Miljøredegørelse For. Syd Energi



Relaterede dokumenter
100 % vedvarende energi til bygninger

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Erfaringer fra el-sektoren. Implementering og perspektiver

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Allerød Genbrugsplads

Odense Kommune CO 2 regnskab

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Kommunens grønne regnskab 2012

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Supplerende indikatorer

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Miljøredegørelse 2010

Stillingsprofil Teknisk direktør Januar

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

MILJØ REDEGØRELSE

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Beregning af energibesparelser

Varmepumpefabrikantforeningen

Klima- og miljøregnskab 2015

INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING...

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

MILJØREDEGØRELSE 2009

Miljøredegørelse 2013

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Beretning Produktion

RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

Københavns Miljøregnskab

CSR-politik for Energi Fyn

Samfundsansvar December 2015

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Københavns Miljøregnskab

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Screening af energiforbruget

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA //

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Årlig statusrapport 2015

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Varmerør isoleres 2.4 MWh Fjernvarme 960 kr kr. 1.

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Klimakommune Brønderslev

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

CO 2 opgørelse Tårnby Kommune

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog boliger

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Fremtidens bilteknologier

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 24. maj 2011, kl , på Hotel Dalgas, Brande.

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: Mail:

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Maj Danske personbilers energiforbrug

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Transkript:

Miljøredegørelse For Syd Energi 2012 1

Indledende oplysninger Virksomhedens navn og adresse Syd Energi Net A/S og Syd Energi Service A/S, Ravnevej 12, 6705 Esbjerg Ø Telefon og fax 70115000 og 70115001 E-mail se@se.dk Web adresse www.se.dk CVR-nr 25154150 og 20705833 P-nr 1015905375, 1004351443, 1015905286, 1015905278, 1007364675 og 1003057045, 1003030788, 1003057070, 1003030764, 1007740162, 1013873069, 1004460231, 1003323474, 1013701381 Moderselskab Syd Energi Amba Branchebetegnelse og kode Distribution af elektricitet og anlæg af ledningsnet Hovedaktivitet Drift, vedligehold og udbygning af el-forsyningsnettet, vedligehold af gadebelysning, etablering af bredbåndsnet. Væsentlige biaktiviteter Anlæg af ledningsnet og kommunikation Tilsynsmyndighed Norgesvej 49a, 6100 Haderslev - Haderslev Kommune Lundsbjerg Industrivej 21, 6200 Aabenraa- Aabenraa Kommune Holmvej 1, 6270 Tønder - Tønder Kommune Elholm 1, 6400 Sønderborg - Sønderborg Kommune Præstegårdsvej 9, 6534 Agerskov - Tønder Kommune Ravnevej 12, 6705 Esbjerg Ø - Esbjerg Kommune Energivej 25, 6780 Skærbæk - Tønder kommune Energivej 9, 6870 Ølgod - Varde Kommune Stilbjergvej 3, 7190 Billund - Billund Kommune Antal ansatte 731 Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Direktør: Niels Duedahl Miljøansvarlig: Jens Ammitzbo Sidste miljøredegørelse 2008 2

