Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden udstråler og reflekterer den i alle retninger, hvilket opvarmer jordens overflade, før varmen eventuelt stråler tilbage ud i rummet. Vanddampen i atmosfæren er en del af den hydrologiske cyklus, et lukket system af cirkulerende vand af hvilket der er en begrænset mængde på jorden fra oceanerne og landmasserne til atmosfæren og tilbage igen gennem fordampning fra planter og dyr, kondensering og nedbør. Menneskelige aktiviteter tilfører ikke vanddamp til atmosfæren. Varm luft kan imidlertid indeholde mere fugt end kold luft, så en forøgelse af temperaturen øger klimaforandringen yderligere. Kuldioxid: Hovedbidragyderen til den forøgede (menneskeskabte) drivhuseffekt er kuldioxid (CO 2 ). Globalt står den for over 60% af den forøgede drivhusgaseffekt. I industrialiserede lande udgør CO 2 mere end 80% af udledningen af drivhusgasser. På jorden findes en begrænset mængde kulstof, der på samme måde som vand er en del af en cyklus kulstofcyklussen. Dette er et meget komplekst system, hvor kulstoffet bevæger sig gennem atmosfæren, den jordiske biosfære og oceanerne. Planter absorberer CO 2 fra atmosfæren gennem fotosyntese. De anvender kulstoffet til at opbygge deres væv, og de frigiver det tilbage til atmosfæren, når de dør og nedbrydes. Dyrs kroppe (og menneskers) indeholder også kulstof, eftersom de er opbygget af kulstof fra de planter, de æder - eller fra dyr, som spiser planter. Dette kulstof frigives som CO 2, når dyrene ånder (respiration) og når de dør og nedbrydes. Fossile brændstoffer er de fossile rester af døde planter og dyr omdannet gennem millioner af år under specielle forhold, og det er derfor, de indeholder en stor mængde kulstof. Kort fortalt er stenkul resterne af begravede skove, mens olie er omdannede planter, der har levet i oceanerne. (Oceaner absorberer CO 2, som i opløst form anvendes af det marine liv til fotosyntese). Mange milliarder tons af kulstof udveksles naturligt hvert år mellem atmosfæren, verdenshavene og vegetationen på land. Det menes at, kuldioxidniveauet i atmosfæren varierede mindre end 10% gennem de 10.000 år forud for den
Industrielle Revolution. Siden år 1800 er koncentrationen steget med omkring 30%, eftersom voldsomme mængder af fossile brændstoffer brændes af for at fremstille energi størstedelen i de udviklede lande. I dag udleder vi mere end 25 milliarder tons CO 2 til atmosfæren hvert år. For nylig konstaterede europæiske forskere, at de nuværende koncentrationer af CO 2 i atmosfæren er højere i dag end gennem de foregående 650.000 år. Iskerner er blevet hentet op fra borehuller mere end 3 km nede i Antarktis isdække, og indeholder is, der faldt som sne for mange hundrede tusinde år siden. Isen indeholder luftbobler, som fortæller/-en historie om-atmosfærens sammensætning fra forskellige tidspunkter af jordens historie. CO 2 kan forblive i atmosfæren i 50-200 år, afhængigt af hvordan det bringes tilbage til jorden og havene. Metan: Den næstvigtigste drivhusgas, der medvirker til den forøgede drivhuseffekt, er metan (CH 4 ). Siden begyndelsen af den Industrielle Revolution, er atmosfærens indhold af metan blevet fordoblet, og den har bidraget med godt 20% af forøgelsen af drivhuseffekten. I industrialiserede lande står metan typisk for 15% af udledningen af drivhusgasser. Metan dannes hovedsageligt af bakterier, som lever af organiske materialer, hvor der er mangel på ilt. Den udledes derfor fra et stort antal naturlige og menneskepåvirkede kilder, hvor de menneskeskabte udledninger står for størstedelen. Naturlige kilder omfatter vådområder, termitter og haver. Menneskepåvirkede kilder omfatter minedrift og afbrænding af fossile brændstoffer, husdyrbesætninger (kvæg æder planter, som gærer i deres maver, så de udånder metan, og deres gødning indeholder det), risdyrkning (oversvømmede rismarker frembringer metan, da organiske stoffer i jorden nedbrydes uden tilstrækkelig ilt) og affaldspladser (her er det igen organisk affald som nedbrydes uden tilstrækkelig ilt). I atmosfæren tilbageholder metan varme, og den er 23 gange mere effektiv til det end CO 2. Dens levetid er imidlertid noget kortere, mellem 10 og 15 år. Kvælstofoxid: Kvælstofoxid (N 2 O) frigøres naturligt fra havene og regnskovene og af jordbakterier. Menneskepåvirkede kilder omfatter kvælstofbaserede gødningsstoffer, afbrænding af fossile brændstoffer og industriel kemisk produktion, hvori der indgår kvælstof, som f.eks. spildevandsbehandling. I industrialiserede lande står N 2 O for omkring 6% af udledningen af drivhusgasser. Ligesom CO 2 og metan er kvælstofoxid en drivhusgas, hvis molekyler absorberer varme, som stråler ud i rummet. N 2 O er 310 gange mere varmeabsorberende end CO 2. Siden begyndelsen af den Industrielle Revolution er atmosfærens indhold af kvælstofoxid blevet forøget med 16%, og den har bidraget med 4% til 6% af forøgelsen af drivhuseffekten.
Fluorerede drivhusgasser: Dette er kun de drivhusgasser, der ikke optræder naturligt, men er udviklet af industrien til industrielle formål. Deres andel af udledte drivhusgasser fra industrialiserede lande udgør omkring 1,5%. Men de er ekstremt effektive de kan indfange varme op til 22.000 gange mere effektivt end CO 2 og de kan forblive i atmosfæren i tusinder af år. Fluorerede drivhusgasser omfatter hydrofluorcarboner (HFC er) som anvendes i køleanlæg og køleskabe, herunder aircondition, svovlhexafluorid (SF 6 ), som f.eks. anvendes i elektronikindustrien, og perfluorcarboner (PFC'er), som udledes under produktion af aluminium og også anvendes i elektronikindustrien. Den vel mest kendte af disse gasser er chlorfluorcarboner (CFC er), som ikke kun er fluorerede drivhusgasser, men også reducerer ozonlaget. De er ved at blive faset ud i henhold til 1987 Montrealprotokollen om ozonnedbrydende stoffer. Kilder til udledning af drivhusgasser i EU i 2003 Transport Greenhouse gas emissions in the EU in 2003 Energy use excl. transport 61% Waste 2% Transport 21% Agriculture 10% Industrial processes 6% Transport Landbrug Industrielle processer Affald Energiforbrug ekskl. transport