Tekniske og regulatoriske forudsætninger for udkast til tekniske vilkår for tjeneste- og teknologineutral anvendelse af frekvenser



Relaterede dokumenter
900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag F: Udkast til 1800 MHz-tilladelse. September 2010

Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr for trådløst PMSElydudstyr (Programme Making and Special Events) 1)

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr for laveffekts

Informationsmemorandum Bilag D

Udkast. 1. Bilag H (oversigten over implementerede EF/EU-beslutninger/afgørelser) affattes som i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Informationsmemorandum Bilag D

1. Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan).

891,9-896,9 MHz (fortrinsvis uplink) 936,9-941,9 MHz (fortrinsvis downlink)

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag E: Udkast til 900 MHz-tilladelse. September 2010

Mobilkortlægning 2012

Tillæg nr. 5 til Tilladelse til brug af frekvenser til oprettelse og drift af radioanlæg i DCS1800

Tilladelse H til anvendelse af frekvenser til trådløst kommunikationsnet (TK) i Danmark.


Informationsmemorandum Bilag C

Bilag F. Implementerede ECC-beslutninger og internationale aftaler. Særlige forhold i relation til allokeringen i kolonne 2.

Den sandsynlighed, der herefter er for at alle punkter inden for en pixel er dækket, betegnes stedsandsynligheden.

2. I frekvensbåndene 453, ,8000 MHz og 463, ,8000 MHz må basisstationer ikke etableres indenfor en afstand af 40 km fra de

Tilladelsen er udstedt i medfør af 6, stk. 3, i frekvensloven (lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004).

Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. oktober 2009

Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Informationsmemorandum

Bilag 8: Dækningsberegninger (DVB-T)

I de følgende afsnit beskrives afgiftsgrupperne, og der gives eksempler på konkrete beregninger.

Informationsmemorandum

Energistyrelsen sender hermed en række udkast til bekendtgørelser på frekvensområdet

Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr for radioanlæg, der anvender ultrabredbåndsteknologi (UWB)

I medfør af 30 i lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, fastsættes:

Bilag 4. Radiofrekvenser i øvrige tjenester, der må anvendes uden tilladelse, jf. 5

I medfør af 30 i lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold fastsættes:

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Til høringsparterne. Høring over udkast til forskellige bekendtgørelser på frekvensområdet

BILAG 3: UDKAST TIL FREKVENSTILLADELSE

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Energistyrelsen, den dd. md 20xx

I medfør af 9 i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, fastsættes:

Heraf har otte høringsparter tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til ny afgiftsmodel. Disse høringsparter er:

Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr for radioanlæg, der anvender ultrabredbåndsteknologi (UWB)

Høring over interessen for frekvensbåndene 1,5 GHz, 3,5 GHz og 26 GHz

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Oversigt over foreslåede ændringer Det foreslås i udkast til bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser

Tilladelse H til anvendelse af frekvenser i frekvensbåndet MHz

Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner

Tilladelse H til anvendelse af frekvenser i frekvensbåndene MHz og MHz

I medfør af 30 i lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold fastsættes:

Informationsmemorandum. Marts (opdateret 24. april 2012)

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager

Bekendtgørelse om radiogrænseflader

Energistyrelsen, den dd. md 20xx. MORTEN BÆK / Trine Heidemann Jansen

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Tillæg nr. 1 til Tilladelse til anvendelse af frekvenser til oprettelse og drift af radioanlæg i GSM2-nettet

I medfør af 9 i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007, fastsættes:

Bekendtgørelse om radiogrænseflader 1)

Bekendtgørelse om radiogrænseflader i

Teleklagenævnet. Lindholm Havnevej 33. Lokalradioforeningen Fyn EastcoastFM

Lov om radiofrekvenser 1)

Farer i den trådløse jungle. af Poul Tøttrup Teknologisk Institut

Lov om radiofrekvenser 1)

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus

Informationsmemorandum Bilag A. Energi-, forsynings- og klimaministerens beslutning af 14. juni 2018 om 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen

Bekendtgørelse af frekvensafgifter i 2017

Dansk radio grænseflade November 2001

Teoriprøve nr. 6. Antal spørgsmål i prøven: 24 Beståelseskrav: 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKBI. 1. Hvordan udtales tallet 1015?

Høringsdokument. 17. juli 2009

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Informationsmemorandum. Bilag A: Definitioner og ordliste. Februar 2010

Emissionsmåling i reverberation kammer Hurtigere metoder til udstrålingsmålinger

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

2G 3G 4G Kategori (dækning) RXLev (dbm)

Optimering af dit trådløse net

Høring om interessen for frekvenser i MHz frekvensbåndet

Bilag 9: Dækningsberegninger (DVB-H)

0restadssels}<abet I/S Holmens Kanal 7, København K. Teleklagenævnets afgørelse vedrørende klage fra Ørestadsselskabet. ) lo.

Jørgen Abild Andersen

Prøver og certifikater til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Høringssvar vedr. udkast til auktionsmateriale over 800 MHz-frekvensbåndet

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. 1

Billedkvalitet kræver gode kabler

Lodret belastet muret væg efter EC6

Bekendtgørelse om radiogrænseflader 1. I medfør af 30 i lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold fastsættes:

PMR Radio Bruger Manual. electronic

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Allan Nelsson - OZ5XN. Licenced since 1970

Informationsmemorandum. Bilag E: Udkast til tilladelser. Marts 2012

Notat om planlægningskriterier for FM-lokalradio

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: Version: 2 Revideret: Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Informationsmemorandum. 700 MHz-, 900 MHz-, og 2300 MHz-auktionen

Informationsmemorandum. 700 MHz-, 900 MHz-, og 2300 MHz-auktionen

Den ideelle operationsforstærker.

Notat. Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen, Forbrugerombudsmanden, KODA og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgav høringssvar uden bemærkninger.

Informationsmemorandum. Bilag K: Aftale mellem IT- og Telestyrelsen, Danmark og Post-och telestyrelsen, Sverige. Februar 2010

Bekendtgørelse for Grønland om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler m.v.

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler m.v. Lovgivning som forskriften vedrører

UniLock System 10. Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender. Version 2.0 Revision

Udbud af ledig sendetid på lokal-tv-sendemuligheder i såkaldte vinduer, på DR2- sendere og på Kanal 23 i København.

