Rapport om e-bogens udvikling på folkebibliotekerne

Rapport om e-bogens udvikling på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk

1. Indledning I forbindelse med de politiske forhandlinger i 2010 om en ny aftale om biblioteksafgift blev det drøftet, om visse digitale værker, herunder e-bøger og e-lydbøger, skulle inddrages i biblioteksafgiftsordningen. Udfaldet af de politiske forhandlinger blev imidlertid, at sådanne digitale værker ikke inddrages i ordningen. Det blev samtidigt besluttet, at Styrelsen for Bibliotek og Medier (pr. 1. januar 2012 Kulturstyrelsen) skulle følge udviklingen for e-bøger på folkebibliotekerne og aflægge en faktuel rapport herom i begyndelsen af 2012. Nærværende faktuelle rapport beskriver dels udviklingen i e-bogens og e- lydbogens udbredelse på de danske folkebiblioteker samt hidtidige og nuværende udlånsplatforme og forretningsmodeller dels kulturstøtteordningen biblioteksafgift for bøger. Kulturstyrelsen vil årligt afrapportere om udviklingen på området til Kulturministeriets departement, herunder e-bøgernes udbredelse på folkebibliotekerne. 2. Baggrund 2.1. Hvad forstås ved en e-bog og en e-lydbog En e-bog er en bog i et elektronisk format, der kan læses direkte på en PC, tablet, dedikeret e-bogslæser eller andre former for håndholdte enheder som f.eks. smartphones, der understøtter det pågældende elektroniske format. Det elektroniske format åbner endvidere op for, at e-bogen er ved at udvikle sig til mere og andet end en kopi af den trykte bog. Allerede nu er der således e-bøger med f.eks. lydeffekter og videosekvenser de såkaldte enhanced e-bøger eller i-bøger (interaktive bøger). En e-lydbog også kaldet en digital lydbog er en bog i et elektronisk format, der kan høres på en PC, mp3-afspiller eller lignende enhed, der understøtter det pågældende elektroniske format. 2.2. Udlån af e-bøger Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier, jf. 1, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed nr. 914 af 20. august 2008. Bibliotekerne kan ifølge lovgivningen stille e-bøger og e-lydbøger til rådighed, men de er ikke forpligtede hertil. Bibliotekerne begyndte imidlertid allerede i 2001 at se nærmere på e- bogen og mulighederne for at stille den til rådighed for brugerne bl.a. via 2

Projekt Downlaan, som var et projekt opstartet af Københavns Kommunes Biblioteker og Aarhus Kommunes Biblioteker. Det er således 10 år siden, at danskerne første gang fik mulighed for at låne e-bøger på biblioteket. Alligevel er der stadig i dag tale om et forholdsvist lille og nyt område sammenlignet med den fysiske bestand og udlån af denne. Udviklingen har især været præget af problemstillinger vedrørende forretningsmodeller, rettighedsstyring, piratkopiering og forskellige elektroniske formater og læseenheder. Samtidig har antallet af danske e-bogstitler indtil videre været meget begrænset. Danske forlag udbød ved udgangen af 2011 6.000 titler som e-bøger, og ifølge Publizon regner man med, at der ultimo 2012 vil være ca. 10.000 danske titler tilgængelige som e-bøger. Der har i de seneste år været to danske udlånsplatforme for e-bøger på folkebibliotekerne, henholdsvis ebogsbibliotek.dk og ebib.dk. Distributøren Publizon stod bag begge tjenester efter Publizon i 2010 overtog ebib.dk fra DBC (Dansk BiblioteksCenter). Begge tjenester er dog ophørt ved udgangen af 2011 som følge af folkebibliotekernes e-bogsprojekt, som er beskrevet i afsnit 2.3. Ebib.dk havde pr. 1. juni 2010 i alt 2.196 danske titler til rådighed. Der var tale om overvejende faglitterære titler. E-bøgerne blev tilbudt i pdf-format. 28 folkebiblioteker var tilknyttet. Ebogsbibliotek.dk havde pr. 21. september 2011 i alt 4.234 titler til rådighed, heraf var de 1.090 danske og overvejende faglitterære, mens de resterende overvejende var svenske skønlitterære titler. E-bøgerne blev tilbudt i pdf-format, epub-format og Mobipocket-format. 80 folkebiblioteker var tilknyttet. 1 Antallet af titler til rådighed på de to platforme har været næsten uændret de seneste år, idet der kun i meget lille omfang blev tilføjet nye aktuelle titler til tjenesten. 2.3. Folkebibliotekernes e-bogsprojekt Folkebibliotekernes e-bogsprojekt er et toårigt projekt, der har til opgave at etablere en ny national e-bogservice til folkebibliotekernes brugere. Projektet skal undervejs bl.a. arbejde med nye forretningsmodeller for udlån af e-bøger på folkebibliotekerne, litteraturformidling og ny teknologi, herunder mobile platforme. E-lydbøger er ikke omfattet af projektet. Parterne i projektet er Aarhus Kommunes Biblioteker og de øvrige folkebiblioteker i konsortiet bag netlydbog.dk (København, Frederiksberg og Gentofte) samt de seks centralbiblioteker, Bibliotekernes Licensgruppe, forlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof samt leverandørerne Publizon og DBC. 1 Kilde: Oplysninger om ebib.dk og ebogsbibliotek.dk, Publizon. 3

