Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning henvises til faglitteraturen, f.eks. Afløbsteknik, Polyteknisk Forlag 2002. /14/. Regnvand For regnvandsudledninger fastsættes i tabel B2.1 forureningsbelastninger jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4 1990 Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingende udløb /10/: Stof Separatsystem Fællessystem Organisk stof, COD 50 mg/l 120 mg/l Kvælstof, Tot-N 2 mg/l 10 mg/l Fosfor, Tot-P 0,5 mg/l 2,5 mg/l Tabel B2.1 Forureningsbelastning fra regnvand. Overfladeafstrømningen kan bestemmes på flere detaljeringsniveauer: 1. Bestemmelse ud fra flowmåling, og nedbørsmåling. 2. Opmåling af tage og befæstede overflader i oplandet. 3. Anvendelse af standardværdier som beskrevet i tabel B2.2. Ved simple beregninger kan anvendes følgende værdier: Områdekarakter Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation Tæt bebyggelse med grønne områder, industriområder, skolebebyggelse Åben bebyggelse Kæde- og rækkehusbebyggelse Villabebyggelse, små grunde Villabebyggelse, store grunde Grønne områder Større veje 0,80 1,00 0,60 0,90 0,50 0,60 0,30 0,40 0,25 0,30 0,20 0,25 0,05 0,15 0,80 Tabel B2.2 Afløbskoefficienter /14/ Værdierne er inkl. mindre veje.
Side 2 af 5 Værdierne i tabel B2.2, vil også kunne anvendes ved planlægning af nye områder, hvis bedre værdier ikke kan uddrages fra beskrivelsen i kommune- eller lokalplaner. Ved vurderingen af den årlige afstrømning anvendes følgende regnmængder: 380 mm/år svarende til 3800 m 3 /ha/år (Årsnedbør i Odenseserien fratrukket et initialtab på 0,6 mm) Ved beregning af den årlige udløbsmængde på basis af opmålte flader korrigeres for hydrologisk reduktion på 0,8 Den regionale korrektion sættes til 0,9. Hvis årsmængden beregnes på basis af opmålt areal skal dette ganges med 380 mm * 0,9 * 0,8 for at få årsafstrømningen. For arealer opgjort ved afstrømningsmåling eller skønnet ud fra tabelværdi, beregnes årsmængden som areal * 380 mm * 0,9. M.h.t. projektering af nye ledninger og bygværker anbefales det, at man overvejer at anvende de retningslinier som DANAS arbejder på under arbejdstitlen: Dimensioneringspraksis i afløbssystemer Spildevand Belastningen fra en PE (svarende til en indbygger) sættes til: 50 m 3 vand /år både i status og plan. (0,0016 l/s/pe). Der kan afviges herfra, hvis aktuelle opgørelser af vandforbrug viser væsentlige forskelle. Forureningsmængden, der tilføres renseanlægget fastlægges på baggrund af bekendtgørelse nr. 501 4 stk. 5 /5/: Stof pr. døgn pr. år BI5 60 g 21,9 kg Total kvælstof 12 g 4,4 kg Total fosfor 2,7 g 1,0 kg Tabel B2.3 Stofbelastninger fra spildevand fra 1 PE.
Side 3 af 5 Husspildevand Opgørelse af mængden af husspildevand kan for eksisterende boligområder ske på flere forskellige måder. F.eks.: 1. Målt vandforbrug. 2. Optælling af antal beboere vha. GIS. 3. Optælling af antal boliger og multiplikation med typisk beboerantal pr. bolig. (Ofte mellem 2,5 og 3). 4. Ved opmåling af areal med en bestemt boligtype og anvendelse af typetal fra tabel B2.4 nedenfor. Områdekarakter Åben villabebyggelse Normal villabebyggelse Rækkehusbebyggelse 2-3 etagers bebyggelse PE/ha. 20-40 30 50 50-150 150-250 Tabel B2.4 PE-belastninger fra boligområder /14/. Værdierne i tabel B2.4 anvendes for planlagte nye områder, medmindre planlægningen er så detaljeret, at en bedre værdi kendes. Erhverv Ved eksisterende erhverv opgøres spildevandsbelastningen ved måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes opgøres PE tallet ved at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For erhverv hvor der foretages prøveudtagning med efterfølgende analyse af spildevandet, anvendes de herved fundne værdier ved udfyldelse af oplandsskemaet. For nye erhvervsområder hvor industriens art ikke kendes anvendes i planskemaer en belastning på 40 PE/ha.
Side 4 af 5 Institutioner Ved eksisterende institutioner opgøres spildevandsbelastningen ved måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes opgøres PE tallet ved at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For planlagte institutioner sættes belastningen til 1 PE/ansat. Langsomt, uvedkommende vand (indsivning/drænvand) Mængden af langsomt, uvedkommende vand, er afhængig af ledningsanlæggets alder, grundvandstand m.v. Individuel bestemmelse af det uvedkommende vand i deloplandene vil kræve kontinuerlige målinger af strømningen fra deloplandene sammenholdt med det målte vandforbrug i samme periode. Da sådanne målinger ikke er gennemført i større udstrækning, kan det anbefales, at infiltrationsmængden fastsættes på grundlag af de målte tilløbsvandmængder på SCA med fradrag for spildevandsmængden, for hurtigt uvedkommende vand og med fradrag for regnvandstilledningen fra fælleskloakerede oplande. Jf. notat Status og prognose for stofbelastning 2000 2004, udgør det langsomme uvedkommende vand 6,1 mio. m 3 /år i 2000. Samlet kloakeret opland er ca. 9300 ha. Infiltrationen (langsomt, uvedkommende vand) fastlægges således til: 656 m 3 /år/ha (0,0208 l/s/ha). Forureningsindholdet i langsomt, uvedkommende vand sættes til 0. Ved beregning af belastning på større systemer anvendes ovenstående gennemsnitsværdier og døgn- og timefaktorer m.v. som angivet i /14/. Til dimensionering af nyanlæg anvendes følgende værdier: Maksimal døgnvandmængde 200 l/døgn/pe Maksimal timevandmængde 0,005 l/s/pe Infiltration 0,005 l/s/pe Dvs. der dimensioneres for 0,010 l/s/pe i alt for Infiltration- og maksimal timevandmængderne.
Side 5 af 5 Større enkeltudledere Ved opgørelsen af vandmængder skal der i fornødent omfang tages hensyn til større enkeltudledere, som f.eks.: Kirkegårde i separatkloakerede oplande: Den hydrauliske belastning af drænvand fra kirkegårde som tilledes spildevandssystemet fastsættes til maksimalt 1 l/s/ha. brutto svarende til 200 PE/ha brutto. Filterskyllevand der udledes til fællesledning eller spildevandsledning. Svømmehaller, der periodevis udleder vand fra bassiner. Afværgeboringer og afledning af perkolat. Større eksisterende virksomheder.