Ledelsens beretning SE er et af landets største energiselskaber og udbydere af lynhurtigt fibernet. Da SE er et forbrugerejet andelsselskab, er alle der bor i vores forsyningsområde, og har en el-måler fra os, andelshavere. At hovedparten af vores kunder er vores medejere, er et omdrejningspunkt for hele vores tankegang. I stedet for blot at tænke på overskud og profit, kan vi koncentrere os om at skabe en sund forretning til gavn for vores kunder, andelshavere og det samfund vi er en del af. SE s historiske kerneforretning er vores elforsyningsvirksomhed, der agerer i henhold til bevilling efter elforsyningsloven. I de senere år har SE dog udvidet aktiviteterne og med en ny forretningsplan fra foråret 2011, vil SE udfolde sine aktiviteter gennem fem forretningsenheder. Således vil SE Elnet fortsat være en den største forretningsenhed, der skal levere ca. 50 % af driftsoverskuddet, mod nuværende 82 %. Dermed skal de øvrige forretningsområder fremover udgøre en større del af SE s samlede forretning, hvilket vil sikre en større robusthed og balance i SE koncernen. De øvrige forretningsenheder er SE Kommunikation, som udruller, driver og sælger fiberbredbånd og indhold hertil SE Grøn Energiproduktion, der i sin forretning først og fremmest fokuserer på investering i vedvarende energiproduktion så som vindmøller SE Big Blue, som er SE s rådgivende ingeniørvirksomhed, der optimere og effektiviserer større virksomheder og offentlige organisationers energiforbrug og reducerer deres klimabelastning SE Energisalg, der sælger energi og bæredygtige energiprodukter til både erhverv og privat. Koncernen er bygget op omkring Syd Energi Holding, som hovedsagelig foretager investeringer i virksomheder indenfor elforsyning, samt aktiviteter der hensigtsmæssigt kan udøves i tilknytning hertil, hvilket SE s fem nuværende forretningsområder afspejler. Som forvalter for to kritiske infrastrukturer, i form af elnettet og fiberbredbåndsnettet, har SE et stort samfundsmæssigt ansvar, og det er derfor vigtigt for SE at agere med udgangspunkt i koncernens værdier; nærhed, mod, bæredygtighed og ikke mindst åbenhed, og det gælder naturligvis også i forhold til arbejdet på miljøområdet. Derfor tager SE aktiv del i arbejdet indenfor Miljønetværk Syd samt i udarbejdelsen af denne miljøredegørelse. Foruden denne specifikke miljøredegørelse, har SE i begyndelsen af 2012 vedtaget en CSR vision og strategi, hvilket i april materialiseres i SE s første egentlige CSR Rapport. Skulle der derfor være ønske om at læse nærmere omkring SE s visioner, politikker, initiativer og resultater indenfor miljø, klima- og samfundsansvar, henvises der til denne rapport. SE koncernen blev dannet i 2006 ved en fusion af Sydvest Energi og ESS, og går i juridisk forstand under navnet Syd Energi a.m.b.a. Sydvest Energi har tidligere udarbejdet to miljøredegørelser og senest har SE i 2008 udarbejdet en miljøredegørelse, som danner fundamentet for denne miljøredegørelse. Denne redegørelse fokuserede på Syd Energi Partner A/S og Syd Energi Net A/S, da hovedparten af de miljøbelastende aktiviteter var at finde i disse to selskaber. Syd Energi Partner eksisterer ikke i dag, men er en integreret del af SE s driftsselskab Syd Energi Service A/S. Denne redegørelse vil have til formål at afdække for SE s samlede mål og resultater, herunder naturligvis den udvikling der er sket siden den sidste rapport blev udarbejdet. 3

I dag belaster SE miljøet indenfor 3 hovedområder, nemlig energiforbrug, transport og affald. Kortlægningen har derfor taget udgangspunkt i disse områder. Beskrivelse af virksomheden SE koncernen blev dannet i 2006 ved en fusion mellem Sydvest Energi og ESS. SE koncernen beskæftiger ca. 731 medarbejdere. Koncernen består af 3 divisioner; Energi & Klima, Kommunikation og Koncernressourcer. Divisionen Energi & Klima udgøres af 4 forretningsenheder; SE Elnet, SE Energisalg, SE Big Blue og SE Grøn Energiproduktion. Divisionen Kommunikation driver forretningsenheden SE Kommunikation, hvori alle aktiviteter vedrørende fiberbredbånd er tilknyttet. Divisionen Koncernressourcer driver de forretningsunderstøttende aktiviteter, som økonomi, afregning, IT, HR, Koncern kommunikation m.fl. Kunden i centrum I 2008 påbegyndte SE en omfattende kulturrejse, der havde for øje, at vores kunder skulle have de bedste og mest positive oplevelser i deres kontakt med os. Centralt i denne kulturrejse har været SE s fire kerneværdier, der til evig tid skal påminde alle SE s medarbejdere, at det daglige arbejde handler om mere end megawatt, gigabit eller kroner og øre, men det i langt højere grad handler om den daglige attitude internt og i særdeleshed i vores kundekontakt. Visionen for SE s forretning fokuserer derfor på, at vi skaber de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi og klima samt kommunikation, samtidig med at vi er lønsomme. At vi skal sikre en stærk grobund for den fortsatte vækst og udvikling, og ikke mindst videreudvikle det fællesskab vi har med vores andelshavere, ved at tilbyde de bedste forbindelser, en imødekommende og involverende dialog samt ved at understøtte fremtidssikring af det samfund, vi er en del af. At sætte kunden, forretningsudvikling og fremtidssikring af samfundet i centrum handler i særdeleshed også om at leve op til vores forpligtelser som andelsselskab. Hovedparten af vores kunder er vores medejere, hvilket betyder, at vi fremfor kun at tænke på overskud og profit, kan koncentrere os om, at skabe en sund forretning, der er til gavn for vores medejere i hele regionen. Nærhed, åbenhed, mod og bæredygtighed I 2010 fik vi sat ord på vores værdier; nærhed, åbenhed, mod og bæredygtighed. Værdierne afspejler ikke kun den kultur, som lever i og omkring SE, men sætter i høj grad også fokus på vores tætte og respektfyldte forhold til vores kunder, som vi gennem en nærværende kommunikation tager hånd om. SE har fokus på at være nærværende i det daglige arbejde blandt kolleger men også i kontakten med kunden. En åben og aktiv dialog skaber den nødvendige tillid og troværdighed, hvilket er den grundlæggende essens i det fællesskab, vores kunder og hermed ejere indgår i. Samtidig er SE ikke en virksomhed, der tilfredsstilles med at følge strømmen og tale alle efter munden. Vi har modet til at skille os 4