Bilag 1. Bilag 1 til bekendtgørelse om frekvensplanen

Transkript:

Bilag 2 Tekniske og regulatoriske forudsætninger for udkast til tekniske vilkår for tjeneste- og teknologineutral anvendelse af frekvenser Introduktion Ved liberalisering af frekvenser forstås, at tilladelser udstedes som tjeneste- og teknologineutrale. Det betyder, at der ikke stilles krav om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi. Det medfører blandt andet, at vilkårene i tilladelserne ikke som i de øvrige tilladelser - refererer til en bestemt radioteknologi og dennes anvendelse af frekvensspektret. Det vil dog fortsat i de tjeneste- og teknologineutrale tilladelser skulle fastsættes nogle radiotekniske krav for at minimere risikoen for uacceptable forstyrrelser ved frekvensanvendelsen. Disse krav vil dog som nævnt blandt andet ikke referere til en bestemt radioteknologi. Som udgangspunkt vil en tilladelsesindehaver få tilladelse til at operere i et afgrænset frekvensområde (frekvensblok), hvor der som vilkår er fastsat generelle radiotekniske krav i form af en Block Edge Mask 1 (BEM). En BEM beskriver maksimal tilladt sendeeffekt inde i frekvensblokken og maksimal tilladt uønsket udstråling uden for blokken. En BEM i sig selv giver ingen direkte oplysninger om størrelsen på en senders dækningsområde. Det er derfor ikke muligt generelt at sige noget om den nødvendige afstand til et geografisk område, hvor frekvensen kan genanvendes, og det er ikke muligt at beregne denne afstand i et teknologineutralt radiomiljø, idet det forstyrrede signals karakteristika ikke er kendt og dermed heller ikke dets følsomhed for forstyrrelser. I praksis er det dog nødvendigt at kunne udstede tilladelser, der dækker både små og store geografiske områder. Det er derfor nødvendigt at fastlægge nogle tekniske forudsætninger og parametre for at minimere risikoen for uacceptable forstyrrelser mellem to radiosystemer på samme frekvens i forskellige geografiske områder. Vilkårene for frekvenstilladelsen skal, når der udstedes tilladelser i liberaliserede frekvensbånd, derfor inkludere krav til maksimal udstrålet effekttæthed på et tilladelsesområdes rand. Sådanne krav kan dog som nævnt ovenfor principielt ikke beregnes i et teknologineutralt radiomiljø. For at løse dette problem er det derfor nødvendigt at definere et referencesystem, der så godt som muligt afspejler de radiotekniske karakteristika for de tjenester og teknologier, der kan tænkes anvendt i et liberaliseret frekvensområde. Herudfra kan man fastsætte krav til maksimal udstrålet effekttæthed på et tilladelsesområdes geografiske rand i vilkårene for frekvenstilladelsen. 1 På europæisk niveau inden for CEPT (Den europæiske konference for post og teleadministrationer) samt EU er der enighed om, at anvendelsen af frekvensmasker (Block Edge Masks) er den mest anvendelige måde at specificere tekniske vilkår for frekvensanvendelse i frekvensbånd, der påtænkes anvendt tjeneste og teknologineutralt. Principperne er nærmere beskrevet i CEPT rapport 19, der kan findes på www.ero.dk.

Grundlag Ved liberalisering af frekvenser forstås, at tilladelser udstedes som tjeneste- og teknologineutrale. I tilladelserne er det dog nødvendigt at fastlægge nogle radiotekniske vilkår for at minimere risikoen for uacceptable forstyrrelser. Fastlæggelsen af disse vilkår bygger på en række forudsætninger. Udgangspunktet er en række frekvensbånd (se tabel næste side), som er egnede til liberalisering. For hvert enkelt frekvensbånd er anført eventuelle relevante nationale og internationale anbefalinger og beslutninger samt anvendelse af nabofrekvensbåndene, der har betydning for fastsættelsen af de tekniske vilkår. Når der udstedes tilladelser i liberaliserede frekvensbånd, skal de konkrete radiotekniske vilkår i frekvenstilladelser fastsættes således, at risikoen for uacceptable forstyrrelser af andre frekvensanvendelser minimeres. Disse vilkår beror blandt andet på den beskyttelse, som andre tjenester behøver for at kunne fungere. Beskyttelseskravene er afhængige af anvendelsen af frekvenserne, både i det ønskede frekvensbånd samt i nabofrekvensbåndene. Det gælder både for så vidt angår den tjeneste, der udbydes (eksempelvis FWA, mobildata, radiokæde m.fl.) og de radiotekniske parametre, der benyttes: Modulation, antennekarakteristika og nødvendig modtaget signalstyrke. Der skal derfor opstilles nogle forudsætninger om disse parametre. Der er brug for fastlæggelse af følgende beskyttelseskrav: Mellem to tilladelsesindehavere, hvor begge har liberaliserede tilladelser, men i forskellige dele af frekvensspektret. Mellem to tilladelsesindehavere, der anvender samme liberaliserede frekvensblok, men i hvert sit geografiske område. Mellem en tilladelsesindehaver med en liberaliseret tilladelse og en tilladelsesindehaver i et tilstødende, ikke-liberaliseret frekvensbånd. Beskyttelse overfor udlandet (koordineringsaftaler). Dette skal aftales med de enkelte lande og beskrives ikke nærmere her. I næste afsnit gennemgås de enkelte frekvensbånd, der foreslås liberaliseret. Hvor der foreligger nationale eller internationale anbefalinger og beslutninger, bliver de radiotekniske parametre herfra anvendt i videst muligt omfang. Ud fra dette samt den hyppigste anvendelse foreslås udstrålingskrav i form af en BEM (Block Edge Mask) samt et beskyttelseskrav i form af en pfd (power flux density), der tilstræber at sikre, at tilladelsesindehaveren ikke forstyrrer udenfor sit geografiske dækningsområde. Side 2 af 26 side(r)

bånd Anvendelse af naboallokeringer [GHz] Nedre Øvre ECC/EC dokumenter Bemærkninger 3,4 3,8 Radar (fly) FS (Fixed ERC/REC 13-04 Radiogrænseflade nr. 00 Service), FSS ECC/DEC/(07)02 033 for FWA (Fixed Wireless (Fixed Satellite Service) modtagere Kommissionsbeslutning 2008/411/EF Access) i fre- kvensbåndene 3410-4200 MHz og 5925-8500 MHz. Der er ikke ledige 24,5 26,5 23,6 24,0: Passiv EESS (Earth Exploration Satellite Service), RAS (Radio Astronomy Service) ENG/OB (Electronic News Gathering/Outside Broadcast) 27,8285-28,4445 GHz 28,8365-29,4525 GHz FSS (Fixed Satellite Service) 31,8 33,4 31,3 31,8: Passiv EESS (Earth Exploration Satellite Service) 40,5 43,5 FSS (Fixed Satellite Service) frekvenser i dag. Militær ERC/REC T/R 13-02 Radiogrænseflade nr. 00 035 for FWA (Fixed Wireless Access) i frekvensbåndet 22,0-29,5 GHz. FSS (Fixed Satellite Service) Militær 42,5 43,5: RAS (Radio Astronomy Service), ikke i DK, Militær 57,1 58,9 Passiv EESS FS (Fixed Service), militær 64,0 71,0 63,0 64,0: ITS (Intelligent Transport Systems) FS (Fixed Service), broadcast ERC/REC T/R 13-02 ECC/REC/(01)02 ECC/REC/(04)06 ECC/REC(01)04 ERC/DEC/(99)15 ECC/DEC/(02)04 2 bånd til FS (Fixed Service), 1120 MHz i alt. Radiogrænseflade nr. 00 035 for FWA (Fixed Wireless Access) i frekvensbåndet 22,0-29,5 GHz. Radiogrænseflade nr. 00 036 for FWA (Fixed Wireless Access) i frekvensbåndet 31,0-39,5 GHz. BEM, 1,5 GHz duplex ERC/REC 12-09 Radiogrænseflade nr. 00 045 for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 57,1-58,9 GHz. ECC/REC(05)07 ECC/REC/(05)02 Side 3 af 26 side(r)

