Byg demensboliger. Analyse og forslag til investeringer 2013 2023

Byg demensboliger Analyse og forslag til investeringer 2013 2023

Indhold 3 Byg godt til demente mennesker 4 Ældre Sagens investeringsforslag kort 5 Byg demensboliger 9 Fakta om Ældre Sagens investeringsforslag 14 Mere information Analysen er udarbejdet af chefkonsulent Margrethe Kähler. Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Tryk: Ældre Sagen Juli 2013

Byg godt til demente mennesker Flere ældre får brug for en ny bolig, når behovet for pleje og omsorg stiger. I det danske samfund skal vi have nok plejeboliger til de svageste ældre, som ikke kan klare sig derhjemme. De har brug for plejeboliger med fast tilknyttet personale. Boliger, som stimulerer sanserne, så disse bevares helt ind i den allersidste livsfase. Boliger, som tilgodeser ikke alene den fysiske pleje og omsorg, men også giver mulighed for et socialt liv. Antallet af demente vokser i de kommende år. Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, som er karakteriseret ved en vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Det er karakteristisk for alle demenssygdomme, at man er rum- og retningsforstyrret og har svært ved at orientere sig og finde omkring. Mennesker med demenssygdomme hører til blandt de svageste ældre og har krav på, at vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem. I sygdommens første fase kan man klare sig i eget hjem, men når sygdommen går ind i de næste faser, bliver det svært. Man glemmer at spise og drikke, bytter om på dag og nat, kan ikke finde toilettet og kan ikke finde hjem, når man går ud. Man får behov for en plejebolig, der er indrettet til mennesker med demenssygdomme, så man kan leve bedst muligt med sin sygdom. Derfor er det en mærkesag for Ældre Sagen, at kommunerne både bygger nye plejeboliger i takt med, at behovet vokser i netop deres område, og at de bygger dem, så de er indrettet til demente menneskers særlige behov. Når kommunerne ombygger plejeboliger, bør de samtidig gøres demensegnede. Bjarne Hastrup Adm. Direktør 3

Ældre Sagens investeringsforslag kort Ombygning Nybygning Der er i alt 46.000 plejeboliger og plejehjemspladser i Danmark 1. I daglig tale omtales begge dele som plejehjem. Den mest moderne del af plejeboligerne kan skønsmæssigt gøres demensegnede indenfor en økonomisk ramme på ca. 100.000 kr. pr. bolig ved: Klare farveadskillelser mellem døre og vægge Ensfarvet, lys gulvbelægning Tydelige piktogrammer Demensegnede haveanlæg med sansehaver og stier i sløjfer, der ikke leder ud af anlægget En sådan modernisering vil give et løft i beboernes livskvalitet ligesom personalets arbejdsbetingelser vil blive forbedret; jf. evaluering af FOMA-puljen s. 5. Ældre Sagen foreslår, at der bygges 1.400 nye, demensindrettede plejeboliger om året de næste ti år (se tekst til figur 2 s. 10). Det betyder en udgift til nybyggeri på ca. 2 mia. kr. om året og en beskæftigelseseffekt på 3.000 fuldtidsbeskæftigede 2. Ældre Sagen foreslår, at der afsættes en pulje til demens indretning af almene plejeboliger på 500 mio.kr., hvor kommunerne kan søge om tilskud til 50 pct. af moderniseringsomkostningerne. Puljen vil kunne tilvejebringe en demensmodernisering af 10.000 plejeboliger. Med forhøjelsen af anlægsloftet på 2 mia. kr., som regeringen har tilladt i 2013, er det Ældre Sagens vurdering, at der er plads til disse investeringer. Det er også vores vurdering, at disse investeringer bør fortsætte de følgende år både for at imødekomme behovet for nye plejeboliger til demente mennesker og samtidig sætte gang i beskæftigelsen og økonomien. 1 Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem (plejehjem og beskyttede boliger) efter servicelovens 192 og de eksisterende plejehjem er under udfasning. I stedet bygger man almene plejeboliger med servicearealer til svage ældre (almenboligloven 105 stk. 2 og 115 stk. 2 og 4). Visitationsreglerne for almene plejeboliger og plejehjem er helt ens, og man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i en almen plejebolig eller i et plejehjem. 2 Tallet dækker over både direkte og indirekte beskæftigelseseffekter. Kilde: beregninger på grundlag af Danmarks Statistiks beskæftigelsesmultiplikatorer og udviklingen i byggeomkostninger for boliger. 4

Byg demensboliger I 2030 vil gruppen af 80+årige næsten være fordoblet. Helbredskurven er løftet, og flere og flere klarer sig godt højt op i alderen. Men høj alder er også risikofaktor for demens. I 2040 vil der være 155.000 demente mennesker i Danmark ifølge Nationalt Videnscenter for Demens. I dag er der 85.000 og hvert år kommer der 15.000 nye til. Det kræver, at der er velegnede botilbud til disse mennesker, når demensen udvikler sig fra let til moderat eller svær demens. Derfor er det oplagt at bygge alle nye plejeboliger, så de er demensegnede og ombygge de eksisterende, så de bliver demensegnede. Skønsmæssigt to tredjedele af beboere i plejehjem er demente. Der er ca. 46.000 plejeboliger og plejehjemspladser i alt 3. Knap 6000 af disse er ifølge kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik demensindrettede. Dvs. at der mangler 40.000 demensindrettede plejeboliger. Fordele ved at gøre alle nye plejeboliger demensindrettede Plejebolig-byggeriet fremtidssikres til de kommende ældres behov. Hvis en beboer kun er let dement ved indflytningen, men sygdommen udvikler sig, behøver man ikke at flytte beboeren over i en demensafdeling eller til et andet demensindrettet plejecenter, hvilket er en vanskelig juridisk og menneskelig proces. Plejeboligen er allerede demensindrettet, og erfaringerne viser, at netop den fysiske indretning er vigtig for både beboernes og personalets samspil og trivsel. Høj ledighed i byggebranchen Dansk økonomi balancerer på en knivsæg mellem vækst og recession. Skal vi have væksten tilbage i samfundet, skal beskæftigelseskurven knækkes. Essensen er, at jobskabelse og nye arbejdspladser bør være det afgørende indsatsområde de kommende år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen er faldet i byggebranchen de senere år. Fra 2007 til 2013 udgør faldet i alt 25 pct. 4 Der er ingen tvivl om, at dette fald hænger sammen med den svage økonomiske konjunktur. Der er således behov for, at der hurtigst muligt sættes gang i kommunale bygge- og anlægsprojekter. De er karakteriseret ved en høj beskæftigelseseffekt og en lav importkvote. Derved opnås et dobbelt formål: Bedre vilkår for demente mennesker, samtidig med at der sættes gang i beskæftigelsen og økonomien. Hvad er demensindretning? Klar og enkel planløsning, så plejecentret og de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i Hele plejeboligkomplekset er bygget op omkring en sansehave Tydelige farveforskelle på døre og vægge Nemt at finde sin egen bolig. Fx et stort foto af beboeren på døren Piktogrammer, der viser vej, fx til toilet, fællesrum og udearealer Gulvbelægning i ensartet lys farve uden mønstre, de forvirrer demente God akustik og isolering, så man ikke forstyrrer sine medbeboere, hvis man er nattevandrer Lys, der ikke blænder Godt med dagslys, så man sover bedre om natten Udearealer med sansehaver og stier i sløjfer, så demente ikke ledes ud af området Demenssikring med sensorteknologi og GPS. FOMA-puljen I 2008 udgav Socialstyrelsen publikationen: Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af tvang. Den rummer en række eksempler på ombygninger af eksisterende plejeboliger og plejehjem med støtte fra Puljen til Forebyggelse af Magtanvendelse (FOMA-puljen). 3 Se figur 1 4 Se oversigt over udviklingen i beskæftigede inden for byggebranchen fra 2007 til 2013 i afsnittet Mere information. 5

