Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?
|
|
- Sara Klausen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen
2
3 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø
4 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Ophavsret til fotos: Digital Vision Ltd, side 6; E. Johansson, side 12 (øverst); De Europæiske Fællesskaber, side 19; De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Miljø, Mike St. Maur Sheil, side 17; De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Forskning, side 14; Hans Oerter (EPICA), side 10; International Institute for Sustainable Development (IISD), Earth Negotiations Bulletin, Leila Mead, side 13; PhotoDisc, omslag og side 3, 7, 8, 12 (nederst); Jack Stein Grove, side 9. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2006 ISBN X De Europæiske Fællesskaber, 2006 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR (
5 3 Indhold Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? 4 Hvad er årsagerne til klimaændringerne? 4 Drivhuseffekten 4 Hvilke drivhusgasser producerer vi? 5 Tegn på klimaændringer 7 Klimaændringerne og deres virkninger 8 Sådan arbejder klimaforskerne 10 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? 12 Hvad gør regeringerne? 12 FN s rammekonvention om klimaændringer 12 Kyoto-protokollen 13 Hvad gør EU? 14 Hvad gør virksomhederne? 17 Hvad kan du gøre? 18 Hvordan ser fremtiden ud? 19 Nyttige websteder om klimaændringer 20
6 4 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Der er ved at ske klimaændringer, og virkningerne for os alle bliver større og større. Har du lagt mærke til, at du ser flere og flere storme og oversvømmelser i dit område eller på tv? Synes du, at vintrene bliver varmere med mindre sne og mere regn? Føler du, at foråret kommer lidt tidligere hvert år, med blomster, der springer ud, og fugle, der ankommer, før du forventer det? Det er alt sammen tegn på, at klimaændringerne eller den globale opvarmning, som det også kaldes er ved at tage til. Hvis vi ikke gør noget for at stoppe dette fænomen, vil det skade den verden, vi lever i, og ændre de livsformer, vi nu tager for givet. Hvad er årsagerne til klimaændringerne? Klimaet ændrer sig på grund af den måde, mennesker nu lever på, især i de rigeste og økonomisk udviklede lande og det omfatter Den Europæiske Union. De kraftværker, der producerer energi til at forsyne os med elektricitet og opvarme vores hjem, de biler og fly, vi benytter, de fabrikker, som producerer de varer, vi køber, landbruget, som dyrker vores mad alt dette bidrager til klimaændringerne. Drivhuseffekten Vores atmosfære fungerer som et gennemsigtigt, beskyttende skjold rundt om Jorden. Den lader sollys komme ind og holder på varmen. Hvis atmosfæren ikke var der, ville solens varme omgående blive stødt tilbage af Jordens overflade og forsvinde tilbage i rummet. I så tilfælde ville temperaturen på Jorden være 30 C koldere alt ville fryse. Atmosfæren fungerer derfor lidt som glasruderne i et drivhus. Det er derfor, man taler om»drivhuseffekten«. Denne effekt opstår på grund af»drivhusgasserne«i atmosfæren, som fanger og holder på varmen.
7 En del af energien reflekteres tilbage ud i rummet. Drivhuseffekten Solenergi fra solen trænger igennem atmosfæren. Jordens overflade opvarmes af solen og udstråler varmen mod rummet igen. Drivhusgasser i atmosfæren fanger og holder på noget af varmen. De fleste drivhusgasser forekommer naturligt. Men siden den industrielle revolution i det 18. århundrede har det menneskelige samfund også produceret drivhusgasser, og koncentrationen heraf i atmosfæren er nu højere, end den nogensinde har været i de seneste år. Det forstærker drivhuseffekten. Og det betyder temperaturstigninger på Jorden dvs. klimaændringer. 5 Kilde: Canadas regerings websted om klimaændringer. Hvilke drivhusgasser producerer vi? Den vigtigste drivhusgas, som skabes af menneskets aktiviteter, er kuldioxid. Den tegner sig for ca. 75 % af alle»drivhusgasemissioner«i verden. Dette ord står for alle de drivhusgasser, der udledes i atmosfæren, og som stammer fra røg, damp og gasser fra udstødningsrør, skorstene, brande og andre kilder. Der udledes især kuldioxid, når fossile brændstoffer som f.eks. kul, olie og naturgas brændes. Og fossile brændstoffer er stadig den mest anvendte energikilde. Vi brænder dem for at producere elektricitet og varme, og vi bruger dem som brændstof til vores biler, skibe og fly. De fleste af os kender kuldioxid (CO 2 ) fra sodavand boblerne i sodavand og øl er faktisk CO 2 -bobler. Kuldioxid spiller også en vigtig rolle i åndedrætsprocessen: Vi indånder ilt og udånder kuldioxid, hvorimod træer og planter optager CO 2 for at producere ilt. Det er grunden til, at verdens skove er så vigtige. De bidrager til at optage noget af det overskydende CO 2, som vi producerer. Imidlertid finder der afskovning skovhugst, rydning og afbrænding af skove sted på alle kontinenter.