Typisk anvendelse af frekvenserne båndene, der er foreslået til liberalisering, spænder over et stort frekvensområde med meget forskellige udbredelsesforhold. er under 4-5 GHz kan anvendes til både mobile, faste og broadcast anvendelser. Udbredelsesforholdene består både af reflektioner og line-of-sight. Ved mobile anvendelser kan der typisk skelnes mellem basisstationer og terminaler, som derfor skal have særskilte vilkår. er over 4-5 GHz er mere velegnede til anvendelse med fast installerede antenner, typisk til punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt forbindelser baseret på line-of-sight. Dette omfatter blandt andet radiokæder og FWA (Fixed Wireless Access). Der er typisk ikke basis for at skelne mellem basisstationer og terminaler. Uanset frekvensområdet er det typiske scenarie, at der i et geografisk område er flere forskellige systemer, der opererer uafhængigt af hinanden. De skal kunne fungere samtidigt uden at forstyrre hinanden uacceptabelt. Det er ikke tilstrækkeligt at kræve, at systemerne anvender forskellige frekvenser, idet der altid vil være en uønsket udstråling i de nærmeste frekvensområder. Det er derfor også nødvendigt at fastsætte vilkår for denne uønskede udstråling. Disse vilkår er afhængige af den typiske afstand mellem systemerne, da det forstyrrende signal dæmpes med afstanden. Vilkårene er desuden afhængige af systemernes teknologi. I en teknologineutral verden er systemernes teknologi ikke kendt, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at fastlægge disse vilkår. Derfor defineres det føromtalte referencesystem. Denne metode anvendes også på europæisk niveau inden for CEPT og EU. Beskyttelseskrav indbyrdes mellem radiotjenester I flere CEPT- og Kommissionsbeslutninger bliver tekniske vilkår for frekvensanvendelsen i et givet frekvensbånd beskrevet ved en Block Edge Mask (BEM). Denne er en udstrålingsmaske, der angiver den maksimale udstråling fra en sender såvel inde i den tildelte frekvensblok som udenfor. En BEM er god til at sætte beskyttelsesvilkår overfor nabofrekvenser, men giver ikke i sig selv beskyttelse overfor anvendelse af samme frekvens i andre geografiske områder. For at beskytte andre geografiske områder, er det nødvendigt at fastsætte vilkår for en tilladelsesindehaver i form af en maksimal feltstyrke eller effekttæthed på randen af det tildelte geografiske område. Beskyttelseskrav overfor andre radiotjenester, der anvender andre frekvenser i samme geografiske område Mellem to sendepositioner fastsættes en block edge mask (BEM) med henblik på at sikre en beskyttelsesafstand mellem sendepositionerne for to liberaliserede frekvensblokke. Det antages, at afstanden er mindst 10 meter mellem de to forskellige frekvensanvendelser. I tilfælde af, at to sendepositioner fra to tilladelsesindehavere anvender frekvenser, der ligger op til sammenfaldende blokkanter, antages det, at afstanden mellem de to forskellige Side 4 af 26 side(r)

frekvensanvendelser er mindst 100 meter. Det skal bemærkes, at det ofte er muligt at lave foranstaltninger, der reducerer forstyrrelserne og dermed muliggør en tættere placering. Det kan f.eks. gøres ved at ændre placeringen eller retningen af antennerne. Det er således muligt at sætte flere antenner på samme mast, idet de ikke stråler op/ned, men ud fra masten. Overfor andre frekvensblokke, der ikke er liberaliserede, skal der fastsættes en BEM, der beskytter de respektive tjenester. Forskellige tjenester kræver forskellig beskyttelse. Når tjenesten er veldefineret, er det muligt at fastsætte specifikke krav. Beskyttelseskrav overfor andre radiotjenester, der anvender samme frekvenser i et andet geografisk område I en frekvenstilladelse, der er geografisk begrænset, skal vilkårene sikre, at tilladelsesindehaveren ikke giver anledning til uacceptable forstyrrelser i de tilstødende geografiske områder. Når en sådan tilladelse udstedes, skal det i tilladelsen anføres, hvilken maksimal forstyrrende feltstyrke tilladelsesindehaveren må give anledning til på randen af dækningsområdet. I et teknologineutralt regime er den maksimale forstyrrende feltstyrke imidlertid en dynamisk og uforudsigelig størrelse. Valget af teknologi hos den forstyrrede part giver endog meget forskellige værdier for den maksimale forstyrrende feltstyrke. Dette er et fundamentalt problem, som i international sammenhæng (CEPT og EU) er løst ved at benytte et referencesystem, der afspejler dagens teknologi. Selvom vilkårene i frekvenstilladelser, der dækker et bestemt geografisk område, således bygger på et referencesystem, er de kun udtryk for de rammer, som tilladelsesindehaveren kan regne med er opfyldt under alle omstændigheder. Det er muligt og sandsynligvis fordelagtigt at lave andre aftaler med indehavere af frekvenstilladelser i tilstødende geografiske områder. På grænsen til nabolande skal der indgås aftaler med nabolandene om vilkårene for frekvensanvelsen for at undgå uacceptable forstyrrelser. Valg af referencesystem Modtageren På modtagerens antenneindgang afhænger følsomhed og beskyttelseskrav af støjtallet og krav til signal-støjforhold (S/N eller C/I). Modtagerfølsomheden udregnes pr. MHz. De tekniske vilkår for frekvensanvendelsen, der er angivet på de følgende sider er baseret på, at støjtallet er 8 db og S/N (C/I) er 18 db 2. Disse værdier anses for repræsentative og kan genfindes i f.eks. ECC Report 033. Derfra beregnes et nødvendigt nyttesignal på -88 dbm/mhz og et beskyttelseskrav på -106 dbm/mhz. Antennen Der vil umiddelbart være ret stor forskel på beskyttelseskrav og dækningsområder for systemer, der primært anvendes af håndbårne terminaler og systemer, der anvender terminaler med eksterne faste antenner. F.eks. er et USB modem til en PC i denne forbindelse en håndbåren terminal. 2 ECC Report 33 og ETSI EN 302 326-2: Middelværdi for flere typer udstyr. Side 5 af 26 side(r)

En fast antenne har almindeligvis en god forstærkning og retningsvirkning. Antennen kan ofte placeres optimalt med henblik på at minimere forstyrrelser på samme frekvenser, men det er ikke altid tilfældet. I forbindelse med udbredelsesberegninger er antennehøjden fastsat til 10 meter 3. Antenner i håndbårne terminaler (f.eks. PCer med USB modem) har ingen retningsvirkning. Tværtimod tilstræber leverandørerne at have en isotrop antennekarakteristik. Derfor sættes antenneforstærkningen til 0 dbi. i forbindelse med udbredelsesberegninger 2. Måling af feltstyrken eller effekttætheden af et forstyrrende signal sker i 10 meters højde. Dette giver et worst case scenarie, der beskytter modtagere med faste antenner. Dermed er bærbare modtagere med sikkerhed også beskyttet. Vilkår i de enkelte frekvensbånd De følgende annexer behandler frekvensbåndene individuelt. 3 CEPT Report 19 Side 6 af 26 side(r)

Annex 1 3400 3800 MHz Udstrålingskrav Kommissionsbeslutningen 2008/411/EF giver følgende udstrålingskrav. Indenfor den liberaliserede frekvensblok Udstyr Basisstation Udendørs terminal Indendørs terminal Mobil terminal Max. Spektraltæthed e.i.r.p. 53 dbm/mhz 50 dbm/mhz 42 dbm/mhz 25 dbm/mhz I henhold til Kommissionsbeslutningen 2008/411/EF foreslås som en mulighed et guardbånd på det halve af den kanalbredde, som frekvenstilladelsesindehaveren anvender. Udenfor den liberaliserede frekvensblok Blokkant A (20% af blokbredden fra blokkant) B (35% af blokbredden fra blokkant) Max. Spektraltæthed e.i.r.p. -6 dbm/mhz -47 dbm/mhz -59 dbm/mhz Mellem frekvenserne interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Beskyttelseskrav Referencesystem Anvendelse af dette frekvensbånd vil være til såvel mobil eller nomadisk anvendelse som til faste anvendelser. Beskyttelseskrav, der beskytter faste anvendelser beskytter også mobile anvendelser. Det nødvendige nyttesignal er på -88 dbm/mhz og beskyttelseskravet er på -106 dbm/mhz. Dette beskyttelseskrav skal overholdes af andre tilladelsesindehavere i forhold til det dækningsområde, som er tildelt en tilladelsesindehaver. Dækningsområdets mere præcise udstrækning beregnes i hvert enkelt tilfælde ud fra den aktuelle sendeeffekt med hensyn til den lokale geografi med en udbredelsesmodel, som i dette frekvensområde er Epstein-Peterson 4. Med en antenneforstærkning på 12 db bliver effekttæthederne i 10 meters højde til henholdsvis nytte- og forstyrrelsessignaler: Mobile terminaler: Modtagerkrav Effekttætheder Nytte -62 dbm/m 2 /MHz Forstyrrelse -80 dbm/m 2 /MHz 4 Se f.eks. Essentials of Radio Wave Propagation, Christopher Haslett, Cambridge University Press, 2008 Side 7 af 26 side(r)

Faste modemer: Modtagerkrav Nytte Forstyrrelse Effekttætheder -74 dbm/m 2 /MHz -92 dbm/m 2 /MHz Ved udstedelse af en tilladelse skal tilladelsesindehaveren definere sit ønskede geografiske dækningsområde og anvendelse. Ved beregninger af dækningsområde samt forstyrrelsessignal benyttes udbredelsesmodellen Epstein-Peterson. Forslag til vilkår maske (Block Edge Mask (BEM)) Spektraltæthed Max. spektraltæthed, Pi Enkelt kanal Tildelt frekvensblok. Bredde: K B A A B -6 dbm/mhz Bk: nedre blokkant -47 dbm/mhz -59 dbm/mhz Udstyr Basisstation Udendørs terminal Indendørs terminal Mobil terminal Pi, Max. Spektraltæthed e.i.r.p. 53 dbm/mhz 50 dbm/mhz 42 dbm/mhz 25 dbm/mhz Max. Spektraltæthed e.i.r.p. Blokkant (Bk) -6 dbm/mhz A, A (20% af blokbredden fra blokkant) -47 dbm/mhz B, B (35% af blokbredden fra blokkant) -59 dbm/mhz A er 20 % af blokkens bredde under blokkens nedre kant. B er 35 % af blokkens bredde under blokkens nedre kant. A er 20 % af blokkens bredde over blokkens øvre kant. B er 35 % af blokkens bredde over blokkens øvre kant. Side 8 af 26 side(r)

Mellem frekvenserne B, A og Bk interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Grænseværdierne kan beskrives matematisk på følgende måde: område Max. Spektraltæthed e.i.r.p. [dbm/mhz] f < Bk 0,35 K -59 Bk-0,35K < f < Bk-0,20K -59 +12((f (Bk-0,35K))/0,15K) Bk-0,20K < f < Bk -47 +41((f (Bk-0,20K))/0,2K) Bk < f < Bk+K Pi Bk+K < f < Bk + 1,2K -47-41((f (Bk + 1,2K)))/0,2K) Bk + 1,2K < f < Bk + 1,35K -59-12((f (Bk + 1,35K))/0,15K) f > Bk + 1,35 K -59 Procentsatserne A, A', B, B' angiver procent af den mindste af to uens store blokke, der støder op til hinanden. pfd Tilladelsesindehaveren skal for de tildelte frekvenser og på randen af det område, tilladelsen omfatter, overholde følgende maksimale udstrålingsværdi: Effekttætheder -92 dbm/m 2 /MHz Side 9 af 26 side(r)