Projektet løber fra 1. februar 2011 til 31. december 2012 og er støttet med tilskud på godt 1,2 mio. kr. fra udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og 1 mio. kr. fra netbibliotekspuljen. Begge puljer administreres af Kulturstyrelsen. De involverede parter har indgået en aftale, der løber et år. Aftalen indebærer, at der den 1. november 2011 blev lanceret en ny national udlånsplatform for e-bøger på folkebibliotekerne. De to hidtidige tjenester ebib.dk og ebogsbibliotek.dk - er nedlagt ved udgangen af 2011. Denne nye e-bogsservice, ereolen.dk, benytter i første omgang den eksisterende platform fra netlydbog.dk, hvortil der udvikles et nyt website. Den adskiller sig fra de tidligere tjenester ved at tilbyde aktuelle titler. Der er fra starten stillet ca. 2.000 danske e-bogstitler til rådighed for brugere, og der bliver løbende føjet flere titler til tjenesten. Pr. 14. marts 2012 var der i alt 2.379 titler til rådighed. Der er tale om både fag- og skønlitterære titler, om end hovedvægten består af skønlitterære titler. Der er pr. 17. januar 2012 74 forskellige forlag, der har tilmeldt sig, herunder Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, og der er 96 tilmeldte biblioteker. Selve forretningsmodellen minder om den, der har været anvendt af både ebib.dk og ebogsbibliotek.dk, idet der er tale om en transaktionsmodel, dvs. en klik-baseret model, hvor bibliotekerne betaler pr. klik eller rettere pr. download. Det nye i forhold til de hidtidige modeller er den såkaldte rabattrappe der betyder, at klikprisen falder jo flere downloads, der samlet set foretages af bibliotekerne. Klikprisen starter ved 18,50 kr. og falder trinvist til 16,50 kr., når bibliotekernes samlede forbrug når 145.000 downloads. Herudover differentieres der mellem nye titler, dvs. titler udgivet inden for de seneste 12 måneder, og ældre titler. Klikprisen for ældre titler er på mellem 15 kr. og 13 kr. Lånetiden er 30 dage med mulighed for 1 genlån inden for 90 dage. Der stilles læseprøver til rådighed, og aftalen rummer endvidere mulighed for at anvende en købeknap fra e-bogssitet til en side, hvor e-bogstitlerne kan købes. Denne funktion er imidlertid endnu ikke tilgængelig. Odense Bibliotek og Gentofte Bibliotek har desuden valgt en alternativ forretningsmodel, hvor lånetiden nedsættes til 15 dage, hvilket betyder ca. 25 % reduktion i priserne i forhold til standardmodellen. Ligesom de tidligere udlånsplatforme anvender ereolen.dk rettighedsstyringssystemer også kaldet DRM (Digital Rights Management), hvilket forenklet betyder, at en e-bogsfil fra forlagets side er krypteret. DRM begrænser brugerens mulighed for download af og adgang til e-bogen. Brugeren skal benytte en bestemt type software til at læse bogen, og det betyder igen, at læseenheder, der ikke understøtter den valgte DRM, ikke kan benyttes til e-bøger lånt på folkebibliotekerne. 4

Bibliotekerne i den enkelte kommune kan selv sætte begrænsninger på brugen af ereolen.dk ved f.eks. at fastsætte et maksimum for den enkelte brugers antal download pr. måned eller et loft for kommunes samlede månedlige eller årlige forbrug på udlån af e-bøger. Dermed har kommunerne/bibliotekerne bedre mulighed for styre udgifterne til udlån af e-bøger og undgå, at deres budgetter overskrides på grund af højere forbrug end forventet. Dette betyder, at der ligesom ved de hidtidige løsninger vil kunne opleves forskelle i adgangen til e-bøger på folkebiblioteket alt efter, hvilken kommune man bor i. I projektet indgår endvidere en fase 2, hvor det er tanken at lancere en service, der er baseret på streaming af e-bøger. Det forventes at denne service vil være tilgængelig pr. 1. juli 2012. 2.4. Udenlandske udlånsplatforme Der findes en lang række udenlandske udlånsplatforme og distributører af e-bøger, men i folkebibliotekssammenhæng er det særligt Ebrary Academic Complete, