Skoleblad for Bangsbostrand Skole juni 2011 Skolens nye toiletbygning var færdig i slutningen af april, og efter indvielsesfesten den 29. april var de dejlige nye toiletter klar til brug. Indhold side Fra ledelsen 2 Kunst på skolen 3 7.C's Blå mandag 3 Agurker og fest 4 Kasseby 5 6.A på Samsø 6 Nyt fra skolebiblioteket 7 Besøg også skolens hjemmeside: www.bangsbostrand.dk
Skolebestyrelsen Jan Bjelbak 96 20 01 34 Karsten Larsen 98 43 40 43 Carsten Frost Pedersen 21 29 61 57 Lasse Burholt 28 13 90 35 Rikke Nilsson 98 42 35 61 Kirsten Nielsen-Gøgsig 98 42 00 45 Ole Andersen 29 49 79 46 Lærer Anne Vibeke Ellesøe 98 42 21 51 Lærer Finn Larsen 98 42 02 96 Skoleleder Anette Jensen 98 45 71 10 Souschef Vibeke Spanner 98 45 71 10 Elevrep: Anders Jensen 9.B formand Skolen Tlf. 98 45 71 10 Redaktion: Vibeke Spanner, ansvarshavende redaktør Fra ledelsen Husk at bruge solcreme Endnu engang nærmer skoleåret sig sin afslutning, og sommerferien står for døren. Vi har overstået de skriftlige prøver og er i fuld gang med de mundtlige. Sidste skoledag Skoleårets afslutning betyder også sidste skoledag for såvel 9., som 10. klasse. Torsdag d. 26/5 blev der holdt Award-fest for 10. klasserne. Eleverne mødte op i galla og blev på den røde løber modtaget af paparazzies og en spørgelysten journalist. Efter tumulten udenfor var der dækket op til galla, og lærerne sørgede for fornem opvartning. I løbet af aftenen var der underholdende indslag fra såvel elever som lærere, og diverse awards blev uddelt. Jeg er sikker på, at eleverne fik en sjov og mindeværdig aften. Fredag var det så 9. klassernes tur til at tage afsked, og dagen blev gennemført med alle de gode traditioner: karameller, vand, revy, fodbold- og rundboldkamp. Alle havde en god dag, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke eleverne for det fine arrangement og den gode tone, det blev gennemført i. Afsked med to lærere Denne tid på året er også tiden, hvor vi siger farvel. En af skolens lærere, Vita Ugilt, har valgt at gå på pension med udgangen af juni. Jeg vil gerne rette en stor tak til Vita for de mange år, hun har arbejdet på Bangsbostrand Skole. Vita har som klasselærer - og gennem sin store arbejdsindsats - gjort en forskel for rigtig mange elever og deres forældre. Jeg vil gerne ønske Vita et godt og velfortjent otium. Desværre har besparelser i skolevæsenet også betydet, at en af skolens lærere er blevet overtallig. Det drejer sig om Jette Kærsgaard, som er blevet forflyttet til Ålbæk skole. Det er altid rigtig svært at skulle sige farvel til ansatte, som ikke selv har valgt at stoppe på skolen, men jeg vil gerne benytte lejligheden her til at sige tak til Jette for hendes indsats på Bangsbostrand Skole. Vi tager afsked med en meget kompetent og dygtig lærer, som vil blive savnet på skolen, men jeg håber, at Jette bliver glad for sit nye job og de nye udfordringer på Ålbæk Skole. God ferie og på gensyn Til slut vil jeg gerne på ledelsens vegne ønske alle en rigtig god sommerferie og på gensyn mandag d. 15. august kl. 8.00. På ledelsens vegne Anne Jensen Lisbeth Robenhagen Meiner Østergård Anette Jensen Layout og tryk: Jane Falden, Grafik, Ejendomscentret, Frederikshavn Kommune. Deadline for stof til næste nummer: 11. oktober 2011 Oplag: 650. Stof til bladet sendes pr. e-mail til: visp@frederikshavn.dk 2
Kunst p skolen I 1991 havde Bangsbostrand Skole 75 års jubilæum. Det blev fejret med fest og farver og ikke mindst et nyt kunstværk til skolen. Per Frøsig, som er tidligere elev på skolen, blev bedt om at lave en udsmykning til gavlen, der vender ud mod Møllehus Alle. Kunstværket blev fremstillet i keramik med en galvaniseret stålramme som kant. Det er i smukke blå farver, som skal symbolisere havet og himlen omkring Frederikshavn. 