Annex 2 24,5 26,5 GHz Linkbetragtninger Et radiosystem i dette frekvensområde er sandsynligvis en form for punkt-til-punkt system (FWA). Det består af en basisstation samt én eller flere understationer. Såvel basisstation som understationer har retningsantenner. Som nævnt har en typisk modtager en følsomhed på -88 dbm/mhz 5. Der kan afsættes 10 db til fading margen og der kan typisk være et antennegain på 15 db hos modtageren. Det giver et krav til rådighedseffekt fra senderen efter strækningsdæmpning på -93 dbm/mhz. På 2 kilometers afstand (typisk rækkevidde for FWA i dette frekvensområde) er strækningsdæmpningen 127 db. Det giver et krav om en mindste udstrålet effekt på 34 dbm/mhz. For at give plads til mere avancerede modulationer og/eller længere rækkevidde kan det være relevant at sætte udstrålingskravet til maksimalt 50 dbm/mhz. Beskyttelse af naboblokke Det er ønskeligt at have en beskyttelsesafstand mellem to systemer med forskellige tilladelsesindehavere på omkring 10 meter. En afstand mellem aktive systemer på 10 meter giver en særdeles høj mulig systemtæthed. Det er muligt at opnå beskyttelse på denne afstand, men kun når tilladelsesindehaveren anvender frekvenser, der ikke ligger op til blokkanten. Den største risiko for forstyrrelser er til stede mellem to tilladelsesindehavere, der med kort fysisk afstand anvender frekvenser, der støder op til sammenfaldende blokkanter. I dette tilfælde antages, at det ikke er muligt at opnå en beskyttelsesafstand på 10 meter. Med hensyntagen til typiske krav til udenbånds udstråling kan der i dette tilfælde sættes en beskyttelsesafstand på 100 meter. Ved kortere afstande er det muligt ved indbyrdes koordinering at opnå beskyttelse ved anvendelse af retningsantenner og/eller ændrede antenne positioner. Det forstyrrende signal skal som tidligere nævnt være mindre end -106 dbm/mhz og med en antenneforstærkning på 15 db skal rådighedseffekten være mindre end -121 dbm/mhz. Centerfrekvensen for den nærmeste kanal i den tilstødende blok kaldes A, og centerfrekvensen for den næstnærmeste kanal kaldes B. Kanalbredden defineres af tilladelsesindehaveren. Se figur på næste side. Ved frekvensen A skal der være en beskyttelsesafstand på 100 meter. Denne afstand har i frekvensområdet en strækningsdæmpning på 100 db. Altså skal udstrålingen i A være mindre end -21 dbm/mhz. Ved frekvensen B og frekvenser længere væk fra blokkanten skal der være en beskyttelsesafstand på 10 meter. Strækningsdæmpningen er 80 db, og dermed fås et udstrålingskrav på -41 dbm/mhz. På blokgrænsen kan vi antage, at sidebånd fra 50 dbm/mhz er dæmpet mindst 45 db. Så et passende krav til udstrålingen på blokgrænsen er 5 dbm/mhz. 5 ECC REP 33, ETSI EN 302 326-2: Middelværdi for flere typer udstyr. Side 10 af 26 side(r)

Mellem frekvenserne interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Der opererer jordobservationssatellitter i det passive bånd 23,6 24,0 GHz. Disse måler blandt andet jordtemperatur. Den termiske udstråling i dette frekvensbånd er ca. -5 dbm/mhz/km 2. Som en absolut overgrænse kan det antages, at der kan være op til 1000 systemer pr. km 2. Hvis forstyrrelsen skal give en fejl på f.eks. mindre end 1 K, skal forstyrrelsen være mindre end 25 db under det termiske niveau. Det medfører en maksimal udstråling for hvert system på -60 dbm/mhz i frekvensbåndet 23,6 24,0 GHz. Co-channel forstyrrelser Referencesystem Som nævnt er den hyppigste anvendelse en form for FWA med faste retningsantenner. Det nødvendige nyttesignal er -88 dbm/mhz og beskyttelseskravet er på -106 dbm/mhz. Med en antenneforstærkning på 15 db bliver effekttæthederne i 10 meters højde til henholdsvis nytte- og forstyrrelsessignaler: Modtagerkrav Nytte Forstyrrelse Effekttætheder -60 dbm/m 2 /MHz -78 dbm/m 2 /MHz Der skal som udbredelsesmodel benyttes Line-of-Sight. Forslag til vilkår maske (Block Edge Mask (BEM)) Spektraltæthed 50 dbm/mhz Enkelt kanal Båndbredde: BW Tildelt frekvensblok. Bredde: K +5 dbm/mhz A B B A Bk: nedre blokkant -21 dbm/mhz -41 dbm/mhz Side 11 af 26 side(r)

Maksimal udstråling Max. Spektraltæthed e.i.r.p. Indenfor blok 50 dbm/mhz Blokkant (Bk) +5 dbm/mhz A, A : ½ kanalbredde fra blokkant -21 dbm/mhz B, B : 1½ kanalbredde fra blokkant -41 dbm/mhz 23,6 24,0 GHz -60 dbm/mhz A er ½ kanalbredde under blokkens nedre kant. B er 1½ kanalbredde under blokkens nedre kant. A er ½ kanalbredde over blokkens øvre kant. B er 1½ kanalbredde over blokkens øvre kant. Mellem frekvenserne B, A og Bk interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Grænseværdierne kan beskrives matematisk på følgende måde: område Max. Spektraltæthed e.i.r.p. [dbm/mhz] f < 23,6 GHz -41 23,6 < f < 24,0 GHz -60 24,0 GHz < f < Bk 1½BW -41 Bk-1½BW < f < Bk-½BW -41 + 20((f (Bk-1½BW))/BW) Bk-½BW < f < Bk -21 + 52((f (Bk-½BW))/BW) Bk < f < Bk+K 50 Bk+K < f < Bk + K + ½BW -21-52((f (Bk + K + ½BW))/BW) Bk + K + ½BW < f < Bk + K + 1½BW -41-20((f (Bk + K + 1½ BW)/0,15K) f > Bk + K + 1½BW -41 Pfd Tilladelsesindehaveren skal for de tildelte frekvenser og på randen af det område, tilladelsen omfatter, overholde følgende maksimale udstrålingsværdi: Effekttæthed -78 dbm/m 2 /MHz Side 12 af 26 side(r)

