Anders Sparring Bryderpigen Karla Illustrationer af Jonna Björnstjerna På dansk ved Charlotte A.E. Glahn Gyldendal
1. Bryderpigen Karla Karla kan slå Jakob i en brydekamp. Selv om hun kun er otte år. Jakob er Karlas far, men han har ikke en chance, når Karla er i det humør. Nå, Jakob, er du med på en brydekamp? spørger Karla. Jakob er en stakkels sart og svag far, der helst bare vil sidde og lytte til musik. Næ, det tror jeg altså ikke, jeg har lyst til, siger han. Men det er Karla helt ligeglad med. Hun tager bare fat i Jakobs hånd, vrider den om på ryggen og rykker til. Jakob farer op i luften som en ballon. 9
Hov! råber han forskrækket, inden han lander med en kolbøtte og bliver siddende foran sin store samling af cd er med klassisk musik. Av, av, stønner Jakob. Av, av, AV! Jakob sidder helt stille i lang tid. Han mærker forsigtigt med hænderne i nakken og bøjer hovedet i først den ene, så den anden retning. Har du det godt? spørger Karla forsigtigt. Jakob siger ikke rigtig noget. Han sidder bare der og trykker og klemmer og mærker efter. Jeg har det fint, siger han lidt efter. Der er ikke noget, der er brækket. Det vidste jeg da godt, siger Karla. For Karla er altid forsigtig, når hun bryder. Hun gør aldrig skade på nogen. Hun er bare en god bryder. Jakob er blikkenslager. Men han er en meget dårlig blikkenslager. Han er en blikkenslager, som tænker på alt muligt andet, mens han arbejder, og får brunt vand i hovedet. En blikkenslager, som folk bliver sure på og ringer og 10
klager over, så Jakob må tilbage og lave arbejdet om. Så plejer Jakob at tage Martin med. Martin er Karlas storebror, og han kan skrue et hvilket som helst rør sammen på et øjeblik. Selv om han kun er ti år. Men han kan ikke slå Karla i en brydekamp. Og det er han stolt over. Min lillesøster er stærk, praler han. Hun kan tæve en blikkenslager. Men Karla er faktisk slet ikke så stærk. Hun kan bare godt lide brydning. Hvis der er nogen, der er stærk, så er det Martin. Martin kan skrue låget af et nyt glas honning uden at stikke en kniv op under først. Det kan Jakob ikke engang. Selv om han er 41 år gammel. Og så kan han bære Karla op i hendes seng, hvis hun er faldet i søvn foran fjernsynet. Og bagefter kan han holde sig vågen hele natten og pusle med sine rør. Han sidder ved skrivebordet med lampen tændt og sorterer pakninger, vandlåse og store grenrør, lige til Jakob kommer og siger, at det er bedst, hvis Martin sover, før ulvetimen 11
begynder. For hvis man ikke er faldet i søvn inden da, kan man blive skør. Bare rolig, far, siger Martin. Jeg går i seng nu. Om fem minutter. Men så sidder han alligevel oppe resten af natten. Uden at blive skør. Så han er stærk. Der er bare det, at han ikke rigtig duer til at slås. Brydning handler om teknik. Man må vide, hvor man står. Hvor man har hovedet, og hvor man har fødderne. Man må have løse knæ, for ellers gør det ondt, når man falder. Man skal også kunne lide brydning. Man skal kunne lide den, man bryder med. Og så skal man trække vejret rigtigt. Træk vejret med maven, siger Karla. Martin trækker vejret med næsen. Og nogle gange med munden. Men så bliver han også nedlagt. Det er utroligt, så stærk du er, siger Martin. Karla har dyrket brydning, så længe hun kan huske. Ja, endnu længere. 12
Du havde brydekampe, før du kunne stå, siger Jakob. Men det passer ikke, det ved Karla, for hvis man ikke kan stå, kan man ikke bryde. På den anden side kunne Karla stå ret tidligt. Og Jakob har fortalt, hvordan hun havde brydekampe med pædagogerne i vuggestuen. Det er bare vigtigt, at hun ikke skræmmer de andre børn, sagde pædagogen til Jakob. Det var til en forældresamtale. Karla sad på skødet af Jakob og lyttede med. Hun kan selvfølgelig ikke huske noget fra den samtale. Men Jakob har fortalt om den. Mange gange. Karla var kun to år og allerede mester i brydning. Har hun skræmt børnene? spurgte Jakob bekymret. Tja, hun har i hvert fald nedlagt dem alle sammen. Og i går lykkedes det hende at vælte Kristina i køkkenet, mens hun stod og lavede kartoffelmos. Ups, stønnede Jakob. 13
Ja, det må du nok sige. Det var lykkedes hende at liste ind i køkkenet og foretage et slags greb om knæene på hende. Kristina er jo en ret stor dame, som du ved, så der lød et ordentligt brag, da hun faldt.
