ÅRSRAPPORT 2012
ÅRSRAPPORT 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Selskabsoplysninger 5 5 års nøgletal 7 Ledelsesberetning 8 Årets resultat 21 Anvendt regnskabspraksis 23 Resultatopgørelse 26 Balance 27 Noter til årsregnskabet 28 Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 39 1
SELSKABSOPLYSNINGER I/S Nordforbrænding er et fælleskommunalt interessentskab etableret i medfør af reglerne i lov om kommunernes styrelse 60. Interessenterne er Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Ifølge selskabets vedtægter er interessentskabets hjemsted Hørsholm Kommune. Selskabets adresse er: I/S Nordforbrænding Savsvinget 2 2970 Hørsholm Tlf. 45 16 05 00 Fax 45 16 05 11 www.nordf.dk nordf@nordf.dk CVR nr.: 14748539 EAN nr.: 5790001114282 Selskabets aktiviteter foregår på følgende adresser: Kraftvarmeværk og Fjernvarmecentral, Kærvej 1, 2970 Hørsholm, P-nr. 1.003.861.117 Toelt Losseplads, Hørsholmvej 43, 3490 Kvistgård, P-nr. 1.003.277.633 Allerød Genbrugsplads, Nordkranvej 10, 3450 Lynge, P-nr. 1.008.756.097 Genbrugspladsen i Fredensborg, Højvangen 25 A, 3480 Fredensborg, P-nr. 1.008.672.195 Genbrugspladsen i Humlebæk, Bakkegårdsvej 404 B, 3050 Humlebæk, P-nr. 1.008.956.800 Genbrugspladsen Vandtårnsvej, Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal, P-nr. 1.010.719.956 Genbrugspladsen Blokken, Blokken 60, 3460 Birkerød, P-nr. 1.014.595.089 Containerhaven, Rundforbivej 174, 2850 Nærum, P-nr. 1.010.719.964 Nivå Fjernvarmecentral, Nivå Center 1, 2990 Nivå Opnæsgård Varmecentral, Opnæsgård, 2970 Hørsholm Kraftvarmeværket SCION DTU, Dr. Neergaards Vej 19, 2970 Hørsholm Kraftvarmeværket Svaneparken, Biskop Svanes Vej 71, 3460 Birkerød Hammerbakken Fjernvarmecentral, Hammerbakken 10, 3460 Birkerød 5
Nordforbrænding blev stiftet ved overenskomst mellem kommunerne i januar 1965. De gældende vedtægter for selskabet er senest tiltrådt af interessentkommunerne med virkning fra 1. januar 2008. Interessentskabets øverste myndighed er bestyrelsen, der er valgt af interessentkommunernes byråd og kommunalbestyrelser. I 2012 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Allerød Borgmester Erik Lund Fredensborg Borgmester Thomas Lykke Pedersen Helsingør Borgmester Johannes Hecht-Nielsen Hørsholm Borgmester Morten Slotved (formand) Rudersdal Borgmester Erik Fabrin (næstformand) (01.01.-14.10.2012) Borgmester Jens Ive (næstformand) (15.10.-31.12.2012) Selskabets formål er: at planlægge, etablere og/eller drive alle former for aktiviteter og hertil hørende anlæg inden for affaldsbehandling, herunder genbrug for interessenterne. at drive fjernvarmevirksomhed. at planlægge, etablere/og eller drive andre aktiviteter med tilhørende anlæg inden for miljø- og energisektorerne i tilknytning til ovenstående aktiviteter efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. at medvirke til et positivt samarbejde interessenterne imellem og med interessentskabet. Selskabet ejer og driver et affaldsfyret kraftvarmeværk, to gasfyrede kraftvarmeanlæg, otte gasfyrede varmecentraler og fire pumpestationer. Fjernvarme afsættes gennem driften af Nordforbrænding Fjernvarme og Nivå Fjernvarme samt ved leveringsaftaler med henholdsvis Helsingør Kraftvarmeværk A/S og DC Generation A/S. Nordforbrænding er medejer af Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Driftsaktiviteterne omfatter endvidere seks genbrugspladser samt Toelt Losseplads. Nordforbrænding forestår desuden indsamling og bortskaffelse af farligt affald. Endelig har selskabet en række andre service- og planlægningsopgaver for interessenterne inden for miljøområdet, blandt andet indsamling og bortskaffelse af klinisk risikoaffald, destruktion af fortroligt affald, bortskaffelse af batterier, afsætning af genbrugsmaterialer, udarbejdelse af prognoser og statistikker mv. Slaggegenanvendelse og restprodukthåndtering varetages gennem selskabsdeltagelse i AFATEK A/S og Dansk RestproduktHåndtering a.m.b.a. 6