ud og møde det væld af muligheder og udfordringer samfundet byder. Vi tør følge vores overbevisninger og gøre en forskel og samtidig have modet til at svare oprigtigt og indrømme, hvis vi begår en fejl. Når SE i dag vælger at sætte fokus på energieffektive klimaløsninger til de største danske virksomheder og på at udvikle det intelligente energisystem, ved hjælp af vores fintmaskede fiberbredbånd, gør vi det ikke kun fordi, det er gode investeringer, men fordi det er det rigtige at gøre for vores samfund og dermed vores andelshavere. Vi er sikre på, at begge disse områder har en stor og spændende fremtid foran sig, og at de hurtigt bliver en naturlig integreret del af SE s forretning og profil, der bringer bæredygtige løsninger helt ud til vores kunder. For at realisere visionen er det vigtigt at SE s ledelse agerer efter en fælles filosofi, der skal drive kulturrejsen og visionerne fremad. Vi skal have modet til at fejle og indrømme egne fejl. Vi skal have et indgående kendskab til maskinrummet i forretningen, så den enkelte leder har det fornødne kendskab til organisationens mange tandhjul. Vores topledelse går selv forrest med direkte telefonnumre på vores hjemmeside, hvor de stiller sig til rådighed for spørgsmål fra vores kunder og andelshavere. I dag tager de sig i gennemsnit af 10 almindelige kundehenvendelser om ugen store som små. I SE skal lederne tage ansvar for hele koncernen, sige tingene klart og tydeligt og ikke mindst inspirere og motivere andre. Det sker ved at anerkende at al forandring tager udgangspunkt i egen adfærd og ved altid at sætte det stærkeste hold til opgaven, samtidig med at vi har øje for talentudvikling i egne rækker For yderligere information kan der henvises til hjemmesiden www.se.dk. Syd Energi Net A/S Syd Energi Net A/S er et datterselskab i SE koncernen, og er 100 % ejet af Syd Energi Holding A/S. Syd Energi Net A/S distribuerer 3,4 TWh elektricitet pr. år til ca. 256.000 kunder i et 7.000 km2 stort område i den Syd- og Sønderjyske del af Jylland. El-nettet består af 169 stk 60/10 kv-stationer og 10.372 stk. 10-15/04 kv stationer, 1394 km højspændingsnet, 8817 km mellemspændingsnet og 10.233 km lavspændingsnet. Virksomheden beskæftiger sig med: 60 kv-, mellemspændings- og lavspændingsnettets opbygning Dimensionere lednings- og stationsanlæg, herunder evt. ændringer i nettet Opsætning og vedligeholdelse af målere Hjemtagning af måledata Rådgivning af kunder og el-installatører Drift og overvågning af hele forsyningsnettet Fejlretning af driftsforstyrrelser Vedligehold af 60/10-15 kv-stationer 5

Redegørelse for medarbejderinddragelse SE er i gang med en større gennemgang af virksomheden, hvor medarbejderne løbende bliver informeret igennem virksomhedens intranet, om hvad der bliver gjort af miljøtiltag og hvad virksomhedens miljø/csr mål er for fremtiden. På det daglige plan er medarbejderne med til at sorterer affald. På kontoret har hver medarbejder en skraldespand til papir, mens hver afdeling har en fælles til brændbart affald. På udepladsen er der opstillet containere til papir, pap og brændbart som medarbejderne er med til at holde. På lageret holder de styr på det farlige affald (lysstofrør, batterier, maling m.m.) Medarbejderne afleverer affaldet til lageret, som får det sorteret til afhentning. Miljøpolitik På miljøområdet er der for koncernen følgende miljøpolitik: SE vil på miljøområdet være en seriøs samarbejdspartner, således at området kan styrke vores vision om at være kundernes foretrukne energipartner. Dette indebærer, at SE vil: Aktivt begrænse de miljøbelastninger, der måtte opstå ved gennemførelse af vores aktiviteter. Efterleve de krav og regler som myndighederne og lovgivningen stiller. Informere og motivere medarbejderne så de i det daglige bliver en aktiv part i reduktionen af miljøbelastninger. Løbende tage miljømæssige hensyn når der vælges produkt og leverandør ved indkøb. Gennemføre løbende miljøforbedringer, når der er teknologisk og økonomisk mulighed for det. Tilskynde og opfordre leverandører til at inddrage miljøforhold i deres produktion og produkt. Være åben omkring vores miljøarbejde, og offentliggøre det i miljøredegørelsen. Som følge af at SE den 6. januar 2012 vedtog en ny CSR strategi og vision, vil denne miljøpolitik i 2012 blive opdateret, således at der skabes en klar sammenhæng mellem de mål og visioner der opstilles i CSR strategien og de politikker der beskrives i den gældende miljøpolitik. SE s CSR Vision SE vil skabe et mere bæredygtigt samfund, ved at understøtte konverteringen til et grønnere energisystem og ved en aggressiv udrulning af digital infrastruktur. SE vil som et moderne andelsselskab udleve dette gennem forretningsdrevet CSR, hvor legitim og ansvarlig forretningsførelse skal danne grundlag for, at vi kan: Gå forrest som rollemodel ved at styrke vores egen bæredygtighed og digitalisering. 6

Understøtte vores samfundsansvar ved at samarbejde og indgå partnerskaber med relevante aktører. Sætte det stærkeste hold i virksomheden ved at lade de rette kompetencer udfolde sig på rette sted, hvor forskellighed giver rum for nye muligheder og trivsel giver rum for gode oplevelser. Fremtidssikre de samfund som vi er en del af, ved at styrke konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser, udvikle kompetencer og understøtte sammenhængskraft. Vores arbejde med CSR hviler på værdierne nærhed, åbenhed, mod og bæredygtighed. Det betyder, at CSR udfoldes i en imødekommende og involverende dialog med vores interessenter. Miljøkortlægning Krav til leverandører Der er i øjeblikket ikke nogle krav til vores leverandører inden for miljøområdet. I forbindelse med vores CSR strategi er det vores intention at få udarbejdet en Code of Conduct, som skal være med til at udstikke konkrete krav til leverandørerne og deres værdikæder. Vi foretrækker at samarbejde med leverandører, der aktivt producerer og leverer produkter samt ydelser på en forsvarlig og etisk måde med fokus på miljø og arbejdsmæssige forhold. Energi Elektricitet bruges i de enkelte afdelinger til belysning, værkstedsmaskiner, kontormaskiner m.m. Derudover bruges der el til opvarmning i følgende afdelinger: Billund, Sig, Skærbæk, Tønder og Ølgod. Samlet el-forbrug i MWh 2008 2009 2010 2011 2.123 1.848 2.076 2.219 7

Elforbrug fordelt på de enkelte afdelinger 1.200 Elforbrug 1.000 800 MWh 600 400 200 2008 2009 2010 2011 - Elforbruget er samlet set steget med 4%, som det ses af ovenstående figur er hovedparten af denne stigning sket i Sønderborg. Set i lyset af at den samlede medarbejderstab er steget med 22% er el-forbruget faldet med 14% pr. medarbejder, hvilket er flot. Den væsentlige stigning i Sønderborg hænger sammen med, at der er blevet flyttet servere fra Agerskov til Sønderborg. I den kommende handlingsplan kan der ses hvilke tiltag, der vil blive gjort for at reducere forbruget. Varmeforbrug Ud af de nuværende 9 lokalafdelinger bliver de 5 af dem opvarmet med anden varme end el. Esbjerg og Sønderborg er hele tiden blevet opvarmet med fjernvarme, mens Aabenraa er blevet koblet på fjernvarmen i september 2011, inden da er Aabenraa afdelingen blevet opvarmet af olie. Agerskov og Haderslev afdelingen opvarmes af gas. Afdeling 2008 2009 2010 2011 Esbjerg 3.987 GJ 3.325 GJ 3.679 GJ 2.493 GJ Sønderborg 1.117 GJ 1.108 GJ 1.210 GJ 1.055 GJ Agerskov 7.066 m3 13.093 m3 18.689 m3 15.446 m3 Haderslev 22.127 m3 26.395 m3 29.360 m3 26.260 m3 Aabenraa 5.324 L 7.522 L 6.899 L 3.786 L + 13,2 MWh 8