7.C S BLÅ MANDAG Mandag d. 9. maj var eleverne i 7.c på Blå mandag. Dagen blevet startet ud med, at vi alle sammen mødtes for at spise morgenmad og snakke om hver vores konfirmation. Alle havde haft en dejlig dag med både sange, taler, gaver og højt humør. Herefter gik turen til Aalborg, hvor vi blev kørt derud af forældrene og sat af ved Friis. Vi gik så alle sammen rundt i Aalborg by, og de fleste var i både Friis, Salling og alverdens butikker. Vi havde det sjovt og fik shoppet en hel del. Senere samledes vi igen nu skulle vi til Svenstrup og køre gokart. Der var fart på, mens vi kæmpede om at få den hurtigste tid, og alle havde det skægt. Så blev det tid til, at vi igen skulle til Frederikshavn. Der var nemlig bestilt bowling til klokken 17.00. Da vi så havde bowlet i en times tid, og vi alle var blevet godt sultne, gik vi på restaurant Empire og spiste buffet. Det var så slutningen på en sjov og uforglemmelig blå mandag! Emma 7.C 3
Agurker og fest Man kan med nogen ret hævde, at vi er midt i en agurketid. Ikke en agurketid på den traditionelle måde, hvor nyhederne er få, men en ganske anderledes agurketid, hvor vi alle er varsomme med, hvilke grøntsager, vi spiser. Hvilken fest, hvornår osv. har vi i skolebestyrelsen slet ikke lagt os fast på endnu, for det er jo ikke kun os, der skal bestemme det. Det skal de forældre, der har lyst. Og tænk lige, hvilken fest det kunne blive Jeg har sgu (sgu er ikke længere et bandeord!) ikke tid til at arrangere en fest for flere end 1.000 forældre, vil nogen måske tænke. Det har vi heller ikke, og det er netop derfor, vi håber, at rigtig mange vil melde sig. Er vi mange, bliver opgaverne små. Måske kunne det være en fælles opgave for det forældreråd, man sidder i. At det endnu ikke er den traditionelle agurketid, er dette indlæg et yderligere bevis på. Det indeholder nemlig to vaskeægte nyheder! Den første nyhed er, at skolebestyrelsen og de forældreråd og forældre, der forhåbentligt har lyst til at hjælpe til foråret 2012 vil afholde en skolefest. Man kan melde sin interesse hos skolebestyrelsens PR-udvalg bestående af Susanne Bucholtz (bucholtz@ webspeed.dk)og Lasse Burholt (lasseburholt@gmail. com). Læg venligst mærke til, at man kun melder sin interesse man binder sig ikke til noget endnu. Efter sommerferien indkaldes til et møde, hvor den videre strategi fastlægges, og arbejdsopgaverne fordeles. Vi har tænkt os, at skolefesten for forældrene skal afholdes i forbindelse med elevernes trivselsdag, og der skal sandsynligvis være en eller anden form for sammenhæng med elevernes dag. Hvorfor skal vi nu have en skolefest for forældrene, vil nogen måske spørge? Ja, ganske enkelt fordi vi tror, en fest kan bidrage til en bedre skole, og så er det jo altid rart at feste. Hermed har vi allerede afsløret den anden nyhed, nemlig etableringen af et PR-udvalg. Dette udvalg skal arbejde med at formidle det positive budskab om Bangsbostrand Skole i byen. Vi mener, det er vigtigt at få fortalt om det gode samarbejde, der findes mellem forældrene, lærerne og ledelsen. Mange af os tager det måske for givet, men det er den gode omgangstone og det gode samarbejde, der gør, at vores børn får den bedst mulige skolegang. Således er der også en fin sammenhæng mellem fest og PR-udvalg. Det kræver nok en nærmere forklaring. I forbindelse med den nye skolestruktur har vi og andre jo hævdet, at Bangsbostrand er den bedste skole, og det mener vi selvfølgelig. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke kan gøre tingene bedre, og ofte handler forbedringer og forandringer om at skabe noget sammen. Om at kende nogen, om at have lyst til at arbejde sammen, om at være trygge ved hinanden. For at styrke disse uformelle netværk omkring Bangsbostrand Skole har vi derfor tænkt os at holde en fest. Vi håber mange vil være med til at skabe et brag af en fest! God sommerferie! P.v.a. skolebestyrelsen Jan Bjeldbak 4
