En god dag af Lise Aarup, i anledning af Holmegårdsparkens 150 års jubilæum



Relaterede dokumenter
Apotek Vi har en aftale med Sct. Stefan Apotek på Nørrebrogade 140, som kan levere din medicin. Tilmeldingsblanket til PBS ligger i Velkomstmappen.

V e l k o m m e n t i l H o l m e g å r d s p a r k e n

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Velkommen til Brogårdshøj!

Det er værd at vide om lejligheden

Forstander: Anita H Hansen Daglig leder: Ingelise Andersen Daglig leder Conny Zarp

Velkommen til Højstruphave

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven

Til nye beboere. Velkommen til Nordhøj

Velkommen til. Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1, 9400 Nørresundby

Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund.

Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund.

V E L K O M M E N B O E N H E D E N K I S U M P A R K E N

Midlertidige ophold. Side 1

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

En skitse over boligen kan ses på omslaget af denne folder.

De fysiske rammer: Fællesarealer på afdelingen:

Velkommen på Allerød Plejecenter

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN

Velkommen til. Oasen Lunden Viby Sjælland

Velkommen. som beboer på Bålhøj Centret

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.

VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER

Velkommen til visiteret dagcenter på Hovergården

Velkommen. Beboere og personale ønsker dig og dine pårørende hjertelig velkommen på De Gamles Hjem. Vi håber du kommer til at befinde dig godt her.

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

Velkommen til visiteret dagcenter på Hovergården

Plejecenter Præstevænget

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Fællesarealer på afdelingen

Velkommen til Plejecenter Mimosen Ellevej og Grøn Gang, Rådhusvej

C o. / ^ # i*- 9 o. information Fra t. hjørrinq liommune. Velkommen til PLEJEHJEMMET FYNSGADE 13-15

plejecentre VelKOMMen til plejecentret SOlVOGnen

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken Nørresundby

Velkommen til Plejehjemmet Lions Parken. Lions Parken Nørresundby

GUDERUP PLEJECENTER Revideret april 2017

Plejecenter Sandbjerg Gl. Sejrupvej Give Tlf

Velkommen til Plejehjemmet Åløkkeparken

Velkommen som beboer på Broager Plejecenter

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DE GAMLES HJEM I RISE

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ

Velkommen til Plejehjemmet Toftehaven. Toftegårdsvej Sulsted

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

Velkommen til. Rosengården

Velkommen Til Plejecentret Sjælsø. Plejeboligerne Soldraget 33 A D.

Velkommen til Fanø Plejecenter. "Hybenhuset "

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN PÅ SMEDEGÅRDEN

Velkommen til Søndergården. Et godt sted at være. Korrektur SUNDHEDSCENTER SØNDERGÅRDEN

MIDLERTIDIGE OPHOLD. Træningsenheden Møllebo og Fortunen

Velkommen til Solkrogen Demensplejecenter

Velkommen til Plejehjemmet Absalonsgaard. Absalonsgade Aalborg

Velkommen til Sofiegården

Behandling: Lindely har tilknyttet fodterapeut og mobil frisør. Begge ydelser kræver kontant betaling.

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ GILLEBALLEHUS

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration.

Velkommen til Toftegården

Plejecenter Præstevænget

Plejecenter præstevænget

Velkommen til Plejehjemmet Otiumgården. Otiumvej Aalborg

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

Velkommen som beboer på Broager Plejecenter

Velkommen til Lokalcenter Bøgeskovhus

Velkommen til Lysningen. Midlertidige pladser i Odense Kommune

Velkommen til Plejecenter Damgårdsparken

Velkommen til Porsebakken

AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SOLVANG AFLASTNINGSSTUE

Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø

Breumgård. - hvor mennesket er i centrum

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Velkommen på Plejecentret Egely Plejebolig

Velkommen til Plejecenter Svanepunktet

Velkommen på døgnrehabiliteringsophold. Støtte til en selvstændig tilværelse

Velkommen i plejebolig

Mergeltoften Plejeboliger Mergeltoften Nivå

BETALING FOR SERVICEYDELSER. PLEJECENTRE i JAMMERBUGT KOMMUNE. GÆLDENDE FRA 1. januar 31. december 2015

Frederiksgadecenteret

Velkommen til områdecenter Baunehøj

Velkommen til Plejecenter Egeparken

Velkommen til EGEBO. Det er godt at blive gammel - i EGEBO

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

TRÆNINGSCENTER FORTUNEN DØGNOPHOLD

Akutpladserne i Horsens Kommune

Velkommen til Træningscenter Gladsaxe Kildegården

Teglhaven 40, 4654 Faxe Ladeplads

Bemærkninger: Hjemmeplejens Døgnafsnit. Velkommen. Hjemmeplejens Døgnafsnit, tlf Voldgade 14C, 7600 Struer. Januar 2014

Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen og informere dig om opholdet på Diakonissestiftelsens Omsorgspladser.