De resterende afdelinger bliver opvarmet med el, som er indeholdt i statistikken over elforbruget, da det ikke har været muligt at udskille el-forbruget til opvarmningsformålet. Vand I de enkelte afdelinger bruges der udelukkende vand til rengøring og sanitet. For afdelingen i Haderslev har SKAT i 2008 og 2009 været lejer på noget af ejendommen, og det har ikke været muligt at adskille forbruget, derfor den drastiske ændring i forbruget. Samlet vandforbrug i m3 2008 2009 2010 2011 3.339 3.232 2.686 2.587 Vandforbruget fordelt på de enkelte afdelinger 1.200 Vandforbrug 1.000 kubikmeter 800 600 400 200 2008 2009 2010 2011 - Vandforbruget er siden 2008 samlet set faldet med 28%, hvilket jo til dels er på grund af lejemålet i Haderslev. Hvis vi ser sammenhængen uden Haderslev afdelingen er vandforbruget stadig faldet 13%, hvilket er ret godt. Hvis vi ser det i forhold til stigningen i medarbejderstaben er faldet pr. medarbejder på 29%, hvilket er virkelig godt gået. 9

Alle afdelinger har en vaskeplads med tilhørende olieudskiller og sandfang. Vaskepladserne bruges til rengøring af køretøjer og materiel som f.eks. bruges ved gravearbejde. Alle afdelinger har tilmeldt deres olieudskiller en kommunal tømningsordning. Transport SE råder over en række køretøjer, som anvendes til forskellige formål. Køretøjerne er personbiler, kassevogne i forskellige størrelser, lastvogne samt vogne med kran eller lift. Hovedparten af vognparken bruges til transport af mandskab og materiale til de skiftende arbejdssteder primært i det sydjyske område. Kranvogne bruges ved anlægsarbejde, hvor der forekommer tunge løft og liftvognene bruges ved eftersyn, reparation og etablering af gadebelysningsanlæg. Ved indkøb af nye køretøjer bliver deres miljøbelastning medtaget i vurderingen, og det er væsentligt ved det endelige valg, at deres motorer ikke blot opfylder dagens normer, men er fremtidssikret så de også overholder kommende normer. Ved kortlægningen af brændstofforbruget er der indsamlet data for mængder af brændstof, der er forbrugt igennem de fire år. 2008 2009 2010 2011 Diesel (liter) 405.685 534.229 618.677 877.088 Benzin (liter) 134.281 125.957 149.658 158.908 539.966 660.186 768.335 1.035.996 Desværre er der ikke blevet registreret kørte km og dermed heller ikke minimum eller maksimum forbrug pr. km, hvilket bevirker at vi ikke kan beregne kørte km pr. liter. I starten af 2011 valgte SE en ny strategi, der skal sikre, at servicebilerne fremover får reduceret deres vægt betydeligt. Alle servicebiler skal derfor gennemgås i et LEAN-forløb, hvor montører og serviceteknikere blandt andet tømmer servicebilen, organiserer indretning og udelader de ting, som ikke er aktuelle i det daglige arbejde. Alle biler vejes før og efter arbejdet. I gennemsnit er det lykkedes os at reducere vægten med ca. 165 kg pr. bil, og med ca. 160 servicebiler med mulighed for vægtreduktion, kan det betyde mere end 26 ton unødvendig vægt at flytte rundt på. Dermed har vi ikke kun fået optimeret montørens arbejdsforhold, men også reduceret bilernes forbrug af brændstof markant. I 2011 fik vi endvidere startet på at benytte FUEL-SMS, hvortil vores montører og serviceteknikere sender en sms, når de har tanket, hvorefter de modtager en retur-sms med forbrugsstatistik. Én gang om måneden modtager vi en rapport, hvor teknikernes forbrug opsummeres. Dette er sammen med implementering af flådestyring i hele koncernen tiltag af nyere dato, hvor vi endnu ikke kan redegøre for konkrete besparelser, 10

