DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1
1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er en piges kontaktvanskeligheder i børnehaven tegn på mistrivsel i hjemmet, eller er hun bare lidt genert? Er en sjetteklassedrengs uanmeldte, længerevarende skolefravær tegn på manglende forældreinvolvering, eller er han bare på vej i puberteten? Børn er forskellige. Og der skal være plads til at være sig selv. Derfor er det også et udtryk for faglighed at tvivle. Når du vælger at underrette om et barn, der måske, måske ikke, har brug for hjælp, er det et udtryk for omsorg. Og det er et skridt mod, at barnet får den hjælp, der måske er brug for. En underretning kan føre til mange former for støtte. En samtale eller en håndsrækning til en familie, der har det svært. Det kan være lektiehjælp, aflastning i weekender eller hjælp til at komme igennem en krise i familien. Andre underretninger har store konsekvenser, og det er kun godt. For en underretning kan være første skridt mod et bedre børneliv. Især hvis underretningen foretages i tide. I denne pjece kan du læse om vigtigheden af at dele din faglige bekymring, og om hvordan du rent praktisk griber processen an. På deldinbekymring.nu finder du cases med fagpersoner og børn/familier, uddybende information og materiale, som kan hjælpe jeres arbejdsplads med at tage stilling til de dilemmaer, der kan opstå, når man arbejder med børn. Stol på din tvivl. Del din bekymring. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. Deldinbekymring.nu
JEG HAR FÅET OVERSKUD TIL AT VÆRE MOR Sarah, mor til Mathias på 5 år. Nogle gange kommer hjælpen udefra. Det oplevede Sarah, da hun fik en håndsrækning fra en psykolog der var tilknyttet børnehaven, hvor hendes 5-årige søn Mathias gik. Et hjem i ubalance Mathias lider af ufrivillige bevægelser med tungen, som betyder, at han har et sprog som en på 2 ½ år. Derudover er han egenrådig og temperamentsfuld, og jeg kunne ikke altid tæmme ilden. Efter en hård arbejdsdag kunne jeg ikke være den der boksebold, han havde brug for. Det fortæller Sarah, der er mor til Mathias på 5 år. Resultatet blev en uhensigtsmæssig spiral med for meget uro i hjemmet og dermed også i Mathias øvrige liv. En håndsrækning udefra Psykologen i Mathias børnehave observerer, at Mathias fysiske og psykiske tilstand tærer på Sarahs overskud. Psykologen fortæller Sarah, at hun gerne vil underrette kommunen, så hun kan få hjælp i hjemmet, og de gennemgår sammen underretningen. Min første reaktion var hjertebanken. Jeg husker, at jeg tænkte, det her lyder ikke rart, og jeg følte, at jeg ikke var god nok som forælder, når kommunen skulle indblandes, fortæller Sarah. Jeg var vildt nervøs inden første møde med kommunen. Jeg var helt ærligt bange for, hvad der skulle ske. Hjælp i hjemmet I dag har familien fået en familierådgiver, der hjælper dem i hjemmet. Jamen, jeg fik jo hjælp! Vi har fået Bente, som er helt vildt engageret og gerne vil hjælpe os det er fantastisk. Vi har allerede fået konkrete værktøjer til at takle Mathias. Jeg får et større overskud ved ikke at stå alene med det mere. Jeg er blevet en mor med mere overskud til at rumme Mathias og vi er først lige begyndt, fortæller en glad Sarah. 2