Annex 3 27,5 29,5 GHz Der er afsat følgende frekvenser inden for dette frekvensbånd til jordbaserede systemer: 27,8285 27,9405 GHz: uparret 27,9405 28,4445 GHz parret med 28,9485 29,4525 GHz. I tilfælde af FDD anvendelse skal der benyttes en duplexafstand på 1010 MHz. Linkbetragtninger Dette frekvensbånd har samme anvendelse og udbredelsesegenskaber som båndet 24,5 26,5 GHz. Derfor gælder de samme overvejelser vedrørende rækkevidde og maksimal udstrålet effekt. Den maksimale udstrålede effekt sættes til 50 dbm/mhz. Beskyttelse af naboblokke Der henvises til Annex 3 vedrørende forudsætninger. Det forstyrrende signal skal som tidligere nævnt være mindre end -106 dbm/mhz og med en antenneforstærkning på 15 db skal rådighedseffekten være mindre end -121 dbm/mhz. Centerfrekvensen for den nærmeste kanal i den tilstødende blok kaldes A, og centerfrekvensen for den næstnærmeste kanal kaldes B. Kanalbredden defineres af tilladelsesindehaveren. Ved frekvensen A skal der være en beskyttelsesafstand på 100 meter. Denne afstand har i frekvensområdet en strækningsdæmpning på 100 db. Altså skal udstrålingen i A være mindre end -21 dbm/mhz. Ved frekvensen B og frekvenser længere væk fra blokkanten skal der være en beskyttelsesafstand på 10 meter. Strækningsdæmpningen er 80 db, og dermed fås et udstrålingskrav på -41 dbm/mhz. På blokgrænsen kan vi antage, at sidebånd fra 50 dbm/mhz er dæmpet mindst 45 db. Så et passende krav til udstrålingen på blokgrænsen er 5 dbm/mhz. Mellem frekvenserne interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Co-channel forstyrrelser Referencesystem Som nævnt er den hyppigste anvendelse en form for FWA med faste retningsantenner. Det nødvendige nyttesignal er på -88 dbm/mhz og beskyttelseskravet er på -106 dbm/mhz. Med en antenneforstærkning på 15 db bliver effekttæthederne i 10 meters højde til henholdsvis nytte- og forstyrrelsessignaler: Modtagerkrav Nytte Forstyrrelse Effekttætheder -60 dbm/m 2 /MHz -78 dbm/m 2 /MHz Side 13 af 26 side(r)

Der skal som udbredelsesmodel benyttes Line-of-Sight. Forslag til vilkår maske (Block Edge Mask (BEM)) Spektraltæthed 50 dbm/mhz Enkelt kanal Båndbredde: BW Tildelt frekvensblok. Bredde: K +5 dbm/mhz A B B A Bk: nedre blokkant -21 dbm/mhz -41 dbm/mhz Maksimal udstråling Max. Spektraltæthed e.i.r.p. Indenfor blok 50 dbm/mhz Blokkant (Bk) +5 dbm/mhz A, A : ½ kanalbredde fra blokkant -21 dbm/mhz B, B : 1½ kanalbredde fra blokkant -41 dbm/mhz A er ½ kanalbredde under blokkens nedre kant. B er 1½ kanalbredde under blokkens nedre kant. A er ½ kanalbredde over blokkens øvre kant. B er 1½ kanalbredde over blokkens øvre kant. Mellem frekvenserne B, A og Bk interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Side 14 af 26 side(r)

Grænseværdierne kan beskrives matematisk på følgende måde: område Max. Spektraltæthed e.i.r.p. [dbm/mhz] f < Bk 1½BW -41 Bk-1½BW < f < Bk-½BW -41 + 20((f (Bk-1½BW))/BW) Bk-½BW < f < Bk -21 + 52((f (Bk-½BW))/BW) Bk < f < Bk+K 50 Bk+K < f < Bk + K + ½BW -21-52((f (Bk + K + ½BW))/BW) Bk + K + ½BW < f < Bk + K + 1½BW -41-20((f (Bk + K + 1½ BW)/0,15K) f > Bk + K + 1½BW -41 Pfd Tilladelsesindehaveren skal for de tildelte frekvenser og på randen af det område, tilladelsen omfatter, overholde følgende maksimale udstrålingsværdi: Effekttæthed -78 dbm/m 2 /MHz Side 15 af 26 side(r)

Annex 4 31,8 33,4 GHz Linkbetragtninger Dette frekvensbånd har samme anvendelse og udbredelsesegenskaber som båndet 24,5 26,5 GHz. Derfor gælder de samme overvejelser vedrørende rækkevidde og maksimal udstrålet effekt. Dog skal værdierne justeres i forhold til den højere frekvens. Den maksimale udstrålede effekt sættes stadig til 50 dbm/mhz. Beskyttelse af naboblokke Der henvises til Annex 3 vedrørende forudsætninger. Det forstyrrende signal skal som tidligere nævnt være mindre end -106 dbm/mhz og med en antenneforstærkning på 15 db skal rådighedseffekten være mindre end -121 dbm/mhz. Centerfrekvensen for den nærmeste kanal i den tilstødende blok kaldes A, og centerfrekvensen for den næstnærmeste kanal kaldes B. Kanalbredden defineres af tilladelsesindehaveren. Ved frekvensen A skal der være en beskyttelsesafstand på 100 meter. Denne afstand har i frekvensområdet en strækningsdæmpning på 100 db. Altså skal udstrålingen i A være mindre end -21 dbm/mhz. Ved frekvensen B og frekvenser længere væk fra blokkanten skal der være en beskyttelsesafstand på 10 meter. Strækningsdæmpningen er 80 db, og dermed fås et udstrålingskrav på -41 dbm/mhz. På blokgrænsen kan vi antage, at sidebånd fra 50 dbm/mhz er dæmpet mindst 45 db. Så et passende krav til udstrålingen på blokgrænsen er 5 dbm/mhz. Mellem frekvenserne interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Co-channel forstyrrelser Referencesystem Som nævnt er den sandsynlige anvendelse en form for FWA med faste retningsantenner. Det nødvendige nyttesignal er på -88 dbm/mhz og beskyttelseskravet er på -106 dbm/mhz. Med en antenneforstærkning på 15 db bliver effekttæthederne i 10 meters højde til henholdsvis nytte- og forstyrrelsessignaler: Modtagerkrav Nytte Forstyrrelse Effekttætheder -59 dbm/m 2 /MHz -77 dbm/m 2 /MHz Der skal som udbredelsesmodel benyttes Line-of-Sight. Side 16 af 26 side(r)

Forslag til vilkår maske (Block Edge Mask (BEM)) Spektraltæthed 50 dbm/mhz Enkelt kanal Båndbredde: BW Tildelt frekvensblok. Bredde: K +5 dbm/mhz A B B A Bk: nedre blokkant -20 dbm/mhz -40 dbm/mhz Maksimal udstråling Max. Spektraltæthed e.i.r.p. Indenfor blok 50 dbm/mhz Blokkant (Bk) +5 dbm/mhz A, A : ½ kanalbredde fra blokkant -20 dbm/mhz B, B : 1½ kanalbredde fra blokkant -40 dbm/mhz A er ½ kanalbredde under blokkens nedre kant. B er 1½ kanalbredde under blokkens nedre kant. A er ½ kanalbredde over blokkens øvre kant. B er 1½ kanalbredde over blokkens øvre kant. Mellem frekvenserne B, A og Bk interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Grænseværdierne kan beskrives matematisk på følgende måde: område Max. Spektraltæthed e.i.r.p. [dbm/mhz] f < Bk 1½BW -40 Bk-1½BW < f < Bk-½BW -40 + 20((f (Bk-1½BW))/BW) Bk-½BW < f < Bk -20 + 50((f (Bk-½BW))/BW) Bk < f < Bk+K 50 Bk+K < f < Bk + K + ½BW -20-50((f (Bk + K + ½BW))/BW) Bk + K + ½BW < f < Bk + K + 1½BW -40-20((f (Bk + K + 1½ BW)/0,15K) f > Bk + K + 1½BW -40 Side 17 af 26 side(r)