De konkrete investeringer i renovering og ombygninger kostede alle under 200.000 kr. Tabel 1 Antal tilsagn til almene ældreboliger fra 1996 til medio juni 2013 De involverede projekter fremhævede, at de fysiske boligændringer betød: Mindre magtanvendelse Styrket samvær mellem personale og beboere Større faglig tilfredshed i personalet. Udbygning Der er sket en udbygning med visiterede boliger til ældre, sådan at flertallet af kommunerne har en dækningsgrad, der ligger på ca. 20 procent 5. Dvs. at 20 ud af 100 80+årige i kommunen kan få en visiteret bolig. Samlet set er der således en rimelig dækning med plejeboliger, men der er alt for få af disse, der er indrettet til demente. Demensboliger, som er en delmængde af alle visiterede boliger, ligger i hele perioden alt for lavt i forhold til behovet. Se figur 1. Tilsagn til almene ældreboliger, herunder plejeboliger, har ligget lavt de seneste tre år. Årsagen er utvivlsomt, at den kommunale grundkapital blev hævet til 14 pct. i 2011. Der er i alle årene en udtalt samvariation mellem grundkapitalens størrelse og tilsagn til ældreboliger, herunder plejeboliger: Når grundkapitalen er høj, er tilsagnene få og omvendt. Derfor er det godt, at regeringen nu har planer om, at nedsætte grundkapitalen til 10 pct. i 2014 for at få gang i beskæftigelse og byggeri. Tilsagnsår Antal ældreboliger Heraf plejeboliger 1996 3.902 2.593 1997 5.364 3.193 1998 1.453 833 1999 3.003 1.821 2000 2.742 1.925 2001 3.887 3.347 2002 7.034 5.369 2003 4.577 3.816 2004 3.295 2.700 2005 4.105 3.641 2006 5.813 4.701 2007 152 128 2008 1.959 1.847 2009 2.738 2.426 2010 5.606 4.861 2011 163 25 2012 892 642 2013 297 190 KILDE: MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, BOSSINF-STB, OPGJORT PR. 10. JUNI 2013 5 Se figur 3, side 11 Ældre Sagens forslag til investeringer: Et oplagt indsatsområde for investeringer er ombygning og nybygning af plejeboliger, som indrettes til demente mennesker. På den måde tilgodeser samfundet nogle af vores svageste medborgere og øger livskvaliteten for både demente og personale. Flere demensboliger. Alle plejeboliger bør demensindrettes enten ved nybyggeri eller ombygning. Erfaringen viser, at det giver en bedre livskvalitet for de mange demente, som flytter i plejebolig og bedre arbejdsforhold for personalet. Det er oplagt at bygge i de kommuner, hvor dækningsgraden med plejeboliger er for lav i forhold til antallet af 80+årige i kommunen. I dag bor ca. 20 procent af de 80+årige i plejeboliger. Er dækningen under 20 procent betyder det, at færre end hver femte af kommunens 80+årige borgere kan få en pleje- eller ældrebolig. 6

Figur 1 Udvikling i antallet af visiterede boliger 90.000 Antal boliger 80.000 320 547 447 495 70.000 29.636 30.173 31.808 34.498 35.237 34.686 60.000 50.000 40.000 30.000 32.249 34.293 35.575 36.449 36.550 37.527 20.000 10.000 14.793 12.494 11.260 10.565 9.053 8.220 5.739 5.445 5.609 5.632 5.639 5.844 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Plejehjem og beskyttede boliger Demensboliger Almene ældreboliger Almene plejeboliger Friplejeboliger KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Stadig flere vil kunne klare sig længere i eget hjem, fordi ældres helbred generelt er forbedret og på grund af nye velfærdsteknologiske løsninger i hjemmet. Men Ældre Sagen skønner alligevel, at i størrelsesorden 20 pct. af de 80+årige vil have behov for en plejebolig, fordi antallet af demente stiger kraftigt. Netop de moderat til svært demente kan ikke klare sig i egne, oprindelige hjem. De har brug for en demensindrettet plejebolig med fast personale i umiddelbar nærhed. Regeringen og Kommunernes Landsforening besluttede i februar 2013 at hæve anlægsloftet og give kommunerne mulighed for at bygge for to mia. kroner bl.a. til byggeri af plejeboliger. Ældre Sagen mener derfor, at der i 2013 er plads til at påbegynde opførelsen af nye demensindrettede 7

plejeboliger og ombygge plejeboliger, så de egner sig for demente. Kommunerne har også fremover et stort investeringsbehov, hvis de skal sikre moderne rammer om den borgernære service som fx plejeboliger. I en rapport fra maj 2013 fra Det Økonomiske Råd, foreslår vismændene i lyset af konjunkturerne og de sunde offentlige finanser, at finanspolitikken bør lempes for 2014 og frem. Den danske vækst er alt for lav og derfor bør regeringen lempe finanspolitikken, udtaler Det Økonomiske Råd. Hvis regeringen og Folketinget ønsker det, er kommunerne ifølge KL s medlem af Rådet parat til at bidrage til den økonomiske vækst med et højere investeringsniveau. Hvad koster en ny plejebolig? Prisen for en plejebolig inklusive moms er ifølge Dansk Byggeri og Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter: 1,475 mio. kr. i gennemsnit 6. Prisen varierer i forhold til lønniveauer i de forskellige landsdele. Byggeprocessen kan smidiggøres og holdes inden for de gældende rammebeløb for almene pleje- og ældreboliger ved at opføre dem som kvalitetstestet modulbyggeri. Ældre Sagen har sammen med arkitekt- og ingeniørfirmaet, AI-Gruppen, udviklet projektet: Sanselige plejeboliger til en pris, du kan betale. Se henvisning under Mere information. Hvis en plejebolig bygges demensindrettet fra starten, er den - bortset fra demenssikring - ikke dyrere end andet plejeboligbyggeri. Det gælder om at indtænke farver, lys, akustik, haveindretning og demenssikring helt fra byggeriets start. Demenssikring Elektroniske hjælpemidler og GPS-teknologi er en nødvendig udgift, når plejecentre skal demenssikres. Vi har bedt Tunstallnordic, som er landets største udbyder af teknologiske løsninger til sikring af plejecentre for demente om at give et bud. Firmaet har fx sikret Rosenlund i Gladsaxe, Hørgården på Amager og Prinsesse Benedikte Centret i Frederiksberg Kommune. Installation af demenssikring i et nyt byggeri til fx 70 100 beboere, hvor der under byggeriet installeres positionering rundt om på relevante steder med typisk 10 positioner. Nogle positioner installeres udvendigt i terræn, så beboerne har størst mulig frihed til at færdes udendørs på centerområdet. Andre positioner kan fx installeres ved udgange til haveområdet. Pris på materialer til 10 positioner: ca. 25.000 kr. Selve installationen af 10 positioner: ca. 26.000 kr. Under forudsætning af, at man medtager sikring fra byggeriets start, vil et personsikringssystem i alt koste ca. 50.000 kr. ex moms pr. bolig. Beskæftigelseseffekter Beskæftigelseseffekten pr. investeret mio. kr. ved nybyggeri er 1, 37 fuldtidsbeskæftiget og ved renovering: 1, 68 fuldtidsbeskæftiget pr. år. Ældre Sagen vurderer, at der skal bygges 1.400 nye, demensindrettede plejeboliger om året de næste ti år (se tekst til figur 2). Det betyder en udgift til nybyggeri på ca. 2 mia. kr. om året og en beskæftigelseseffekt på 3.000 fuldtidsbeskæftigede årligt 7. Med forhøjelsen af anlægsloftet er det Ældre Sagens vurdering, at der er plads til disse investeringer. 6 Prisen er inkl. moms, men uden grundværdi. 7 Kilde: Dansk Byggeri, seniorøkonom Finn Bo Frandsen 8

Fakta om Ældre Sagens investeringsforslag Flere demensboliger Antallet af demensboliger udgør fortsat en alt for lille del af plejeboligmassen: knap 6000 ud af godt 46.000 plejeboliger 8. Det er for lidt, fordi to tredjedele af beboerne i plejehjem og plejeboliger er demente og har særlige behov, når det gælder boligindretning og personalets kompetencer. Reelt mangler der derfor 40.000 demensindrettede plejeboliger. Dansk og international forskning (USA og Sverige) viser, at mennesker med demenssygdomme trives bedst i overskuelige plejeboligenheder med en særlig indretning, og hvor personalet er udvalgt efter deres menneskelige egenskaber og viden om demenssygdomme 9. Derfor bør alle plejeboliger demensindrettes enten ved nybyggeri eller ombygning. Behov for nybyggeri Der bliver flere ældre i Danmark. Fra 2012 til 2022 forventes antallet af ældre på 80 år eller mere at stige fra ca. 230.000 til ca. 300.000. Det vil sige, at vi får 70.000 flere 80+årige i den kommende 10års periode. Springer vi frem til 2028 forventes der at være ca. 400.000 personer, som er 80 år eller mere. Det stigende antal ældre betyder, at der bliver behov for flere plejeboliger. I dag bor ca. 20 pct. af de 80+årige i moderne plejeboliger eller gammeldags plejehjem. Vi antager, at der også i den kommende 10års periode være behov for sådanne boliger til en femtedel af de 80+årige, især fordi antallet af demente vokser. Samtidig vil flere ældre på grund af fremtidssikring af boligmassen og velfærdsteknologi kunne klare sig længere i eget hjem. Præcis som flertallet ønsker det ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2010. Det betyder, at beboerne i plejeboligerne i endnu højere grad end nu vil have demenssygdomme, psykiske sygdomme og meget store fysiske svækkelser. Allerede i dag er de fleste beboere meget svækkede, når de flytter ind i et plejehjem eller en plejebolig 10. Den gennemsnitlige botid i disse boligtyper er ca. 30 måneder. Knap en tredjedel bor her mindre end et år. Den gennemsnitlige alder ved indflytning er 84 år. 8 Se figur 1. 9 Se henvisninger til forskning i afsnittet Mere information. 10 I daglig tale omtales både plejehjem og plejeboliger som plejehjem. Se Fakta om pleje- og ældreboliger i afsnittet Mere information. 9