5 ÅRS NØGLETAL 2012 2011 2010 2009 2008 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Nettoomsætning 323 297 281 226 217 Omkostninger 296 297 274 216 203 Resultat før finansiering 27 0 7 10 14 Finansiering netto -16-16 -12-11 -10 Årets resultat 11-16 -5-1 4 Balancesum 568 543 517 453 348 Gæld og hensættelser 520 505 463 394 289 Egenkapital 48 37 54 59 60 Anlægsinvesteringer 21 74 122 142 44 Indextal (2008 = 100) Nettoomsætning 149 137 129 104 100 Omkostninger 146 146 135 106 100 7
LEDELSESBERETNING 2012 bød på mange tekniske og økonomiske udfordringer med fokus på miljø, stabil drift og de fortsatte eftervirkninger af afmatningen i samfundsøkonomien. Miljøet stod gennem hele året højt på dagsordenen med særlig vægt på det organisatoriske og på røggasemissionerne. Arbejdet blev ved årets slutning kronet med, at kraftvarmeværket blev miljøcertificeret af Dansk Standard efter den internationale ISO 14001 standard. Imidlertid er kapaciteten og energieffektiviteten på værkets ældste ovne efterhånden på et lavt niveau, og en fornyelse trænger sig på. Derfor igangsatte Nordforbrænding i 2007 projekt Fornyelse af forbrændingskapaciteten i daglig tale Ovn 5 som har trukket mange ressourcer til myndighedsbehandling og tilbudsindhentning, men hvor det nu tegner til, at der kan indgås kontrakter i begyndelsen af det nye år. Efterspørgslen og produktionen af fjernvarme lå på et relativt højt niveau, selvom det ikke var et specielt koldt år. Årsagen skal søges i den fortsatte tilslutning af nye forbrugere, ikke mindst i Birkerød, hvor de sidste etaper af udbygningsplanen fra 2008 er ved at blive gennemført. Det samlede antal fjernvarmeforbrugere var ved årets udgang kommet op på 3.561 fordelt med 2.623 forbrugere i Nordforbrænding Fjernvarme og 938 forbrugere i Nivå Fjernvarme. Omregnet svarer det til, at ca. 19.000 husstande i dag får deres varme fra Nordforbrænding, hvortil kommer, at kraftvarmeværket også producerer strøm svarende til forbruget i 10.000 husstande. Genbrugspladserne er stadig meget populære og har mange besøgende, men mængderne af affald er fortsat ikke oppe på niveauet fra før den økonomiske afmatning satte ind. Siden 2010 har erhvervsvirksomhederne skullet betale et obligatorisk gebyr for brug af pladserne. Det nye er, at ordningen nu er ændret til en frivillig tilmeldeordning, idet virksomhederne samtidig har fået mulighed for at benytte alle genbrugspladserne, hvor de før var bundet til genbrugspladsen i hjemstedskommunen. Foreløbigt er den nye ordning for virksomhederne blevet vel modtaget, og forhåbentlig kan der komme mere ro om området uden fortsatte nye udmeldinger fra centralt hold. Lossepladsen er helt central i det samlede affaldssystem og understøtter mange af de øvrige aktiviteter. Jordbehandling og neddeling af Stort Forbrændingsegnet Affald er de største enkeltaktiviteter, mens den egentlige blivende deponering midlertidigt ligger stille. Strategisk Energiplanlægning med fokus på fossilfrie brændsler og klimahensyn er løbet i gang og vil, sammen med de igangsatte nye affaldsplaner for udnyttelse af affaldets ressourcer, komme til at præge udviklingen for Nordforbrændings arbejde på miljø- og energiområdet. 8
Kraftvarmeværk I 2012 blev der i alt brændt 132.455 tons på kraftvarmeværket. De samlede brændte mængder de seneste 10 år er vist i følgende figur: Brændte mængder på kraftvarmeværket tons 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År Energien fra forbrændingen udnyttes til produktion af elektricitet og fjernvarme. Driften har i 2012 fokuseret på en fortsat stabil drift af ovne og røggasrensningsanlæg af hensyn til overholdelse af miljøkravene. Specielt med hensyn til de tre ældste ovnlinjer har der været gjort en ekstra indsats, da teknologien er af ældre dato. I den forbindelse er der indført et certificeret miljøledelsessystem, og der er udviklet nye procedurer, gennemført