Vedtægter for Den selvejende institution Rungsted private Realskole



Relaterede dokumenter
ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Vedtægter. For den selvejende institution Galten Friskole.

Vedtægter. for. Den Selvejende Institution PRIVATSKOLEN NAKSKOV. ---oo0oo--- Skolens navn, adresse, hjemsted og status:

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION FORÆLDRESKOLEN I ÅRHUS

Vedtægter for Odense Friskole

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Sigerslevøster Privatskole.

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS

Haahrs Skole Vedtægter

Skolens navn er Den selvejende institution Klostermarksskolen. Skolen er oprettet i år 1871.

Vedtægt for den selvejende institution Høng Privatskole.

Vedtægter for den selvejende institution. Balletskolen

Vedtægter for den selvejende institution Slagelse Privatskole

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SOLHVERV PRIVATSKOLE OG BØRNEHAVE. Hjemsted og formål

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N. Frederikssund Private Realskole.

Vedtægter for den selvejende institution Ballerup Ny Skole

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N OTTERUP REALSKOLE

Vedtægter for den selvejende institution Privatskolen i Sæby

Vedtægter for Ølgod Kristne Friskole

Stk. 2: Skolens hjemsted er Ringsted Kommune. Skolen driver virksomhed fra adressen Næstvedvej 349 B, 4100 Ringsted.

Vedtægter for den selvejende institution GLADSAXE PRIVATSKOLE

Vedtægter for Vokslev Friskole Godkendt af Undervisningsministeriet den 10. september 1996

Vedtægter for den fri grundskole DEN ALTERNATIVE SKOLE

V E D T Æ G T E R FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NØRRE AABY REALSKOLE.

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Esbjerg International School

VEDTÆGTER FOR KOLDING REALSKOLE

Vedtægter for Rørvig Friskole

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N I D A H O L S T S S K O L E

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål

Taastrup Realskole Elme Allé Taastrup Tlf Fax

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION HULVEJ SKOLE

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Sct. Knuds Skole

Vedtægt for Horslunde Realskole

Vedtægt for den selvejende institution Busses Skole,

Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer

Vedtægter for den selvejende institution Brenderup og Omegns Realskole

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro

Vedtægt for Humlebæk Lille Skole, som endeligt vedtaget ved generalforsamlingen den 10. april 2013

Vedtægter. Hjemsted og formål

Vedtægt for Johannes Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Vejle, Sukkertoppen 4, 7100 Vejle. CVR. NR

Vedtægter. Vedtægter for den selvejende institution. Haderslev Realskole 1

VEDTÆGTER FOR LILLESKOLEN ODENSE

Vedtægt for den selvejende institution THISTED FRISKOLE, STENSAGERVEJ 19, 7700 THISTED

VEDTÆGT FOR HPR VEDTÆGT HJØRRING PRIVATE REALSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION FREDERIK BARFODS SKOLE

Vedtægter. Hjemsted og formål

Vedtægter for Den Selvejende Institution Solsideskolen, Privatskolen i Nørresundby.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION PRIVATSKOLEN ALS

Taastrup Realskole Elme Allé Taastrup Tlf Fax

Skolens navn er Den selvejende institution Mariagerfjord Idrætsskole. Skolen er oprettet den 23. november 2011.

Vedtægter for Den selvejede Institution Mariagerfjord Idrætsskole

Vedtægter for den selvejende institution BAGSVÆRD FRISKOLE (HANNA SKOLEN) Hjemsted

-1- UDKAST. til Vedtægter. for den selvejende institution Kværkeby friskole. Hjemsted og formål

Vedtægter for Rudolf Steiner-Skolen i Skanderborg (oktober 2008) Side 1 af 5

Vedtægter for Sahl Friskole Vedtægter for Sahl Friskole Vedtægter-april-2004 rev8.doc

Vedtægter for den selvejende institution Sct. Norberts Skole

Vedtægter for Roser Skolen Sidste ændring af vedtægterne er godkendt ved ekstraordinær generalforsamling

Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE

VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION INTERSKOLEN

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution. Skals Efterskole Kærvej Skals CVR-nr

VEDTÆGTER for BRØRUPHUS EFTERSKOLE REVIDERET 08. MAJ 2018

Vedtægter for Albertslund Lilleskole.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION BROVANDESKOLEN

Vedtægt for den selvejende institution Kongensgaard Efterskole

Vedtægter. for den selvejende institution Vestermose Natur- og idrætsfriskole. Hjemsted og formål

Vedtægter Park Allé Privatskoles vedtægter: Skolens navn, adresse, hjemsted og status:

VEDTÆGTER FOR. 1. Hjemsted. Holbæk Lilleskole er en selvejende, uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Holbæk Kommune. 2.

-1- Vedtægter. Hjemsted og formål

Vedtægter. Gribskov efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole

Stk. 1. Skolens navn er Den selvejende institution Sankt Nikolaj Skole. Skolen er oprettet i år 1905.

Vedtægter Vedtægter for den selvejende institution Nr. Lyndelse Friskole, Kirkestien 2-4, 5792 Årslev

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for den selvejende institution Mammen Friskole Mammen Byvej Bjerringbro CVR-nummer: Hjemsted og formål

Vedtægter for den selvejende institution Bøgballe Friskole, Fælledvej 24, 7171 Uldum

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ SKALS

Vedtægter for den selvejende institution Landsgrav Friskole, Bagervej 5, 4200 Slagelse. CVR-nummer

VEDTÆGTER. for den selvejende institution. Mentiqa Nordjylland. Navn og hjemsted

Vedtægter for den selvejende institution Høve Friskole, Veddingevej 4, 4550 Asnæs. CVR-nummer

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole

Vedtæger for den selvejende institution

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ELISE SMITHS SKOLE, ÅRHUS

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution. Sportsefterskolen Sjælsølund

Stk. 6 Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.

Vedtægter for Skærbæk Realskole

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Sønderborg International School (SIS)

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N SCT. MARIÆ SKOLE

Vedtægter for den selvejende institution Bernstorffsminde Efterskole

DIA Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted på Skt. Hans

Over institutionens aktiver og passiver ved stiftelsen udarbejdes status (åbningsstatus) pr. I. august 1993.

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Sct. Joseph Skole

Vedtægter. for den selvejende institution Den fri Hestehaveskole

Vedtægter for den selvejende institution Sværdborg Friskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Hoptrup Efterskole

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N

Transkript:

Vedtægter for Den selvejende institution Rungsted private Realskole

Vedtægter for Den selvejende institution Rungsted private Realskole Hjemsted og formål 1. Stk. 1: Rungsted private Realskole er en uafhængig, selvejende uddannelsesinstitution med hjemsted i Hørsholm Kommune, Frederiksborg Amtskommune, beliggende Vallerød Banevej 23, 2960 Rungsted Kyst, CVR nr. 66988813. Skolen er stiftet den 3. marts 1920. Stk. 2: Skolens formål er at drive en privat grundskole med 1. til 9. klassetrin så vidt muligt med forskoleklasse og 10. klasse i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love og regler for friskoler og private grundskoler og give en undervisning med tilhørende afsluttende prøver, der står mål med eller går ud over, hvad der almindeligvis kræves i den danske folkeskole. Stk. 3: Skolen har som målsætning gennem en individuelt præget udvikling at sikre sine elever det bedst mulige grundlag for videre uddannelse. Derfor tilstræbes det, at undervisningen er tidssvarende og ligger på et højt fagligt og kvalificeret niveau. Desuden tilstræbes det, at eleverne udvikles som hele mennesker. Stk. 4: Skolen søger at skabe et skolemiljø i faste og trygge rammer, hvor lærerstaben, skolens ledelse, som består af skoleleder, viceinspektør og afdelingsleder(e), og øvrige medarbejdere, elever og forældrekreds udviser gensidig respekt og samarbejder om at skabe de bedst mulige betingelser for en god skolegang. Stk. 5: Skolen søger endvidere at udvikle selvstændige elever, der deltager aktivt i undervisningen og giver udtryk for egne holdninger. Det tilstræbes, på en politisk afbalanceret måde, at stimulere elevernes udvikling med henblik på at skabe samfundsborgere, der besidder hensynsfuldhed og ansvarlighed over for andre og samtidig udviser en sund kritisk sans, og som arbejder for tolerance i et demokratisk samfund. Forældrekredsen 2.