8 6 Af andre drivhusgasser, der udledes på grund af menneskets aktiviteter, skal nævnes metan og nitrogenoxid. De indgår i de usynlige gasser fra lossepladser, kvægavl, risdyrkning og visse gødningsmetoder i landbruget. Vi fremstiller også kunstigt nogle drivhusgasser, de såkaldte fluorholdige gasser. De bruges i køle- og luftkonditioneringsanlæg, men slipper ud i atmosfæren, hvis der er lækager, eller hvis apparaterne ikke håndteres korrekt, når de smides ud. Milliontedele (parts per million (ppm)) Global koncentration af CO 2 i atmosfæren Kilde: De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) og GRID Arendal.
9 7 Tegn på klimaændringer Klimaændringerne er allerede startet. I løbet af det seneste århundrede er den globale gennemsnitstemperatur steget med 0,6 C, og i Europa er gennemsnitstemperaturen steget med næsten 1 C. Globalt set har de fem varmeste år, der er registreret (dvs. siden ca. 1860, da vi fik instrumenter, som kan måle temperaturer forholdsvist præcist), været: 10 o 0 o -10 o -20 o 40 o 30 o 20 o 1) 1998, 2) 2002, 3) 2003, 4) 2004, 5) Denne opvarmningstendens skyldes den voksende mængde drivhusgasser, som udledes som følge af menneskets aktiviteter. Klimaeksperterne forudser, at denne tendens vil tage til, således at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med mellem 1,4 og 5,8 C inden 2100, og temperaturerne i Europa vil stige med mellem 2 og 6,3 C. Det synes måske ikke at være så meget, men hvis man sammenligner med den sidste istid, som sluttede for år siden, så var den globale gennemsnitstemperatur dengang kun 5 C lavere end nu. Og alligevel var en stor del af Europa dækket af is. Nogle få grader har altså stor betydning for vores klima. De nuværende klimaændringer har allerede fået konsekvenser i Europa og i resten af verden (se næste side). På længere sigt vil de endda kunne udløse katastrofale begivenheder som f.eks. en hurtigt stigende vandstand i havene og oversvømmelser, kraftige storme og mad- og vandmangel i visse dele af verden. Klimaændringerne vil berøre alle lande, men udviklingslandene er de mest sårbare. Disse lande er ofte afhængige af klimabetingede aktiviteter såsom landbrug og har ikke tilstrækkeligt mange penge til at kunne tilpasse sig til virkningerne af klimaændringerne.
