Fremtidens almene bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks Statistik
Glokalisering Globalisering og lokalisering Fra geografiske fællesskaber til næsten helt globale fællesskaber Tænk globalt, handl lokalt! Tømmer lokalområder for naturlige fællesskaber Der opstår et tomrum der er vi i dag Behov for nye fællesskaber i lokalområdet når vi ikke skal gøre os umage for at være med! Strukturen for disse frivillige fællesskaber skal ofte skabes udefra kommune, boligforening
Befolkningsudviklingen Danmark 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2013
Demografi Danmark Absolutte tal 2014-2024 2014 2024 Ændring 0-9 634915 637361 2446 10-19 690477 647606-42871 20-29 701980 759574 57594 30-39 687819 721227 33408 40-49 809742 687191-122551 50-59 737523 787306 49783 60-69 694276 690049-4227 70-79 435525 590510 154985 80-89 193364 271356 77992 90 + 41523 49079 7556 I alt 5627144 5841259 214115 Kilde: Danmarks Statistik, 2014
Østjylland Befolkningstilvækst 2013-23
Befolkningsudviklingen Vest- og Sydsjælland 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2014
Demografi Vest- og Sydsjælland Absolutte tal 2014-2024-2034 2014 2024 Ændring 2034 Ændring 0-9 59593 52538-7055 55820-3773 10-19 72542 61885-10657 56332-16210 20-29 51586 50749-837 45678-5908 30-39 60528 55654-4874 58079-2449 40-49 84868 64661-20207 61088-23780 50-59 84100 84935 835 66011-18089 60-69 85068 81537-3531 84268-800 70-79 52440 72463 20023 72591 20151 80-89 22319 31833 9514 45867 23548 90 + 4666 5805 1139 9583 4917 I alt 577710 562060-15650 555317-22393 Kilde: Danmarks Statistik, 2012
Befolkningsudviklingen 2013-2030 (Prog 2013)
Den store flytning Befolkningen flytter i disse år men ikke så hurtigt som mange tror Der vil flytte omkring 3% til storbyerne fra resten af landet netto frem mod 2030 Der er mange flytninger internt i kommunerne og mellem byområder Den nye udflytning fra byerne vil den komme? Vi har undersøgt de yngre familiers boligbehov det vil komme, men nogle bliver i byerne
Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80
De unge i 20erne bor typisk i etagebolig
Vi bor mest til leje som unge og seniorer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Beboet af lejer Beboet af ejer 30% 20% 10% 0% 0-5 år 6-11 år 12-17 år 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 90+ år 2014
Jeg holder af hverdagen Mest af alt holder jeg af hverdagen! I skal arbejde på at etablere nye måder for fællesskaber både de fysiske i form af huse og bygninger og de sociale Især nye digitale fællesskaber, som binder et område sammen i form af bosætning, et rigt kultur, natur og de mange typer af fællesskaber, som den moderne menneske kan vælge at gå ind i. Det giver fantastisk mulighed for alle for at få øje på og kunne bruge et områdes potentiale
Fællesskabet som tilstand Selve området og boligen er blot en fysisk skal og ramme Boligen og området bliver et fællesskab, når vi skaber nye venskaber, fester, udvikler, bygger og måske river ned, så smelter vi sammen med andre i et lokalt fællesskab. Vi kan bedre beskrive det vi mister end det fællesskab vi har i dag Den unge generation på 18-25 er mere fællesskabsorienterede end for 15 år siden
De seks generationer Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation Z Mellemkrigsgeneration Stor familieværdier Projekt-og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født 1967-79 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2001 -
Babyboomers født 1940-54 Den store efterkrigsgeneration 68 erne. Født i en periode med mangel og afsavn Teknologi: p-pillen og TV apparatet som det fælles husalter. Opfinder nye livsfaser nu seniorlivet Værdier: Solidaritet med alle = alle lige rettigheder og pligter, ikke individuelle forskelle Fællesskaber, hvor alle yder det samme. Det skal gå efter tur og vi vil gerne støtte de svage Kommunikation ansigt til ansigt, møder, telefon
Vil ikke skilles, familieværdier og samfundet er vigtigt Optaget af penge og status Oliekrisen, de kolde 1980, og arbejdsløsheden primo 1990érne, Interrailgeneration Perfektion via iscenesættelse af familie og job Fællesskaber skal give noget tilbage er skeptiske Vil gerne dele, men deltager ikke ret meget i den gamle struktur Hvis det gavner deres børn eller familie, er de med Vil hellere genopfinde sig selv end hele generationen
Generation X født 1965-77 De første ønskebørn efter p-pillen Selv-centrerede og selvorienterede, første generation med fokus på enkelte individ - Ekstroverte Søger personlig succes og går efter status, derfor mange workaholics Drømmen om det gode liv gennem familien og arbejdet Værdier : Harmoni, helhed & hensyn Fællesskaber skal skabes om dem og for dem maddage, børnepasning, ferieboliger, delebiler etc. De vil gerne være aktive, hvis de kan nå det Små og mellemstore børn er adgangsbilletten
Generation Y Den mindste født 1978-89 Teknologi: Pc, mobiltelefon Veluddannede Fun-shoppers Store sociale talenter Mestre mange valg og en ustabil og labil situation Verdensborgere af sind Red Verden Been there, done that Zappere Stilnormader Søger ægthed autenticitet Det skal være nu og her - Nowism Fællesskaber mellem deres egne Fleksible fællesskaber Flekse ud og ind og være på alle medier Møder er helt yt!