PLEJECENTER KORSLØKKEHAVEN. Velkommen som beboer på Plejecenter Korsløkkehaven

Velkommen til Urologisk Afdeling

Velkommen. Område Midtbyen. Til Møllestien Grønnegade 10 og Vestergade 25. Side

VELKOMMEN TIL SØKILDE PLEJEHJEM NYT BILLED

Velkommen. som beboer på Havgården

Frederiksberg Kommune S/I Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Velkommen til Tåsinge Plejecenter

Velkomstbrochure-Plejecenteret Egely. Velkommen til plejebolig på Plejecentret Egely

LINDELY PLEJEBOLIGER. PRAKTISK INFORMATION (i alfabetisk rækkefølge)

Boligerne på. Bakkegården TELEFONER:

Transkript:

V e l k o m m e n t i l H o l m e g å r d s p a r k e n En god dag af Lise Aarup, i anledning af Holmegårdsparkens 150 års jubilæum

Velkommen til Holmegårdsparken De står over for at skulle flytte på plejehjem. En stor beslutning og en ændring både i Deres og Deres pårørendes liv. Vi og vore medarbejdere vil alle bestræbe os på, at De hurtigt finder Dem tilrette og kommer til at føle Dem hjemme. Vi håber med denne brochure at give Dem og Deres pårørende et indtryk af hverdagen i Holmegårdsparken og give svar på nogle af de mange spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med indflytningen. De kan derudover finde nyttige informationer på vores hjemmeside www.holmegaardsparken.dk. De er altid meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Se telefonliste på sidste side. Med venlig hilsen Connie Engelund Direktør Torben Birkstrøm Madsen Økonomidirektør 2

Indholdsfortegnelse Bebyggelsen... 4 Udendørsarealer... 5 Holmegårdsparkens værdigrundlag... 5 Selvbestemmelse og magtanvendelse... 7 Accept af bolig og indflytning... 8 Husleje... 8 Servicekontrakt... 8 Egen læge... 9 Helbredsmæssige interesser... 9 Hjemmebesøg... 10 Mit liv... 10 Indretning af Deres bolig... 11 Værdigenstande... 11 Forventningsafstemning... 11 Evalueringssamtale... 11 Hverdagen i Holmegårdsparken... 12 Mærkedage og traditioner... 12 Medarbejderne i plejen... 12 Tavshedspligt... 15 Ved livets afslutning... 15 Aktiviteter og træning... 13 Hjælpemidler og forflytning... 15 De forskellige afdelinger... 16 Plejeafdelingerne... 16 Centralkøkken... 16 Caféen... 16 Aktivitetscentret... 16 Serviceafdelingen... 17 Praktiske oplysninger fra A-Z... 18 Telefonliste/Oversigt... 21 Egne notater... 23 3

Præsentation af Holmegårdsparken Holmegårdsparken er en selvejende institution, som blev stiftet i 1859 af overlæge Ludvig Israel Brandes. Holmegårdsparken er det ældste plejehjem i Danmark. Vi har driftsoverenskomst med Gentofte Kommune og er således underlagt kommunens visitationspraksis. Som selvejende institution påhviler det overordnede ansvar bestyrelsen. Den daglige ledelse varetages af en direktør, en økonomidirektør, en vicedirektør og samtlige afdelingers ledere. Bebyggelsen Holmegårdsparken danner rammen om 145 beboeres hverdag. Boligerne er fordelt på 6 plejeafdelinger i 3 typer bygninger, opført i henholdsvis 1900, 1959 og 1976. I afdeling A og B i den gamle hovedbygning er der fælles terrasser med udsigt over grønne områder. I stueetagen ligger yderligere vores kirkesal. I afdeling E og F er der altan til hver bolig. I afdeling K og L er der direkte udgang til små egne haver. Vi har yderligere en række servicefunktioner. Et aktivitetscenter med motions- og træningslokale. Her er også dagcenter og klub for kommunens pensionister. I samme bygning ligger frisørsalon og klinik for fodterapi. Et centralkøkken, med tilhørende café og festlokale Pyramiden, som bl.a. benyttes af husets beboere og pensionister fra kommunen. En serviceafdeling som varetager teknisk service, rengøring af fællesarealer og et vaskeri, hvor beboernes personlige tøj vaskes. 4

Et administrationskontor, som varetager ansættelser, afsked, lønudbetaling, brugerbetaling af servicering af alle brugere. Holmegårdsparken har et korps af frivillige, som er med til at gøre dagene hyggelige og indholdsrige for beboerne. De er velkommen til at få en folder. Alle afdelinger, bortset fra administrationsbygningen, er forbundet med et gangsystem i kælderen. Udendørsarealer Bygningerne ligger i et stort parkområde med bl.a. en skulptur- og caféhave. På plænen foran Aktivitetscentret er der et kaninhus med dværgkaniner og et hønsehus. De fritgående høns hjælper med at holde mælke-bøtterne nede. Det er muligt at færdes med kørestol i parken, hvor der er placeret borde og bænke. Holmegårdsparkens værdigrundlag Vi arbejder med respekt for den enkelte beboer i tæt samarbejde med de pårørende. Vi har udarbejdet en tværfaglig målsætning, som alle medarbejdere kender og arbejder for. Vi har en omfattende undervisningsvirksomhed for at sikre, at alle medarbejdere til enhver tid har, eller erhverver de nødvendige faglige kvalifikationer. Det indebærer sommetider, at samtlige medarbejdere er væk fra afdelingen samtidig, det giver det største udbytte i dagligdagen. De får så lejlighed til at hilse på medarbejdere fra andre afdelinger. Under alle omstændigheder vil vi altid sørge for, at De bliver plejet godt. 5

