Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin et årligt energiforbrug på 700.000 kroner. Derfor er der ofte store energibesparelser ved at energieffektivisere driften. Svømmehallers energimærker peger på mulige energibesparelser på bygningernes klimaskærm. Men mærket omfatter ikke procesenergi, og dermed siger det ikke noget om særlige energiforbrugende installationer i svømmehaller som f.eks. varmt brugsvand og ventilation. Derfor må I som driftspersonale i svømmehallen tage afsæt i jeres viden om anlæggene og hallens brug, når I skal energieffektivisere driften. Læs mere i denne vejledning om, hvordan I kan gribe energieffektiviseringen an.
Hvad kan I gøre? I mange svømmehaller og svømmebade kører ventilation, opvarmning og pumper konstant. Også når der ikke er nogen. Det betyder, at mange svømmehaller i dag bruger op til en tredjedel af deres strøm om natten mellem kl. 22 og kl. 7. Meget er derfor vundet ved at behovsstyre anlæggene, så de kun kører, når der er brug for det. Få overblik over energiforbruget: Sørg for, at energiforbruget bliver registreret, indfør energistyring, og sørg for at identificere og registrere storforbrugere af energi ved at sætte bimålere på f.eks. ventilationsanlæg og pumper. Vurder anlæg til varme og ventilation: Er de energieffektive? Kan de styres efter behov? Er de forældede? For uddybning kan I læse videre i vejledningen. Ventilation bruger ofte over halvdelen af energien i svømme haller. Af den simple årsag, at ventilationsanlægget spiller en særlig rolle i svømmehaller, hvor det fjerner fugten. Derfor er det vigtigt at energioptimere ventilationsanlæggets indstillinger, så det kører efter behov, og sådan at varmegenvindingen fungerer optimalt. Bassin- og bruservand står for næsten en tredjedel af energiforbruget. Ud over energien til at opvarme vandet bliver der også brugt meget strøm til pumperne. Der er ingen grund til at opvarme og pumpe vand, når der ikke er behov for det. Overvej derfor, om dele af anlægget kan drosles ned eller slukkes uden for brugstid. Tag de hurtige besparelser først. De store energiforbrugere i svømmehaller er ventilation og opvarmning. Det er også her, de store besparelser kan findes. Store besparelser kræver dog gerne store investeringer. Vurder derfor til en start, om der er nemme og billige besparelser at hente eksempelvis på den daglige drift. Tænk energien med, hvis I overvejer at udvide svømmehallen med oplevelsesarealer som f.eks. varmtvands bassiner og massagebrusere. Der kan nemlig være et afledt energiforbrug til f.eks. ventilation som er større end energi forbruget til selve driften af de nye anlæg. Bed tilbudsgiver om et overslag på den årlige energiomkostning til drift af faciliteten. Belysningen udgør ikke en stor del af energiforbruget i en svømmehal, men I kan høste nemme gevinster ved at få moderne lyskilder og lysstyring efter behov og efter dagslys. Læs videre for uddybning af de enkelte indsatsområder. Baggrund Fig. 1: Energiforbruget i svømmehaller Sådan bliver energien brugt i svømmehaller Energiforbruget pr. m 2 for svømmehaller varierer fra hal til hal. Fordelingen af forbruget i hver hal er til gengæld ret universel. Se figur 1. 5 % 10 % Ventilation svømmehal Bruservand 10 % 45 % Bassinvand Mere end halvdelen af energien bliver brugt til ventilationsanlægget. Cirka en femtedel går til opvarmning af bruservand. Cirka 10 % går til henholdsvis bassinvand og rumopvarming. 10 % Ventilation øvrige 20 % Øvrig rumopvarmning Diverse 2 af 8