Stk. 1: Forældrekredsen består af forældre til børn på skolen. Forældrenes rettigheder i medfør af denne vedtægt og lov om friskoler og private grundskoler m.v. tilkommer den eller de personer, der har forældremyndigheden over eleven eller har barnet i pleje, idet den der har eleven i pleje, dog ikke kan træffe beslutning om skolegangens begyndelse og varighed. Stk. 2: Skolen fører en liste over de personer, som har tilmeldt sig som hørende til forældrekredsen. Listen ændres kun efter begrundet om nødvendigt tillige dokumenteret skriftlig anmodning herom med efterfølgende behørig underretning til den eller de personer, der optages henholdsvis slettes på listen. Forældremyndighedsindehavere har altid ret til at udøve deres rettigheder, uanset om de er opført på en liste eller ej. Stk. 3: Medlemmerne af forældrekredsen har ikke ret til nogen andel af skolens formue eller udbytte af nogen art. Stk. 4: Medlemmerne af forældrekredsen har intet personligt ansvar for skolens forpligtelser. Tilsyn 3. Stk. 1: Det påhviler forældrekredsen at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med at skolen giver en undervisning, som opfylder formålsbestemmelsen i vedtægternes 1. Stk. 2: Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen vælger den eller de tilsynsførende og fastsætter retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn. Stk. 3: Tilsynet skal foretages i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer og varetages af en eller flere tilsynsførende, der ligeledes vælges af forældrekredsen på et af bestyrelsen indkaldt møde evt. i forbindelse med generalforsamlingen. Den/de tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen eller være gift eller nært beslægtet med disse personer, jfr. i øvrigt Lov om friskoler og private grundskoler m.v.. Stk. 4: Den/de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig erklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse. Stk. 5: Den/de tilsynsførende er omfattet af Forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt. Stk. 6: Bestyrelsen er ansvarlig for, at der gives Undervisningsministeriet og kommunen underretning om, hvem der er valgt som tilsynsførende.

Skolens drift 4. Stk. 1: Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud, ved skolepenge for eleverne og eventuelt ved bidrag fra forældrekredsen eller andre. Stk. 2: Skolens midler må kun komme skolens skole- og undervisningsvirksomheden til gode. Stk. 3: Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn. Stk. 4: Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller udbytte af nogen art. Stk. 5: Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen og anvendes til tilvejebringelse af en kapital til imødegåelse af fremtidige års eventuelle underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. til forbedring af undervisningsmaterialer, til byggeforanstaltninger på skolens faste ejendom med tilhørende bygninger, inventar, beplantning og lign. Stk. 6: Skolens likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler mv. og må ikke anbringes på konti mv., som andre end skolen har rådighed over. Bestyrelsen 5. Stk. 1: Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der alle vælges af og blandt skolens forældrekreds på skolens generalforsamling for 2 år ad gangen. Forældrene skal tillige på generalforsamlingen vælge 2 suppleanter, som automatisk optages i bestyrelsen, hvis en eller flere bestyrelsesmedlemmer udtræder af bestyrelsen i en funktionsperiode. Hvis der kun skal optages en suppleant af de to mulige, sker dette ved lodtrækning. De 2 suppleanter vælges for et år ad gangen. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan finde sted. Valg til bestyrelsen sker efter reglerne i bekendtgørelsen om valg af tilsynsførende. Stk. 2: Møde- og stemmeret ved skolens generalforsamling har alene medlemmer af forældrekredsen. Det er bestyrelsens ansvar, at det alene er personer, der tilhører forældrekredsen, der stemmer på generalforsamlingen. Forældrekredsen kan dog udstrække møderetten til andre, jfr. vedtægtens 14, stk. 3. Stk. 3: Bestyrelsesmedlemmerne er ikke ved udøvelsen af bestyrelseserhvervet undergivet beslutninger truffet af forældrekredsen, bortset fra de tilfælde, hvor der i nærværende vedtægter er tillagt forældrekredsen kompetencer på en generalforsamling.