men i forhold til FUEL-SMS ved vi at i virksomheder med en service lig SE s, opnås der det første år besparelser på 15-20%, hvorefter yderligere besparelser hentes i motivationsperioder. Affald og genanvendelse SE har følgende affaldstyper. Affaldet bliver bortskaffet på forskellig vis se nedenstående skema. De steder hvor der er to krydser er der fraktioner af genanvendelige materialer. Genbrug Deponering Brændbart Farligt affald Pap x Papir x Plast (blød) x x Plastrør x x Flamingo x Metaller x x Kabler kobber x x Kabler kobber/plast x x Kabler aluminium x x Beton, cement, fliser x x Porcelæn x Mastestumper x x Elektronik x Olie x Batterier, akkumulator x Maling, opløsningsmidler, olie x Lysstofrør x Til bortskaffelse af affald bruger vi flere forskellige leverandører. Leverandørerne bruger ikke den samme måde at opdele mængder ud fra, derfor er mængderne opdelt ud fra hver leverandør. Farverne i skemaerne viser hvordan affaldet er blevet bortskaffet. Grøn = Genbrug Gul = Brændbart Rød = Deponering Blå = Farligt affald 11

Marius Pedersen Type 2008 2009 2010 2011 Pap og papir (Kg) 27.272 27.733 43.376 31.703 Småt brændbart (Kg) 83.578 78.083 67.373 61.291 Haveaffald (Kg) 1.360 Emballage plast (Kg) 600 580 322 495 Farligt affald (Kg) 3.200 Sønderborg Forsyning Type 2008 2009 2010 2011 Blandet teknisk plast (Kg) 5.580 1.840 1.920 420 PVC - stænger til genbrug (Kg) 640 Haveaffald (Kg) 11.400 2.400 310 4.880 Tegl og Beton (kg) 3.540 200 740 Jord klasse 2 genanvendelse (Kg) 107.100 Forbrændingsegnet affald (Kg) 28.320 19.940 24.080 23.300 Erhverv til silo (Kg) 3.060 2.380 1.360 PE plastdunke (Kg) 1.000 Afdækningsjord (Kg) 530 Farligt affald (Kg) 2.340 1.960 1.640 3.480 Det som er væsentligt at lægge mærke til er faldet af brænbart affald der er faldet med 25% i løbet af de sidste fire år, og det er på trods af, at medarbejder staben er steget kraftigt. Der har desværre ikke været muligt at få leveret tal fra Arwos (Aabenraa Kommune). Afventer svar fra Stena Recycling, når dette kommer, vil det blive indsat i rapporten. 12

Emissioner Mængde CO2 SO2 Nox Enhed Nøgletal Enhed i alt (kg) Nøgletal Enhed I alt (kg) Nøgletal Enhed I alt (kg) Elforbrug i bygninger 2.219.000 kwh 448,00 g/kwh 994.112 0,07 g/kwh 155 0,34 g/kwh 754 Elforbrug - nettab 175.870.000 kwh 448,00 g/kwh 78.789.760 0,07 g/kwh 12.311 0,34 g/kwh 59.796 Varmeforbrug - fjernvarme 955.555 kwh 122,00 g/kwh 116.578 0,1 g/kwh 96 0,35 g/kwh 334 Varmeforbrug - naturgas 41.706 m3 2.185,00 g/m3 91.128 0,012 g/m3 1 1,68 g/m3 70 Varmeforbrug - olie 3.786 L 2,65 kg/l 10.033 0,02 g/l 0 1,8 g/l 7 Brændstof 1.035.996 L 2,65 kg/l 2.745.389 0,02 g/l 21 I alt (t) 82.747 13 61 Støj og vibrationer SE har i oktober 2011 modtaget en klage angående støj fra vores 60/10 KV transformerstation i Ribe by. Efter modtagelsen af klagen hyrede SE Carl Bro som rådgiver og til at foretage støjmålinger på stationen. Stationen er udstyret med to transformere. Carl Bro foretog støjmålinger individuelt på de to transformere, og resultatet viste at den ene af transformerne støjer mere end den tilladte grænseværdi på 55 db. I samarbejde med Carl Bro er vi nået frem til følgende to løsningsmuligheder. Etablering af støjmur omkring den støjende transformer Udskiftning til en ny og mere støjsvag transformer SE har valgt at udskifte transformeren på stationen, hvilket Esbjerg Kommune har accepteret, samtidig har de forlænget tidsfristen for udskiftningen til medio 2013. SE har planlagt at udskifte transformeren i 2013. 13