Så meget energi bruger svømmehallerne De 30 svømmehaller, der er tilmeldt Se Elforbrug, bruger i gennemsnit 224 kwh/m 2. Tabel 1: Gennemsnitlig forbrug i de 30 svømmehaller Varme El Gennemsnitligt forbrug i MWh/år Halvdelen af hallerne bruger mindre end MWh/år Gennemsnitligt forbrug i kwh/år Halvdelen af hallerne bruger mindre end kwh/år Mindre svømmehal 713 595 280.000 250.000 Større svømmehal 1.900 1.060 450.000 350.000 Kilde: Nøgletal fra Se Elforbrug, Teknologisk Institut og Dansk svømmebadsforening Energiramme for svømmehaller Ifølge Bygningsreglement 2010 (BR10) er energirammen for en ny hal på 1.500 m 2 ca. 110.000 kwh om året. Hvis hallen er en lavenergibygning, må energirammen ikke være større end 62.500 kwh om året. Elforbrug, som kan tilskrives de særlige ventilationskrav, vil dog ikke indgå i energirammeberegningen. De særlige ventilationskrav er f.eks.: højere rumlufttemperatur end i BR10, større behov for varmt brugsvand end i BR10, større behov for ventilation til styring af fugt fra den store fordampning og større energiforbrug til pumper til spædevand. Hvad kan I spare? Mange svømmehaller kan opnå store energibesparelser ved at energieffektivisere driften. Hvor store besparelser I kan opnå, afhænger dog af karakteren af netop jeres svømmehal. Nogle er rene foreningsbade med koldt vand, nogle er afdækkede firkantede bassiner, andre er vandlande med høj vandtemperatur, fontæner, brusere og rutsjebaner, hvilket giver større fordampning, højere krav til vandbehandling og alt i alt et større energiforbrug. Overordnet viser erfaringerne dog, at der kan være besparelser på helt op til 50 % på driften af enkelte anlæg og op til 25 % på det samlede energiforbrug. F.eks. vil afdækning af et standard-25-meter-bassin normalt nedsætte fordampningen så meget, at ventilationen kan mere end halveres, når afdækningen er på. Coating af pumper giver også store besparelser. Coating er en belægning, der giver bedre flow i pumpen. Virkningsgraden forbedres med op til 19 %. En indsats for at forbedre bygningens klimaskærm kan også give store besparelser på driften. F.eks. gav udskiftning af gamle, utætte vinduer med særligt tætte vinduer med tre lag energiglas i Arrild Svømmehal i Sønderjylland en samlet energibesparelse på 25 %. En stor del af besparelsen kommer fra et reduceret energiforbrug til ventilation og varme. 3 af 8
Sådan gør I Overblik Overblik over energiforbruget er helt afgørende for at kunne sætte ind med energibesparelser: Registrer energiforbruget. Indfør energistyring, og følg op på det registrerede forbrug. Identificer og registrer energiforbruget i de storforbrugende anlæg ved at sætte bimålere på eksempelvis ventilationsanlæg og pumper. Meld svømmehallen til Se Elforbrug, så I kan følge energiforbruget time for time. Sammenlign energiforbruget i jeres hal med andre tilsvarende haller på Se Elforbrug. Sammenlign mønstret i energiforbrug med tilsvarende haller, der har tilsvarende åbningstider, tilbud og brugergrupper. Styr efter behov Mange vandbehandlingsanlæg kører konstant og venter på, at der kommer brugere. Det spilder meget energi. Derfor bør I sikre jer, at hallens anlæg er justeret og indstillet præcist, så driften passer til åbnings- og brugstider. Selv den bedste automatik er afhængig af styrende følere, som skal kalibreres jævnligt for at virke korrekt. Enkel behovsstyring kan skære energiforbruget drastisk ned. Eksempelvis kan ventilationen i omklædnings- og bruserum reguleres efter fugt. Vandbehandling kan reguleres efter smudsbelastning og hygiejnekrav. Tilsvarende kan I stoppe eller sænke hastigheden på pumper og cirkulation af bassinvand uden for åbningstiden. Tjek vandbehandlingsanlægget: Hvor gammelt er anlægget? Er der tæring og/eller tilkalkning, som øger trykfaldet i rør og beholder? Kan anlægget reguleres efter behov og efter tid, eller kører det konstant? Kan det med fordel opgraderes eller erstattes af et energieffektivt anlæg? Hvilke pumper sidder der i anlægget? Er det ældre, ineffektive pumper eller keramiske, energieffektive pumper? Se energirigtige pumper på www.sparepumpe.dk. Kan dele af anlægget slukkes, når der ikke er brug for dem? Kan dele af anlægget drosles ned uden for åbningstid, eller når behovet går ned? 4 af 8