Pfd Tilladelsesindehaveren skal for de tildelte frekvenser og på randen af det område, tilladelsen omfatter, overholde følgende maksimale udstrålingsværdi: Effekttæthed -77 dbm/m 2 /MHz Side 18 af 26 side(r)

Annex 5 40,5 43,5 GHz Udstrålingskrav ECC MWS REC(01)04 giver information om tilladte udstrålinger. Der anføres en grænse på 35 dbm/mhz for basisstationer og 60 dbm/mhz for faste terminaler. Linkbetragtninger Et radiosystem i dette frekvensområde er hyppigst en form for FWA. Det består af en basisstation samt én eller flere understationer. Såvel basisstation som understationer har retningsantenner. Selvom ECC REC(01)04 specielt behandler punkt til multipunkt systemer, vil der i det følgende være forudsat et symmetrisk system. Derfor gælder de samme overvejelser vedrørende rækkevidde og maksimal udstrålet effekt som i frekvensområdet 24,5 26,5 GHz. Dog skal værdierne justeres i forhold til den højere frekvens. Den maksimale udstrålede effekt sættes til 35 dbm/mhz. BEM I ECC REC (01)04 er angivet en BEM. Ud over grænserne ovenfor er der krav om et nedsat signal indenfor blokken, ud mod blokkanten. Dette er ikke medtaget her, men i øvrigt følges ECC REC (01)04.. Ved blokkanten er den maksimale udstråling -9 dbm/mhz. 15 MHz under blokkanten er niveauet - 22 dbm/mhz, som skal overholdes med mindre der er særlige andre grænser. Mellem frekvenserne interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Co-channel forstyrrelser Referencesystem Som nævnt er den hyppigste anvendelse en form for FWA med faste retningsantenner. Det nødvendige nyttesignal er på -88 dbm/mhz og beskyttelseskravet er på -106 dbm/mhz. Med en antenneforstærkning på 15 db for nyttesignalet og 0 db for det forstyrrende co-channels signal bliver effekttæthederne i 10 meters højde til henholdsvis nytte- og forstyrrelsessignaler: Modtagerkrav Nytte Forstyrrelse Effekttætheder -57 dbm/m 2 /MHz -75 dbm/m 2 /MHz Der skal som udbredelsesmodel benyttes Line-of-Sight. Side 19 af 26 side(r)

Forslag til vilkår maske (Block Edge Mask (BEM)) Spektraltæthed 35 dbm/mhz Tildelt frekvensblok. Bredde: K A A -9 dbm/mhz Bk: nedre blokkant -22 dbm/mhz Maksimal udstråling Max. Spektraltæthed e.i.r.p. Indenfor blok 35 dbm/mhz Blokkant (Bk) -9 dbm/mhz A, A : 15 MHz fra blokkant -22 dbm/mhz A er 15 MHz under nedre blokkant. A er 15 MHz over øvre blokkant. Mellem frekvenserne A og Bk interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Grænseværdierne kan beskrives matematisk på følgende måde: område Max. Spektraltæthed e.i.r.p. [dbm/mhz] f < Bk 15 MHz -22 Bk-15MHz < f < Bk -22 + 13((f (Bk-15MHz))/15MHz) Bk < f < Bk+K 35 Bk+K < f < Bk + K + 15MHz -22-13((f (Bk + K + 15MHz))/15MHz) f > Bk + K + 15MHz -22 Pfd Tilladelsesindehaveren skal for de tildelte frekvenser og på randen af det område, tilladelsen omfatter, overholde følgende maksimale udstrålingsværdi: Effekttæthed -75 dbm/m 2 /MHz Side 20 af 26 side(r)

Annex 6 57,0 59,0 GHz Udstrålingskrav ERC/REC 12-09 giver information om tilladte udstrålinger og forslag til guardbånd. Det foreslås, at den maksimalt tilladte udstrålede effekt er 55 dbm og at den maksimalt tilførte effekt til antennen er 10 dbm. ITSTs radiogrænseflade nr. 00 045 henviser til kanalplaner i ECC. båndet er begrænset til 57,1 58,9 GHz. Den maksimalt tilladte sendeeffekt er sat til 45 dbm. Linkbetragtninger Dette frekvensbånd har samme anvendelse og udbredelsesegenskaber som båndet 24,5 26,5 GHz. Derfor gælder de samme overvejelser vedrørende rækkevidde og maksimal udstrålet effekt. Dog skal det bemærkes, at radioenergiens absorption i atmosfærens iltmolekyler gør, at der er en dæmpning på ekstra 10 db/km. Desuden skal værdierne justeres i forhold til den højere frekvens. Den maksimale udstrålede effekt sættes til 45 dbm/mhz. Beskyttelse af naboblokke Der henvises til Annex 3 vedrørende forudsætninger. Det forstyrrende signal skal som tidligere nævnt være mindre end -106 dbm/mhz og med en antenneforstærkning på 15 db skal rådighedseffekten være mindre end -121 dbm/mhz. Centerfrekvensen for den nærmeste kanal i den tilstødende blok kaldes A, og centerfrekvensen for den næstnærmeste kanal kaldes B. Kanalbredden defineres af tilladelsesindehaveren. Ved frekvensen A skal der være en beskyttelsesafstand på 100 meter. Denne afstand har i frekvensområdet en strækningsdæmpning på 107 db. Altså skal udstrålingen i A være mindre end -14 dbm/mhz. Ved frekvensen B og frekvenser længere væk fra blokkanten skal der være en beskyttelsesafstand på 10 meter. Strækningsdæmpningen er 87 db, og dermed fås et udstrålingskrav på -34 dbm/mhz. På blokgrænsen kan vi antage, at sidebånd fra 45 dbm/mhz er dæmpet mindst 40 db. Så et passende krav til udstrålingen på blokgrænsen er 5 dbm/mhz. Mellem frekvenserne interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Som følge af radioenergiens absorption i atmosfærens iltmolekyler er det ikke nødvendigt at tage særlige forholdsregler overfor det passive bånd 54,25-56,9 GHz. Co-channel forstyrrelser Referencesystem Som nævnt er den hyppigste anvendelse en form for FWA med faste retningsantenner. Det nødvendige nyttesignal er på -88 dbm/mhz og beskyttelseskravet er på -106 dbm/mhz. Med en antenneforstærkning på 15 db bliver effekttæthederne i 10 meters højde til henholdsvis nytte- og forstyrrelsessignaler: Side 21 af 26 side(r)