Uheld SE har gennem de senest fire år haft seks brande en enkelt i et kabelskab og resten på stationer. Der er blevet undersøgt hvorfor branden er startet, og hvis det har været muligt er problemet udbedret og taget til efterretning. Jordforurening Generelt er der ikke konstateret forurening af undergrunden og aktiviteterne i afdelingerne medfører normalt ikke påvirkninger af jord- og grundvand. I forbindelse med uheld er der sket mindre forurening af jord. I disse tilfælde er der altid blevet renset op umiddelbart efter uheldet. Status for mål og handlingsplan Overordnet set er handlingsplanen fra den forrige blevet fulgt, dog med en enkelt undtagelse. Nedenfor er en kort gennemgang af de tiltag og resultater, der er opnået i forbindelse med de enkelte handlingsplans-punkter i den forrige miljøredegørelse. Brændstofforbrug Der har de seneste år været store omorganiseringer i virksomheden og fokusset omkring brændstoffet er registreringsmæssigt blevet tabt. Dog har vi som tidligere omtalt i redegørelsen været i gang med et leanforløb i servicebilerne, som har sænket vægten på bilerne og dermed mindsket brændstofforbruget 0,75 1 liter brændstof pr. kørt 100 km. Eget elforbrug (bygninger) SE s energirådgivere har gennemgået SE s lokal afdelinger i 2010 og fundet muligheder for besparelser på de enkelte afdelinger. Der er i 2011 lavet energiforbedringer i lokalafdelingerne i Haderslev, Billund og Ølgod, hvor der er lavet de forbedringer, som er blevet anbefalet af SE s energirådgivere blandt andet ved udskiftning af ventilatorer, installering af varmepumpe, efterisolering m.m. Ud fra grafen over forbrug kan det ses, at der kun er forbrug fra 2008 i Sig afdelingen, da afdelingen siden hen er blevet lukket og solgt. Fremtidig vil flere af lokalafdelingerne også blive lukket og solgt. 14

Elforbrug nettab Målet for kabellægning er blevet nedjusteret til færre km pr. år. Ved udgangen af 2011 manglede der at blive kabellagt 207 km mellemspænding som forventes nedgravet ved udgangen af 2013. Vi har i slutningen af 2011 startet et forsøg på 4 60/10 KV stationer, hvor vi har efterisoleret loft og hulmur samtidig med at vi har opsat en varmepumpe. Vi har gjort dette for at se, hvor meget det vil nedsætte forbruget på stationerne og dermed nettabet. Vi har en forventning om, at det vil nedsætte forbruget væsentligt, men vi venter på fakta for at se, hvad der skal ske med de resterende stationer. Energibesparelser andre SE har i henhold til handlingsplanen leveret de KWh besparelser som der er blevet påbudt fra Energistyrelsen. Besparelsen har gennemsnitligt været på 80.000 MWh pr. års og er fortrinsvis hentet ved større selskaber. Der har været etableret rigtig mange forskellige tilbud til privatkunder både inden for rådgivning og køb af energibesparende produkter. Affaldssortering Affaldssorteringen er blevet håndhævet og der sorteres i afdelingerne efter kommunernes henvisninger. Vurdering og prioritering Via det løbende miljøarbejde har SE fået nedbragt miljøbelastningen på en hel del områder, samt formået at fastholde de allerede etablerede rutiner omkring affaldssortering. SE s væsentligste miljøpåvirkninger er nettabet, elforbruget i egne bygninger og brændstofforbruget. Disse tre områder er derfor valgt som miljøpåvirkninger vi forsat vil arbejde med. Ud over ovenstående parameter vil vi løfte vores andel af det nye energiforlig, dvs. at vi forventer at skulle øge vores energispareaktiviteter betydeligt. Hertil skal der nævnes SE s CSR strategi, hvor målet er at halvere SE s CO2 udslip i 2020 i forhold til 2011. Se mere i den kommende CSR rapport. 15