Holmegårdsparkens målsætning Holmegårdsparken skal tilbyde pleje, omsorg og behandling, som i størst mulig omfang imødekommer beboernes behov fysisk, psykisk, socialt, religiøst og intellektuelt. Beboeren skal kunne leve en tryg og meningsfyldt tilværelse med maksimal frihed og med størst mulig forudsætning for selvudfoldelse og bevarelse af identitet. Desuden skal Holmegårdsparken tiltrække, fastholde og udvikle en kvalificeret medarbejderstab samt være et godt arbejdssted for de ansatte. Vi tager udgangspunkt i: Det gode plejehjemsophold Et ophold, som i videst muligt omfang imødekommer den enkeltes behov for pleje og omsorg, og som i videst muligt omfang baseres på et optimalt samarbejde med de pårørende. Det gode plejehjemsophold er kendetegnet ved: Respektfuld og omsorgsfuld omgang med beboerne Individuel pleje og omsorg, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers livshistorie God basal hygiejne Sund afvekslende kost, smukt anrettet og afpasset den enkelte Aktiviteter, der tilstræber at stimulere, bevare og vedligeholde personlige ressourcer Oplevelser, der er med til at gøre dagligdagen varieret Smukke omgivelser (ude og inde) En værdig livsafslutning Samarbejdet med de pårørende er kendetegnet ved: Gensidig respekt Afklaring af gensidige forventninger Højt informationsniveau Gode muligheder for fælles oplevelser for beboere og pårørende Åbenhed for forslag og konstruktiv kritik 6

Vi henviser endvidere til vores hjemmeside www.holmegaardsparken.dk, hvor målsætning og vore bestræbelser med udgangspunkt i Det gode plejehjemsophold er uddybet nærmere. Selvbestemmelse og magtanvendelse Som beboer i Holmegårdsparken er De beskyttet af forskellig lovgivning; Grundloven, Lov om patienters retsstilling og Serviceloven. Alle lovene har til formål, at understøtte Deres selvbestemmelsesret. Af og til kan denne lovgivning give anledning til nogle dilemmaer i forbindelse med den pleje og omsorg, som vi ønsker at hjælpe med, især hos beboere, der har en demenssygdom. Vi ønsker i videst muligt omfang at understøtte beboernes selvbestemmelse samt at undgå enhver form for magtanvendelse. Det kan være i forbindelse med personlig hygiejne, måltider etc., hvor grænsen mellem omsorgssvigt og magtanvendelse er knivskarp. Især oplever vi, at det kan være vanskeligt for pårørende at forstå. Det er ikke lovligt at låse yderdørene indefra. Beboerne skal til enhver tid på døgnet kunne komme ud. Anvendelse af brikker eller andre pejlemidler er udelukkende tilladt efter speciel tilladelse fra kommunen. For yderligere oplysninger henviser vi til Socialministeriets pjece: Omsorg og magt. 7

Indflytning i Holmegårdsparken På de følgende sider har vi samlet forskellige oplysninger, som De og Deres pårørende kan få brug for forud for indflytning samt senere, når indflytningen er vel overstået. Accept af bolig og indflytning Fra Gentofte Kommune modtager Holmegårdsparken en meddelelse om, at De skal tilbydes en bolig i Holmegårdsparken. De modtager efterfølgende et brev med tilbud om en specifik bolig, hvori vi også beder Dem om at kontakte lederen af den pågældende afdeling. Senest 5 hverdage efter modtagelse af brevet skal De bekræfte, om De vil modtage tilbuddet. Lejemålet overtages til den førstkommende 1. eller 15. i måneden. Indflytning forventes at finde sted snarest derefter. De er velkommen til at indrette boligen aften eller weekend, men for at De skal falde til bedst muligt, er det vores erfaring, at selve indflytningen bør ske på en hverdag i dagarbejdstid. Gerne først på ugen. Husleje Selve huslejen beregnes af Gentofte Kommune og fremgår af kontrakten. Huslejen er afhængig af indtægts- og formueforhold. Servicekontrakt De skal tage stilling til hvilke ydelser De ønsker her i Holmegårdsparken. Det er måltider, brug af sengelinned og håndklæder, forsikringer, tøjvask, aktiviteter osv. Generelt anbefaler vi, at De vælger hele pakken med den begrundelse, at så kan De og Deres pårørende bruge Deres tid sammen på oplevelser og samvær frem for praktiske opgaver. Såfremt De gerne vil fortsætte huslige gøremål såsom at stryge tøj, tørre støv af, vande blomster, ordne have osv., så er der selvfølgelig mulighed for dette. Betaling for forplejningen er fastsat af Gentofte Kommune. Den deles op i morgenmad/formiddagsforplejning, frokost samt aftenforplejning. 8