Ups, stønnede Jakob igen. Kom hun til skade? Næ, mærkeligt nok kom hun ikke det mindste til skade. Men hun tabte kartoffelmosen, så frokosten blev en halv time forsinket. Det var vel nok heldigt, at hun ikke slog sig, sagde Jakob. Ja, det var heldigt. Det ville nok være bedst, hvis Karla holdt op med at bryde. Synes du ikke selv det, Karla? Pædagogen så på Karla og lagde hovedet på skrå. Der er jo også andre måder at lege på, Karla. Næ, sagde Karla. Og så hoppede hun ned fra Jakobs skød og tog brydergreb på pædagogen, så hun landede på gulvet. Uden at hun slog sig. Da Karla var fem år, kom en politibetjent på besøg i børnehaven for at fortælle om, hvordan det var at være politibetjent. Politibetjenten så stiv og rank og bestemt ud med sit korte hår og den sorte pistol, der hang i bæltet. 15
Og håndjern. Dem bruger vi, hvis der er nogen, der gør modstand og ikke vil følge med på stationen, sagde betjenten og svingede med håndjernene foran børnene. Så plejer de at falde til ro. Karla fik næsten ondt i maven. Hvad ville der ske, hvis hun tog brydergreb på en politibetjent? Mon han så ville give hende håndjern på og tage hende med på politistationen? Der var faktisk kun én måde at finde ud af det på. Det var simpelthen umuligt at modstå. Goddag, goddag! sagde Karla og rakte hånden frem mod betjenten. Goddag, goddag! sagde betjenten og gav Karla hånden. I næste øjeblik lå han på jorden. Pædagogerne blev rigtig forskrækkede, og en dreng fra Karlas stue troede, at betjenten ville tage pistolen frem og skyde Karla i benet. Du må ikke skyde Karla i benet, råbte han og græd, så snottet løb. 16
Politibetjenten så lidt bleg ud, men han tog ikke pistolen frem eller håndjernene. Hvorfor gjorde du det? spurgte han og prikkede forsigtigt Karla på næsetippen. Jeg ville se, om du var sød, sagde Karla. Jamen, havde det så ikke været bedre med et kram? spurgte betjenten. Det synes jeg ikke. Jeg tager brydergreb. Det er næsten det samme. Og så tog Karla brydergreb på betjenten og lagde ham ned en gang til. Men resten af børnehaven stillede sig i kø og gav politibetjenten et kram hver. Også pædagogerne. Martin prøver at overtale Karla til at gå til brydning. Du burde altså begynde at bryde rigtigt, siger han. Det gør jeg da allerede! Jamen, forsøger Martin. Jeg mener, at du burde begynde at deltage i konkurrencer og den slags. 17
Der findes ikke konkurrencer i brydning, siger Karla. Det gør der da! Martin tænder for fjernsynet. Der er to mænd i gang med en brydekamp. De har blå og gule badedragter på. De puster og fiser og kniber øjnene sammen, så ansigterne ligner blanke, røde tomater. Det der er ikke brydning, siger Karla. Nå, det tror du ikke? Nej, for de er ikke glade. Og så har de en dårlig teknik. Karla slukker for fjernsynet. Hun gider ikke se den slags tv-brydning, hvor man skal vinde og skal anstrenge sig så meget, at man kommer til at fise. Karla kan bedre lide den slags brydning, hvor man flyver. Hvor det kilder i maven, og man ikke kan lade være med at grine, og hvor ingen har tabt bagefter. Den slags brydning, der er mere som et kram. Bare med lidt mere fart i.
