilstedeværelse i Grækenland og indgå operationelle aftaler med de græske myndigheder med henblik på at støtte dem med at bekæmpe menneskesmugling. Støtten bør omfatte iværksættelse af finansielle undersøgelser, en indsats mod dokumentforfalskning og bedre udnyttelse af netværk af indvandringsforbindelsesofficerer i tredjelande som kilder til relevante oplysninger. 9. Det græske politi skal tilbyde uddannelse i identifikation af forfalskede dokumenter til de politifolk, der er placeret i hotspotcentre. 7
II. OMFORDELING - STATUS 1. Der blev gennemført en første flyvning som led i omfordelingen fra Grækenland til Luxembourg af 30 asylansøgere den 4. november 2015. I december tog omfordelingen fart med flyvninger den 10. december 2015 (Finland), 14. december (Tyskland) og 15. december (Litauen). Den næste planlagte flyvning finder sted den 17. december (Portugal) og endnu en i begyndelsen af januar (Letland). Den 17. december 2015 vil i alt 76 asylansøgere være blevet omfordelt fra Grækenland. 2. I alt har man registeret 370 migranter, der kan omfordeles, og som ansøger om international beskyttelse, og den 11. december anmodede de græske myndigheder om at få omfordelt 297 til andre medlemsstater, som skulle godkende dette. 3. I øjeblikket er der flere migranter til omfordeling, end der er pladser. Kun ni medlemsstater har stillet 305 pladser til rådighed for personer, der skal omfordeles, mens 14 medlemsstater har udpeget forbindelsesofficerer. Der blev afholdt et første møde for forbindelsesofficerer i Grækenland den 27. november 2015 og endnu et møde den 9. december. 4. Formidlingen af oplysninger om omfordelingsprogrammet er i øjeblikket begrænset til hotspotcentret på Lésvos, hvor EASO, UNHCR og den græske asyltjeneste er til stede. EASO har i alt indsat seks eksperter til dette, og der er planer om at udvide antallet til 10 i de kommende dage. 5. EASO har indkøbt yderligere 10 mobile enheder samt udstyr til at støtte omfordelingsprocessen på øerne. De mobile enheder er ankommet til Grækenland og kan indsættes når som helst på alle de fem hotspotøer. 6. Antallet af medarbejdere i den græske asyltjeneste, der er afsat til omfordeling, er stadig begrænset. Deres kapacitet er imidlertid stadig betydeligt højere (kapacitet til at registrere 40-50 pr. dag) end antallet af ansøgere, der udtrykker interesse for at blive registreret (omkring 10 om dagen). EASO vil støtte den græske asyltjeneste i registreringsfasen ved at indsætte eksperter i nationalitetsvurdering og udelukkelseskriterier. 7. Kommissionen er i færd med at stille den aftalte finansieringsstøtte (500 EUR pr. flyttet person) til rådighed for Grækenland via det nationale program under Asyl-, Migrationsog Integrationsfonden for at yde støtte til overførslerne inden for rammerne af omfordelingsprogrammet. Den græske asyltjeneste vil overdrage de operationelle aspekter af omfordelingsprogrammet til Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som har indvilget i at yde støtte til de nuværende overførsler, indtil der indgås en supplerende aftale om nødtilskud på 20 mio. EUR med Kommissionen, som skal underskrives inden udgangen af december 2015. 8. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af de græske myndigheder, Europa- Kommissionen, EU-agenturerne, IOM og UNHCR med henblik på at optimere omfordelingsprocessen. 9. Europa-Kommissionen støtter omfordelingsprocessen ved at stille den nødvendige finansiering til rådighed og yde teknisk bistand til Grækenland gennem sit team på stedet. 8
Hvad mangler der at blive gjort? 1. Informationsformidlingen til flygtningene om omfordelingsprogrammet skal intensiveres, bl.a. ved at øge tilstedeværelsen af medarbejdere fra den græske asyltjeneste og EASO i hotspotcentre samt ved at fremstille og distribuere informationsmateriale til personer, der potentielt kan blive omfattet af en omfordeling, om omfordelingsprocessen samt deres rettigheder og forpligtelser i den forbindelse. Medlemsstaternes forbindelsesofficerer bør formidle oplysninger til personer, der kommer i betragtning til omfordeling, om bestemmelseslandet for omfordelingen. 