Refusion af måltider Såfremt De er på ferie eller på anden måde ude af huset, refunderes måltider for hele dage. Spiser De i Caféen, betales dagspris ved kassen eller over brugerbetaling. De får refusion over brugerbetaling svarende til den gældende plejehjemstakst (evt. mindre end det, De har betalt for måltidet). Tilsvarende hvis De spiser uden for huset. Forudsætningen herfor er dog, at afdelingen får besked dagen forinden. Servicekontrakten skal være underskrevet og afleveret senest i forbindelse med Deres indflytning. Hver måned får De eller Deres pårørende tilsendt en opgørelse for den forrige måned. Opgørelsen omfatter perioden fra den 20. til den 19. Servicepakken betales bagud. Eksempelvis: Januar gøres op til februar, til betaling 1. marts. De kan tilmelde Dem PBS direkte på Servicekontrakten. Priserne er som udgangspunkt fastsat for et år ad gangen og bliver årligt reguleret. Egen læge Ved indflytning i Holmegårdsparken kan De beholde Deres egen praktiserende læge, hvis De har haft adresse i Gentofte Kommune. Ellers bør De skifte læge. Såfremt De har behov for lægehjælp, kontakter afdelingens medarbejdere Deres læge efter forudgående accept af Dem/Deres pårørende. Helbredsmæssige interesser Ved indflytning aftaler vi og noterer ned, hvem der varetager Deres helbredsmæssige interesser. Herunder kontakt til Deres praktiserende læge samt bestilling af medicin. Vi er forpligtet til at indhente samtykke inden lægekontakt, behandling, indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger. Der kan dog opstå akutte situationer, hvor vi må handle hurtigt uden at indhente accept. 9

Hjemmebesøg Hvis det rent praktisk kan lade sig gøre, vil vi meget gerne tilbyde Dem et besøg inden selve indflytningen i Holmegårdsparken. Vi kommer hjem til Dem på Deres bopæl, på aflastningsophold eller på genoptræningscenter, så vi kan hilse på hinanden. Vi håber, at dette besøg kan være med til, at gøre indflytningen på Holmegårdsparken så tryg og nænsom som muligt. Ved dette besøg har afdelingens medarbejdere nogle billeder med fra Holmegårdsparken og fra den afdeling, som De skal flytte ind på. Mit liv Mit liv er en guide til samtale om den kommende beboers liv, der udleveres ifm. indflytningen. Samtalen kan ske mellem en kommende beboer og dennes pårørende, eller samtalen kan være mellem beboeren og en medarbejder eller en frivillig. Skemaet kan også udfyldes elektronisk via vores hjemmeside og printes derfra. Det hjælper vi gerne med. At flytte på plejehjem er en stor og vanskelig beslutning, både for den, der flytter ind, og for de nærmeste pårørende, som ofte har været med til at tage beslutningen. Det er også forbundet med en lang række tab, fysisk og/eller psykisk formåen. Man har skullet sige farvel til sin bolig, mange af sine ejendele og meget mere. Samtidig kan det knibe med hukommelsen. Alt dette kan gøre det svært at holde fast på sin egen identitet. Derfor vil det være meget værdifuldt for os at få så meget som muligt, af det, som har være af betydning, at vide. 10

Indretning af Deres bolig Det kan være svært at vælge hvilke møbler De skal tage med. Vi rådgiver gerne og anbefaler, at De så vidt muligt forsøger at efterligne Deres tidligere hjem. Vær opmærksom på, at møblerne bør være lette og ikke for mange. Boligen er møbleret med vores seng og sengebord. Den øvrige møblering er Deres personlige. De kan bruge Deres egne eller Holmegårdsparkens gardiner og loftbelysning. Af hensyn til risiko for fald, hjælpemidler og rengøring er det nødvendigt at begrænse gulvtæpper til et lille tæppe under en siddegruppe. Alle boliger er udstyret med skilderilister, som muliggør ophængning af billeder. Vores serviceafdeling er til rådighed med ophængning. Alle boliger er desuden forsynet med et internt kaldeanlæg, så De har mulighed for at kontakte personalet. Værdigenstande Vi anbefaler at De kun har få rede penge og værdigenstande i Deres bolig. Forventningsafstemning I forbindelse med Deres indflytning vil De og Deres pårørende blive indbudt til en forventningssamtale. Vi vil meget gerne høre, hvad De har af forventninger, hvad De selv gerne vil klare i hverdagen og hvilke opgaver vi skal hjælpe og støtte Dem med at klare. Samtidig vil vi gerne fortælle Dem og Deres pårørende hvad vi har af muligheder for at hjælpe og støtte Dem og således lægge fundamentet til et godt samarbejde. Evalueringssamtale Ca. en måned efter Deres indflytning, vil vi meget gerne invitere Dem og Deres pårørende til en evalueringssamtale. Her vil vi atter afstemme og finpudse forventningerne og mulighederne. 11