2. Jakobs første hårlok Karla bor i et smalt, gult hus, som er klemt inde mellem to andre smalle, gule huse på en gade, hvor der ikke kører mange biler. Huset er ret gammelt, men da det var nyt, stod der et lille, spædt æbletræ i forhaven. Nu er æbletræet vokset og er blevet gammelt og kroget. Det ligner faktisk en trold, som det står der og strækker sine krogede arme mod huset. Der vokser ingen æbler på træet længere, men det er godt at klatre i. Karla kan endda hoppe fra en af grenene og ind gennem badeværelsesvinduet på anden sal. Hvis der ligger nogen og bader i badekarret, når Karla hopper ind gennem vinduet, lyder der et ordentligt plask. For hun plejer nemlig at lande i 19
badekarret. Men for det meste er badekarret tomt. Der er bare lidt snavs i bunden og en kasse fuld af gamle badedyr. Karla synes, at der dufter så dejligt på badeværelset. Der ligger en rosensæbe på kanten af badekarret og sender dufte ud i rummet. Og i toilettet sidder der en lille dims, som farver vandet blåt og lugter som halspastiller, når man skyller ud. Ellers er badeværelset temmelig slidt. Det burde have været malet for længe siden, og der mangler et par fliser i gulvet. Jakob har i flere år lovet, at han vil gå i gang med det gulv, men der er ligesom ikke sket noget. Uden for badeværelset er der en gang. Og på den anden side af gangen er der et værelse. Og et værelse mere, men der kan man ikke komme ind, for det er fuldt af skrammel. Det er ikke skrammel, det er arvegods, siger Jakob. Arvegods betyder, at det er ting, som nogen i Jakobs familie ikke længere kan have, fordi de er døde. Og så har Jakob fået dem i stedet for. Det er 20
mest bøger. Man kan sikkert også finde en gammel støvsuger. Og en masse kopper og glas. Skrammel, med andre ord. Det synes Karla i hvert fald. For hvis ikke det havde været for alt det gamle skrammel, så havde Karla haft sit eget værelse. Nu bor Karla sammen med Martin i det andet værelse. Eller forsøger at bo. Værelset er både kedeligt og grimt. Og alt for småt. Det eneste, der er plads til, er to senge, et skrivebord og Martins rør. Karlas ting ligger på sengen, under dynen, hvor man ikke kan se dem. Man kan jo slet ikke se, at her bor en pige, siger Karla til Martin. Kunne du ikke lægge de der ulækre rør under sengen i stedet for? Der ligger allerede rør under sengen, siger Martin. For resten er der masser af piger, som er blikkenslagere. Kan du ikke huske Annika, der var på fars arbejde? Jo Der kan du bare se! Hun var jo en pige. Karla ved ikke, hvad hun skal svare på det slud- 21
der. Hun står lidt og spekulerer, men hun kan ligesom ikke rigtig finde på noget godt at sige. Så hun nøjes med at gå ud og smække med døren. I Jakobs soveværelse er der hyggeligt. Jakobs værelse ligger oppe på kvisten for enden af en smal trappe, der lyder, som om den er ved at brase sammen, hver gang man tager et skridt. Hvis man er heldig, og trappen holder, kommer man op til en lille, lav dør med en nøgle i. Hvis nøglen er væk, kan man lige så godt gå ned igen, men hvis nøglen sidder i, må man godt gå ind. I Jakobs soveværelse er der ikke det mindste spor af rør. Her er alt hvidt og blødt og dejlig køligt. Foran vinduet hænger tynde gardiner og flagrer i vinden. Over en lav stol ligger det tøj, Jakob går i, når han har fri. Hvide bukser og hvide, løse skjorter og bløde gummisko, som knirker lidt, når han går. Sengen er også hvid. Og stor. Den er perfekt til brydning. Karla plejer at bryde i Jakobs seng så tit, hun kan 22