2. Kapaciteten til at registrere og behandle asylansøgninger skal forøges betydeligt. Med henblik på dette påtænker den græske asyltjeneste at ansætte yderligere 40 medarbejdere medio februar, hvilket vil styrke dens kapacitet, så den kan registrere 100-120 ansøgninger om dagen. Der er behov for en yderligere udvidelse af medarbejderstaben for at dække det øgede behov for registrering. 3. Medlemsstaterne skal reagere betydeligt hurtigere på anmodninger om omfordeling fra de græske myndigheder (og afstå fra at foretage uforholdsmæssigt mange ad hockontroller i Grækenland). 4. Medlemsstaterne skal øge antallet af tilsagn inden for rammerne af omfordelingsprogrammet betydeligt. 5. Omfordelingsprocessen skal optimeres yderligere på grundlag af arbejdsgruppens anbefalinger. III. TILBAGESENDELSE - STATUS 1. Grækenland mangler stadig en struktureret og omfattende strategi for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i Grækenland, til deres oprindelsesland, navnlig hvad angår tvungne tilbagesendelser og muligheden for frihedsberøvelse, når det er relevant. 2. Ifølge oplysninger fra de græske myndigheder har man siden begyndelsen af 2015 gennemført 16 131 tvangsmæssige tilbagesendelser, de fleste til Albanien. Senest afgik et charterfly, der var lejet og koordineret af Frontex, fra Athen den 2. december, hvor man tilbagesendte 49 pakistanske statsborgere. De pakistanske myndigheder accepterede kun 19 af de tilbagesendte i Pakistan. De resterende 30 fik ikke lov til at forlade flyet og er vendt tilbage, selv om de havde gyldige rejsedokumenter, der var udstedt af den pakistanske ambassade i Athen. 3. Der er 5 400 detentionspladser til rådighed med henblik på tilbagesendelse, og dette anses for utilstrækkeligt på kort sigt i lyset af kapaciteten til at gennemføre tvangsmæssige tilbagesendelser, som er begrænset i øjeblikket. Man har konstateret alvorlige mangler vedrørende forholdene ved frihedsberøvelse - navnlig vedrørende levering af fødevarer. Dette skal forbedres straks. 9
4. Ifølge oplysninger fra IOM har der været 3 460 tilfælde af støttet frivillig tilbagevenden i år. Siden juli er antallet af personer, der vender frivilligt tilbage, faldet betydeligt på grund af akutte finansieringsproblemer. 5. Europa-Kommissionen har stillet nødhjælp (omkring 2,5 mio. EUR) til rådighed for det græske politi og IOM for at give mulighed for en hurtig genoptagelse af programmet med tvangsmæssige tilbagesendelser og støttet frivillig tilbagevenden. Som en følge heraf har man genoptaget programmet med støttet frivillig tilbagevenden. 6. Europa-Kommissionen har gennemført særlige tjenesterejser, f.eks. til Pakistan, for at lette tilbagetagelsen. 7. Europa-Kommissionen vil foretage en særlig overvågningsrejse til Grækenland, hvor man vil fokusere på tilbagesendelsessystemet for at vurdere situationen og foreslå operationelle løsninger i overensstemmelse med EU-retten. Hvad mangler der at blive gjort? 1. De græske myndigheder skal udforme en klar strategi for tvangsmæssige tilbagesendelser, hvori man kortlægger, hvilke prioriterede tredjelande man skal indgå aftaler med, og angiver manglerne ved systemet for frihedsberøvelse. Grækenland skal strømline sine administrative procedurer for at give mulighed for en hurtig tilbagesendelse. 2. Grækenland skal forbedre systemerne for tvangsmæssig og frivillig tilbagesendelse og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de tilgængelige midler fra det nationale program inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden straks udnyttes. 3. De græske myndigheders tilbagesendelsesaktiviteter skal i højere grad være fokuseret på de nationaliteter, der er mest relevante i forbindelse med hotspotområderne (pakistanere, men også afghanere, iranere og bangladeshere) i stedet for det nuværende fokus på statsborgere fra Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. 4. Migranterne skal have oplysninger om støttet frivillig tilbagevenden, allerede mens de opholder sig i hotspotområderne. Man kan også overveje at gennemføre en informationskampagne i områder tæt på grænsen til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. 5. Europa-Kommissionen skal med støtte fra medlemsstaterne yderligere intensivere sit samarbejde med tredjelande for at sikre en nemmere tilbagetagelse af migranter, der ikke har ret til international beskyttelse. Dette omfatter ligeledes yderligere bestræbelser for at sikre Tyrkiets tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere. 6. Frontex skal sikre, at der ved fælles tilbagesendelsesflyvninger foretages regelmæssige mellemlandinger i Grækenland for at udføre tilbagesendelsesoperationer. 7. Forholdene i detentionscentrene skal forbedres hurtigst muligt. 10