Hverdagen i Holmegårdsparken Da Holmegårdsparken er Deres hjem, tilstræber vi, i videst muligt omfang, at De kan opretholde Deres sædvanlige liv. Vi bestræber os på at gøre måltiderne til et højdepunkt i hverdagen. Måltider kan efter eget ønske indtages i egen bolig, i afdelingens dagligstue eller i Caféen En almindelig dag i Holmegårdsparken former sig således: Fra kl. 8.00 til ca. kl. 10.00 Tilbud om morgenmad/-buffet. Derefter og resten af formiddagen er der forskellige aktiviteter. Kl. ca. 12.00 Der serveres frokost, en lun ret, suppe og smørrebrød. Efter frokost er der mulighed for et hvil, eller fortsat deltagelse i aktiviteterne. Kl. ca. 14.00 Servering af eftermiddagskaffe/te. Kl. ca. 18.00 Servering af varm middag. Der er en hovedret og en biret. Efter middagen serveres aftenkaffe/te. Mærkedage og traditioner I Holmegårdsparken lægger vi stor vægt på traditioner. Vi gør meget ud af at fejre beboernes fødselsdage og andre mærkedage, og vi fejrer desuden husets fødselsdag, forårsfest, sommerfest med telt i haven, efterårsfest, royale mærkedage og alle højtider. De kan holde Dem orienteret om aktiviteter på afdelingens opslagstavle samt i HP-Avisen. Medarbejderne i plejen Der er flere medarbejderkategorier ansat i plejen: sygeplejersker, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter (SOSU) og -hjælpere, sygehjælpere og plejemedhjælpere. Afdelingerne ledes af en afdelingsleder, som har ansvaret for afdelingen døgnet rundt. Til hjælp har denne en assisterende afdelingsleder. De er alle sygeplejersker, plejehjems- og/eller SOSU-assistenter. De vil få tilknyttet en kontaktperson, som er den, der har størst kendskab til Dem og Deres behov og som under supervision varetager Deres pleje. 12

Dagtjenesten strækker sig som hovedregel fra kl. 7 til kl. 15, og der er typisk seks medarbejdere i tjeneste. Aftenvagten går fra kl. 15 til kl. 23 og varetages af tre medarbejdere. Nattevagten strækker sig fra kl. 23 til kl. 07 og varetages af én medarbejder pr. afdeling. Aften, nat samt weekender og helligdage er der derudover én medarbejder, som har ansvaret for plejen i hele huset. Da det kan være vanskeligt at dække weekendtjenesterne med faste medarbejdere, har vi en række medarbejdere fast tilknyttet vores afløserkorps. De træder til i weekenderne samt i øvrige vagter, hvor der ikke er tilstrækkeligt faste medarbejdere. Det kan lejlighedsvist være nødvendigt at benytte eksterne vikarbureauer. Holmegårdsparken er praktiksted for studerende og elever indenfor samtlige aktuelle fagområder. Elever og studerende i plejen er under vejledning af vores kliniske vejleder/vicedirektør. Forespørgsler bedes rettet på hverdage i dagarbejdstid, mellem kl. 10 og 15. Aktiviteter og træning Plejeafdelingerne har tilknyttet fysio- og ergoterapeuter, som i et samarbejde med afdelingens plejemedarbejdere tilbyder beboere aktiviteter. Målet er at stimulere, bevare og vedligeholde beboerens personlige ressourcer i det omfang det er muligt. Terapeuterne inspirerer og igangsætter. De tilbyder træning og aktiviteter individuelt og på hold, der både kan foregå i afdelingerne, i beboerens egen bolig, i aktivitetscentret, på de grønne udendørs arealer eller udenfor Holmegårdsparken. Målet er, at der tages udgangspunkt i den enkelte beboers individuelle ønsker og formåen. Aktiviteter kan være ballon/boldspil, bowling, cykling, gymnastik samt gåture både inde og ude. Derudover er der reminiscensmetoden, som er en aktivitet, der understøtter beboerens identitet gennem erindring, genkaldelse og genkendelse. Minder, hændelser samt ting og sager fra hele livet kan bringe livsglæden frem. Reminiscens kan understøtte den enkelte beboers identitet og bevare eller genantænde livsglæden, hvorfor den er en vigtig del af dagligdagen på Holmegårdsparken. 13

På afdelingerne vil der blive bagt i f.eks. ovn, i vaffeljern eller på pande. Der vil blive sunget sange og spillet musik og blade og bøger vil blive kigget igennem ligesom familiebilleder vil blive studeret og talt ivrigt om. Jævnligt ses gamle danske film som f.eks. Morten Korch. Andre gange handler det bare om at sidde og holde i hånd og måske tale om gamle dage. Holmegårdsparken afholder flere fællesarrangementer om året. F.eks. sangog dansecafé, musikarrangementer, dame- og herrefrokoster mm. Arrangementerne går på tværs af afdelingerne. Både hvad angår beboere og medarbejdere. Flere af aktiviteterne er årstidsbestemte, såsom sommerfest, høstfest, julefrokost, fastelavn, påskefrokost, olympiade, plantedag o. lign. Billedet nedenunder er fra sang- og dansecafé, hvor beboeren ikke var i stand til rent fysisk at tage dansetrin, idet hun sidder i kørestol, men alligevel udtalte: Vi dansede ikke, men jeg dansede indeni. Sådan kan en aktivitet virke usynlig. Holmegårdsparken råder over to handicapbusser samt en el-bil. Ved Aktivitetscentret står tre dobbeltcykler, som beboere, pårørende samt vores store korps af frivillige er velkomne til at benytte til mindre ture og udflugter. Udlån aftales med afdelingslederne. 14