Stk. 4: Bestyrelsens medlemmer og suppleanter skal være medlemmer af forældrekredsen. Når et bestyrelsesmedlem ikke længere har barn på skolen, afgår vedkommende dog først på den derefter følgende ordinære generalforsamling. Stk. 5: Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske Stk. 6: Forældrekredsen kan på en generalforsamling afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer i funktionsperioden, såfremt dagsordenen for mødet indeholder et punkt om afstemning om afsættelse af et eller flere bestyrelsesmedlemmer med angivelse af, at afsættelse sker ved almindelig stemmeflerhed. Stk. 7: Afgår et medlem af bestyrelsen mellem de ordinære generalforsamlinger, indtræder den af suppleanterne, som er valgt med det højeste antal stemmer. I tilfælde af stemmelighed afgøres spørgsmålet ved lodtrækning. Det nye medlem fungerer indtil den næste ordinære generalforsamling. Stk. 8: Bestyrelsens medlemmer skal være myndige, og flertallet herunder formanden skal være registreret i CPR og med bopæl i Danmark. De hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler og kan i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem. Skolens ansatte kan ikke være medlem af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af bestyrelsen, når disse samtidigt er medlem af forældrekredsen. Stk. 9: Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter må ikke samtidig eje eller sidde i bestyrelsen for eller være rådgiver for eller ansat i nogen form for virksomhed, der udlejer bygninger til skolen eller kontrollerer sådan udlejning. Stk. 10: Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, jfr. 11, stk. 2 i lov om ligestilling. 6. Stk. 1: Bestyrelsen fastsætter selv forretningsordenen for sin virksomhed, der mindst skal indeholde bestemmelser om, hvordan indkaldelse til bestyrelsesmøder skal ske. Bestyrelsen vælger af sin midte formand og næstformand. Næstformanden træder i formandens sted ved dennes forfald. Stk. 2: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er mødt personligt frem. Ved afstemning afgøres hver sag ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller brev. Hvis stemmerne står lige, gør formandens stemme udslaget i tilfælde af formandens forfald, næstformandens stemme. Stk. 3: Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse i sagens udfald. I øvrigt er de almindelige regler for inhabilitet og tavshedspligt, der gælder for den offentlige forvaltning, gældende for bestyrelsens medlemmer, jf. forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt mv.