Kasseby Som en del af min praktik i Bangsbostrand SFO skal jeg lave et forløb med henblik på at indsamle viden til min linjefagseksamen til efteråret. Mit linjefag er værksted, natur og teknik og forløbet går ud på at undersøge, hvordan arbejdet med genbrugsmaterialer kan være med til at støtte børns fantasi og kreativitet. Vi har i 2.a og 2.c lavet en by ud af genbrugsmaterialer som børnene selv har medbragt. Nogle børn har arbejdet meget selvstændigt, og selv lavet en butik eller et hus ud af en kasse, og andre har lavet kasser i grupper. Børnene har været meget kreative, og der er kommet mange flotte, sjove og forskellige resultater frem. Der blev både lavet en H & M, en bilforretning, huse, en build a bear butik, restauranter og mange andre butikker. Til sidst lavede vi en udstilling i storrummet, hvor 0. og 1. klasserne kom og så vores flotte by. Christina Nielsen 5
6.A på Samsø 6.A var på Samsø i uge 21 mandag til torsdag. Vi tog af sted mandag morgen tidligt. Vi mødtes på banegården i Frederikshavn, og så var vi ellers på vej til Samsø. Da vi kom der til, stod der cykler til os, og så cyklede vi til vandrerhjemmet og derefter til Vesborg Fyr. Senere cyklede vi til Brattingborgslot, desværre måtte vi ikke komme ind, men det var nu også meget pænt udefra. Bagefter tog vi tilbage til vandrerhjemmet. Tirsdag: Vi stod tidligt op tirsdag. Turen gik til Samsø Naturskole. På vejen der til stoppede vi for at se Kanhave Kanalen. På Natur Skolen var vi ude i vaders og fangede fjordrejer, som vi kogte og derefter spiste. Efter det cyklede vi hjem igen. Turen var på godt 40 km. Onsdag: Efter morgenmaden kørte vi ellers i bus til Verdens største labyrint: Samsø Labyrinten. Den er på størrelse med 12 fodbold baner. Vi blev delt ind i nogle grupper, og så gik vi ind i den store labyrint. Lang vej var der ind og ud, men vi mistede vist nok ingen der inde Torsdag: Torsdag var nok den eneste dag, vi kunne sove LIDT længe. Dagen skulle nemlig gå med aktiviteter på vandrehjemmet. Først skulle vi ud og klatre. Væggen var 12 meter og der var mange seje klatremennesker. Især vores lærer Dorte, som nåede til tops. Rigtigt sjovt var det, da vi skulle til at spille Human Football. Det er et spil, hvor du spiller fodbold, men du hænger i en snor og det er lidt ligesom bordfodbold, hvor du ikke altid kan nå bolden. Lidt afslapning skulle der også være plads til så en hurtig og kold dukkert i den 12 grader kolde pool var altid rart. Desværre var det også den dag, vi skulle hjemad. Så bagefter en kølig dukkert i poolen, gik vi ned for at pakke og gøre rent på de værelser, vi havde boet på. Så cyklede vi ned til havnen og ventede på, at færgen skulle komme. Turen hjem var lang, men vi hyggede os. I Århus stoppede vi for at spise noget aftensmad, nogle gik på McDonald og andre gik på SunSet Boulevard. Det var rigtigt hyggeligt og resten af turen hjem i toget var lang, men alle hyggede sig vist, så det tog ikke lang tid, før vi var hjemme, og alle fik deres forældre at se igen. Vi havde alle en helt fantastisk tur og til jer der ikke har været af sted endnu: GLÆD JER!! A 6
Nyt fra skolebiblioteket Solsystemet På skolebiblioteket har der den sidste måned været en udstilling, som vi laver hvert år, fordi det interesserer børnene så meget. Vi har et kæmpepuslespil med alle planeterne, som eleverne samler samtidig med, at de gætter, hvad planeterne hedder. Sanglege En hel uge sang og dansede vi på skolebiblioteket i 10-pausen. Børnene lærte de gamle sanglege, blandt andet Flyv lille påfugl Der kom en mand fra Det røde Hav og Tag den ring og lad den vandre. Svært at sige, hvem der morede sig mest - børnene eller de voksne. Alle vores bøger om solsystemet er udstillet ved siden af puslespillet, og de bliver flittigt lånt. Filmfestival To uger før påske var der filmfestival på skolebiblioteket. Det betød, at klasserne i deres bibliotekstid så en kortfilm på ca. 10 minutter. Det har været en god oplevelse at vise kvalitetsfilm for børnene, som har været helt opslugt af de sørgelige, sjove, muntre, skøre og mærkelige film. En elev i 0. klasse sagde Jeg fik helt tårer på min kind så det var film, der gjorde indtryk, og vi bearbejdede naturligvis også filmene bagefter. Europakortet Så har man set det med! En sækkestol med europakortet, så man kan lære navnene på landene og hovedstæderne, mens man ligger og hygger sig med sine bedste venner. Den sækkestol er lidt for svær at komme op fra!!!!! 7