Patientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra



Relaterede dokumenter
Udarbejdet af Speciallæge Kim Krarup Januar 2018 revideres årligt.

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata

Patientvejledning. Træningsprogram efter Meniskfiksation

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Træningsprogram efter Rekontruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for løs knæskal

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Anoskopi

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Rektoskopi. Kikkertundersøgelse af endetarmen

Patientvejledning. For lavt stofskifte

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Børn. og operation

Patientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Børn og operation. Patientvejledning

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd

Patientvejledning. Inkontinens. Træning af blæren (blæretræning )

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Medicinsk abort

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Transkript:

Patientvejledning Forsnævret urinrør Striktur af urethra

Forsnævret urinrør ses relativ hyppigt. Det kan være medfødt, men oftest opstår forsnævring af urinrøret som følge af skader mod urinrøret eller betændelse i urinrøret. Årsager til forsnævret urinrør Forsnævring af urinrøret kan komme som følge af behandling, anlæggelse af kateter eller som komplikation til fx operationer, der foregår gennem urinrøret. Derudover kan forsnæv ringen komme som følge af mekaniske skader (traumer) mod urinrøret, og endelig som komplikation til betændelse i urinrøret. Enkelte tilfælde skyldes kræft i urinrøret, dette er en meget sjælden kræftform. Fælles for de erhvervede forsnævringer af urinrøret er, at de opstår pga. et brud på slimhinden i urinrøret. Dette fører til irritation og betændelse i urinrøret, hvorefter ophelingen medfører en forsnævring pga. arvæv. Symptomer på forsnævret urinrør Forsnævring af urinrøret giver ofte en slap stråle ved vandladning og til tider en delt stråle. Vandladningen er langsom og uden kraft. Total aflukning er et sjældent symptom. Undersøgelse af forsnævret urinrør Diagnosen stilles ud fra fortælling om symptomerne suppleret med en under søgelse, som måler blærens evne til at tømme sig samt kraften på urinstrålen ved vandladning. Undersøgelsen kaldes også miktiografi eller uroflow. Diagnosen kan bekræftes med en kikkertundersøgelse af urinrøret, alternativt en røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning. Behandling af forsnævret urinrør Drejer det sig om en mindre forsnævring, kan en udblokning af urinrøret forsøges. Er dette ikke muligt, må forsnævringen skæres op. Udblokning af urinrøret Dette er den mest skånsomme metode. Det foregår ved, at der sprøjtes lokalbedøvende gel ind i urinrøret, hvorefter der indføres katetre af stigende tykkelse, som udvider forsnævringen. Resultaterne er dog ikke så gode, og generne vender ofte tilbage. I så fald kan en operation blive aktuel. 2

Operation for forsnævret urinrør Gennem en kikkert indføres en lille kniv, hvorefter urinrøret i det forsnævrede område skæres op på langs. Efterfølgende indsættes et kateter eller en lille stent (et lille rør, der bliver liggende inde i urinrøret) for at nedsætte risikoen for, at forsnævringen kommer igen. Sidste mulighed er åben kirurgi, hvis ovenstående ikke giver tilfredsstillende resultater. Her findes der forskellige måder, hvorpå urinrøret kan skæres op og syes sammen igen. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for forsnævret urinrør kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i urologi. Her taler I om dine symptomer og ønsker. Der foretages en undersøgelse af urinstrålens kraft ved vandladning og herefter måling af resturin i blæren efter vandladning. Dette foregår vha. ultralydsscanning. Der bliver evt. også lavet en kikkertundersøgelse af urin røret i lokalbedøvelse. Du skal være opmærksom på, at undersøgelserne kræver, at du møder med fyldt blære. Aftaler I en kikkertoperation, gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler om, hvad du kan forvente dig af operationen. Forventninger Formålet med operationen er, at du kommer af med generne. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor møde fastende til operationen. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Bad Du tager bad hjemmefra, inden du møder til operationen. Vær omhyggelig med at vaske dig i skridtet. Når de relevante undersøgelser er foretaget, vil speciallægen fortælle dig om mulighederne for behandling og I aftaler, om en operation er det bedste for dig. 3

Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at komme hjem få timer senere samme dag. Operation Operationen varer ca. ½ time. Efter at urinrøret er fyldt med lokalbedøvende creme (gel) indføres en kikkert med en bevægelig kniv. Når forsnævringen kan ses i kikkerten gennemskæres arvævet og/eller der indsættes et lille rør, som holder urinrøret udvidet. Kikkerten fjernes, og der oplægges et silikonekateter gennem urinrøret til blæren. Vandladningen vil i en periode efter operationen foregå gennem kateteret, som enten kan tilsluttes en pose, som jævnligt skal tømmes eller kateteret kan lukkes med en klemme, som åbnes ved trang til vandladning. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Kateter Kateteret skal fjernes igen. Det kan være individuelt, hvor længe kateteret skal ligge, inden det skal fjernes. I nogle tilfælde fjerner vi det, inden du tager hjem, og i andre tilfælde skal det ligge op til en uge. Vi aftaler i så fald, om du selv skal fjerne kateteret, om du skal gå til egen læge eller komme ind til os. Hvis du selv skal fjerne kateteret, bliver du instrueret i, hvordan og hvornår du skal gøre det. Der er en lille ballon for enden af kateteret (oppe i blæren), som er fyldt med vand. Ballonen sikrer, at kateteret ikke glider ud. Du skal tømme ballonen først, og derefter trækker du kateteret ud. Du får en sprøjte med til at tømme ballonen. Efter udskrivelsen Smerter Lokalbedøvelsen af urinrøret varer et par timer. Herefter kan du have lette gener fra kateteret, men ikke smerter. Blødning Umiddelbart efter operationen kan der komme lidt blødning langs kateteret ved urinrørsåbningen. Du kan bruge et bind til at opsuge dette. Hævelse og misfarvning Der kan være hævelse, misfarvning og ømhed af penis i nogle uger efter operationen. Det forsvinder med tiden. 4

Aktivitet / daglige gøremål Almindelige daglige gøremål kan du genoptage umiddelbart efter operationen. Restriktioner Sportslige aktiviteter og fysisk krævende arbejde kan du genoptage 1-3 uger efter operationen. Du bør vente med samleje til 3 uger efter operationen. Mulige bivirkninger og komplikationer Betændelse En sjælden gang kan der komme tegn på betændelse med feber og alment ubehag. I så tilfælde skal du henvende dig til os. Gendannelse af forsnævringen På længere sigt har en forsnævring af urinrøret tendens til at komme igen. Arbejde Du må typisk være sygemeldt 3-4 dage. Opfølgning og evt. forebyggelse af forsnævret urinrør igen Du aftaler med speciallægen inden udskrivelse, hvornår du skal komme ind til opfølgning efter operationen. Oftest er det efter 2-3 måneder, hvor vi laver en ny flowundersøgelse (miktiografi ) og ultralydsscanning for at se, hvor godt du tømmer blæren ved vandladning. I nogle tilfælde skal du selv efter 2 uger begynde at lægge et kateter med jævne mellemrum for at forebygge, at urinrøret bliver forsnævret igen. I andre tilfælde ser vi an i 2-3 måneder for at se, om det bliver nødvendigt. Du vil i så fald blive oplært i at lægge engangskateter. Det kaldes RID = Ren Intermitterende Dilatation. Typisk skal du gøre det et par gange om ugen i 3 måneder og derefter 1 gang ugentligt i 3 måneder. 5

Egne notater 6

Egne notater 7

Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 D, 1. sal DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Tueager 5 DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK - 4100 Ringsted Tlf. +45 5761 0914 ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK - 2100 København Ø Tlf. +45 3544 1000 parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag 8-18 8-18 Fredag 8-15 8-16 Lørdag - søndag Lukket Lukket www.aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler 3. udgave juni 2016. Udarbejdet af HWI/BMI. Revideres juni 2019. Godkendt af kvalitetsledelsen