Holmegårdsparkens smukke haveanlæg indbyder til gåture og kan bruges frit af alle interesserede. Det er også i haven, at vores høns og kaniner holder til. Hønsene er fritgående og er meget tamme. Af hensyn til vores fritgående høns og almindelig ro og orden, skal hunde føres i snor og efterladenskaber samles op. Hjælpemidler og forflytning I forbindelse med indflytning, vil terapeuterne i samarbejde med plejemedarbejderne vurdere behovet for hjælpemidler samt vejlede både beboeren og plejemedarbejderne i forflytning og brugen af specifikke hjælpemidler for at sikre den mest forsvarlige forflytning, der samtidig stimulerer beboeren til at være aktiv så meget som muligt og så længe som muligt. Tavshedspligt Alle medarbejdere har tavshedspligt og må ikke videregive oplysninger om forhold vedr. Dem uden Deres forudgående tilladelse. Dette gælder også oplysninger til Deres pårørende. Såfremt De ikke selv kan tage denne beslutning, kan De udvælge en af Deres pårørende til at varetage Deres interesser. Tavshedspligten er gældende i såvel arbejdstid som fritid samt når arbejdsforholdet ophører. Optegnelser og registreringer vedrørende Dem opbevares, så uvedkommende ikke har adgang. Det er udelukkende det sundhedsfaglige personale, der deltager i pleje, behandling og aktivering af Dem, der har adgang til optegnelserne. Oplysninger til egen læge, hospital, fysio- og ergoterapeuter udveksles kun efter forudgående tilladelse. Ved livets afslutning Vores fornemmeste opgave er at føje liv til dage og når livets afslutning nærmer sig, at gøre denne værdig og skånsom. Det er vores mål, at beboerne kan dø i egne rammer blandt kendte ansigter såfremt De ønsker det. Derfor har vi overført den viden og den filosofi der er i hospicetanken til Holmegårdsparken. Vi har et tæt samarbejde med de praktiserende læger og vi er i stand til at give den fornødne medikamentelle behandling, som kan lindre eventuelle symptomer, ligesom vi er i stand til at udføre den særlige pleje og omsorg, som er en betingelse for en værdig livsafslutning. Vi vil i videst mulig omfang efterkomme Deres og Deres pårørendes ønsker om en værdig livsafslutning. 15

De forskellige afdelinger Plejeafdelingerne Holmegårdsparken har seks plejeafdelinger, der er fordelt på tre huse med to afdelinger i hvert hus. Afdelingerne hedder afdeling A, B, E, F, K og L. Rent fysisk er de forskellige og vi henviser til den enkelte afdelings velkomstfolder. Centralkøkken Maden i Holmegårdsparken fremstilles i eget Centralkøkken. Medarbejderne sætter en ære i at lave varieret, indbydende og veltillavet mad. Der er mulighed for at tilgodese individuelle ønsker og behov. Menuerne afspejler altid, hvad der er populært lige nu og følger årstiderne. Maden produceres så tæt på spisetidspunktet som mulig, og er således altid frisklavet. Caféen Holmegårdsparkens Café er et mødested, der ligger i forlængelse af Centralkøkkenet. Caféen er åben alle årets dage i tidsrummet kl. 12.00 til 18.30 bortset fra alle skæve helligedage samt d. 24. december, hvor der lukkes kl. 14. Der er et stort udvalg af både varme og kolde retter, smørrebrød, kaffebrød og drikkevarer - herunder husets og månedens vin. Caféen er åben for såvel beboere og pårørende som for pensionister, der bor i nærområdet. I Pyramiden afholdes forskellige arrangementer. Eksempler herpå er: ferniseringer, mindre musikarrangementer, bankospil og gallamiddage. Billetter til arrangementerne kan købes i Caféen eller i afdelingerne. I månedsbladet HP-Avisen, kan De holde Dem orienteret om arrangementerne. Bagerst i HP-Avisen finder De månedens menuplan. Aktivitetscentret I Aktivitetscenteret er ansat fysio- og ergoterapeuter, beskæftigelsesvejledere og SOSU-assistenter, som tilbyder beboere aktiviteter, der tilstræber at stimulere, bevare og vedligeholde personlige resurser. Aktiviteterne er individuelle, på hold eller i grupper og tilbydes i beboernes bolig, i de enkelte afdelinger eller i Aktivitetscenteret. Flere af aktiviteterne er årstidsbestemte og medvirkende til, at beboerne kan opleve livskvalitet både i hverdag og ved festlige lejligheder. 16