10 8 Klimaændringerne og deres virkninger Polariskappen er i færd med at smelte. De havområder, der er dækket af arktisk is ved Nordpolen, er i løbet af de seneste årtier svundet ind med 10 %, og istykkelsen over vandoverfladen er svundet ind med ca. 40 %. På den anden side af Jorden er iskappen over det antarktiske kontinent blevet ustabilt. Gletsjerne svinder. Det er sandsynligt, at 75 % af gletsjerne i de schweiziske alper vil være forsvundet inden Lederne af skisportsstedet Andermatt i Schweiz planlægger nu at dække gletsjeren Gurschen, som er et populært skiområde, med et enormt isolerende plastikdækken om sommeren for at forhindre, at den smelter og glider. Samtidig med at iskapperne smelter, stiger havenes vandstand. I det seneste århundrede er den allerede steget med cm (afhængigt af målingen), og den forventes at ville stige yderligere med op til 88 cm inden Det vil betyde, at lavtliggende øer og kystområder som f.eks. Maldiverne, Nil-deltaet i Egypten og Bangladesh oversvømmes. I Europa vil ca. 70 millioner kystboere være i fare. Selv længere inde i landet vil havvandet kunne trænge ind i landbrugsjord og ferskvandskilder og forurene dem. Hvis den enorme grønlandsis smelter hvilket vil kunne ske inden for de kommende århundreder vil havenes vandstand kunne stige med op til 7 m. Klimaændringer forårsager ekstreme vejrsituationer som f.eks. storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger. I det senest årti har der været tre gange flere vejrrelaterede naturkatastrofer (primært oversvømmelser og storme) i verden end i 1960 erne. Disse katastrofer medfører ikke alene store ødelæggelser, de skruer også forsikringsomkostningerne op. I mange dele af verden er der allerede knaphed på vand. Næsten en femtedel af verdensbefolkningen 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Hvis de globale temperaturer stiger med 2,5 C over de førindustrielle niveauer, vil yderligere 2,4 til 3,1 milliarder mennesker verden over sandsynligvis komme til at mangle vand. En temperaturstigning på 2,5 C vil også indebære, at 50 millioner mennesker risikerer at sulte, ud over de 850 millioner mennesker, der allerede nu lider under kronisk hungersnød. I Europa er vækstsæsonen blevet forlænget med 10 dage i perioden Dette har været gunstigt for landbruget i det nordlige Europa, men selv der vil afgrøderne begynde at svækkes, hvis først temperaturerne stiger mere end 2 C over de førindustrielle niveauer. Tropiske sygdomme som malaria vil måske sprede sig, fordi det område, hvor klimaforholdene er gunstige for malariasmittende myg, vil brede sig. En temperaturstigning på 2 C vil kunne bringe yderligere 210 millioner mennesker i fare. >>>
11 9 Fra og med ca vil Europa kunne komme til at opleve en hedebølge som i 2003 hvert andet år. Den ekstremt varme sommer i 2003 bidrog til for tidlige dødsfald blandt europæerne, udløste omfattende skovbrande i Sydeuropa og forårsagede landbrugstab for over 10 mia. EUR. Mange dyr og planter vil ikke kunne klare temperaturændringerne eller en flytning til områder, hvor klimaet er passende for dem. I en alarmerende undersøgelse konkluderes det, at klimaændringerne vil kunne føre til, at en tredjedel af Jordens arter uddør inden Pattedyr og fugle, som lever i kolde klimaer f.eks. isbjørne, sæler, hvalrosser og pingviner er særligt sårbare. I Amazon-skoven har forskerne bemærket, at større, hurtigtvoksende træer, som optager mere CO 2, breder sig på bekostning af andre træsorter. På lang sigt vil omfattende klimaændringer kunne udløse regionale konflikter, hungersnød og flygtningestrømme, efterhånden som der bliver mangel på mad, vand og energikilder. Et andet skrækscenario vil være en afbrydelse af Golfstrømmen, som fører varmt vand op nordpå i Atlanterhavet som i handlingen i filmen»the Day After Tomorrow«fra Selv om det er usandsynligt, at det vil ske i dette århundrede, er forskerne dog enige om, at det ville ophæve opvarmningstendensen og medføre meget koldere vejr i Nordeuropa (1). (1) Disse oplysninger og mange andre interessante fakta og tal stammer fra Det Europæiske Miljøagenturs rapport»impacts of Europe s changing climate«, august 2004, som kan findes på eea.eu.int/climate_report_2_2004/en, og Europa-Kommissionens baggrundspapir»winning the battle against climate change«, februar 2005, som kan findes på environment/climat/pdf/staff_work_paper_sec_2005_180_3.pdf