Ventilationsanlæg Mere end halvdelen af energiforbruget i svømmehaller går til ventilation. Derfor kan I med stor fordel gå jeres ventilationsanlæg efter. Ventilation i svømmehaller er vigtigt for at kontrollere fugten. Det betyder omvendt, at det kan give besparelser på energiforbruget til ventilation, hvis I kan hindre fordampning fra bassiner ved at afdække dem. Det gælder især mindre bassiner og varmtvandsbassiner, hvor afdækning typisk har en tilbagebetalingstid på tre til fem år. I ældre haller sørger ventilationsanlægget normalt også for at holde vinduer dugfri og for at forhindre fugt på kolde flader. Renovering eller udskiftning af vinduer og efterisolering af ydervægge giver derfor ikke kun varmebesparelser, men også store elbesparelser, fordi behovet for ventilationen bliver langt mindre. Desuden kan en simpel praktisk indsats som at holde gangarealer så tørre som muligt give gevinst. For hver gang man nedsætter arealet af våde overflader eller blanke vandspejl med 1 m 2, kan man reducere ventilationen med 20 m 3 /time. Ventilationsanlæg genvinder varmen Veksleren i ældre anlæg skal kunne overføre 50-70 % af energien fra den varme rumluft til den friske og kolde udeluft. På den måde bliver indblæsningsluften gratis opvarmet til eksempelvis 14 C, selvom udeluften er 0 C. Det betyder, at varmefladen kun skal opvarme luften fra 14 C til 19 C. Moderne varmevekslere kan genvinde op til 90 % af varmeenergien fra luften, og behovet for opvarmning bliver derved betydeligt mindre. Hvis luften ved en fejl løber uden om veksleren, skal varmefladen i stedet opvarme fra 0 C til 19 C. Det giver en helt unødvendig stigning i varmeforbruget på op til 150 %. Tjek ventilationsanlægget: Undersøg, om anlægget passer til de aktuelle forhold. Eksempelvis vil der efter en facaderenovering ikke være det samme behov for varm luft på facaden som før. Opsæt eventuelt regulering af anlæg, så det optimerer driften efter behov for fugtstyring og efter udetemperatur. Undersøg, om ventilationsanlægget er underlagt krav om energieftersyn. Undersøg, om varmegenvindingen er tilstrækkelig. Et typisk tegn på manglende varmegenvinding er, at der ikke er temperaturdifference mellem udsugnings- og afkastluft. Afkastluften bør være næsten lige så kold som udeluften. De to temperaturer bliver typisk målt på ventilationsanlæg og vist enten direkte eller på CTS-anlægget (central tilstandskontrol og styring). Undersøg, hvilken ventilator der sidder i anlægget. Er det en ældre, ineffektiv eller en energieffektiv spareventilator? Undersøg, om energibesparelserne på ventilationsanlægget er taget med i beregning ved vurdering af rentabiliteten ved energirenovering af f.eks. vinduer. Undersøg, om varmtvandsbassinerne kan afdækkes. Afdækning af et standard-25-meter-bassin vil normalt nedsætte fordampningen så meget, at ventilationen kan mere end halveres, når afdækningen er på. Afkalk brusehoveder jævnligt for at nedsætte fordampningen. 5 af 8
Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg I Danmark er det lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilationsanlæg hvert femte år. Ventilationsanlæg i en svømmehal vil normalt være så store, at de er omfattet af ordningen. Eftersynet resulterer i en rapport til anlæggets ejer/bruger med en række råd og forslag til energibesparelser inklusive størrelsen af og økonomien i energibesparelsen. Formålet med eftersynet er at fremme økonomisk rentable besparelser og øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Det lovpligtige ventilationseftersyn skal udføres af en eftersynsvirksomhed, der er blevet akkrediteret af DANAK til opgaven. Eftersynet omfatter registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand og et måleprogram, der bruges til at vurdere anlæggets energieffektivitet. Læs mere: Spareventilatorer: www.spareventilator.dk. Effektiv drift af ventilationsanlæg: www.goenergi.dk/ventilation/drift. Det obligatoriske energieftersyn: www.ens.dk/da-dk/forbrugogbesparelser/indsatsibygninger/ventilationsanlag/sider/forside.aspx. Find akkrediteret firma: www.vent.dk eller www.seeb.dk. 6 af 8