IV. FORBEDRING AF GRÆNSEFORVALTNINGEN - STATUS 1. Efter anmodning fra Grækenland vil Frontex bistå Grækenland med at registrere migranter i den nordlige grænseregion. Frontex og det græske politi har i fællesskab besøgt området for at kortlægge de tekniske behov. Frontex har allerede indsat et begrænset antal medarbejdere i Idomeni-regionen. Dette antal ventes at stige i løbet af januar. 2. EU og Tyrkiet har indgået aftale om en fælles handlingsplan, der skal føre til en betydelig nedgang i antallet af flygtninge, der rejser ind i Grækenland fra Tyrkiet. 3. Grækenland har oprettet fælles arbejdsgrupper med Tyrkiet med henblik på at uddybe samarbejdet om grænseforvaltning. 4. Grækenland anmodede om aktivering af hurtige grænseindsatshold (RABIT) for Ægæerhavet den 3. december 2015. Den administrerende direktør for Frontex besluttede den 10. december at efterkomme anmodningen om at aktivere RABIT. RABIToperationen vil føre til en opgradering af den fælles havoperation Poseidon, der dækker det samme operationelle område. 5. Hidtil har medlemsstaterne givet tilsagn om 23 698 manddage som reaktion på Frontex' anmodning om 75 489 manddage (31 % dækning). Hvad mangler der at blive gjort? 1. De græske myndigheder og Frontex skal hurtigt definere de operationelle detaljer vedrørende indsættelse af Frontex-medarbejdere ved den græske nordgrænse. 2. Ud over aktiveringen af RABIT bør medlemsstaterne straks stille medarbejdere og udstyr til rådighed for at sikre, at de behov, som Grækenland og Frontex har identificeret, opfyldes fuldt ud. V. MODTAGELSESKAPACITET 1. Europa-Kommissionen og UNHCR underskrev en fælles erklæring den 14. december om en lejeordning, der i praksis øger modtagelseskapaciteten i Grækenland med 20 000 pladser på fastlandet og yderligere 7 000 i hotspotområder. På grundlag af denne erklæring forventes UNHCR den 18. december at vælge sine partnere til gennemførelsen heraf. UNHCR kan herefter øjeblikkelig tilbyde indkvartering til asylansøgere og personer, der kan komme i betragtning til omfordeling. Med henblik herpå har Kommissionen indvilget i at bidrage med 80 mio. EUR fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed. 2. Der oprettes 4 500 midlertidige indkvarteringspladser som en del af de igangværende byggearbejder på Lésvos, Leros og Khíos i begyndelsen af januar 2016. Dette tal vil stige til 7 000 pladser (første modtagelse) efter færdiggørelsen af hotspotcentre på Kos og Sámos. 3. De græske myndigheder har i øjeblikket modtagelseskapacitet i anden linje til for op til 2 900 personer i Athen (Eleonas, Elliniko og Palio Faliro). Grækenland har underskrevet 11
en tilskudsaftale med Europarådets Udviklingsbank med henblik på at udvide Eleonascentret i nærheden af Athen med 500-700 pladser. 4. I Eidomeni-området er der kapacitet til at modtage op til 1 500 personer i større og mindre telte. 5. Kapaciteten inden udsendelsen er i øjeblikket 5 400. 6. Den 3. december 2015 anmodede Grækenland om aktivering af EU's civilbeskyttelsesmekanisme (EUCPM). Via denne mekanisme anmodes medlemsstaterne om at yde bistand i naturalier for at forbedre modtageforholdene. Hvad mangler der at blive gjort? 1. Grækenland skal hurtigt afslutte arbejdet med at skabe alle 7 000 pladser på alle fem hotspotøer. 2. Grækenland skal forbedre modtagelsen af sårbare grupper, navnlig uledsagede mindreårige. 3. Der skal findes flere strukturelle løsninger vedrørende levering af fødevarer og andre basale behov i modtagelsesfaciliteterne. 4. Grækenland skal fortsat øge sin modtagelseskapacitet i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på mødet for lederne på Vestbalkan. 5. Medlemsstaterne skal straks reagere på anmodningen om bistand via EUCPM. 12