Udover tilbud om aktiviteter til Holmegårdsparkens beboere, rummer Aktivitetscenteret dagcenter og klubvirksomhed for pensionister i hele Gentofte Kommune. Holmegårdsparken råder over flere dobbeltcykler, som beboere og pårørende kan låne til mindre ture og udflugter. I Aktivitetscentret findes et lille bibliotek, ligesom der i afdelingerne også findes et udvalg af bøger. Alle kan blive tilmeldt en ordning, hvor personalet i samråd med en bibliotekar fra Gentofte Hovedbibliotek, finder bøger af interesse. Efter en uge, senest inden de første 14 dage, vil en medarbejder fra Aktivitetscenteret aflægge Dem et besøg, udlevere en pjece over centerets tilbud og fortælle om aktiviteterne. Ligeledes vil medarbejderne tale med Dem om hjælpemidler. Serviceafdelingen Serviceafdelingen varetager 2 funktioner: Teknisk service Medarbejderne i Teknisk Service har mange funktioner. En væsentlig funktion er at hjælpe beboerne ved indflytning, men også med små og store opgaver i det daglige. Ud over en lang række vedligeholdelsesopgaver indgår medarbejderne i Teknisk Service som en væsentlig del af det tværfaglige samarbejde i huset, både i daglige aktiviteter og ved særlig arrangementer som f.eks. Åbent husarrangementer samt ved busture, havefester mm. Rengøring Rengøringsmedarbejderne varetager rengøringen i hele Holmegårdsparken efter moderne metoder og med svanemærkede produkter, der tager hensyn til miljøet. Rengøring udføres efter princippet: rengøring efter behov. Der foretages ikke rengøring af boligerne i weekend og på helligdage. I rengøringsafdelingen foretages mærkning af tøj med afdeling og bolignummer samt vask af dette. Yderligere formidles tøj til rensning mod betaling. Rengøringsafdelingens medarbejdere hjælper også med at køre beboerne til og fra Aktivitetscenteret, frisør og fodterapeut. 17

Praktiske oplysninger fra A-Z Avis De kan opretholde Deres faste abonnementer. Ved adresseændring bedes De anføre afdelings bogstav samt bolig nr., eks.: L 24. Beboer- og pårørenderåd Beboer- og pårørenderådets opgave er at skabe et forum for dialog og samarbejde mellem beboere og ledelse, sådan at beboernes interesser bliver varetaget. Rådet består af 3-6 beboere og 3-6 pårørende, en repræsentant for Seniorrådet i Gentofte Kommune samt direktør, vicedirektør og en medarbejderrepræsentant. Referater fra rådets møder offentliggøres og kan læses i HP-Avisen. De kan læse mere om Beboer- og pårørenderådet i den separate folder. Ferie og fravær I forbindelse med ferie og når De ellers er ude af huset bedes De underrette medarbejderne om, hvornår De tager af sted og hvornår De forventer at være tilbage. Forsikring Vi kan desværre ikke tage ansvar for Deres værdigenstande. Holmegårdsparken har tegnet en kollektiv indboforsikring, som udelukkende dækker følgende: 1. Simpelt tyveri af rede penge med max. kr. 1.700,- pr. tilfælde. 2. Indbosum ved skade/brand for indtil kr. 87.000,-. 3. Særligt privat indbo i form af antikviteter, malerier, kunstværker, ure, radio- og TV-apparater, pelsværk, guld, sølv, perler og smykker mv. dækkes med maximalt 15 % af forsikringssummen eller 13.000 kr. Har De særligt værdifuldt indbo anbefaler vi, at De selv tegner en personlig tillægsforsikring. Frisør og fodterapeut Såfremt De ønsker at benytte disse tilbud, hjælper medarbejderne Dem med at bestille tid, ligesom De får hjælp til at komme dertil. De kan afregne kontant eller over Deres månedsregning. Hvis De er medlem af Sygesikringen Danmark vil refusionsbeløbet for fodpleje indgå på Deres konto. 18

Gæsteværelse Holmegårdsparken råder over et gæsteværelse beliggende i bebyggelsen Ordrup Vænge. Det kan lejes af pårørende. Lejeperioden afgrænses i almindelighed til 3 dage. Reservation af gæsteværelset sker på administrationskontoret, der også kan oplyse om pris mm. Husdyr Vi kan ikke tilbyde Dem, at holde husdyr. Til gengæld ser vi meget gerne hunde på besøg. Information I alle afdelinger hænger en opslagstavle med informationer om stort og småt samt kommende arrangementer. De kan yderligere holde Dem orienteret i HP-Avisen, som udkommer 11 gange om året. Vær opmærksom på, at nogle af arrangementerne kræver tilmelding. Med hensyn til information om beboerrelaterede forhold, se venligst afsnittet om tavshedspligt samt helbredsmæssige interesser. Kirkegang Der afholdes gudstjeneste i vores kirkesal hver 14. dag. Se annoncering i HP- Nyt. Medarbejderne hjælper Dem med at kontakte en præst såfremt De måtte ønske det. Ledsagelse til aftaler uden for huset Holmegårdsparkens medarbejdere kan som hovedregel ikke ledsage Dem ud af huset. Medicin Deres medicin opbevares i afdelingens medicinrum. Medarbejderne i afdelingen hjælper Dem med at tage medicinen på det af lægen ordinerede tidspunkt. Post Holmegårdsparken modtager post på alle hverdage. Posten leveres i boligen. 19