12 10 Sådan arbejder klimaforskerne Den moderne klimaforskning beskæftiger sig med at studere fortiden og foretage en præcis observation og fortolkning af det, der sker nu. Forskerne bruger en imponerende mængde kilder til at undersøge tidligere forhold. F.eks. borer de gennem toppen af polernes iskapper ned til grundfjeldet og udtrækker iscylindre, som kaldes iskerner. I Antarktis udtog et hold europæiske forskere for nylig iskerner fra en dybde på mere end 3 km; disse iskerner har ikke været i kontakt med lys eller luft i over år (1)! Ved at studere de fysiske egenskaber i isen og dens små luftbobler får forskerne svar på, hvordan klimaet og atmosfæren var på daværende tidspunkt. Andre kilder, som giver oplysninger om fortiden, er træringe og koraler fra gammel tid, stalagmitter og gamle rester af pollen, frø og blade. Ud fra disse undersøgelser ved vi, at der har været vekslen mellem istider og varmere perioder, og at gennemsnitstemperaturen på Jorden har bevæget sig op og ned mellem ca. 9 og 22 C (den nuværende globale gennemsnitstemperatur er 15 C). Denne vekslen havde naturlige årsager som f.eks. variationer i Jordens bane omkring solen og i Jordens akse, ændringer i solens aktivitet og vulkanudbrud. I de seneste år har klimaet været forholdsvis stabilt, med små ændringer på mindre end 1 C for hvert århundrede. Disse stabile forhold har muliggjort udviklingen af samfund og økosystemer, som vi kender dem i dag. Men nu stiger temperaturerne hurtigt. De naturlige årsager kan ikke længere forklare en så hurtig opvarmning, som vi ikke har oplevet i mindst (nogle undersøgelser taler endda om 2 000) år. Mange af de oplysninger, som forskerne har fundet frem til, bruges til at forudsige det fremtidige klima og virkningerne af klimaændringerne. (1) Der kan findes yderligere oplysninger om dette europæiske projekt kaldet EPICA på
13 Afvigelser i forhold til gennemsnitstemperaturen ( C) i perioden Temperaturer i de seneste år (nordlige halvkugle) og forventet temperaturstigning i de kommende 100 år Rekonstrueret temperatur. Data fra træringe, koraler og iskerner (blåt), udjævnede data (sort) og fejlmargen (gråt). Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. År Forudset global middeltemperatur , beregnet i overensstemmelse med forskellige IPCC-scenarier (stiplet linje) og samlet resultatmargen (gråt). Termometermålte data (rødt). 11 Dette gøres ved hjælp af computermodeller og simulationer. Her taler vi ikke om almindelige pc er de computere, der bruges til at kigge 100, 200 eller 300 år ind i fremtiden, er komplekse systemer, som arbejder med mange variabler. F.eks. ved forskerne endnu ikke nøjagtigt, hvor følsomt vores klima er over for de voksende koncentrationer af drivhusgas, dvs. hvilke koncentrationer der udløser hvilke temperaturændringer. Dette afhænger også af andre faktorer som f.eks. luftforurening og skydannelser. Så forskerne arbejder med simulationer, som er baseret på forskellige antagelser. De er også nødt til at arbejde med mange andre antagelser, f.eks. hvor meget fossilt brændstof vi fremover vil forbrænde, hvor mange mennesker vi vil være på Jorden, og hvordan økonomierne vil udvikle sig. Det er grunden til, at der i alle prognoser for fremtidige klimaudviklinger arbejdes med en vis margen. I 1988 oprettede FN et klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)), som samler tusindvis af forskere fra hele verden. Deres opgave er at vurdere den eksisterende forskning og viden om klimaændringer og deres virkninger og udarbejde rapporter herom. IPCC har hidtil udgivet tre rapporter i 1990, 1995 og IPCC har på grundlag af alle de tilgængelige oplysninger konkluderet, at koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren primært er vokset som følge af menneskelige aktiviteter. IPCC vurderer også, at temperaturerne vil stige med mellem 1,4 og 5,8 C inden udgangen af 2100 (se s. 7).
14 12 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? Det er ganske enkelt: Vi skal mindske udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Nogle drivhusgasser har en lang levetid, og det betyder, at de forbliver i atmosfæren i adskillige årtier eller endnu længere. Selv om vi sætter handlekraftigt ind nu, vil temperaturerne fortsat stige en tid endnu. Men hvis vi ikke gør noget, vil temperaturerne stige endnu mere, og på et tidspunkt vil vi måske slet ikke kunne kontrollere klimaudviklingen. Hvis vi skal mindske drivhusgasemissionerne, vil det kræve investeringer og ændringer af den måde, vi producerer og bruger energi på. Ifølge en række nylige undersøgelser vil det koste meget mere, hvis der ikke gøres noget, fordi ukontrollerede klimaændringer vil medføre store skader og problemer. Hvad gør regeringerne? I løbet af 1980 erne blev det stadig tydeligere, at klimaændringerne tog til. Regeringerne indså, at klimaændringerne udgjorde en stor trussel, og at de måtte gøre noget. De indså også, at de var nødt til at samarbejde, hvis indsatsen skulle have en chance for at lykkes. Klimaændringer er et globalt problem, fordi alle lande i større eller mindre grad bidrager til udledningen af drivhusgasser, og alle lande er berørt heraf. Så der er ikke noget land, der kan løse problemet alene. FN s rammekonvention om klimaændringer I 1992 blev regeringerne enige om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Hidtil er denne internationale konvention blevet anerkendt formelt af 189 lande dvs. næsten alle lande i verden. Konventionens endelige mål er: at opnå en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen [menneskeskabt] indvirkning på klimasystemet. Dette niveau bør realiseres inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at sikre, at økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, at fødevareproduktionen ikke trues, og at den økonomiske udvikling kan fortsætte på et bæredygtigt grundlag.
