Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK



Relaterede dokumenter
Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S.

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 1.0"

Værktøj til analyse af hybride forsyningsanlæg til større bygninger (Hybrid 1,0)

5 Køling og varme styret efter varme - med varme- og kølelager. Udeluft -12 til 30 C. Frikøling. Eldrevet maskine (kølekompressor) Eldrevet køling

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger (fjernkøl 1.0)

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

PROJEKTFORSLAG FJERNKØLING TIL CARLBERG BYEN

Grontmij Grundvandskøling

KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

ELFORSK PSO-F&U 2007

Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 NOVEMBER 2017 SOLCELLER KOMBINERET MED BATTERIER

DTU CAMPUS Service RAMBØLL. DTU Varmepumpe rev

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding , 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen

HTF Rockwool, Køling og overskudsvarme RAMBØLL. KProjekt

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Sydhavnen, postnummer 2450 samt dele af 1561

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100

ELFORSK PSO-F&U 2007

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

Cronborg ApS Offenbachsvej Holstebro Denmark Tel For BD CVR nr. : Att:

TF, Køling og overskudsvarme RAMBØLL. KProjekt

PROJEKTFORSLAG SAMPRODUKTION AF KØLING OG VARME VED ROCKWOOL CAMPUS

VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

FlexCities 2. Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar 2017 Per Alex Sørensen 1

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Drejebog til store varmepumper

ELFORSK PSO-F&U 2007

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

BEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding

Svend Erik Mikkelsen, COWI

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Hvad har vi lært? del 2:

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

Varmepumper og elkedler

KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLEPOTENTIALET PÅ TVÆRS AF BRANCHER HØJE TAASTRUP ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

KØLEPLAN DANMARK 2016 FJERNKØLING I SYMBIOSE MED FJERNVARME PRÆSENTATION ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Sagsnr Bilag 1 til udvalgsindstilling: FJERNKØLING VED KONGENS NYTORV

Godkendelse af etablering af fjernkøling til Nyt Universitetshospital Aalborg

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

Erfaring med varmepumper i fjernvarmen Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Det komplicerede afgiftssystem, som det ser ud i dag og måske i morgen. Claus Meineche Middelfart 24. Marts 2017

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Outrup Varmeværk. Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg. August 2018

VE til proces Fjernvarme

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

Præsentation af EMD International A/S ved medlemsmøde i

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Sæsonlagring af affaldsvarme

Fra ide til virkelighed

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe

FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD

Bæredygtighed og Facilities Management

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

Det indstilles, at Teknik- og miljøudvalget godkender etablering af ovennævnte ledning

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Rapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

Energirenovering ESCO Region Midtjylland

Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG

Eltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer

Gassen i fremtidens Fjernvarme

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Fjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.

Rasmus Victor Fauerholdt

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

Projektleder Anders Christiansen,

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmekilder til varmepumper

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Transkript:

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1

Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker det, hvad gør man? Eksempel Videreudvikling, HYBRID 1.0 2

Hvad er Screeningsværktøj COWI, Hofor, SDU, Grundfos, Danfoss og Logstor Elforsk støtte Exel baseret simulering med timeværdier og referenceår Beregner i bredden mere end i dybden. Formål at udpege interessante anlæg til nærmere analyse Og at lave parametervariationer på effektiviteter og temperaturer Kræver at brugeren har en vis indsigt og overblik for at kunne fortolke resultaterne Og for ikke at overfortolke dem 3

Formål Udvide markedet for fjernkøling Bygger på FJERNKØL 1.0 som kun regner på køling Regne på systemer, der kombinerer køling med lavtemperatur(fjern)varme, hvor kølecentralen som varmepumpe udnytter varmen i vinterperioden. Desuden beregne den økonomiske gevinst ved at integrere et køle eller varmelager, så man enten kan reducere systemets installerede effekt eller udnytte døgnets varierende el- og varmepriser til at optimere systemets driftsøkonomi. 4

