Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131



Relaterede dokumenter
Intensiv Terapi Klinik ITA 4131

Intensiv Terapiklinik ITA 4131

Information. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Vælg billede. til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg

Information til pårørende om Intensiv Terapi Afsnit (ITA)

Velkommen til Intensiv afsnit A710

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA

Intensiv. For patienter og pårørende. Hospitalsenheden Horsens Anæstesiologisk Afdeling. Intensiv Afsnit

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Gynækologisk klinik, Aabenraa

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Medicinsk Afdeling M2. Velkommen

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Psykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital

Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3

Information til pårørende om Intensiv afsnit

Velkommen til Urologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Velkommen til FAM. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Akutcenter-FAM

Pårørendeinformation ITA

VÆRD AT VIDE. Velkommen til. barselsophold på Afsnit 105

Velkommen til afdeling 242

Praktisk patientinformation

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Velkommen til Hæmatologisk sengeafsnit A120H

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Indlæggelse på Urologisk Sengeafsnit

Velkommen til Apopleksi Afsnit N

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1 og M2. Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Information. til patienter og pårørende. Velkommen til Ortopædkirurgisk Afdeling 09-4, 12-4 og 12-2

Velkommen til. ortopædkirurgisk afdeling O

Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling. O1 og O2. Slagelse Sygehus, Indgang 50 Se oversigtkortet på bagsiden

Velkommen som pårørende på Neurologisk Sengeafsnit A110

Afsnit G2 Vordingborg

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital

Velkommen til afdeling 320 KIRURGISK AFDELING

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Lungebetændelse/ Pneumoni

Hvordan er det at blive bedøvet?

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt. Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk Afdeling

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Velkommen til Rigshospitalet!

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

Neurologisk Afdeling 652

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Forældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken

Afsnit S2, indgang 28 Psykiatrien Syd

Afsnit S3, indgang 36 Psykiatrien Syd

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL1

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Patientinformation. Velkommen til M61. Hjertemedicinsk sengeafsnit

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Velkommen til Karkirurgisk Afdeling DKC

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL5

Den akut indlagte patient - til operation

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Bemærkninger: Hjemmeplejens Døgnafsnit. Velkommen. Hjemmeplejens Døgnafsnit, tlf Voldgade 14C, 7600 Struer. Januar 2014

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen til Rehabiliteringsafdelingen

Afsnit S3, indgang 40 Psykiatrien Syd

Inden indlæggelsen. Patientvejledning. PrivatHospitalet Danmark

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL2

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center

RFA Radiofrekvensablation

En god behandling begynder med en god dialog

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Transkript:

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr... 5 Hvordan taler man med en patient i respirator?... 8 AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN PATIENT INDLAGT PÅ INTENSIV AFDELING.... 12 Hvem kan du tale med... 12 Hvem kan du ellers tale med... 14 PRAKTISKE OPLYSNINGER... 16 DIN OG DIN PÅRØRENDES OPLEVELSER ER VIGTITGE FOR OS.... 19-2 -

VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING Pjecen er tænkt som et supplement til den mundtlige information vi som personale giver dig, så spørg endelig hvis der er noget du er i tvivl om eller gerne vil have uddybet. Denne pjece indeholder informationer og praktiske oplysninger til dig som har et familiemedlem eller nær ven indlagt på intensiv afdeling. Vi håber med denne pjece at give dig indblik i, hvad der foregår omkring din pårørende under indlæggelsen på intensiv afdeling og hvordan du kan støtte din pårørende. Samtidig skal pjecen informere dig om de muligheder og rammer afdelingen kan tilbyde, og hvilke muligheder du selv har for at få støtte og praktisk hjælp under indlæggelsesforløbet. - 3 -

HVAD ER EN INTENSIV AFDELING? ITA 4131 er en stor intensiv afdeling der varetager pleje og behandling af patienter med komplicerede sygdomme og sygdomsforløb. Afdelingen har indenfor flere områder landsdækkende specialefunktion og behandlingen foregår i tæt samarbejde med Rigshospitalets øvrige kirurgiske og medicinske specialer. Behandling, pleje og diagnostik varetages af en fast stab af læger og sygeplejersker med specialuddannelse indenfor intensiv terapi. At være patient på intensiv afdeling Man bliver indlagt på intensiv afdeling, hvis man har brug for hjælp til vejrtrækningen, understøttelse af kredsløbet eller har behov for tæt overvågning efter større ulykker, infektioner eller en større operation. Når din pårørende bliver indlagt på intensiv afdeling, tilkobles en del teknisk behandlings- og overvågningsapparatur, som skal hjælpe personalet med at holde øje med din pårørendes tilstand. Apparaturet er udstyret med alarmer, som kan virke stressende, da man som patient og pårørende ikke altid ved hvad de betyder. Personalet kan derimod tolke alarmerne og ved hvordan de skal reagere på disse. Opfat alarmen som en tryghed. - 4 -