komme til det. Jakob siger, at Karla godt må, bare hun rydder op efter sig og lægger sengetæppet fint, så det hele er hvidt igen. Og så må Karla love ikke at kigge i skuffen i Jakobs skrivebord. Karla synes, at det er Jakobs egen skyld, når han siger sådan noget. Hvis han ikke havde sagt noget om, at Karla ikke måtte kigge i skuffen, så havde hun heller ikke gjort det. Men nu! Jakobs skuffe er det bedste, Karla ved. Skuffen er selvfølgelig låst, men nøglen plejer at ligge i den ene lomme i Jakobs hjemmebukser. Det er en lille nøgle, og man er nødt til at stikke den helt lige ind og ikke hele vejen ind. Derefter skal man bare dreje nøglen om, og klik, så er skuffen åben. Det første, man ser, når man trækker skuffen ud, er et bundt breve. Karla har forsøgt at læse hvert eneste af dem, men de er skrevet med så snirklede bogstaver, at det er umuligt. 23
Under brevene ligger en gammel cigaræske, som er fuld af penge fra fremmede lande. De er gode, når man leger butik, men man må regne med, at fingrene kommer til at lugte af gamle penge bagefter. Klamt! Det går knapt nok væk, selv om man bruger rosensæben. En smuk sten med små krystaller i. Den plejer at ligge lidt længere inde i skuffen. Karla tror, det er en diamantsten, og at Jakob i hemmelighed er superrig. Men Martin siger, at det er en almindelig bjergkrystal, som man kan købe for en femmer på ethvert loppemarked. Længst inde i skuffen, bag brevene og pengene og diamantstenen, ligger det fineste, Jakob ejer. Det er et tungt smykke af guld. En medaljon, som hænger i en smuk kæde, man kan bære om halsen. Og hvis man ved hvordan, kan man åbne en lille luge på forsiden af medaljonen. Inde bag lugen ligger Jakobs første hårlok. I dag har Jakob tykt hår, som ser ud til at veje flere kilo og er helt sort. Jakobs første hårlok er lys og blød som luft. Den 24
dufter stadig af baby, og Karla elsker at holde den under næsen og kilde overlæben med hårlokken, mens hun indsnuser duften af baby. Jakob var kun otte måneder, da hans mor klippede hårlokken af og lagde den i medaljonen. Siden hen må alt det sorte hår være vokset ud. Karla tænker på, hvordan Jakob mon havde set ud, hvis Jakobs mor havde ladet hårlokken sidde. Formodentlig som nu, men med en lille, lys lok et sted for enden af alt det sorte. Nogle gange, hvis der er fest eller fødselsdag, har Jakob medaljonen på. Han har den hængende inde under en lidt opknappet skjorte, så man kan se, hvordan den glimter derinde. Jakob siger, at medaljonen med hårlokken er hans skat. Han siger, at han vil have den med sig i graven, når han dør. Karla og Martin må love ham at huske det. Og så skal alle have hvidt tøj på til begravelsen, siger han. 25
Lov det! Karla vil ikke tænke på, at Jakob skal dø, så hun nægter at høre efter. Men Martin lover det. Du skal nok få det, som du gerne vil have det. Stol på mig, far, siger han. Om fredagen og lørdagen er der hyggeaften hjemme hos Karla. Så skal alle være hjemme og sidde i sofaen foran fjernsynet nede i stuen. Stuen ligger længst nede i huset, nærmest jorden, lige ved siden af gangen og køkkenet. Det er en ret almindelig stue, men også en temmelig rodet stue. Man er tit nødt til at sparke en masse ting til side, som står i vejen, hvis man skal kunne se fjernsynet ordentligt. Sofaen har præcis den rigtige størrelse. Når Martin og Jakob har sat sig, er der lige nøjagtig plads til, at Karla kan trænge sig ned mellem dem. Så sidder de alle tre skulder ved skulder og kigger og er helt stille og bare sammen. Nu og da smutter Jakob ud i køkkenet og henter noget lækkert. 26
Chokolademousse og is eller en tærte eller hvad de nu har i huset, som smager godt. Når der er hyggeaften, skal der ikke være brydekamp. Så skal man hygge sig. Til sidst falder Karla i søvn, eller også slutter tvprogrammet, og Jakob siger, at hun skal gå i seng. Og så er det muligt, at Karla tager sig en brydekamp. Men kun en lille en.