15 13 I henhold til konventionen skal de 189 lande føre tilsyn med og aflægge rapport om de drivhusgasser, de producerer, udarbejde strategier for bekæmpelse af klimaændringer og hjælpe de fattigste lande med at imødegå klimaændringerne. De mødes én gang om året for at drøfte problemerne og beslutte, hvad der så skal gøres. Konventionen blev udarbejdet som en ramme, inden for hvilken der kunne indgås aftaler om flere fremtidige tiltag. Kyoto-protokollen I 1997, i den japanske by Kyoto, tog regeringerne det næste skridt og nåede til enighed om den vigtige Kyotoprotokol. I denne protokol forpligter industrilandene sig indbyrdes til at nedbringe eller begrænse deres drivhusgasemissioner og til senest i 2012 at opfylde visse emissionsmål. Der er opstillet et mål for hvert land. Kyoto-protokollen fokuserer på de industrialiserede lande, fordi de er ansvarlige for størsteparten af de hidtidige og nuværende drivhusgasemissioner og har viden og penge til at nedbringe dem. F.eks. produceres der i EU hvert år 11 tons drivhusgasser pr. indbygger, mens der i udviklingslandene kun produceres ca. 1 ton pr. indbygger om året. Kyoto-protokollen trådte i kraft den 16. februar Hidtil har 150 lande, herunder alle 25 EU-lande, formelt godkendt den (1). 36 af disse lande er industrialiserede og er forpligtede til at opfylde Kyoto-mål, som for de flestes vedkommende indebærer, at de senest i 2012 skal have reduceret drivhusgasserne med 5-8 % i forhold til niveauerne i Kun USA og Australien har besluttet ikke at deltage i Kyoto-protokollen, selv om de oprindelig havde planlagt det. (1) Antal ratifikationer pr. 29. april 2005.
16 14 Kyoto-protokollen er kun et første skridt allerede under forhandlingerne stod det klart, at den ikke var nok til at standse klimaændringerne. Men protokollen er væsentlig, fordi den signalerer til resten af verden, at langt størsteparten af de industrialiserede lande er villige til at ændre kurs for at redde Jordens klima. Den har også indført forskellige mekanismer for internationalt samarbejde om at nedbringe emissionerne, hvilket vil mindske omkostningerne. Hvad gør EU? EU spiller en ledende rolle i den globale kamp mod klimaændringerne. EU er af den opfattelse, at det som en vigtig økonomisk magt har pligt til at foregå med et godt eksempel. Under forhandlingerne om Kyoto-protokollen satte de 15 lande, der på det tidspunkt udgjorde EU (markeret med gult, se næste side), sig et særligt ambitiøst mål: at nedbringe deres samlede drivhusgasemissioner med 8 % i forhold til 1990-niveauerne inden De besluttede da, hvor meget hvert enkelt land skulle gøre for at nå dette kollektive mål, idet der blev taget hensyn til hvert enkelt lands økonomiske situation og industristruktur. De fleste lande skal mindske deres emissioner, nogle har lov til at øge dem op til en vis grænse, mens andre igen skal holde deres emissioner på samme niveauer som i De 10 lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 (markeret med blåt), har individuelle mål i henhold til protokollen, undtagen Cypern og Malta, som ikke har nogen mål.