Mål og handlingsplan Med udgangspunkt i kortlægningen og vurderingen af dens resultater er der udarbejdet en handlingsplan for de valgte miljøtiltag. Handlingsplanen løber over de næste to år. Bilpark og brændstof Baggrund: Vi har kunnet konstatere at handlingsplanen fra den tidligere redegørelse ikke er blevet overholdt. Der er dog stadig fokus på området, som også er med i vores CSR strategi, hvor der sættes fokus på brændstofforbruget og bilparken som helhed. Mål: Kortlægning af brændstofforbruget for samtlige biler med tilmelding til FUEL-SMS, samt skabe fokus på forbruget. Handling: SE s indkøb af firmabiler skal fremadrettet være af miljøklasse A eller B ved nyanskaffelse, samt at vi skal have implementeret incitamentsstrukturer, der skal sikre, at der køres i henhold til klassen. I trit med dette vil vi sætte øget fokus på brændstofbesparende vejledning om f.eks. dæktryk, acceleration og hastigheder. Det er SE s ambition, at vi sætter fokus på den daglige kørsel i firmabiler, ved at inddrage FUEL-SMSordningen til også at omfatte firmabiler. Derudover vil SE fra 2012 deltage i elbilprojektet Testenelbil.dk, hvor vores ansatte får mulighed for at låne en elbil privat i en tre måneders periode. Ansvarlig: Indkøb af nye biler og tilmelding til FUEL-SMS: Indkøbsafdelingen Løbende opfølgning på brændstofforbruget: CSR teamet i samarbejde med indkøbsafdelingen. Eget elforbrug (bygninger) Baggrund: Selv om at elforbruget er faldet pr. medarbejder vil SE gå forrest for at mindske energiforbruget på vores egne bygninger. 16

Mål: Opførelse af nyt domicil i Esbjerg samt opgradering af location i Sønderborg. Handling: SE er i fuld gang med opførelsen af nyt domicil i Esbjerg. Domicilet opføres med en unik og bæredygtig energiprofil. Byggeriet er et unikt projekt, fordi det bliver opført efter alle de gældende regler for passivhusstandarden og bliver landet s største erhvervsbyggeri inden for denne standard. Domicilet vil blive udstyret med 1.800 m2 solcelleanlæg og der stilles krav til at bygningen skal være kompakt og have godt dagslys, mekanisk, energieffektiv ventilation, energirigtig belysning, termoaktive konstruktioner, energilagring, udnyttelse af overskudsvarme, passiv køling i jord, jordvarmeanlæg, optimeret klimaskærm samt grønt tag m.m. Hver detalje bridrager til det samlede CO2-regnskab. I Sønderborg afdelingen vil der i 2012 blive påbegyndt en tilbygning til vores nuværende bygning. I forbindelse med nybygningen vil der blive installeret 100 m2 solceller, som vil være med til at reducere elforbruget. Ansvarlig: Sekretariatsleder Annette Højberg Strebøl og Per Munk Jensen, der er projektledere på de to projekter. Elforbrug nettab Baggrund: I henhold til den tidligere redegørelse skulle lav- og mellemspændinsnettet være kabellagt ved udgangen af 2009. Dette blev neddroslet da der i forbindelse med direktionsskiftet i 2009 blev sat nye mål. Mål: Lav- og mellemspændingsnettet skal være kabellagt inden udgangen af 2013. Energiforbedringer på 60/10 KV stationer. Handling: I forbindelse med energiforbedringer er vi i gang med et forsøg hvor der er blevet isoleret på loft og hulmur samt indsat varmepumpe på fire stationer. Ansvarlig: Kabellægning af lav- og mellemspændingsnettet: Erik Blæsgaard Nielsen, afdelingsleder el projektering. Energiforbedringer 60/10 KV stationer: Erik Møller Jørgensen, Driftschef 17

Energibesparelser andre Baggrund: SE vil løfte vores andel af det nye energispareforlig. Vi forventer derfor at vi i perioden skal bidrage med yderligere energibesparelses-aktiviteter overfor eksterne parter. Mål: Leve op til det nye energispareforligs rammer for el-sektoren. Handling: Vi intensiverer rådgivningen over for større erhvervsvirksomheder og tilbyder individuelle klimapakker indeholdende rådgivning omkring reducering og neutralisering af energiforbruget med tilhørende produkter og installering. Ansvarlig: Underdirektør for SE Klima, Rasmus Plougmann Laursen 18