De fleste patienter på intensiv afdeling vil i kortere eller længere perioder have brug for behandling med smertestillende eller beroligende medicin, for at kunne acceptere den nødvendige pleje og behandling. Din pårørende kan som følge af medicinen, eller som følge af sygdom være sovende eller ikke altid i stand til at reagere på at du taler til ham/hende. Det betyder ikke nødvendigvis at din pårørende ikke kan registrere at du er hos ham/hende. Vi ved fra tidligere intensive patienter at de pårørendes besøg og tilstedeværelse kan være en stor trøst og støtte for patienten. Overvågnings- og behandlingsudstyr Patienter indlagt på intensiv afdeling bliver overvåget af personalet døgnet rundt. - 5 -

Respirator: De fleste patienter på intensiv afdeling har i en periode brug for respiratorbehandling. En respirator er en maskine der i en periode kan hjælpe patienten med at trække vejret. Har en patient brug for respiratorbehandling, vil der blive lagt et plastikrør (tube) gennem munden ned i luftrøret. Patienten vil så trække vejret gennem denne tube. En patient der respirator-behandles, kan ikke selv hoste sit slim op, hvorfor det er nødvendigt at suge i luftrøret med jævne mellemrum. Dette kan være ubehageligt og medføre hoste og alarmer fra respiratoren. - 6 -

Skærmbillede: En del af de fysiologiske observationer registreres ved hjælp af overvågningsudstyret og vises på en skærm over patienten samt i observationsrummet. Infusionspumper: De fleste patienter på intensiv afdeling er ikke i stand til at spise og drikke normalt. De vil derfor få medicin, væske og eventuelt ernæring via et tyndt plastikkateter indlagt i en blodåre (drop), eller gennem en plastikslange indlagt gennem næsen og ned i mavesækken (sonde). Medicin, væske og ernæring vil oftest blive givet via infusionspumper. - 7 -

Hvordan taler man med en patient i respirator? Så længe en patient respiratorbehandles kan han/hun midlertidigt ikke tale, fordi tuben går ned forbi stemmelæberne. Dette kan medvirke til at mange respiratorbehandlede patienter bliver forvirrede, vrede eller opgivende over situationen. Det er vigtigt at huske på, at selv om din pårørende ikke kan tale og måske sover eller er påvirket af beroligende medicin, kan han/hun høre hvad der bliver sagt, og fornemme hvad der foregår. Vi forsøger derfor at informere om hvad der sker, og taler også om dagligdags ting, selv om din pårørende måske ikke reagerer på det vi siger. Det kan måske føles mærkeligt for dig, hvis din pårørende ikke reagerer på hvad du siger. Alligevel vil vi opfordre dig til at tale til ham eller hende, når du er på stuen. - 8 -

Vi vil foreslå at du også fortæller din pårørende om dagligdags ting. Hvis du stiller spørgsmål, skal du tænke på at din pårørende ikke kan tale, så dit spørgsmål skal kunne besvares med et nik eller rysten på hovedet. Er din pårørende tilstrækkeligt vågen, kan han/hun eventuelt prøve at skrive til dig eller på anden måde gøre sig forståelig. Vi har papir og blyant samt pegetavler som evt. kan bruges til at lette kommunikationen. Når du taler til og med din pårørende, skal du være opmærksom på at han/hun kan have svært ved at bevare koncentrationen og at huske hvad der er blevet sagt. Så ind imellem er det fint bare at sidde stille ved siden af sengen, måske holde i hånd og lade din pårørende fornemme dit nærvær. Musik På afdelingen har vi et musikprogram med en blanding af naturlyde og klassisk musik der er specielt komponeret til intensiv afdelinger. Formålet med dette er at dæmpe stress niveauet hos din pårørende og flytte opmærksomheden væk fra støj og alarmer fra behandlings- og overvågningsudstyr. - 9 -

Besøgstid Afdelingen har fri besøgstid, og du er som familiemedlem eller nær ven til en patient indlagt her på afdelingen velkommen døgnet rundt. Det er vigtigt at din pårørende får besøg af sine nærmeste og ser kendte ansigter og hører kendte stemmer. Dette kan medvirke til at skabe tryghed. Børn med nære relationer til patienten er også velkomne til at komme på besøg. Da der er en del aktiviteter omkring din pårørende i formiddagstimerne (personlig pleje, stuegang, eventuelle undersøgelser og lignende), kan det være mest praktisk at lægge besøgene efter middag. Under stuegang og hvis der i øvrigt er travlhed på stuen, kan det ske vi beder dig vente i vores pårørenderum. - 10 -

Da ikke alle patienter ligger på enestue, kan hensynet til medpatienten ligeledes betyde, at du bliver bedt om at vente i pårørenderummet. På grund af pladsforholdene foretrækker vi, at der kun er to besøgende på stuen hos din pårørende af gangen. Personlige ejendele Det er en god ide at tage nogle personlige toiletartikler med, således at din pårørende har noget genkendeligt hos sig. Ligeledes er det en god ide at tage et fotografi med af ham/hende. Det hjælper personalet til at se din pårørende som før sygdommen, og giver en anledning til at tale med din pårørende om noget kendt. Da det er småt med skabsplads på stuerne, beder vi dig om at tage din pårørendes tøj og værdigenstande med hjem så længe han/hun er indlagt på intensiv afdelingen. - 11 -

AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN PATIENT INDLAGT PÅ INTENSIV AFDELING. Det kan virke voldsomt når ens pårørende er alvorligt syg, og indlæggelse på intensiv afdeling er nødvendig. Man kan have svært ved at forstå, hvad der sker og føle at man slet ikke har kontrol over situationen. Samtidig kan mængden af overvågnings- og behandlingsudstyr og alt det der foregår virke overvældende. Når man ved hvad der foregår, kan det mange gange hjælpe en til at få styr på situationen og gøre den mindre voldsom. Vi bestræber os på at fortælle og forklare hvad der foregår - men er du usikker eller har brug for mere viden eller forklaring, er du altid velkommen til at spørge. Hvem kan du tale med I afdelingen tildeles den enkelte patient en kontaktlæge og en kontaktsygeplejerske. Du er altid velkommen til at henvende dig til en af disse, eller til en anden af afdelingens personale, hvis du har spørgsmål eller bare har brug for at tale med nogen. Hvis der melder sig spørgsmål og der ikke lige er nogen i nærheden du kan spørge, f.eks. når du er derhjemme opfordrer vi til at du skriver spørgsmålene ned, så du husker at få spurgt, næste gang du har mulighed for det. - 12 -

Vi bestræber os på, at du føler dig velinformeret. Som nærmeste familiemedlem vil du altid blive informeret om væsentlige beslutninger og ændringer i din pårørendes tilstand. Vi anbefaler at lægesamtaler foregår i dagtiden, da lægerne i aften- og nattetimerne uvarslet kan kaldes til akutte opgaver andre steder på hospitalet. Af hensyn til beskyttelse af patienternes integritet og under henvisning til gældende lovgivning, er journaler forbeholdt hospitalets personale, men kan efter aftale drøftes med en af afdelingens overlæger. - 13 -

Hvem kan du ellers tale med Socialrådgiver: Opstår der under indlæggelsen problemer af økonomisk eller praktisk art, kan vores socialrådgiver måske være dig behjælpelig. Vi formidler gerne kontakten, hvis du har behov for dette. Præst: Som pårørende til en intensiv patient kan tilværelsen virke kaotisk. Det er vigtigt at dele dine tanker med nogen familie, venner eller måske personalet i afdelingen. Det kan være en hjælp at tale med en af hospitalets præster også selv om du ikke til daglig er bruger af kirken, eller tænker på dig selv som specielt religiøs. Hvis du ønsker at tale med en af hospitalets præster, formidler vi gerne kontakten, men du er også selv velkommen til at henvende dig direkte til en af dem. Hospitalets præster har kontor i stueetagen mellem opgang 4 og 5. Præst: Lotte Mørk Pedersen Tlf.: 35454803 Præst: Henning Nabe-Nielsen Tlf.: 35454827 Præst: Christian Busch Tlf.: 35454828-14 -

En samtale med præsten er fortrolig og hverken øvrige familie, personalet eller journal får referat af samtalen. Skulle du have behov for at tale med et kirkeligt medlem fra en anden trosretning, kan du henvende dig til sygeplejersken, som vil være behjælpelig med at skaffe kontakt. - 15 -

PRAKTISKE OPLYSNINGER Afdelingens adresse: Intensiv Terapi Afdeling 4131 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefonnumre til afdelingen: Afdelingens reception: 35 45 41 31 OBS1: 35 45 27 11 OBS 2: 35 45 27 22 OBS 4: 35 45 28 13 Du er velkommen til at ringe døgnet rundt. Dog opfordrer vi, af praktiske grunde til, at du ikke ringer lige i vagtskifte og rapportgivning. Dette foregår i følgende tidsrum: 07.30 08.00 15.30 16.00 23.30 24.00 Af hensyn til patienten og i henhold til lovgivningen informerer vi udelukkende de nærmeste pårørende om patientens tilstand. Det er en stor hjælp for os hvis I aftaler at en eller to af jer er kontaktpersoner, som ringer og får oplysninger, og så informerer resten af familien og de nære venner. - 16 -

Pårørenderum Når du ikke er på stuen, har du mulighed for at opholde dig i et af vores pårørenderum. Vi henstiller til at du ikke opholder dig i vores observationsrum, da der her ligger fortrolige oplysninger om alle patienter. Garderobe Der er et garderobeskab til overtøj i gangen. Grundet risiko for tyveri på hospitalet, opfordrer vi til ikke at efterlade penge og andre værdigenstande uden opsyn. Tekøkken I afdelingen har vi et tekøkken, hvor du har mulighed for at lave kaffe og te, ellers henviser vi til forhallen, hvor der er en bistro, kiosk og et bibliotek. Mobiltelefoner På grund af følsomt overvågningsudstyr er det ikke tilladt at have mobiltelefonen tændt i afdelingen. Hvis du har brug for at ringe fra afdelingen forefindes der en telefon du kan benytte. Ligeledes kan vi omstille til denne telefon, hvis nogen ringer til dig, mens du er på besøg. - 17 -

Overnatningsmulighed I afdelingen har vi et værelse med to sovebrikse, som kan benyttes i akutte situationer. Hvis du har brug for at overnatte i længere perioder, er der følgende muligheder: Patienthotellet: Pårørende til patienter indlagt på Rigshospitalet har mulighed for at leje et hotelværelse eller gæsteværelse på patienthotellet. Mc Donaldshuset: Pårørende til alvorligt syge børn indlagt på Rigshospitalet har mulighed for at leje et familierum i McDonaldshuset. Grønlænderhjemmet: Pårørende til patienter indlagt på Rigshospitalet fra Grønland har mulighed for at overnatte på Grønlænderhjemmet. Hotel Thorshavn: Pårørende til patienter indlagt på Rigshospitalet fra Færøerne har mulighed for at overnatte på Hotel Thorshavn Personalet i afdelingen kan være dig behjælpelig med oplysninger om de forskellige overnatningsmuligheder, priser og mulighed for refusion af udgiften. - 18 -

DIN OG DIN PÅRØRENDES OPLEVELSER ER VIGTITGE FOR OS. Vi håber denne pjece har givet dig svar på nogle af de spørgsmål, der opstår når man har en nær pårørende indlagt på intensiv afdeling. Du er selvfølgelig altid velkommen til at spørge, hvis du er i tvivl, har brug for yderligere information eller bare har brug for at tale med nogen. Vi bestræber os i afdelingen om at skabe en atmosfære af åbenhed, troværdighed, respekt og medmenneskelighed. Har du forslag til hvordan vi i afdelingen kan forbedre forholdene for såvel patienter som pårørende vil vi meget gerne høre om det. - 19 -

Denne pjece er udarbejdet af: Sygeplejerske Dorte Rasmussen Sygeplejerske Jan Frigaard Klinisk sygeplejespecialist Mette Rosendahl-Nielsen Overlæge Jakob Steen Andersen Arkitekt Thomas Nielsen Foto: Fotograf Karina Blicher og Arkitekt Thomas Nielsen Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131, Rigshospitalet Oktober 2006-20 -