Modtagerkrav Nytte Forstyrrelse Effekttætheder -53 dbm/m 2 /MHz -71 dbm/m 2 /MHz Der skal som udbredelsesmodel benyttes Line-of-Sight. Forslag til vilkår maske (Block Edge Mask (BEM)) Spektraltæthed 45 dbm/mhz Enkelt kanal Båndbredde: BW Tildelt frekvensblok. Bredde: K +5 dbm/mhz A B -14 dbm/mhz B A Bk: nedre blokkant -34 dbm/mhz Maksimal udstråling Max. Spektraltæthed e.i.r.p. Indenfor blok 45 dbm/mhz Blokkant (Bk) +5 dbm/mhz A: ½ kanalbredde fra blokkant -14 dbm/mhz B: 1½ kanalbredde fra blokkant -34 dbm/mhz A er ½ kanalbredde under blokkens nedre kant. B er 1½ kanalbredde under blokkens nedre kant. A er ½ kanalbredde over blokkens øvre kant. B er 1½ kanalbredde over blokkens øvre kant. Mellem frekvenserne B, A og Bk interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Side 22 af 26 side(r)

Grænseværdierne kan beskrives matematisk på følgende måde: område Max. Spektraltæthed e.i.r.p. [dbm/mhz] f < Bk 1½BW -34 Bk-1½BW < f < Bk-½BW -34 + 20((f (Bk-1½BW))/BW) Bk-½BW < f < Bk -14 + 38((f (Bk-½BW))/BW) Bk < f < Bk+K 45 Bk+K < f < Bk + K + ½BW -14-38((f (Bk + K + ½BW))/BW) Bk + K + ½BW < f < Bk + K + 1½BW -34-20((f (Bk + K + 1½ BW)/0,15K) f > Bk + K + 1½BW -34 Pfd Tilladelsesindehaveren skal for de tildelte frekvenser og på randen af det område, tilladelsen omfatter, overholde følgende maksimale udstrålingsværdi: Effekttæthed -71 dbm/m 2 /MHz Side 23 af 26 side(r)

Annex 7 64,0 71,0 GHz REC(05)07 og ECC/REC/(05)02 giver forslag til båndplaner og mulige interferensberegninger. Linkbetragtninger Et radiosystem i dette frekvensområde er hyppigst en form for FWA. Det består af en basisstation samt én eller flere understationer. Såvel basisstation som understationer har retningsantenner. Der gælder de samme overvejelser vedrørende rækkevidde og maksimal udstrålet effekt som i båndet 24,5 26,5 GHz. Værdierne skal justeres i forhold til den højere frekvens. Den maksimale udstrålede effekt sættes til 50 dbm/mhz. Beskyttelse af naboblokke Der henvises til Annex 3 vedrørende forudsætninger. Det forstyrrende signal skal som tidligere nævnt være mindre end -106 dbm/mhz og med en antenneforstærkning på 15 db skal rådighedseffekten være mindre end -121 dbm/mhz. Centerfrekvensen for den nærmeste kanal i den tilstødende blok kaldes A, og centerfrekvensen for den næstnærmeste kanal kaldes B. Kanalbredden defineres af tilladelsesindehaveren. Ved frekvensen A skal der være en beskyttelsesafstand på 100 meter. Denne afstand har i frekvensområdet en strækningsdæmpning på 109 db. Altså skal udstrålingen i A være mindre end -12 dbm/mhz. Ved frekvensen B og frekvenser længere væk fra blokkanten skal der være en beskyttelsesafstand på 10 meter. Strækningsdæmpningen er 89 db, og dermed fås et udstrålingskrav på -32 dbm/mhz. På blokgrænsen kan vi antage, at sidebånd fra 50 dbm/mhz er dæmpet mindst 40 db. Så et passende krav til udstrålingen på blokgrænsen er 10 dbm/mhz. Mellem frekvenserne interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Co-channel forstyrrelser Referencesystem Som nævnt er den hyppigste anvendelse en form for FWA med faste retningsantenner. Det nødvendige nyttesignal er på -88 dbm/mhz og beskyttelseskravet er på -106 dbm/mhz. Med en antenneforstærkning på 15 db bliver effekttæthederne i 10 meters højde til henholdsvis nytte- og forstyrrelsessignaler: Modtagerkrav Nytte Forstyrrelse Effekttætheder -51 dbm/m 2 /MHz -69 dbm/m 2 /MHz Der skal som udbredelsesmodel benyttes Line-of-Sight. Side 24 af 26 side(r)

Forslag til vilkår maske (Block Edge Mask (BEM)) Spektraltæthed 50 dbm/mhz Enkelt kanal Båndbredde: BW Tildelt frekvensblok. Bredde: K +10 dbm/mhz A B -12 dbm/mhz B A Bk: nedre blokkant -32 dbm/mhz Maksimal udstråling Max. Spektraltæthed e.i.r.p. Indenfor blok 50 dbm/mhz Blokkant (Bk) 10 dbm/mhz A, A : ½ kanalbredde fra blokkant -12 dbm/mhz B, B : 1½ kanalbredde fra blokkant -32 dbm/mhz A er ½ kanalbredde under blokkens nedre kant. B er 1½ kanalbredde under blokkens nedre kant. A er ½ kanalbredde over blokkens øvre kant. B er 1½ kanalbredde over blokkens øvre kant. Mellem frekvenserne B, A og Bk interpoleres lineært i db i forhold til frekvensen. Udstrålingskravene er symmetriske i forhold til den tildelte blok. Grænseværdierne kan beskrives matematisk på følgende måde: område Max. Spektraltæthed e.i.r.p. [dbm/mhz] f < Bk 1½BW -32 Bk-1½BW < f < Bk-½BW -32 + 20((f (Bk-1½BW))/BW) Bk-½BW < f < Bk -12 + 44((f (Bk-½BW))/BW) Bk < f < Bk+K 50 Bk+K < f < Bk + K + ½BW -12-44((f (Bk + K + ½BW))/BW) Bk + K + ½BW < f < Bk + K + 1½BW -32-20((f (Bk + K + 1½ BW)/0,15K) f > Bk + K + 1½BW -41 Side 25 af 26 side(r)

Pfd Tilladelsesindehaveren skal for de tildelte frekvenser og på randen af det område, tilladelsen omfatter, overholde følgende maksimale udstrålingsværdi: Effekttæthed -69 dbm/m 2 /MHz Side 26 af 26 side(r)