5

5 Køling og varme styret efter varme - med varme- og kølelager Hav/sø 4 til18 C Grundvand ca. 10 C Udeluft -12 til 30 C Frikøling Kølelager Kølebehov 6 Funktion: Maskiner (der kan levere tilstrækkelig høj temp) styres efter varmebehov. Kølebehov der ikke er dækket af frikøling dækkes af med køling bundet til varmeproduktionen med et kølelager. COP genberegnes. Figuren viser energistrømme Varme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp. Køling EL Køling bundet til varmeproduktion El Varme Varme-drevet maskine, adsorption ADS Varme-drevet maskine, absorption ABS Mellemtmp. varme Eldrevet køling Varmedrevet køling Lavtmp. varme Varmedrevet køling Varmelager Lav tmp. lager Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Varmebehov mellem tmp. Varmebehov lav tmp. Eldrevet maskine (kølekompressor) Kølekunder og varmekunder

Hvad er output dimensionering af hovedkomponenter, beregning af investeringer, beregning af de årlige omkostninger til energiudgifter, forrentning mv., beregning af salgspriser på varme og el (kr./kwh) samt miljøbelastning i form af CO2. 7

8

9

Der kan regnes på følgende anlægstyper Anlæg med kun køling uden kølelager. Anlæg med kun køling med kølelager. Anlæg med køling og varme styret efter køling - med køle- og varmelagre. Anlæg med varme og køling styret efter varme - med køle- og varmelagre. Anlæg med køling og varme med optimeret styring - med køle- og varmelagre. 10

Komponenter Eldrevet køle/varme maskine (COP beregnes) Varmedrevet køle/varme maskine (COP indsættes) Gasdrevet køle/varme maskine (COP indsættes) Kilder Luft på grundlag af referenceår (timeværdier) Grundvand med konstant temperatur Sø/havvand med månedsværdier for temperatur 11

Styring Vælge mellem dimensionering efter varmebehov eller kølebehov Nødvendig effekt beregnes ud fra timeværdier for forbrug og indsatte antal timer hvor forbruget ikke dækkes I system med optimeret styring vælges det der giver de største maskiner Vælge mellem styring efter kølebehov og styring efter varmebehov Typisk det samme som der dimensioneres efter Vælge mellem at bruge lager til at spare kapacitet eller spare penge på energi Hvis penge så fyldes lageret når energien er billigere end gennemsnitspris Hvis kapacitet gøres maskiner mindre indtil behovet ikke mere dækkes. Prøve sig frem. 12

Forbrug Forbrug af varme ved lav temperatur, ved mellemtemperatur og køling. Indsættes som Årsværdier som fordeles på timer af programmet (graddage og køleprofiler) Månedsværdier som fordeles på timer af programmet (graddage og køleprofiler) Timeværdier beregnet andet sted og som indsættes direkte Temperaturer på forsyning 13

Investeringer Investering Indsættes som enhedspriser eller samlet erfaringspris pr,. kw Pris på fjernkølerør som afstand gange m pris Pris på havvandskøler som pris pr. kw plus pris pr. m Pris på lagre pr. m³ Bygningsarbejde Uforudset som en pct. del 14

Energipriser Priser Elpris, kr. pr. MWh Køb af varme, kr. pr. MWh Salg af lavtemperaturvarme, (bruges hvis kølepris beregnes), kr. pr. MWh Salg af mellemtemp. varme (bruges hvis kølepris beregnes), kr. pr. MWh Salg af køling (bruges hvis varmepris beregnes), kr. pr. MWh Variation på priser Faktorer på timeværdier på døgn og måned på salg og køb af el og varme 15

Finansiering Amortifiseringsperiode (tilbagebetaling af lån), år Kalkulationsrente Drift, vedligehold, reinvestering for kølecentral Drift, vedligehold, reinvestering for andre anlæg Administrationsomkostninger, pct. af omsætningen Afgifter indsættes 16