NÅR ET BARN MÅSKE, MÅSKE IKKE, HAR BRUG FOR HJÆLP Når du arbejder med børn og unge, har du et særligt ansvar. Også når du er i tvivl. Som fagperson har du klare regler at støtte dig til, hvis du er bekymret for et barn. Når du arbejder med børn og unge, har du en skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har pligt til at reagere, hvis du ser tegn på, at et barn mistrives. En barriere kan være, at du ønsker at bevare det gode forældresamarbejde og overvejer, hvilke konsekvenser en underretning vil have for dette. Men ofte viser det sig at være godt og konstruktivt at være i dialog med forældrene på et tidligt tidspunkt. Du skal dele din bekymring også selv om du ikke er sikker i din sag. Din underretningspligt vejer tungere end din tavshedspligt, så du skal derfor altid lade hensynet til barnet komme først. Tegn og signaler Nogle tegn er meget synlige. De fysiske mærker efter vold taler et tydeligt sprog. Man kan heller ikke undgå at lægge mærke til, når børn ikke får nok mad med hjemmefra, ikke kommer i bad og får rent tøj på eller har uanmeldt fravær fra skole eller daginstitution. Det vækker også opsigt, hvis et barn er meget opfarende, uroligt eller aggressivt. Eller måske direkte fortæller om berusede eller fraværende forældre. Andre tegn er sværere at få øje på. Det kan være et barn, der trækker sig ind i sig selv, undgår samværet med andre børn eller møder dem med modløshed. Måske et barn, der spiser mindre og mindre eller ofte klager over ondt i maven eller hovedet. Det kan også være, at barnet knytter sig ekstremt tæt til en voksen eller påtager sig unaturligt meget ansvar. Der er ikke nogen udtømmende tjekliste. Følg din faglighed og intuition, og tag signalerne alvorligt. 3
DILEMMA-SPILLET Skal, skal ikke Du kan ikke undgå at støde på dilemmaer, når du arbejder med børn, der måske mistrives. Disse løses bedst gennem en fælles indsats, og det er derfor vigtigt, at du ved, hvor dine kollegaer står. Hvordan håndterer I bekymringer og tvivl på jeres arbejdsplads? Vi har udviklet et spil, der sætter dig og dine kollegaer i nogle af de faglige dilemmaer, I kan komme ud for. Spillet kan bruges til at sætte ord på, hvordan I håndterer bekymringer om børn. DILEMMA-SPILLET Hvad gor I hos jer? CASE-KORT DILEMMA-SPILLET Hvad gor I hos jer? DILEMMA-KORT KLARA, 3 ÅR Dilemma 1 Klara søger fortsat voksenkontakt. Eksempelvis kravler Klara op til en ny praktikant på praktikantens første arbejdsdag. Klara slår armene og benene rundt om hende, mens hun hele tiden rører ved praktikantens hår. Klara virker ikke til at have en fornemmelse af den voksnes reaktion, og ej heller at hun aldrig før har mødt praktikanten. Klara kan sagtens indgå i leg med de andre børn og trives fint i fællesskabet. De andre børn virker dog til at være begyndt at afvise Klara, fordi hun altid går fra dem, så snart en voksen er i nærheden. Hvad ville I gøre fortsat lade Klara vælge selskab, sende en underretning eller noget helt andet? DILEMMA-SPILLET Hvad gor I hos jer? OBSERVATIONS-KORT Dilemma 2 De voksne i vuggestuen taler flere gange med Klaras mor om deres observationer af Klaras adfærd. Behovet for voksenkontakt er intakt. Vuggestuen oplever samspillet mellem Klara og moren som belastet. Vuggestuen oplever en del skæld ud, når Klara hentes og bringes. Mor bliver her ofte vred, irriteret eller ignorerende, hvis Klara ikke gør, som hun siger. Mor virker ikke altid til at vide, hvordan hun skal takle Klara og reagerer til tider med afvisning og irritation på Klaras vedholdende kontaktforsøg. Hvad ville I gøre indkalde Klaras mor til en samtale, sende en underretning eller noget helt andet? KLARA 3 ÅR I INSTITUTIONEN I INSTITUTIONEN I INSTITUTIONEN Spillet er bygget op, så I præsenteres for en case, der kræver forskellige overvejelser. En spilstyrer læser casekortet højt, og sammen debatterer I, hvordan I ville håndtere situationen. Herefter skærpes situationen omkring barnet gradvist, og I reflekterer over, hvordan I ville handle i et lignende tilfælde på jeres arbejdsplads. Der følger fire cases med, som tager udgangspunkt i hverdagen for pædagoger, lærere og sundhedsplejersker. Dilemmaerne har almen relevans og kan bruges af alle faggrupper. Brug fx dilemmaspillet i forbindelse med et personalemøde. Det tager ca. 20-30 minutter afhængigt af, hvor mange cases I vil gennemgå. På deldinbekymring.nu kan I downloade spillet og finde cases også til læger og tandlæger. 4