Figur 2 Forventet behov for byggeri af nye plejeboliger indtil år 2040. Antal ældre (80+) 500.000 450.000 Antal ældre (+80 år) (venstre akse) Behov for ekstra antal plejeboliger (højre akse) Behov for ekstra antal plejeboliger 4.500 4.000 400.000 3.500 350.000 3.000 300.000 250.000 200.000 2.500 2.000 150.000 1.500 100.000 1.000 50.000 500 0 0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Figur 2 viser et stigende behov frem til 2028 under forudsætning af, at der skal være en plejebolig til 20 procent af de 80+årige. Det betyder behov for 14.000 flere plejeboliger i tiden frem til år 2023. Tallet 14.000 er 20 procent af de 70.000, som er stigningen i antal 80+årige. Der skal altså bygges 1.400 nye plejeboliger om året. 10

Figur 2 Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad). Figur 3 Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) < 10 % Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Læsø 10-15 % 15-17,5 % 17,5-20 % 20-22,5 % 22,5-25 % 25-30 % Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Allerød Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Frederikssund Egedal Rudersdal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Skanderborg Aarhus Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Varde Vejen Esbjerg Vejle Kolding Hedensted Fredericia Middelfart Assens Nordfyn Odense Kerteminde Nyborg Kalundborg Slagelse Holbæk Sorø Roskilde Lejre Greve Ringsted Næstved Køge Faxe Solrød Stevns Glostrup Frederiksberg Rødovre Albertslund København Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Fanø Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet i figur 2 viser, hvor mange almene plejeboliger til 80+årige jeres kommune har. På Danmarkskortet i figur 3 kan man se, hvor Det svarer meget fint til de 80+åriges behov for Er dækningen fx 20 pct., betyder det, at hver femte borger i din kommune, der er fyldt 80 år eller mere, mange almene plejeboliger til 80+årige de enkelte en plejebolig. Er dækningen under 20 pct. er det kan få en moderne plejebolig. Det svarer meget fint til de 80+åriges behov for en plejebolig. kommuner har. Er dækningen fx 20 pct., betyder oplagt, at kommunen investerer i nye plejeboliger, det, at hver femte borger i kommunen, der er fyldt som samtidig er demensegnede. 80 år eller mere, kan få en moderne plejebolig. 11

Demensboliger En demensbolig er en plejebolig, der er særlig indrettet i sin fysiske struktur og farvevalg, så den egner sig for mennesker med demenssygdomme. Har man en demenssygdom, har man typisk svært ved at orientere sig og finde omkring. Kontraster udvaskes, hvis der ikke er tydelige farveforskelle. Vægge, lofter og møbler flyder visuelt sammen. Glas opfattes som ingenting. Derfor skal vinduer have sprosser, karme og gardiner. Vinduer til gulv og altaner med glas i fronten kan betyde livsfare. Det er vigtigt, at plejeboligerne indrettes, så de er lette at orientere sig i og med sansehaver til at dufte og føle samt gange i sløjfer, så man ikke bevæger sig ud af haven. At kunne finde vej har betydning for plejebehov og følelsesliv særlig angstniveau og selvfølelse. Overstimulation medfører angst og uro. Der skal mange personaletimer til at vise vej og dæmme op for angst som følge af forvirring. Den danske forsker, arkitekt og sosu- assistent Ane Boa, har beskrevet den rumlige forvirring, der følger med demens sådan: Hvor er vi? Hvor bor jeg selv? Hvor gør man hvad? Ideelle demensboliger deelle boliger til demente mennesker er organiseret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber eller skærmede enheder) med boliger tæt ved siden af hinanden ud til et fællesareal. Indretningen skal være enkel og tydelig. Fx skal boligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke bruges stænkmaling eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som huller. I 2007 var der 5.739 demensboliger i hele landet I 2012 var tallet 5.844 demensboliger. 12