Miljø Beregning af CO₂ udledning på grundlag af Definition af evt. kraftvarmeværk mellem ren kedel og ren kraftvarme Valg af brændsler El fast kg pr. kwh. 17

Demonstration 18

Hvor Brochure på www.elforsk.dk Omtale på www.cowi.dk og www.elforsk.dk Program og brugermanual ved henvendelse til Svend Erik Mikkelsen sem@cowi.dk 19

HYBRID 1.0 Til bygninger, ikke noget fjernkølenet Samme matematik næsten Ny brugerflade Lettere at lave parametervariationer Flere kilder Flere systemer Ikke valg mellem dimensionering af maskiner efter køling og varme Ingen valg af styring efter varme og køling 20

Tak for opmærksomheden 21

2 Kun køling uden kølelager Hav/sø 4 til18 C Grundvand ca. 10 C Udeluft -12 til 30 C Frikøling Kondenseringsvarme (til vand eller luft) Kølebehov 22 Funktion: Kølebehov dækkes først med frikøling med valgt medie. Resten forsynes med maskinkøling med varme til valgt medie. Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme lav temp. Køling EL El Varme Varme Varme-drevet maskine, adsorption ADS Varme-drevet maskine, absorption ABS Eldrevet køling Varmedrevet køling Varmedrevet køling Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Eldrevet maskine (kølekompressor) Kølekunder og varmekunder

3 Kun køling med kølelager Hav/sø 4 til18 C Grundvand ca. 10 C Udeluft -12 til 30 C Frikøling Kondenseringsvarme (til vand eller luft) Kølelager Kølebehov 23 Funktion: Som 2, men med kølelager. Lageret fyldes efter et af to principper: p) Lageret fyldes når energien er billig k) Lageret fyldes når det er muligt (vil spare maskinkapacitet) Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme lav temp. Køling EL El Varme Varme Varme-drevet maskine, adsorption ADS Varme-drevet maskine, absorption ABS Eldrevet køling Varmedrevet køling Varmedrevet køling Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Eldrevet maskine (kølekompressor) Kølekunder og varmekunder

4 Køling og varme styret efter køling - med varmelager Hav/sø 4 til18 C Grundvand ca. 10 C Udeluft -12 til 30 C Frikøling Kondenseringsvarme (til vand eller luft) Kølebehov 24 Funktion: Maskiner styres efter kølebehov hvorfra er trukket frikøling. Kondenseringsvarme bruges til varme hvis muligt og kondenseringstemp. hæves. Hvis ikke muligt bortkøles varmen i valgt medie. Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp. Køling EL Varme-drevet maskine, adsorption ADS Varme-drevet maskine, absorption ABS Varme bundet til køleproduktion som kan aftages Varme der ikke kan aftages og derfor bortkøles El Varme Varme Mellemtmp. varme Eldrevet køling Varmedrevet køling Lavtmp. varme Varmedrevet køling Mellem temp, lager Lav tmp. lager Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Varmebehov mellem tmp. Varmebehov lav tmp. Eldrevet maskine (kølekompressor) Kølekunder og varmekunder

5 Køling og varme styret efter varme - med varme- og kølelager Hav/sø 4 til18 C Grundvand ca. 10 C Udeluft -12 til 30 C Frikøling Kølelager Kølebehov 25 Funktion: Maskiner (der kan levere tilstrækkelig høj temp) styres efter varmebehov. Kølebehov der ikke er dækket af frikøling dækkes af med køling bundet til varmeproduktionen med et kølelager. COP genberegnes. Figuren viser energistrømme Varme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp. Køling EL Køling bundet til varmeproduktion El Varme Varme-drevet maskine, adsorption ADS Varme-drevet maskine, absorption ABS Mellemtmp. varme Eldrevet køling Varmedrevet køling Lavtmp. varme Varmedrevet køling Varmelager Lav tmp. lager Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Varmebehov mellem tmp. Varmebehov lav tmp. Eldrevet maskine (kølekompressor) Kølekunder og varmekunder