SÅDAN UNDERRETTER DU Tag din bekymring alvorligt og beskriv, hvad du har iagttaget. Der er ingen formelle krav til, hvordan en underretning skal se ud. Det vigtigste er, at der bliver gjort opmærksom på, at et barn måske har brug for hjælp. Kontakt eventuelt kommunen, hvis du er i tvivl om, hvad og hvordan du præcist skal gøre. Det væsentligste at få med i en underretning er: Hvem drejer underretningen sig om? Oplys enten barnets fulde navn, CPR-nummer eller adresse. Beskriv også gerne, hvad din relation til barnet er, og hvor længe du har kendt det. Hvorfor underretter du? Beskriv det, du har iagttaget, som bekymrer dig. Jo mere konkret du kan blive, jo bedre. Hvad er der allerede gjort? Fortæl, hvordan du og dine kollegaer har håndteret bekymringen indtil videre. Hvis du har kendskab til igangværende tiltag over for barnet, kan du også beskrive dem. Helt konkret underretter du ved at kontakte din kommune pr. brev, telefon eller mail. På mange kommuners hjemmeside er det desuden muligt at lave en underretning direkte i et elektronisk skema. Du har mulighed for at underrette anonymt, men det gavner forløbet, hvis du oplyser dit navn. Så får du også besked om, hvorvidt underretningen fører til en indsats. På deldinbekymring.nu finder du flere uddybende informationer. 5
UNDERRETNING TRIN FOR TRIN En guide til fagpersoner med børnekontakt på institutioner og skoler. Observér barnet nøje Hold øje med barnet og notér gerne, hvad du ser, og hvad du er bekymret for. Det gælder både i forhold til barnet og forældrene. Hvis barnet fx reagerer voldsomt over for de andre børn, så notér gerne, hvordan og hvornår. Eller hvis mor fx lugter af alkohol, så notér hvornår, hun mødte påvirket op. Underret kommunen Tal med din leder eller kollegaer om dine observationer. Er der grundlag for bekymring, skal du som fagperson med børnekontakt underrette kommunen. Involvér forældrene i din bekymring Inddrag forældrene, så snart (og hvis) det giver mening. Du behøver ikke at have sikre beviser som fagperson én bekymring kan være nok til at etablere et møde. Vær åben, faglig og imødekommende Lyt til, hvad forældrene siger og måtte have af indvendinger. Hvis forældrene tager ansvar for situationen, bliver det lettere at finde en konstruktiv løsning. Præsentér ikke forældrene for et færdigt løsningsforslag ved første møde det er en længere proces at finde frem til den rette hjælp. Afdramatisér sagen En underretning er udtryk for omsorg, og det skal forældrene vide og opleve. Husk særligt, at mange forældre tror, at en underretning er lig med tvangsfjernelse af barnet. Det kan ske i grove sager, men langt de fleste underretninger resulterer i hjælpeforanstaltninger i hjemmet til gavn for barnet og for familien som helhed. Tilbagemelding fra kommunen Når du har underrettet kommunen, vil du inden for 6 dage modtage en kvittering for modtagelse. Senere vil du som fagperson blive orienteret om, hvorvidt kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltning. Vær fortsat opmærksom Observér fortsat barnet, selvom kommunen allerede er underrettet. Hvis situationen ikke forbedres, så underret igen. Kommunen er afhængig af, at du som fagperson omkring barnet fortæller, hvordan det går. Reagerer kommunen ikke, eller vurderer du, at den igangsatte foranstaltning ikke er tilstrækkelig, så har du mulighed for at rette henvendelse til Ankestyrelsen, som så vurderer, om kommunen gør det nødvendige. Vold? Kontakt politiet straks Ved tegn på vold og andre strafbare forhold kontakt politiet, og hold forældrene udenfor. Bliver forældrene orienteret, kan det sløre efterforskningen og bringe børnene i fare for overgreb. Når tavshedspligten forsvinder Pligten til at underrette går altid forud for tavshedspligten. Hvis en mor siger: Sagt i al fortrolighed, så har min mand et alkoholproblem, og børnene ser ud til ikke at trives, har pædagogen pligt til at underrette. På samme måde skal en pædagog underrette, selvom et barn fortæller, at en alvorlig sag er en hemmelighed, som ikke må siges videre. 6