orientere sig og finde omkring. Derfor er det vigtigt, at plejeboligerne er indrettede, så de er lette at orientere sig i og med sansehaver til at dufte og føle samt gange i sløjfer, så man ikke bevæger sig ud af haven. De ideelle boliger til demente mennesker er organiseret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber elboligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke bruges stænkmaling eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som huller. I 2007 var der 5.739 demensboliger i hele landet. I 2012 var tallet 5.844 demensboliger. Figur 4: Demensboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) Figur 4 Demensboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad) < 1 % Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Læsø 1-2 % 2-3 % 3-4 % 4-5 % 5-6 % 6-9 % Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Allerød Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Frederikssund Egedal Rudersdal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Skanderborg Aarhus Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Varde Vejen Esbjerg Hedensted Roskilde Vejle Kalundborg Holbæk Lejre Greve Solrød Kolding Fredericia Sorø Køge Nordfyn Ringsted Kerteminde Middelfart Slagelse Odense Faxe Stevns Assens Nyborg Næstved Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Høje Taastrup Brøndby Ishøj Vallensbæk Hvidovre Tårnby Dragør Fanø Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet viser kommunernes dækning med demensboliger til de 80+årige i kommunen. De fleste kommuner Danmarkskortet har en dækningsgrad i figur 4 viser på kommunernes mellem 1 dækning en med demensboliger til mellem til de 80+årige én og fire i kommu- af disse. med Den demenssygdomme katastrofale mangel betyder, på boliger at mange til kom- mennesker og 4 pct. Den Dvs. katastrofale for hver mangel 100 på af boliger kommunens til mennesker 80+årige er der kun med demenssygdomme nen. De fleste kommuner betyder, har en at dækningsgrad mange kommuner på muner kun kan kun tilbyde kan tilbyde demente at at flytte ind ind i i plejeboliger plejeboliger ikke er demente eller plejehjemspladser, eller kun i let hvor grad. en tredjedel eller plejehjemspladser, mellem 1 og 4 pct. Dvs. hvor at en for tredjedel hver 100 af kommunens 80+årige er der kun en demensbolig til af beboerne ikke er demente eller kun i let grad og beboerne mellem én og fire af disse. hvor boligerne ikke er indrettet til deres behov for at kunne orientere sig bedst muligt. 11 13

Mere information Udviklingen i antal beskæftigede inden for byggebranchen fra 2007 til 2013 Udviklingen i det samlede antal beskæftigede inden for bygge og anlæg fra 2007 til 2013 Antal beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i alt (sæsonkorrigeret) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Fald i antal beskæftigede 193.930 188.656 174.653 141.416 144.061 143.155 145.887 24,8 % Tallene er fra første kvartal og sæsonkorrigerede. KILDE: WWW.STATISTIKBANKEN.DK, BYG1 + BEREGNINGER Fald i antal beskæftigede i bygge og anlæg i alt: ((193.930-145.887)/193.930)*100 = 24,8 % Fakta om pleje- og ældreboliger Status i tal: Ca. 230.000 er 80+årige. Ca. 22. pct. af de 80+årige bor i plejehjem, ældre- og plejeboliger mm. Ca. 81.000 boliger i alt er målrettet ældre og handicappede. De fordeler sig på: Ca. 8.000 utidssvarende plejehjemsboliger og beskyttede boliger. Ca. 38.000 moderne, almene plejeboliger. Ca. 35.000 selvstændige, almene ældreboliger. Knap 6.000 af samtlige boliger er målrettet mennesker med en demenssygdom. Man skelner mellem flere typer af boliger til svækkede ældre: Plejehjem og beskyttede boliger Er institutionsboliger og drives efter 192 i serviceloven. I disse boliger har beboerne ikke huslejekontrakt og kan ikke få boligydelse. De fleste af disse boliger er utidssvarende boliger. Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem og beskyttede boliger og de eksisterende boliger er under udfasning, fordi de er utidssvarende. I stedet bygger man almene plejeboliger med servicearealer til plejepersonale og almene ældreboliger til dem, som har brug for en selvstændig ældrebolig, men som kan klare sig med hjemmepleje. I daglig tale omtales både de gammeldags plejehjem, som er institutioner, og de moderne, almene plejeboliger som plejehjem. To slags ældreboliger: Selvstændige almene ældreboliger Almene plejeboliger med tilknyttet serviceareal til omsorg og pleje af beboerne Både de selvstændige ældreboliger og de almene plejeboliger reguleres efter lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Beboerne har huslejekontrakt og kan få boligydelse i begge slags boliger. 14

