Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet?
Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber
Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik Betydningen for Danmark
Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21
Hvad er på spil? Bindende nationale reduktionsmål for 2030 Klimafinansiering Teknologioverførsel Knald eller fald for 2-graders målsætningen?
Intended Nationally Determined Contributions
Øvelse 1: Fordelignsprincipper Internationale trends og COP21
Øvelse 1: Fordelingsprincipper Princip Fortolkning Eksempel Egalitarisk Ethvert menneske har ret til et bestemt niveau af materiel velstand Reduktionstilladelser fordeles efter befolkning Suverænitet Alle stater har lige rettigheder relative positioner skal bevares Alle stater reducerer med lige stor andel af udledning Horisontal Vertikal Forurener betaler Stater med lige vilkår har lige forpligtelser De bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Reduktionsbyrden skal fordeles i overensstemmelse med (historisk) udledning Alle stater reducerer for lige stor andel af BNP Reduktionsbyrder korrelerer med BNP Reduktionsbyrder korrelerer med (historisk) udledning Burden Sharing in the Context of Global Climate Change, DMU, 2002
Øvelse 1: Fordelingsprincipper 1. Hvert bord vælger en præsident 2. Hver præsident trækker en interesse USA, Kina, EU, Danmark, AOSIS (Alliance of Small Island States), LDC (Least Developed Countries), Saudi-Arabien, Indien 3. Bordene enes om et fordelingsprincip, der synes er fair. 4. Hver præsident får 30 sekunder til at præsentere sit forslag. Tænk over: Byrdefordeling Finansiering Røde linjer Særlige nationale forhold, der skal tages i betragtning
Når vi et resultat i Paris? Ja, fordi Der er skabt et kraftigt politisk momentum forud for COP21 USA og Kina har meldt sig på banen med ambitiøse reduktionsmål 2014 var første år med global vækst trods lavere CO2- udledning. Indvarsler ny æra med afkobling af vækst og udledninger Nej, fordi Der er stadig et enormt arbejde med mange uafklarede spørgsmål Mange stater har meldt reduktionsforpligtelser ind sent og mange slet ikke FN-processer kan ikke forceres
EU s energiog klimapolitik
De tre centrale mål for EUs energipolitik Security of supply Sustainability Competitiveness
EU-sager på dagsordenen 2015 (uddrag) Økonomi VE-pakke CO2-krav til biler MSR og ETS- Reform Handlingsplan for detailmarkedet 2030 Governance Indre Energimarked Varme og bygninger Kapacitetsmarkeder ECO-design and energy labeling Retningslinjer om udvinding af skifergas Infrastruktur og PCI-liste Infrastrukturdeling for bredbånd Grønne jobs Offshore-initiativ Revision af EEdirektiv Status indre energimarked Indflydelse
EU-sager på dagsordenen 2015 (uddrag) Økonomi VE-pakke MSR og ETS- Reform Indre Energimarked Handlingsplan for detailmarkedet Varme og bygninger CO2-krav til biler 2030 Governance Kapacitetsmarkeder EU 2030, non ETS ECO-design and energy labeling Retningslinjer om udvinding af skifergas Infrastruktur og PCI-liste Infrastrukturdeling for bredbånd Grønne jobs Offshore-initiativ Revision af EEdirektiv Status indre energimarked Indflydelse
2030 mål og Energiunionen
EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia. kr. Ca. 1/3 af EU s Olie, Kul og Gasimport er fra Rusland EU har grænsebomme for energi - infrastruktur tænkes i national kontekst VE- og klimamål skaber behov for sammentænkning af energinet og -politik
Kommissionen, februar 2015: Præsenterer meddelelse om Energiunionen Fokus på fem dimensioner: 1. Energisikkerhed, solidaritet og tillid 2. Et fuldt integreret indre energimarked 3. Energieffektivitet, der begrænser efterspørgslen 4. Dekarbonisering af økonomien 5. Forskning, innovation og konkurrenceevne Liste med 43 konkrete initiativer 2015-2017 (18/19)
Emissions Trading Scheme
The ETS today (I) EUA s are auctioned on the EEX and ICE (UK) EUA s are traded and cancelled by Power Generation and heavy industry Aviation sector can buy and cancel ordinary EUA s: or handed directly to the industry: Aviation allowances can only be cancelled by avition sector dato 2 3 Forfatter, Titel
Hvilken vej vinder?
International kvotehandel Green Energy For All, Jesper Tornbjerg, 2015
Betydningen for Danmark
Prisen på den grønne omstilling Danmarks energisystem Høj andel VE Lav elpris Stor udenlandskapacitet (fysisk) Energieffektiv produktion Nettoeksportør af energi Eksport af (grøn) Energiteknologi EU s energisystem Lavere andel VE Højere elpris Begrænset udenlandskapacitet Mindre energieffektiv produktion Nettoimportør af energi Ambitiøse klimamål
Vind vokser hurtigere end det fleksible forbrug Kilde: Energinet.dk Analyseforudsætninger 2014-2035 700 MW elkabel til England 30
Øvelse 2
CO2-kvotemarkedet bør være den eneste mekanisme for klimapolitikken Uenig Enig
De rigeste stater i verden bør erkende deres ansvar for historiske GHGudledninger Uenig Enig
Jeg tror, at COP21 i Paris vil føre til en bindende aftale mellem verdens stater for CO2-reduktioner Uenig Enig
Danmark kan vinde på et indre energimarked, hvor energien kan flyde frit Uenig Enig
Danmark betaler for høj en pris for vores ambitioner om at være en grøn ledernation Uenig Enig
Spørgsmål?