17 15 Kyoto-mål i EU EU-medlemsstater, som tilsammen skal opfylde målet om at opnå en 8 %-nedbringelse i henhold til Kyoto-protokollen EU-medlemsstater med individuelle mål i henhold til Kyoto-protokollen Østrig 13 % Tjekkiet 8 % Belgien 7,5 % Estland 8 % Danmark 21 % Ungarn 6 % Finland 0 % Letland 8 % Frankrig 0 % Litauen 8 % Tyskland 21 % Polen 6 % Grækenland +25 % Slovakiet 8 % Irland +13 % Slovenien 8 % Italien 6,5 % I marts 2000 lancerede EU det europæiske Luxembourg 28 % klimaændringsprogram (ECCP). EU har Nederlandene 6 % sammen med repræsentanter for erhvervslivet, Portugal +27 % miljøsammenslutninger og andre interessegrupper Spanien +15 % indkredset 42 foranstaltninger, som kan hjælpe Sverige +4 % medlemsstaterne med at nedbringe deres drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv Det Forenede Kongerige 12,5 % måde. Alle disse foranstaltninger er allerede blevet omsat i lovgivning eller er ved at blive vedtaget. En af hjørnestenene i EU s klimapolitik er EU s emissionshandelsordning, som blev lanceret den 1. januar EU-regeringerne har fastsat grænser for, hvor meget CO 2 ca kraftværker og energiintensive fabrikker må udlede pr. år. Disse anlæg tegner sig for næsten halvdelen af EU s CO 2 -emissioner. De anlæg, der udleder mindre CO 2, end de har lov til, kan sælge uudnyttede emissionskvoter til andre fabrikker, der klarer sig mindre godt. Dermed er der et finansielt incitament til at nedbringe emissionerne. Systemet sikrer også, at der er købere til emissionskvoterne. Virksomheder, som overskrider deres emissionsgrænser og ikke dækker deres udledninger med emissionsrettigheder, som de har
18 16 Drivhusgasemissioner i EU i 2001 Energiesektoren 28 % Andet 4 % Landbruget 10 % Husholdningerne & små og mellemstore virksomheder 17 % Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Transportsektoren 21 % købt af andre, skal betale store bøder. Emissionshandelsordningen vil sikre, at emissionerne nedskæres der, hvor det er billigst, og at de samlede omkostninger dermed bliver så lave som muligt. Andre ECCP-foranstaltninger tager f.eks. sigte på at forbedre brændstofeffektiviteten i biler og energieffektiviteten i bygninger (bedre isolering kan mindske opvarmningsomkostningerne med 90 %!), at øge anvendelsen af vedvarende energikilder som f.eks. vind, sol, tidevand, biomasse (organiske materialer som træ, restprodukter fra forarbejdningsindustrien, planter, husdyrgødning osv.) og geotermisk energi (varme fra varme kilder og vulkaner), at fremme kombineret kraftvarmeproduktion, fordi der kræves mindre energi hertil, at kontrollere de fluorholdige drivhusgasser, der bruges i luftkonditioneringsanlæg, at mindske udledningen af metan fra lossepladser, at øge bevidstgørelsen om klimaproblematikken og styrke forskning og udvikling samt anvendelse af klimavenlige teknologier. Der findes allerede mange klimavenlige teknologier, som blot skal forbedres yderligere for at kunne anvendes i større målestok. Industrien 20 % F.eks. er det muligt at opsamle noget af det kulstof, der udledes, når fossilt brændstof brændes, og så nedgrave det i gamle miner eller nedlagte oliefelter. Denne teknologi kaldes»carbon capture and storage«og begrænser udledningen af CO 2 i atmosfæren. En anden lovende teknologi, som der imidlertid skal forskes betydeligt mere i, er produktion af brint fra vedvarende energikilder og dens anvendelse i»brændselsceller«. Brændselscellen omdanner brint og ilt til vand og producerer derved elektricitet. Hvis alle de foranstaltninger, EU og medlemsstaterne har planlagt, gennemføres, er EU godt på vej til at nå sine Kyoto-mål for I 2002, som på tidspunktet for udarbejdelsen af denne brochure er det seneste år, der foreligger data for, havde de tidligere 15 EU-lande reduceret deres drivhusgasemissioner med 2,9 % i forhold til 1990-niveauerne (deres Kyoto-mål er 8 %). Tilsammen havde de 25 EU-lande reduceret deres emissioner med 9 %.
19 17 Hvad gør virksomhederne? Virksomhederne spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaændringer. De er ved at forstå, at hvis de mindsker deres drivhusgasemissioner, beskytter de ikke alene klimaet de kan også spare penge, få god reklame og dermed opnå fordele i forhold til deres konkurrenter. F.eks. har et stort multinationalt selskab, der producerer et bredt spektrum af produkter i forskellige dele af verden, siden 1990 sparet 1,5 mia. EUR ved at mindske sit energiforbrug og installere nye klimavenlige teknologier i sine fabrikker. Desuden sparer det årligt mellem 7 og 11 mio. EUR ved at benytte vedvarende energi. Hermed har det siden 1990 mindsket sin udledning af drivhusgas med 67 % (1). Sammenslutningerne af europæiske, japanske og koreanske bilfabrikanter har frivilligt påtaget sig at mindske de gennemsnitlige CO 2 -emissioner fra nye personbiler, der sælges i Europa, med ca. en fjerdedel af niveauerne inden udgangen af 2008 (europæiske bilfabrikanter) eller 2009 (japanske og koreanske fabrikanter). Udviklingen af klimavenlige teknologier skaber også nye job og nye markeder. Takket være adskillige EU-landes støtteordninger for vindkraft tegner de europæiske virksomheder sig nu for 90 % af forsyningen til det globale marked for vindkraftudstyr, som er i stærk fremgang. I Tyskland har indførelsen af vindkraft skabt nye arbejdspladser. Hvis de europæiske virksomheder er hurtige til at udvikle nye klimavenlige teknologier, vil de have en konkurrencemæssig fordel, når den globale efterspørgsel på sådanne teknologier vokser. (1) Se»Less is more: 14 pioneers in reducing greenhouse gas emissions«fra The Climate Group, en sammenslutning af organisationer, der arbejder på at mindske deres drivhusgasemissioner. Dokumentet findes på
20 18 Hvad kan du gøre? Klimaændringer er et globalt problem, men vi kan alle hver især gøre en forskel. Selv små ændringer af vores adfærd kan bidrage til at forebygge udledninger af drivhusgas, uden at det berører vores livskvalitet. Samtidig kan vi tilmed spare penge. Genbrug. Hvis man genbruger 1 kg gamle aluminiumsdåser, bruges der 10 gange mindre energi, end hvis dåserne nyfremstilles, og fabrikkerne bruger langt mindre energi til at fremstille papir, hvis de genbruger gamle aviser i stedet for at anvende træmasse. Opvarm kun det vand, du har brug for, når du tilbereder en varm drik. Spar på det varme vand tag et brusebad i stedet for et karbad; dermed bruger du fire gange mindre energi. Husk at slukke for lyset, når du ikke har brug for det. Husholdningerne tegner sig for 30 % af elforbruget i EU, så hvis vi alle sparer på elektriciteten, vil det gøre en stor forskel. Når du køber nye pærer, så prøv at købe de energibesparende de holder længere og bruger fem gange mindre elektricitet end de almindelige pærer. Lad være med at lade dit tv, stereoanlæg eller din computer stå på standby dvs. med den lille kontrollampe tændt. Gennemsnitligt bruger et tv 45 % af sin energi på standby. Hvis alle europæere slukkede helt for deres apparater, ville de spare nok elektricitet til at forsyne et helt land på størrelse med Belgien. Husk også at tage din oplader ud af stikket, når du ikke oplader din mobiltelefon. Hvis du lader den blive i stikket, går 95 % af elektriciteten tabt der bruges faktisk kun 5 % til selve opladningen af din telefon. Hvis du eller dine forældre køber et nyt elektrisk husholdningsapparat, f.eks. et køleskab eller en vaskemaskine, så kontrollér, at der på det europæiske energieffektivitetsmærke, som alle husholdningsapparater skal være forsynet med, står»a«. Bogstavet»A«betyder, at apparatet er meget energibesparende. Kig efter varer med det europæiske miljømærke, som er symboliseret ved en lille blomst (se øverst til venstre i denne indramning), i forretninger og supermarkeder. Mærket betyder, at varerne er fremstillet i overensstemmelse med strenge miljøstandarder. Skru ikke varmen for højt op derhjemme. Hvis du sætter temperaturen bare 1 C ned, kan du spare op til 7 % på din energiregning. Når du lufter ud, er det bedst at lade et vindue stå vidt åbent i nogle få minutter og så lukke det igen i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. 10 % af EU s CO 2 -emissioner stammer fra personbiler. Det er billigere og sundere at bruge den offentlige transport, cykle eller gå. Hvis dine forældre vil købe en ny bil, så bed dem om at købe en lille og brændstofeffektiv model. Bilfabrikanterne skal i henhold til den europæiske lovgivning tydeligt angive, hvor meget CO 2 deres biler udleder. Flytrafikken er verdens hurtigst voksende kilde til CO 2 -emissioner. Brug alternative transportformer som f.eks. tog og busser, hvis du kun skal rejse nogle få hundrede kilometer. Plant et træ i skolen, i din have eller i dit kvarter. Fem træer vil almindeligvis optage ca. 1 ton CO 2 i deres levetid.