miljøhandlingsplaner, gennemført erfaringsudveksling med medarbejderne og afholdt de tilhørende audits. Nogle af de tiltag, der er gennemført i henhold til miljøhandlingsplanerne, er: Ombygning af røggasrensningsanlægget med blandt andet en bedre styring af kul- og kalktilsætningen for at optimere SO 2 -rensningen. Justering af DeNOx-anlægget således at rensning også er effektiv ved lave temperaturer. Støjdæmpning af køler til power pack og ventilationsindtaget til turbinebygning. Udskiftning af sugetræksblæserhjulet på ovnlinje 4 for at give et lavere energiforbrug, mindre støj og mindre risiko for ikke-planlagte stop. Fokus på nedbringelse af emissioner har båret frugt, hvilket blandt andet ses af, at der ikke har været overskridelser af den såkaldte døgnmiddelværdi for røggasemissioner i 2012. 9
Nyt sugetræksblæserhjul Under revisionen af ovnlinje 4 i september måned blev der planmæssigt udført undersøgelse af turbinen, og der blev opdaget spåner/aflejringer på rotoren. Leverandøren anbefalede, at der skulle foretages yderligere tests, bl.a. den aksiale vandring af rotoren. Denne måling viste, at der var langt større spillerum end forventet. Det blev derfor besluttet, at turbinen skulle åbnes, og ved adskillelsen blev det observeret, at flere dele var beskadiget. På den baggrund blev det besluttet at sende turbinen til fabrikken i Nürnberg for reparation. Turbinen var på ny tilbage på kraftvarmeværket og i drift ultimo november måned. Igennem hele 2012 blev der arbejdet intensivt videre med projekt Fornyelse af forbrændingskapaciteten, som omfatter en ny ovnlinje 5 til erstatning af de ovenfor nævnte tre ældre ovnlinjer. Projektet skal fastholde kraftvarmeværkets nuværende forbrændingskapacitet på 152.000 tons pr. år, men med en langt bedre energiudnyttelse og en mere stabil drift. Der er indhentet tilbud på de maskinelle leverancer, og kontrakterne ligger klar til underskrift, når de forskellige myndighedsgodkendelser falder på plads, hvilket forventes at ske i første kvartal af 2013. Kraftvarmeværket er efter EU-reglerne blevet godkendt som nyttiggørelsesanlæg, og må derfor deltage i eksport og import af forbrændingsegnet affald over landegrænserne. De danske anlæg er dog i denne sammenhæng meget hæmmet af de specielle danske afgifter på forbrænding og energiudnyttelse. Affaldsvarme- og tillægsafgifter hæves løbende. Medio 2012 blev NO x -afgiften forhøjet med en faktor 5, og endvidere er der aftalt en ny forsyningssikkerhedsafgift fra februar 2013. Forbrændingsanlæggene blev i løbet af 2012 også omfattet af den såkaldte CO 2 - kvotebelagte sektor, hvilket betyder, at kraftvarmeværket i årene fremover skal til at købe CO 2 -kvoter. I regi af Dansk Affaldsforening (tidligere RenoSam) arbejdes fortsat for ens forbrændingsbetingelser i de enkelte lande, herunder for ens betingelser vedrørende afgifter. Varmeprislofter, forhøjelse af afgifter, CO 2 -kvoteordning, forsyningssikkerhedsafgift mv. har øget omkostningsniveauet for affaldsforbrænding og levering af fjernvarme i Danmark uden at udlandet er fulgt med. 10
Fjernvarme Nordforbrænding ejer og driver Nordforbrænding Fjernvarme og Nivå Fjernvarme. Fjernvarmeproduktionen foregår primært på kraftvarmeværket i Hørsholm, mens spids- og reservelastkapacitet er placeret rundtom i fjernvarmens kundeområder. Afsætningen af fjernvarme i Nordforbrænding Fjernvarme blev i 2012 på i alt 296.000 MWh, hvilket er godt 25.000 MWh mere end året før. Stigningen er delvist begrundet i tilslutning af nye kunder primært i Birkerød og delvist i, at 2011 var et meget varmt år. Driftsdata for 2010, 2011 og 2012 Under efterårets planlagte revisionsstop på kraftvarmeværkets ovnlinje 4 blev der som nævnt fundet skader på turbinen, som medførte, at elproduktionen lå stille i en længere periode, mens turbinen blev repareret hos leverandøren. Skaden er dækket af Nordforbrændings forsikring, og den manglende elproduktion blev omsat til fjernvarmeproduktion, som blev afsat til fjernvarmenettene. Det store fjernvarmeprojekt i Birkerød, som Rudersdal Kommune godkendte i juni 2008, fortsatte gennem hele 2012. Projektet er nu inde i sin afsluttende fase. Det forventes at de sidste områder bliver etableret i 2013. Med udgangen af 2012 var 80% af planen gennemført, og der udestår kun implementering i erhvervsområdet i den sydvestlige del af Birkerød, hvor etableringen af en 8 MW gasstyret spids- og reservelastenhed på Hammerbakken er i gang. Anlægget forventes sat i drift i efteråret 2013. 11