Stk. 4: Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikkeligt, hvis medlemmet ikke længere opfylder habilitetsbetingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. Lov om friskoler og private grundskoler mv. 5 stk. 6 og Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler mv. I tilfælde af et medlems udtræden i funktionsperioden, for eksempel ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Hvis dette ikke er muligt, skal der udpeges eller vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af perioden. Stk. 5: Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres protokol, der underskrives af samtlige de medlemmer af bestyrelsen, som var til stede ved mødet. Ethvert bestyrelsesmedlem har ret til at få ført sin afvigende mening til protokols. Konstateres inhabilitet skal dette indføres i protokollen. Medlemmer, der ikke var til stede, skriver under på, at de har læst referatet af mødet. Stk. 6: Skolens leder, viceinspektøren, en repræsentant for de ansatte lærere kan deltage ved bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Elevrådsformanden kan deltage med observatørstatus ved bestyrelsesmøderne. Dog kan ingen af de forannævnte deltage, når sager, der angår dem selv, er til behandling, eller såfremt bestyrelsen i konkrete sager træffer bestemmelse herom. Bestyrelsens afgørelse herom er endelig og bindende. Stk. 7: For skolens leder, viceinspektøren, repræsentanten for de ansatte lærere og andre ansatte samt elevrådsformanden gælder ligeledes de almindelige regler for inhabilitet og tavshedspligt, der gælder for den offentlige forvaltning, jf. forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt mv. Stk. 8: Skolens bestyrelse ansætter og afskediger skolens leder og øvrige personale, jfr. dog 9, stk. 1. Kompetencen til at ansætte og afskedige skolens personale kan dog delegeres til skolens leder. Det påhviler skolens leder at orientere bestyrelsen om sådanne ansættelser og afskedigelser. 7. Stk. 1: Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for forældrekredsen og Undervisningsministeriet for, at skolen drives på forsvarlig måde, og at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og skolens vedtægt, jfr. lovens 5, stk. 5, og at den daglige pædagogiske ledelse af skolen varetages af skolens leder, jfr. lovens 6, stk. 1. Stk. 2: Bestyrelsen træffer beslutning om ændring af vedtægterne, jf. dog vedtægternes 16, stk. 4. Stk. 3: Bestyrelsen har ansvaret for, at regnskabet underkastes betryggende revision efter gældende regler. Stk. 4: Bestyrelsen vælger skolens revisor. Valg af revisor sker for et kalenderår ad gangen. 8.

Stk. 1: Bestyrelsen fastsætter hvert år størrelsen af skolepengene. Stk. 2: Bestyrelsen har ansvaret for, at der hvert år udarbejdes et retvisende årsregnskab i overensstemmelse med gældende regler. Bestyrelsen har ansvaret for, at regnskabet underkastes betryggende revision efter gældende regler. Stk. 3: Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold. Medlemmer af forældrekredsen og fastansatte ved skolen har dog altid ret til at få kendskab til budgetter, regnskaber og revisionsprotokol, som er godkendt i bestyrelsen. Bestyrelsen kan endvidere udstrække denne ret til kendskab til andre. Oplysninger, der er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven kan dog ikke videregives. Stk. 4: Bestyrelsen kan træffe beslutning om ethvert andet spørgsmål om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om. Skolens leder 9. Stk. 1: Skolens leder ansætter og afskediger på egen hånd vikarer og anden midlertidig medhjælp til kortvarig tjeneste. Det påhviler skolens leder at underrette bestyrelsen om sådanne ansættelser og afskedigelser. Stk. 2: Skolens leder har over for forældrekredsen, bestyrelsen og Undervisningsministeriet det fulde daglige pædagogiske ansvar samt over for bestyrelsen ansvar for, at skolens daglige drift i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer samt lovgivningens bestemmelser herom. Stk. 3: Skolens leder er forpligtet til at underrette bestyrelsen om alle forhold af betydning for bestyrelsens varetagelse af skolens overordnede ledelse. Tegningsret 10. Stk. 1: Skolen tegnes enten af bestyrelsens formand og skolens leder i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand. Stk. 2: Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura. Dog kan bestyrelsen træffe beslutning om, at skolens leder i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når det er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse. Det påhviler skolens leder at orientere bestyrelsen herom. Stk. 3: Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves underskrift af den samlede bestyrelse.

