Livsnyderrejse til Rom den 22. - 26. september 2015... Tirsdag:



Relaterede dokumenter
Livsnyderrejse til Rom den september Mandag:

Livsnyderrejse til Rom den maj Fredag:

Livsnyderrejse til Rom den 27. april 1. maj Mandag:

Livsnyderrejse til Rom d april 2010

Livsnyderrejse til Rom den maj 2015

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

Livsnyderrejse til Sorrento d juni Mandag:

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Sommer tur til Budapest

Sommer tur til Budapest

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

RISTORANTE SALVATORE

Wien - Julerejse. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Fly): Pris fra:

Tag med til Warszawa i efterårsferien Busrejse i perioden oktober 2014

Schweiz - fra sin smukkeste side

TAG MED PÅ TILSKUERREJSE TIL VM i PARIS AUGUST 2010

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

BRUNCH BUFFET. Pris per person kr. 120,- minimum 16 personer Børn under 11 år, kr. 65. Tilvalg til brunch buffet:

Sjælsro. Den 29/8-5/ Den 29. August 5. September

Bornholm - Østersøens perle

Nytårstogt på de hollandske kanaler

Tenerife Health & Training Camp

Den 14. januar Spis Italiensk. m/brian Matzen

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Tag med Six Foot Stompers til 43. Dixielandfestival i Dresden. Torsdag 16. maj mandag 20. maj 2013.

Ilulissat og Ilimanaq

REJSEKATALOG 2014/2015. Handelsskolen

Rhinen - Rüdesheim. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Antipasti Forretter. Le minestre Supper. Pane Brød Le Insalate Salater. 1. Antipasto Italiano Mix af forskellige italienske forretter...

Transkript:

Livsnyderrejse til Rom den 22. - 26. september 2015.... Tirsdag: Flyafgang fra Danmark: Vi flyver direkte til Rom. Der er planmæssig afgang kl. 10,20 fra København. Deltagere med tilslutning fra f.eks. Ålborg og Århus får direkte besked om afrejsetidspunkt fra Samson*Travel. Husk at mødetid i lufthavnen er mindst en time før afgang. Ankomst til Rom: Forventet ankomst til Roms lufthavn kl. 12,55 Efter at have fået bagagen udleveret beder vi om at man straks går gennem sikkerhedskontrollen og ud i ankomsthallen. Her mødes vi med Helge Kamp, der skal være guide på turen. Bustransport fra lufthavnen til hotel: Under busturen vil Helge Kamp fortælle løst og fast om Rom og orientere nærmere om programmet for de kommende dage. Det trykte program udleveres under busturen. Aftenprogram: Efter at have pakket ud, slappet lidt af efter rejsen og måske besøgt en af områdets små cafeer, mødes vi med Helge Kamp foran hotellet kl. 18,00 for at tage ud på en lille slentretur til Ristorante Alfredo alle Scrofa. Ristorante Alfredo alle Scrofa kan føre sin historie helt tilbage til 1907 og drives i dag af Mario Mozzetti, der havde en bedstefar, der var overtjener her i 1914, da den legendariske Alfredo opfandt sin berømte pastaret. Siden er Fettuccine Alfredo blevet et stykke af Roms historie. Marios bedstefar købte restauranten i 1943 og i dag fører Mario de stolte traditioner videre. Efter middagen går vi gennem det smukt oplyste Rom over Piazza Navona og Piazza Campo dei Fiori inden vi når tilbage til hotellet. Og mon ikke nogen falder for et besøg på en af cafeerne på vejen! Men husk, der venter store oplevelser næste dag og en tur der kræver energi.

Onsdag: Slentretur i Rom, frokost på Ristorante L Orso 80 og besøg i Peterskirken. Vi mødes med Helge Kamp foran hotellet kl. 9,30 for at begive os på en unik slentretur gennem Rom. På turen kommer vi forbi Piazza Campo dei Fiori, Piazza Navona, Pantheon og rigtigt mange af de store seværdigheder, som Roms centrum byder på. Der er naturligvis indlagt cafebesøg og pause i slentreturen vi er jo på livsnyderrejse. Turen giver et særdeles godt kendskab til Rom, der gør det muligt senere at kunne gå på oplevelse på egen hånd. Under turen gør vi holdt ved Ristorante L Orso 80, hvor vi skal stifte bekendtskab med stedets kendte, ja nærmest berømte antipastimenu bestående af ikke mindre end 12 15 små forretter. Ristorante L Orso 80 ligger i de små gader i kvarteret ved Piazza Navona og har gennem mange år været drevet af en dygtig og festlig familie fra Abruzzien, der har samlet sig et større, særlig romersk, stamklientel. Efter frokost fortsætter vi slentreturen, der afsluttes med et besøg af en af Roms absolut største seværdigheder: Peterskirken.