Nordforbrænding har i 2012 udarbejdet et projektforslag efter Lov om Varmeforsyning for fjernvarmekonvertering af de områder i Humlebæk, som fremgår af nedenstående kortskitse. Udbygningsplan for Humlebæk Der regnes årligt med en forsyning på ca. 26.000 MWh til de nye områder i Humlebæk. Det samlede budget inklusiv spids- og reservelast udgør ca. 52 mio. kr. Der er valgfrihed for forbrugerne, om man ønsker at blive tilsluttet fjernvarmen eller fortsætte med den nuværende opvarmningsform. Projektforslaget blev godkendt af Fredensborg Kommune i november 2012, og planlægning, udbud og kontrahering vil finde sted i første del af 2013 med henblik på opstart af anlægsarbejderne i august 2013. Projektet planlægges implementeret i perioden 2013-2015. Det skal dog bemærkes, at de store projekter med omstilling til fjernvarme for tiden er under pres ikke kun i Nordforbrænding. Dels er prisniveauet på fjernvarmen steget som følge af stigende produktionsomkostninger og øgede afgifter, dels er naturgasprisen faldende. Det medfører, at fjernvarmens konkurrencedygtighed over for individuelle naturgasfyr er blevet dårligere. På renoveringssiden har Nordforbrænding Fjernvarme udskiftet gamle udtjente fjernvarmeledninger i Hovedgaden i Hørsholm. Renoveringsprojektet har under hele forløbet haft stor bevågenhed, fordi arbejdet har lagt beslag på en stor del af gågadearealet, og der har fra de forretningsdrivende været stor fokus på de gener, projektet kunne medføre for handlen. 12
Fjernvarme i gågaden i Hørsholm, juli 2012 Det er, gennem tæt koordinering med de forretningsdrivende, grundig information ved skiltning, annoncering i Ugebladet samt en smidig indretning af byggepladsen, lykkedes at gennemføre projektet inden for den planlagte tid, til den budgetterede pris og med et minimum af gener. Retablering af belægninger i august 2012, Hovedgaden i Hørsholm. Certificering af miljøledelse Nordforbrænding begyndte tilbage i 2011 arbejdet med at indføre miljøledelse for virksomheden, i første omgang med fokus på affaldsforbrændingsanlægget. Et arbejde der resulterede i, at anlægget nu er blevet miljøcertificeret. I september 2012 var Dansk Standard Certificering på en indledende screening, og efterfølgende er der gennemført en intern audit på forbrændingsanlægget og i administrationen. Den eksterne certificeringsaudit fandt sted i slutningen af november 2012, og Dansk Standard Certificering var tilfredse med forløbet og indstillede Nordforbrænding til certifikat efter DS/EN ISO 14001:2004. 13
Certifikatet blev overrakt af Dansk Standard Certificering på morgenmødet for Nordforbrændings medarbejdere den 7. december 2012. Miljøledelsessystemet er et værktøj til at arbejde systematisk med miljø og sikre overholdelse af krav samt fastholde løbende forbedringer. Det systematiske arbejde med ledelse og medarbejdere, gennem miljøledelse, har sammen med investeringer i de ældre ovnlinjer været med til at forbedre miljøet på forbrændingsanlægget væsentligt. Således har der i 2012 ikke været overskridelser af de såkaldte døgnmiddelværdier for emissioner i røggassen, og energiudnyttelsen er forbedret. CO 2 -kvoter Affaldsforbrænding har sammen med landbrug og transport hidtil tilhørt den ikke- CO 2 -kvotebelagte sektor. I stedet for CO 2 -kvoter har forbrændingsanlæggene betalt en CO 2 -afgift. Men medio marts 2012 har den danske regering besluttet, at de danske affaldsforbrændingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW skal indgå i den europæiske CO 2 -kvoteordning. Nordforbrænding er således omfattet af ordningen med virkning fra 2013. Systemet er, at anlæggene får tildelt et antal kvoter svarende til udledningerne af fossilt CO 2 i starten af perioden, hvorefter kvoterne hvert år reduceres frem til 2020. Kvoterne er omsættelige, og systemet skal give en tilskyndelse til at omlægge til CO 2 -neutrale (fossilfri) brændsler. 14