Radio og fjernsyn Der er tilslutning til radio og kabel-tv i alle boliger. Tilslutningen omfatter TDC s grundpakke. Ønsker De yderligere kanaler, har De mulighed for selv at rekvirere tilslutning. Betaling herfor opkræves via brugerbetalingen. Rygning Det er ikke tilladt at ryge på offentlige steder i Danmark. I Holmegårdsparken er anvist specielle udendørsarealer, hvor rygning er tilladt. Det er tilladt for beboere at ryge i egen bolig. Det er ikke muligt at pålægge ikke-rygende medarbejdere at hjælpe beboere med at ryge, hvorfor det kan være problematisk såfremt rygning kan udgøre brandfare for beboeren selv og øvrige afdeling. Vi beder om størst mulig forståelse for problemstillingen og anmoder om de pårørendes hjælp. Samarbejde med pårørende Vi ønsker et gensidigt højt informationsniveau. For at undgå misforståelser foretrækker vi, at der er en navngiven person, som har den primære kontakt til os. Yderligere anbefaler vi, at spørgsmål, som vedrører beboerens helbred og plan i øvrigt, stilles i dagtimerne på hverdage, hvor kontaktperson, afdelingsleder og/eller assisterende afdelingsleder er på arbejde. Vi henviser i øvrigt til afsnittet om tavshedspligt. Tandpleje Omsorgstandplejen har klinik på afdeling F og kan efter behov udføre lettere tandpleje og tandbehandling ude i de enkelte afdelinger. Vinduespolering Der ydes vinduespudsning fire gange årligt ude og inde. Betaling opkræves på den månedlige regning. 20

Telefonliste/Oversigt Administration/Omstilling info@holmegaardsparken.dk Telefax Direktør Connie Engelund ce@holmegaardsparken.dk Økonomidirektør Torben B. Madsen tbm@holmegaardsparken.dk Henv. vedr. brugerbetaling kb@holmegaardsparken.dk ash@holmegaardsparken.dk 39 45 18 00 39 45 18 10 39 45 18 01 30 62 76 70 (mobil) 39 45 18 02 39 45 18 03 39 45 18 06 Plejeafdelingerne (bedst mellem 10 og 15 man - fre) Afdeling A afda@holmegaardsparken.dk Afdelingsleder Conni Bork 39 45 81 21 Afdeling B afdb@holmegaardsparken.dk Afdelingsleder Mette Petersen Afdeling E afde@holmegaardsparken.dk Afdelingsleder Gert Laustsen Afdeling F afdf@holmegaardsparken.dk Afdelingsleder Anette Østberg Afdeling K afdk@holmegaardsparken.dk Afdelingsleder Tonny Nielsen Afdeling L afdl@holmegaardsparken.dk Afdelingsleder Majbritt Jensen Ansvarshavende 39 45 18 20 man fre kl. 10-15 39 45 18 22 aften, nat, weekend 39 45 18 25 man fre kl. 10-15 39 45 18 27 aften, nat, weekend 39 45 18 26 39 45 18 30 man fre kl. 10-15 39 45 18 32 aften, nat, weekend 39 45 18 31 39 45 18 35 man fre kl. 10-15 39 45 18 37 aften, nat, weekend 39 45 18 36 39 45 18 40 man fre kl. 10-15 39 45 18 42 aften, nat, weekend 39 45 18 41 39 45 18 45 man fre kl. 10-15 39 45 18 47 aften, nat, weekend 39 45 18 46 39 45 18 11 man fre 15.00-07.00; weekend hele døgnet 21

Øvrige afdelinger: Centralkøkkenet Økonoma Marianne Nørgaard manoe@holmegaardsparken.dk Caféen cafe@holmegaarsparken.dk Aktivitetscentret Ass. afdl. Mette Puk Andersen akti@holmegaardsparken.dk Rengøringsafdelingen/vaskeri Tilsynsassistent. Susanne Bidstrup ren@holmegaardsparken.dk Teknisk Service Teknisk chef Niels Duus tek@holmegaardsparken.dk 39 45 18 50 39 45 18 51 39 45 18 55 39 45 18 60 39 45 18 61 39 45 18 72 39 45 18 71 39 45 18 75 39 45 18 76 Adresse Hjemmeside Holmegårdsparken Ordrupvej 32 2920 Charlottenlund www.holmegaardsparken.dk Til slut Vi håber, at denne folder har givet Dem og Deres pårørende svar på nogle af de spørgsmål, der naturligt opstår, når De skal flytte ind i Holmegårdsparken. De er altid meget velkommen med yderligere spørgsmål og/eller kommentarer. 22