Stk. 4: Ændring af vedtægterne kræver godkendelse af Undervisningsministeriet for så vidt angår styrelse og økonomiske forhold. Generalforsamling 11. Stk. 1: Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling på skolen eller et andet sted i Hørsholm kommune hvert år i maj måned. Generalforsamlingen består af forældrekredsen. Stk. 2: Forslag fra medlemmer af forældrekredsen må for at komme til behandling på den ordinære generalforsamling være indgivet til bestyrelsen senest den 1. april samme år. Indkomne forslag skal bekendtgøres for medlemmerne af forældrekredsen ved indkaldelsen til generalforsamlingen. På generalforsamlingen skal indkomne forslag behandles forud for valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Stk. 3: Af indkaldelsen skal endvidere fremgå gældende regler for valg af bestyrelsesmedlemmer og i de år hvor der skal ske valg af tilsynsførende gældende regler for valg af tilsynsførende samt tilsynsregler. For begge valg gælder, at det af indkaldelsen bl.a. skal fremgå, at enhver forælder har ret til at foreslå kandidater på mødet. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer samt ved valg af en eller flere tilsynsførende gælder i begge tilfælde reglerne i bekendtgørelse om valg af tilsynsførende. Stk. 4: Generalforsamlingen indvarsles af bestyrelsen med mindst 14 dages og højst 1 måneds varsel ved bekendtgørelse i en landsdækkende avis og et eller flere af de lokale blade samt ved skriftlig indkaldelse bilagt udskrift af årsregnskabet til medlemmer af forældrekredsen. Bekendtgørelsen og indkaldelsen til forældrene skal tillige indeholde dagsordenen for generalforsamlingen. Stk. 5: Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger beretning 3. Skolelederens redegørelse 4. Den tilsynsførendes redegørelse 5. Det reviderede regnskab forelægges til orientering 6. Indkomne forslag 7. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen. De år, hvor der vælges tilsynsførende, suppleres dagsordenen med følgende punkt: 8. Valg af tilsynsførende, herunder a) Fastsættelse af funktionsperiode

b) Beslutning om hvorvidt tilsynet skal udføres af en eller flere personer c) Fastsættelse af det højeste antal tilsynsførende og evt. opdeling i tilsynsaktiviteter 8. Evt. 12. Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling indvarsles af bestyrelsen efter bestyrelsens egen bestemmelse, eller når 3 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 1/6 af de stemmeberettigede medlemmer af forældrekredsen, jfr. 14,1. stk. kræver det. Stk. 2: For indkaldelse, sted for afholdelse, bekendtgørelse, rækkefølge for dagsordenens punkter mv. gælder de ovenfor for den ordinære generalforsamling gældende regler. 13. Stk. 1: Senest 8 dage før afholdelse af generalforsamling fremlægges på skolens kontor til eftersyn for medlemmerne af forældrekredsen dagsordenen og de fuldstændige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen. Stk. 2: Skolens årsregnskab forsynet med underskrifter af bestyrelsen og påtegning af revisor fremlægges til gennemsyn på skolens kontor senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. 14. Stk. 1: Ethvert medlem af forældrekredsen i henhold til denne vedtægts 2, stk. 1 har adgang til at møde på generalforsamlingen og afgive stemme ved de valg, der skal stemmes om på generalforsamlingen. Stk. 2: Stemmeret kan udøves i henhold til fuldmagt, dog kan fuldmagt kun gives til en person med hvem, man har fælles forældremyndighed over et barn i skolen. Stk. 3: Skolens leder, den eller de tilsynsførende, det ved skolen fastansatte personale, elevrådsformanden samt elever på skolen har adgang til generalforsamlingen. Stk. 4: Medlemmer af forældrekredsen, medlemmer af bestyrelsen, skolens leder, skolens tilsynsførende, en repræsentant for de ansatte lærere, en repræsentant for det øvrige fastansatte personale, elevrådsformanden samt lærernes faglige tillidsmand har taleret på generalforsamlingen. 15. Generalforsamlingen ledes af den af generalforsamlingen valgte dirigent, der ikke behøver at være medlem af forældrekredsen. Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde

og stemmeafgivningen. Hvis det forinden afstemningen kan konstateres, at blot 1 af de stemmeberettigede medlemmer af forældrekredsen forlanger det, skal skriftlig afstemning finde sted. 16. Stk. 1: Ved valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og tilsynsførende kan hver forælder afgive stemme på det antal medlemmer, der skal vælges til bestyrelsen, henholdsvis på et antal personer svarende dels til det besluttede højeste antal suppleanter og dels det besluttede højeste antal tilsynsførende. Stk. 2: Kandidater er valgt i rækkefølge efter størrelsen af de personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. Stk. 3: Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes, med mindre andet er bestemt nedenfor, ved almindelig stemmeflerhed, og generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede medlemmer af forældrekredsen. Stk. 4: Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne, (dog jfr. denne vedtægts 20) eller institutionens opløsning kræves en bestyrelsesbeslutning, hvor mindst halvdelen af medlemmerne har stemt for forslaget ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende -, og at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer af forældrekredsen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men vedtages forslaget med 2/3 af de afgivne stemmer, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ekstraordinær generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages, hvis 2/3 af de fremmødte, stemmeberettigede forældre stemmer for forslaget. Fuldmagter til at møde på den første generalforsamling skal, for så vidt de ikke udtrykkeligt måtte være tilbagekaldt over for bestyrelsen, anses for gyldige på den anden generalforsamling. 17. Over det på generalforsamlingen passerede indføres en kort beretning i en dertil af bestyrelsen autoriseret protokol, der underskrives af dirigenten og et af bestyrelsens tilstedeværende medlemmer. Regnskab og regnskabsår 18. Stk. 1: Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive regnskabet og afgive erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab. Stk. 2: Skolens årsregnskab inkl. revisionsprotokollat sammen med underskrevne tro- og loveerklæringer, jfr. stk. 1 skal være udarbejdet, revideret, underskrevet og indsendt senest den 1. april. i det efterfølgende kalenderår til Undervisningsministeriet.

Stk. 3: Skolens regnskabsår er kalenderåret. Revision 19. Stk. 1: Revisionen af skolens regnskaber foretages af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor. Stk. 2: Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af ejendomme, som skolen anvender, eller for nogen form for virksomhed, der kontrollerer sådan udlejning. Ophør og opløsning 20. Stk. 1:I tilfælde, hvor bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for likvidation af skolen, har bestyrelsen kompetence til at træffe beslutning om skolens nedlæggelse. Beslutning træffes efter reglen i 6 stk. 2. Stk. 2. Bortset fra det foran i stk. 1 nævnte tilfælde træffer generalforsamlingen efter en bestyrelsesbeslutning - beslutning om skolens nedlæggelse. Til vedtagelse af forslag om nedlæggelse kræves, at et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. Stk. 3. Ophører skolen med at drive skolevirksomhed efter bestemmelserne i 2, stk. 1 og 2, skal den nedlægges. Stk. 4. Det påhviler bestyrelsen at orientere forældrekredsen om beslutning om nedlæggelse og om grundlaget herfor. Orienteringen skal ske umiddelbart efter beslutningen om nedlæggelsen er truffet. Stk. 5. Det påhviler bestyrelsen at give Undervisningsministeriet og de kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, meddelelse om skolens nedlæggelse. Stk. 6. Det påhviler bestyrelsen at orientere Undervisningsministeriet, hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles. Stk. 7. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse foretages efter gældende regler, samt at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten. Stk. 8. Eventuelle overskydende midler skal med Undervisningsministeriets godkendelse anvendes til skoleformål, der støttes gennem lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen at fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler, herunder at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelsen vedtægten. Godkendelse 21. Stk. 1: Vedtægternes bestemmelse om skolens styrelse og økonomiske forhold skal godkendes af Undervisningsministeriet. Stk. 2: Vedtægterne skal være underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsesmedlemmernes navn og adresse skal angives med maskinskrift, og det skal fremgå, hvem der er formand og næstformand. Vedtægterne skal indsendes i original til Undervisningsministeriet i tre eksemplarer. Vedtaget på den ordinære generalforsamling d. 21.9.2005 samt den ekstraordinære generalforsamling d. 11.10.2005. Sign. af bestyrelsen den 31.5.2007 Jesper Møller (formand) Jens Bager (næstformand) Marianne Martinussen Alice Meulengracht Jane Wiese Lars Hannibal Henrik B. Sanders Godkendt af ministeriet den 22.2.2007