For affaldsforbrændings-anlæggene vil det imidlertid blive en omkostningsforøgelse, da omlægning til andre brændsler i sagens natur ikke er relevant. Tværtimod er affaldsforbrænding CO 2 -reducerende, da affaldsenergien reducerer behovet for anden energiproduktion baseret på fossile brændsler, og samtidig udnytter kulstoffet i affaldet. Nordforbrænding har indgivet data og udarbejdet den lovpligtige overvågningsplan. Nordforbrænding har modtaget en tilladelse til udledning af CO 2 samt tilsagn om forventede kvoter for begyndelsesåret 2013. I 2013 skal Nordforbrænding have en konto til CO 2 -kvoterne hos Erhvervsstyrelsen og i EU's kvoteregister, og opgørelsen af CO 2 -udledninger skal verificeres årligt inden indrapportering til Energistyrelsen. Nordforbrændings klimapanel Nordforbrændings klimapanel blev etableret i 2009 som et samarbejdsforum mellem Nordforbrænding og ejerkommunerne. Panelet har arbejdet med en række forskellige temaer, hvor såvel eksterne oplægsholdere som kommunernes klima- og energimedarbejdere har bidraget med indlæg. Et centralt tema har været den overordnede klima- og energiplanlægning, der også i årene fremover vil spille en stor rolle, ikke mindst i form af den regionale Strategiske Energiplanlægning, som Nordforbrænding deltager i. Teknikerudvalget Teknikerudvalget har i 2012 brugt mange ressourcer på ændrede regler for virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser. Dertil kommer de opgaver, der følger af den gældende affaldsplan, og nye lovtiltag. Tilmeldeordning for genbrugspladser Miljøstyrelsen ændrede i december 2011, med virkning fra 1. januar 2012, reglerne for virksomheders adgang til genbrugspladserne, så kun virksomheder, som aktivt har tilmeldt sig og betalt, har adgang. Nordforbrænding har derfor indført en abonnementsordning, så virksomhederne kan tilmelde sig for et år ad gangen og få tilsendt mærkater til forruden i bilerne. Teknikerudvalget har stået for at udarbejde fælles informationsmateriale til samtlige virksomheder i Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner. Af materialet fremgår, hvor meget virksomhederne skal betale for tilmelding til genbrugspladserne, og der er oprettet en webshop på Nordforbrændings hjemmeside, hvor virksomhederne kan købe adgang til pladserne. For at sikre at virksomhederne ikke benytter genbrugspladserne uden betaling, er der tilknyttet en kontrollør, som besøger pladserne på skift. 15
Det er endvidere lovpligtigt at gennemføre brugerundersøgelser til at vurdere, hvordan udgifterne på pladsen skal fordeles mellem husholdninger og erhverv. Brugerundersøgelserne er gennemført i oktober 2012 og har dannet grundlag for den efterfølgende gebyrberegning for 2013. Samarbejdet i Teknikerudvalget har fokuseret på gebyrerne og på at opnå fælles information og ensartet sagsbehandling, så der spares ressourcer, og så virksomhederne i området får en ensartet behandling og en fælles forståelse for de nye regler. Bygge- og anlægsaffald Der har de seneste år været øget fokus på forurenende stoffer i byggeaffald, specielt indholdet af PCB. Teknikerudvalget har diskuteret problemerne med håndtering af PCB- og blyholdigt affald på genbrugspladserne og i affaldsstrømmen generelt. I maj afholdtes en temadag med deltagelse fra medarbejdere fra Københavns Kommune, som er langt fremme i arbejdet med håndtering af forurenet byggeaffald. Miljøstyrelsen