Vand til bruser og bassin Næsten en tredjedel af energiforbruget går til bassin- og bruser vand. Ud over energi til at opvarme vandet bliver der også brugt meget strøm til pumperne. Derfor er det vigtigt, at vandet til brusere og bassiner ikke bliver varmet op og pumpet rundt, når der ikke er nogen brugere. Overvej derfor, om I kan drosle ned uden for åbningstid. Sørg for at isolere alle installationer, beholdere, vekslere og rør omhyggeligt, så varmen når frem til bruseren. Dette gælder også ventiler og pumper. Energikilden til opvarmning af de store mængder vand til brusere og bassin skal forurene mindst muligt og være effektiv. Solvarmeanlæg kan dække en stor del af varmtvandsbehovet. Fra 2011 skal der etableres solvarmeanlæg ved nybyggeri eller renovering af svømmehaller med et varmtvandsforbrug over 2.000 liter pr. døgn. For at pumperne kan fungere optimalt, skal alle anlægsdele være renset og skyllet. Pumperne skal justeres korrekt og efterses for korrosion mv. Tjek installationer til det varme vand: Sørg for, at installationer, især ventiler og pumper, er isolerede. Sørg for, at der er sparebrusere med tænd-sluk-knapper. Sørg for, at vandtemperaturen er højst 55 C, og undersøg muligheden for at nedjustere varmtvandstemperaturen uden for åbningstiderne. Stop ladepumpen, når svømmehallen har lukket. Varmeventilen skal tvangslukke, ellers har føleren ikke noget flow. Undersøg, om cirkulationspumpen også kan stoppes uden for åbningstid herunder, om I har eller kan sørge for, at systemet er sundhedsmæssigt forsvarligt. Rens varmeveksleren efter anvisning. Ellers bruger pumperne for meget energi. Se efter, om pumpehjul og pumpehus er korroderet, og udskift eventuelt til et optimeret og keramisk belagt (dvs. med coating) pumpehjul. Coating er en belægning, der giver bedre flow i pumpen og forbedrer virkningsgraden med op til 19 %. Over 15 år er besparelsen på en pumpe med coating ca. 185.000 kroner. Står I ikke lige over for at købe en ny pumpe, kan I få coating på pumpehjulet i den eksisterende pumpe. Sørg for, at udskiftning og rensning af bassinvand sker efter aktuelle behov og ud fra hygiejnekrav. 7 af 8
Belysning Belysningen fylder relativt lidt i svømmehallers energiforbrug. Alligevel er det værd at se på, fordi I kan hente nogle hurtige energibesparelser ved at få moderne lyskilder. Lyset i bassinhaller må ikke blænde eller skabe reflekser i vandspejlet. Traditionelt bruger man derfor indirekte belysning. Ældre lyskilder kan være ineffektive og kan med fordel erstattes af mere moderne armaturer med blændfri direkte belysning. Det giver også mulighed for effektiv lysstyring, der eksempelvis indretter sig efter behov og dagslysindfald. Nogle svømmehaller har belysning, der er beregnet på tvoptagelser. Eftersom tv-optagelser er undtagelsen snarere end reglen, kan det betale sig at have belysning, der kan indstilles til behovet, hvad enten det er god almen belysning eller belysning, der kan møde de højere krav ved stævner, konkurrencer og eventuelle tv-optagelser. Standardværdier for belysning er angivet i DS/EN 12193. Behovs- og dagslysstyring af lyset i omklædnings- og bruserum kan også give store besparelser, og her er kravene til belysning ikke nær så høje som i selve hallen. Tjek belysningen: Undersøg, om belysningen passer til forholdene og til behovet. Erstat ineffektive indirekte projektører med blændfri direkte belysning i hallen. Erstat ineffektive belysningssystemer med mere effektive i éntré, omklædning, gange, mv. Indfør regulering af belysning med bevægelsesmeldere, tidsstyring og dagslysfølere efter personophold og efter dagslystilskud. Bemærk: Wellness giver stort energiforbrug Energiforbruget i svømmehaller er ikke blevet mindre af, at mange kommuner og svømmehaller i løbet af de sidste årtier har valgt at indføre faciliteter til wellness, såsom spabade, massagedyser og varmtvandsbassiner. Alt i alt har det medført en stor stigning i energiforbruget. Faciliteterne giver meget stor fordampning, fordi der er meget bevægelse i vandet. Det giver et markant større behov for ventilation. De oplevelsesbetonede indretninger i svømmehaller giver altså et stort afledt energiforbrug. Overvejer I at få oplevelsesanlæg, skal I tage det øgede energiforbrug med i beregning. Bed tilbudsgiver om et overslag på den årlige energiomkostning til drift af facilitet og/eller tilbygning. Læs mere www.goenergi.dk/erhverv/produkter/belysning/belysningssystemer. 8 af 8