21 19 Hvordan ser fremtiden ud? EU er overbevist om, at vi kan nedskære vores udledning af drivhusgasser og samtidig fortsætte med at forbedre vores levestandard og livskvalitet. Der er ikke tale om to uforenelige processer. Men det vil betyde, at vores levemåde og den måde, vi producerer og bruger energi på, skal tilpasses. De europæiske ledere er enige om, at de globale temperaturer ikke bør have lov til at stige med mere end 2 C over de førindustrielle niveauer for, hvis de gør det, vil der være meget større risiko for mad- og vandmangel og miljøkatastrofer i verden. For at nå dette andet mål vil det være nødvendigt at gøre en omfattende indsats efter 2012, når Kyoto-protokollens mål skal være opfyldt. Måske vil det være nødvendigt, at industrilandene nedbringer deres drivhusgasemissioner med ca % i forhold til niveauerne inden 2020 og med % inden Men det er også vigtigt, at de udviklingslande, som klarer sig godt økonomisk, deltager i en fremtidig aftale, for deres udledninger er i kraftig stigning. Man er ved at indlede internationale drøftelser om den fremtidige ordning vedrørende klimaændringer. Europa- Kommissionen har allerede offentliggjort et dokument, hvori den understreger en række grundelementer, som den nye ordning bør indeholde, herunder bred inddragelse af alle lande, som udleder store mængder drivhusgasser, og et beslutsomt fremstød for nye klimavenlige teknologier. Klimaændringerne forsvinder ikke straks, men jo hurtigere vi alle bliver bevidste om problemet og gør noget for at løse det, desto bedre vil vi være i stand til at kontrollere vores skæbne, leve behageligt og beskytte vores planets skønhed og mangfoldighed fremover.
Baggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereEurope Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs mereAfgiv et løfte! Europa-Kommissionen
Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereKlimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge
1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.7.2005 KOM(2004) 818 endelig/2 CORRIGENDUM Annule et remplace la page de couverture du COM(2004) 818 final du 20.12.2004. Concerne uniquement
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKI-78-09-820-DA-C. Solens Mysterier
KI-78-09-820-DA-C Solens Mysterier Solens Mysterier Publikationskontoret 978-92-79-12490-7 JURIDISK MEDDELELSE Hverken Europa-Kommissionen eller en person, der agerer på vegne af Kommissionen, kan holdes
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereA. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0391/2018 11.9.2018 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om brandene ved Mati i Attika-regionen
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereJorden brænder! Europa-Kommissionen
Jorden brænder! Europa-Kommissionen Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den udgives på alle officielle EU-sprog. Den findes også på GD for Miljø s Internet-sted for unge og miljøet:
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs merePRESSEMEDDELELSE EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 19. marts 2013
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 19. marts 2013 Trafiksikkerhed EU rapporterer om det laveste antal trafikdræbte nogensinde og tager de første skridt til en strategi, som skal reducere
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereHØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KLIMAÆNDRINGER Bruxelles, den 15/10/2008 Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret 2008 - EP/EC-undersøgelse
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs merePUBLIC /14ADD1 KHO/ks DGE1 LIMITE DA. Rådetfor DenEuropæiskeUnion. Bruxeles,den11.november2014 (OR.en) 10400/14 ADD1
ConseilUE Rådetfor DenEuropæiskeUnion Bruxeles,den11.november2014 (OR.en) Interinstitutionelsag: 2013/0376(NLE) 10400/14 ADD1 LIMITE PUBLIC CLIMA60 ENV492 ENER207 ONU74 FORETS56 TRANS293 IND175 FISC90
Læs mereBilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål
Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet Kvalifikationsspøgsmål 1. Jeg bekræfter, at min virksomhed er en forretningsenhed med industriel eller kommerciel karakter
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mere