udsendte i foråret et høringsudkast vedrørende screening, kortlægning og anmeldelse af PCB i forbindelse med renoveringer og nedrivninger. På baggrund af dette har Teknikerudvalget nedsat et arbejdsudvalg, som ser på udarbejdelse af fælles anmeldelsesskemaer for forurenet byggeaffald. Affaldsplan Teknikerudvalget er startet på arbejdet med at udarbejde en ny og revideret affaldsplan, som skal være vedtaget senest 1. januar 2014. Affaldsplan 2014 skal blandt andet udmønte initiativer beskrevet i Miljøstyrelsens nationale affaldshåndteringsplan ( Ressourceplanen ), som forventes i begyndelsen af 2013. Teknikerudvalget har i 2012 afholdt temamøde om planen med eksterne indlægsholdere, og der er udarbejdet en tids- og handlingsplan for udarbejdelsen af affaldsplanen. Toelt Losseplads I 2012 er der modtaget 20.279 tons affald, som er sorteret, deponeret og fraført igen, hvilket kan illustreres på følgende måde: Tilført affald til deponering, omlastning mv. og jord til kartering: 20.279 tons * Endvidere er Jord til retablering mv.: 8.128 tons* Fraført affald til genanvendelse, forbrænding, deponering samt forurenet jord til behandling og deponering: 11.394 tons *Endvidere er der ved årsskiftet ca. 757 tons igangværende jord til kartering mv. 16
Modtagelse af affald til deponering På Toelt Losseplads modtages affald til deponering fra genbrugspladserne. Inden affaldet sendes til deponering frasorteres bl.a. metal, PVC og imprægneret træ. Der er ikke deponeret inert affald på Toelt Losseplads i hele 2012 efter påbud fra Miljøstyrelsen. Der pågår fortsat drøftelser med Styrelsen med henblik på igen at modtage inert affald på pladsen til deponering. Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at der skal indhentes fornyet miljøgodkendelse til en række af de aktiviteter, der er på Toelt Losseplads. Primo november 2012 er der derfor fremsendt en opdateret miljøansøgning til Fredensborg Kommune, der er godkendende miljømyndighed. Miljøgodkendelse forventes meddelt i februar 2013. Der er modtaget 1.840 tons ren jord til daglig afdækning og slutetablering. Omlastning af farligt affald Siden 1989 er der modtaget og omlastet farligt affald fra genbrugspladserne. I 2012 blev der således modtaget i alt 114 tons affald, som blev omlastet og afsat til behandling på modtageanlæg for farligt affald. Omlastning af rødder og stød I havesæsonen tilføres rødder og stød, primært fra genbrugspladserne. I 2012 blev der i alt tilført 646 tons. Rødder og stød nyttiggøres som biomasseaffald i vinterperioden. Neddeling af forbrændingsegnet affald I 2012 er der modtaget og neddelt 7.960 tons stort forbrændingsegnet affald. Affaldet, der primært kommer fra genbrugspladserne, kræver en neddeling, før det tilføres kraftvarmeværket. Modtagelse af jord til kartering Pladsen, der er på 5.000 m 2, er godkendt til modtagelse af op til 20.000 tons jord. I 2012 er der modtaget 7.440 tons jord til kartering, hvilket er et fald på 23% i forhold til 2011. Jorden er efter analyse blevet klassificeret, og 6.288 tons er ren jord, der benyttes til daglig afdækning. 1.151 tons er klassificeret forurenet og fraført til behandling på eksternt modtageanlæg. Farligt affald Nordforbrænding varetager indsamling af farligt affald fra erhverv og genbrugspladserne i de fem interessentkommuner, samt varetager tømningsordningen for olie- og benzinudskillere. 17