HVAD SKER DER, NÅR DU UNDERRETTER? Når barnets behov bliver afklaret, får langt de fleste hjælp i hjemmet. Som fagperson kan du være i tvivl om, hvorvidt du skal underrette, når et barn ikke trives. Du kan blive usikker på, om du har set rigtigt, og konsekvenserne af en underretning kan føles som indgribende. Men realiteten er, at langt de fleste sager ender med målrettet hjælp, så barnet kan få et godt liv i hjemmet. Hjælp til familien Når kommunen modtager din underretning, undersøger de barnets forhold nærmere. Hvis det viser sig, at barnet har brug for hjælp, bliver der lavet en plan for, hvordan barnet og måske familien kan få den støtte, der er behov for. Nogle familier kan hjælpes med familieterapi eller lektiehjælp. Andre har brug for en aflastningsfamilie eller støtte til at komme igennem en krise. I langt de fleste tilfælde vil barnet kunne hjælpes med en indsats i hjemmet. Og når du deler din bekymring i tide, kan barnet ofte hjælpes med en mindre indgribende foranstaltning. Så kan en underretning være den lille hjælp, der gør den store forskel. Ny lovgivning En ny lovændring fra 1. oktober 2013 betyder, at du som fagperson nu bliver informeret om, hvorvidt din underretning fører til en indsats. Hvis du efter at have underrettet kommunen fortsat vurderer, at der ikke gøres tilstrækkeligt, har du mulighed for at underrette Ankestyrelsen direkte om din bekymring. 7
Støtteperson Familieterapi Aflastning Kontaktperson til familien Besøg i familiecenter Støtte til fritidsaktiviteter Rengøring Plejefamilie Hjælp til afvænning Lektiehjælp Anbringelse Forløb i konflikthåndtering 8
9
BEDRE BØRNELIV ER NOGET, VI SKABER SAMMEN Lise Hansen, socialrådgiver Når der er behov for at sende en underretning om et barn, så skyldes det ofte, at en familie er i en krise. Familien har ikke det samme overskud, som de måske normalt har. En underretning kan derfor være med til at hjælpe et barn og en familie på ret kurs igen og det skal ske i tide. Jo før vi kan hjælpe, jo kortere mistrivsel oplever barnet, og jo færre foranstaltninger skal der til for at hjælpe. En underretning betyder ikke, at man stempler forældrene som dårlige forældre; alle kan være i krise og have brug for støtte. Jeg oplever tværtimod ofte forældre sige: Hvorfor fik vi ikke hjælp for et halvt år siden? Vi har samme mål Fagpersoner kan nogle gange se os som modstandere, der kun fjerner børn, men det er langt fra vores dagligdag. Vores fornemste opgave er at hjælpe børnene, og i langt de fleste tilfælde har et barn det bedst sammen med sine forældre, og det er vores mål. Derfor er det også afgørende med et godt samarbejde omkring barnet både mellem forældre, fagpersoner og os. Vi ser jo hver især forskellige aspekter af barnet. Det er et fælles projekt at skabe bedre børneliv. Den gode underretning Nogle tror, at det er et omfattende, skriftligt arbejde at skrive en underretning. Men der er ingen krav til længde, ordvalg osv. Det vigtigste er, at vi får at vide, hvad man oplever som bekymrende hvilken adfærd man ser, og hvornår der er sket en ændring. Den gode underretning har stor betydning for vores arbejde, da vi dermed hurtigere kan komme i gang med den rigtige indsats for barnet. 10