Nære relationer Generation Baby Boomers Generation Jones Forskel på venner og bekendtskaber Venner stammer fra uddannelsestid og arbejde. Bekendtskaber stammer fra fritidsaktiviteter. Tid med venner er lejlighedsvis. Venskab er bygget på fælleskår og livssituation Familie er det vigtigste i deres liv. Tid med familien er lejlighedsvis (har voksne børn og børnebørn). Tid med familien prioriteres højere end tid med vennerne. De nære venskaber er de vigtigste. Venskaber er opstået igennem uddannelse og arbejde. Venskab er bygget på fælleskår og livssituation. Familie er det vigtigste i deres liv. Familien fylder meget
Nære relationer Generation X Vennepar Forskellig vennegrupper, der ikke kender hinanden, og som ofte er meget forskellige. Tilbyder dermed noget forskelligt til individet. Mindre netværk Cafélatte venner skåret fra Familien overtaget tid og behov for stort netværk Generation Y Venner betyder alt den familie man selv vælger 4-8 meget tætte venner Forskellig vennegrupper, der ikke kender hinanden, og som ofte er meget forskellige. Tilbyder dermed noget forskelligt til individet. Stort netværk: 100-500 på tværs af ind og udland Jo større socialt netværk, jo større social status
Fællesskab: Hvad er det for noget? The Digital Natives tvungen solidaritet og fællesskab, nej tak. Ja, tak til de frivillige og selvvalgte fællesskaber Det kan være musik, fritid, kultur og fagligt Solidaritet med andre unge, verden, Skab jobs, udviklende netværk og faglig klubber det er ægte solidaritet Specialisering og acceleration øger dette!
Fremtidens fællesskaber i boligområder Turning Torso eller Jakriborg? Der er noget i new urbanism, som den almene sektor kunne løfte: Fællesskab, socialt liv, nye muligheder
Hvad kan vi gøre? Struktur for fællesskaber: Bygninger og boligområder Omskabelse af boligområder og butikscentre mv. Udendørs aktiviteter Oaser Parcour, stier og særlige områder Organisering: Afhængig af generationer nødvendigt at ændre de gamle former Vigtigt at ambitioner forholder sig til generationernes virkelighed
Beboerdemokratiet Er sådan set forældet i sin form industrisamfundets organisationsform Deltidsdeltagelse Struktur og rammer, der kan aktivere Internet som faktisk er det samme som virkeligheden Forståelse for, at vi ikke har fælles værdier hen over generationerne Det er ikke dem, der sidder stille længst, der skal have mest indflydelse
Bestående byggeri - omgivelser De smukke græsplæner og det friserede budskab Erstattes med arealer, der kan bruges til noget Skab sociale miljøer omkring boligerne Giv mulighed for det moderne byliv og udendørs udfoldelse fitness, parcour etc. Kolonihaver i forbindelse med boligen Husk på, at det kun er gårdmændene og det øvrige personale, der synes det letteste er at slå græs Det der betyder noget for os, passer vi bedre på
www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen Fremforsk Kannikegade 18 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00