I de selvstændige ældreboliger har man sit eget køkken. I de moderne plejeboliger indskrænker det sig ofte til et tekøkken. Boligerne ligger ofte samlet og kaldes plejecentre eller ældrecentre. Minimumskrav til begge slags ældreboliger Det siger lov om almene boliger i 110: Gode adgangs- og tilkørselsforhold, rekreative udearealer, parkeringspladser tæt ved boligerne, brandredningsarealer og elevatorer med plads til kørestole. Alle døre skal være så brede, at en kørestol uden besvær kan komme igennem. Badeværelserne skal være så store, at det er let at manøvrere en kørestol, og der skal være plads til to hjælpere. Fra alle ældreboliger skal man døgnet rundt kunne tilkalde hjælp. Boligstørrelse Den gennemsnitlige størrelse på en selvstændig ældrebolig eller moderne plejebolig er 70 kvm. En del af boligens areal kan udlægges som fællesareal for beboerne. Sådan er det fx i leve-bomiljøerne. Det fælles boligareal indgår i det beløb, beboerne betaler husleje af. Forskning om betydningen af demensindrettede plejeboliger Socialstyrelsen har i 2008 i forbindelse med udgivelse af bogen Trivsel og boligform foretaget en litteraturgennemgang af udenlandsk forskning, som viser, at der er store fordele for både beboere og personale ved at bygge demensegnede plejeboliger I Danmark har arkitekt Ane Boa skrevet af handling om betydningen af demensindrettede plejeboliger. I Sverige har den svenske Socialstyrelse, på baggrund af den videnskabelige litteratur frem til 2009, formuleret en række anbefalinger til indretning af plejeboliger for demente. Anbefalingerne er udarbejdet ud fra amerikanske og svenske undersøgelser. Love Lov om almene boliger. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Lov om social service 192. Lov om planlægning, kapitel 6. Findes alle på www.retsinformation.dk Boligydelse gives til selve boligen inkl. andel af fællesareal. 15

Links www.aeldresagen.dk www.alzheimer.dk www.borger.dk www.brugerinformation.dk Viden, rådgivning og politikudvikling på ældreområdet generelt Viden om mennesker med demenssygdomme og om demensboliger. Kommunernes hjemmesider. Sammenligning af kommunernes tilbud på ældreområdet. www.dsa.dk Den sociale ankestyrelse. www.folketinget.dk Folketinget. www.kl.dk www.noegletal.dk www.retsinformation.dk Kommunernes Landsforening. Kommunernes nøgletal. Love og regler. www.tilbudsportalen.dk Oplysninger om plejeboliger. Øvrige dokumenter Sanselige plejeboliger til en pris du kan betale, rekvireres i Samfundsanalyse, Margrethe Kähler Sådan kan du indrette dementes boliger og begrænse anvendelsen af magt, Socialstyrelsen 2008 Landsbyen, hvor demente har det sjovt, artikel i Information 25.okt. 2012 14 krav til plejehjem, Ældre Sagen, 2007. Temanummer om ældre- og plejeboliger, Arkitektur 7/1999: Arkitektens Forlag, 1999. Udsolgt, men kan fås på biblioteket. Temamagasin Demens, Ældre Sagen, 2006. Nørregade 49 1165 København K Tlf. 3396 8686 www.aeldresagen.dk