Nedenfor ses udviklingen i indsamlede mængder. Nordforbrænding total Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 Farligt affald kg 862.678 656.275 595.286 684.721 615.498 Olie- og benzinudskillerordning kg 292.831 327.940 341.434 301.750 283.730 Total kg 1.155.509 984.215 936.720 986.471 899.228 Det fremgår, at mængderne er vigende, hvilket hænger sammen med, at virksomhederne søger om fritagelse fra den kommunale ordning. Sikkerhedsrådgiveren er også i 2012 blevet flittigt brugt af både kommunale institutioner og virksomheder. Specielt i forbindelse med oprydningsopgaver er der blevet anmodet om både gode råd og assistance til at pakke kemikalierne. Genbrugspladser Genbrugspladserne har i 2012 noteret et samlet fald i de tilførte mængder på 10% i forhold til 2011. Antallet af besøgende er også faldet, dog kun svagt. Faldet er på 3% sammenlignet med 2011. Figuren nedenfor viser udviklingen i affaldsmængder og besøg. Besøg Besøg (antal) Affald (ton) 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 Tons affald 80.000 78.000 76.000 74.000 72.000 70.000 68.000 66.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 64.000 Af figuren ses, at der i 2011 var en usædvanlig stigning i affaldsmængderne, og at mængderne i 2012 faldt tilbage til niveauet fra årene før. I gennemsnit medbragte hvert køretøj ca. 80 kg, hvilket er et fald på ca. 5 kg i forhold til 2011, men dog højere end i de tidligere år. Der er etableret sortering af yderligere to fraktioner på pladserne i 2012: Rent træ på de fire store pladser, og Plastfolie er etableret på alle pladser. 18
Nedenfor vises, hvorledes affaldet fra genbrugspladserne blev behandlet i 2012. 5% 2% 27% 66% Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling Af figuren ses, at 93% af affaldet, der afleveres på genbrugspladserne, udnyttes til enten materialegenanvendelse eller energiproduktion. 2% må specialbehandles, typisk olie- og kemikalieaffald, og de resterende 5% deponeres på lossepladsen. Et flertal i Folketinget har besluttet, at fra den 1. januar 2013 skal kommunerne give adgang til genbrugspladsen for virksomheder fra andre kommuner. Virksomheder har frem til og med 2012 været begrænset til at tilmelde sig genbrugspladsen i deres egen kommune. Hidtil har Nordforbrænding drevet genbrugspladserne i henhold til individuelle aftaler med den enkelte kommune, og det har medført, at omkostningerne ved at drive pladserne har været forskellige, da serviceniveauet varierede fra kommune til kommune. For at sikre den nye frie bevægelighed på tværs af kommunegrænser, blev ideen om at etablere et fælleskoncept for genbrugspladserne skabt, hvor genbrugspladsernes serviceniveau (åbningstider, bemanding, skiltning mv.) harmoniseres, og hvor alle aktiver samles under en afdeling i Nordforbrænding. De samlede omkostninger fordeles herefter mellem husholdninger og erhverv. Herved kan virksomhederne frit vælge mellem de seks genbrugspladser, som Nordforbrænding driver, og til den samme betaling. I efteråret blev der fremsendt oplæg til nyt koncept samt udkast til nye samarbejdsaftaler, lejeaftaler, nye driftsbudgetter og forslag til takster for 2013 til kommunerne, der alle har kvitteret ved at godkende konceptet og de foreslåede takster. 19
Selskabets forventede udvikling Når de sidste brikker vedrørende godkendelser og kontrakter er faldet på plads, kan opførelsen af den længe planlagte og savnede Ovn 5 begynde. Ovnlinjen forventes færdig til ibrugtagning i slutningen af 2015, og Nordforbrænding har dermed etableret en produktionskapacitet, som rækker mange år ud i fremtiden. Ovn 5 kan ligesom Ovn 4 fyres med forskellige faste brændsler som affald og flis, og dermed kan kraftvarmeværkets produktion indpasses og indgå som grundlast i det Nordøstsjællandske fjernvarmesystem. Men udviklingen stopper ikke her. Klima, miljø og ressourcer vil nationalt som internationalt fortsat være helt centrale politikområder med store udfordringer, og Nordforbrænding vil som regional forsyningsvirksomhed få en vigtig rolle, når opgaverne skal løses. Fjernvarmen vil være rygraden og et væsentligt grundlag for den omstilling, der må forventes på energiområdet, bort fra de fossile brændsler. Fjernvarmen er ikke bundet til én bestemt energiform, men kan kombinere biomasse, jordvarme, solvarme osv. i samspil med de traditionelle brændsler som naturgassen, der ikke kan undværes i omstillingen. Nordforbrænding vil tage udfordringerne op ved blandt andet en fortsat udbygning