Torsdag: Udflugt til Pompeji eller Rom på egen hånd. Vi mødes ved bussen kl. 8,00 for at begive os ud på Via del Sole mod Napoli for at besøge Pompeji. Ved indgangen til Pompeji mødes vi med en autoriseret lokalguide, der vil vise os rund på området. På busturen frem og tilbage vil der naturligvis blive holdt pauser til en eller to forfriskninger. Middag på Ristorante Terra di Siena. Vi mødes ved hotellet kl. 19,00 for at begive os til et brag af en middag på Ristorante Terra di Siena. Terra di Siena betyder direkte oversat Sienas land. Og med dette navn indikeres det, at vi her skal opleve det store Toskanske køkken. Ristorante Terra di Siena drives da også af en charmerende og meget kvalitetsbevidst toskansk familie. Det er således et særdeles godt og velrenommeret køkken og atmosfære i flotte omgivelser, der skal danne rammen om aftenens flotte middag i Rom. Bella notte di Roma. Efter besøget på Ristorante Terra di Siena kalder den varme romerske aften. At slentre gennem det smukt oplyste Rom om aftenen er en meget betagende oplevelse og en god afslutning på en god middag. Og hvem ved, måske får nogen også lyst til at hænge lidt ud på Piazza Navona, inden turen går tilbage til hotellet. Ikke alle kommer tidligt i seng denne aften i Rom!

Fredag: Tur til Colosseum og Forum Romanum. Vi mødes med Helge Kamp foran hotellet kl. 9,00 for at begive og på tur til Colosseum og Forum Romanum. Turen slutter på Campedoglio ca. kl. 13,00 For at undgå den time-lange kø ved Colosseum har Helge Kamp tidligere været forbi og bestilt en gruppebillet så vi kan gå direkte ind. Slentretur og middag på Ristorante Alle Fratte di Trastevere. Vi mødes ved hotellet kl. 18,00 for at begive os ud på en lille vidunderlig slentretur, der fører os gennem den jødiske ghetto, over Tiberøen til Trastevere, der af mange betegnes som den mest ærkeromerske del af byen. Madhulen i Trastevere. En livsnyderrejse skal naturligvis afsluttes med maner, så derfor gøres der på turen gennem Trastevere holdt ved et af Helge Kamps absolut største favorit-spisesteder i Rom, Ristorante Alle Fratte di Trastevere. Lørdag: Afrejse fra Rom. Vi mødes ved bussen kl. 13,00 for at tage til lufthavnen. Da flyet afgår kl. 15,30 og da der kan være voldsom trafik på dette tidspunkt af dagen, er det vigtigt at alle møder op til tiden. Forventet ankomst til Kastrup kl. 18,00 Denne rejse er arrangeret af Helge Kamp i samarbejde med: 004540144617

Spisesteder på Livsnyderrejsen. Ristorante Alfredo alle Scrofa Antipasto Alfredo Appetitvækkere med grillede grøntsager og lokale charcuterivarer Le originali fettuccine Alfredo (uno per due) Den sagnomspundne pastaret, som er en ren legende i Rom Straccetti di manzo con rucola e pachino Oksekød i strimler med rucola og små tomater Bevande della casa (½ vino rosso/bianco + aqua) Til middagen serveres rød eller hvidvin efter valg og mineralvand (Pris pr. person 59,- euro) Ristorante L Orso 80 Antipasti della casa Husets berømte symfoni med mere end 12 15 forskellige forretter Bevande della casa Til middagen serveres rød eller hvidvin efter valg og mineralvand (Pris pr. person 48,- euro) Ristorante Terra di Siena Crostini di fegato funghi e lardo di Cinta Senese Små sprøde brød med leverpatè, svampe og fantastisk toskansk bacon Pappardelle al cinghiale Bredbåndet med lækker vildsvine-salsa Panna cotta con caramello o con le visciole Vanilje/fløde-dessert med karamel eller kirsebærsalsa Caffè Italiensk kaffe Vino rosso e bianco della cantina Carlo Gentili Rødvin og hvidvin fra vinproducent Carlo Gentili (Pris pr. person 59,- euro) Ristorante Alle Fratte di Trastevere Spaghetti Bolognese (uno per due) Lille pastaret med kødsovs (den ægte) Saltimbocca alla Romana con patate al forno Kalveschnitzel med skinke og salvie med ovnbagte kartofler Tiramisu Typisk italiensk kaffedessert Caffé / Cappuccino Kaffe efter eget valg Bevande della casa Til middagen serveres rød eller hvidvin efter valg og mineralvand (Pris pr. person 68,- euro)

Seværdigheder på rejsen med entre: Colosseum og Forum Romanum For at undgå den lange kø bestiller vi en gruppebillet. Entre med gruppebillet til begge seværdigheder udgør 15 euro Bustur til Pompeji Udflugten til Pompeji inkl. entre til området og autoriseret lokalguide koster 75 euro. Med kendskab til den romerske levevis må vi naturligvis tage forbehold for små ændringer i programmet.