af de fjernvarmeforsynede områder og ved gradvis omstilling af de naturgasfyrede anlæg til mere klimavenlig produktion. På det strategiske niveau og på planområdet deltager Nordforbrænding som central aktør i den energi- og klimaplanlægning, der pågår i kommunerne. Regionalt foregår arbejdet med den Strategiske Energiplanlægning sammen med de øvrige aktører og forsyningsselskaber i Region Hovedstaden. Fra centralt hold må det forventes, at den grønne omstilling vil blive fremmet gennem betydelige afgiftsomlægninger kombineret med forskellige tilskuds- og støtteordninger. Ressourcer i bred forstand og den miljøøkonomisk bedste anvendelse vil også komme til at spille en væsentlig rolle, ikke mindst når der på ny kommer mere gang i samfundsøkonomien. Kildesortering bliver et af værktøjerne, og ikke mindst genbrugspladserne. Nordforbrænding vil i den forbindelse fortsætte udviklingen af pladsernes drift med fokus på høj materialeværdi for det genanvendelige affald og nedbringelse af miljøbelastningen fra restaffaldet ved udsortering og specialbehandling af farligt affald. En væsentlig forudsætning for at initiativerne giver resultater er, at borgerne og virksomhederne spiller positivt med. Information, inddragelse og serviceniveau bliver helt centralt, så nye tiltag ikke blot gavner globalt, men også giver mening lokalt. 20
ÅRETS RESULTAT De i regnskabet anførte budgetbeløb refererer til Budget 2012-2014, som er godkendt af Nordforbrændings bestyrelse. Nordforbrænding Fjernvarme og Nivå Fjernvarme samt genbrugspladserne og Toelt Losseplads indgår i det foreliggende regnskab som selvstændige afdelinger efter samme principper som opdelingen i en afdeling for varmeproduktion og en afdeling for affaldsbehandling. Fjernvarmeforsyningerne skal imidlertid, ifølge Lov om Varmeforsyning, hvile-i-sigselv. Eventuelle over-/underdækninger kan således ikke overføres til eller fra Nordforbrændings øvrige aktiviteter, men skal forblive i fjernvarmeforsyningerne eller udbetales til/opkræves hos fjernvarmeforbrugerne. Tilsvarende gælder for genbrugspladserne. Det samlede resultat for virksomheden er et overskud på 10,6 mio. kr. mod et budgetteret resultat på 5,8 mio. kr., hvilket er en positiv afvigelse på 4,8 mio. kr. Nordforbrænding Fjernvarme Omsætningen er påvirket af et lavere fjernvarmesalg på grund af det varme klima, og omkostningerne afviger primært grundet en besparelse på vedligeholdelse af ledningsnet. Herudover er ledningsnettets levetid blevet revurderet til at leve 20 år mod tidligere antaget 15 år, hvilket har påvirket afskrivningerne positivt med 2,8 mio. kr. Virkningen af dette udgør ca. +2,3 mio. kr. i forhold til budget for året. Jf. Selvevalueringsbekendtgørelsen af 27. februar 2012 har ledelsen foretaget selvevaluering for årene 2009-2011, og en ekstern revisor har gennemgået afdelingens regnskabsoplysninger efter Varmeforsyningslovens regler. Konklusionen er, at de aflagte regnskaber i al væsentlighed er i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens regler. Nivå Fjernvarme Omsætningen er påvirket af et lavere fjernvarmesalg på grund af det varme klima. Omkostningerne er også her lavere end budgetteret primært på grund af en besparelse på vedligeholdelse af ledningsnet. Virkningen af dette udgør ca. -0,2 mio. kr. i forhold til budget for året. Selvevalueringen er ligeledes fortaget for Nivå Fjernevarme, med samme konklusion som for Nordforbrænding Fjernvarme (se ovenstående). Varmeproduktion Omsætningen er påvirket af et lavere fjernvarmesalg til Nordforbrænding Fjernvarme i forhold til budget for året. Til gengæld er omsætningen til Helsingør Kraftvarmeværk A/S og DC Generation A/S højere end budgetteret. El-salget, som er et alternativ til varmeproduktion, er ligeledes højere end budgetteret. Omkostningerne er påvirket af et højere forbrug af gas samt lavere omkostninger til vedligeholdelse af forbrændingsanlæg end budgetteret. 21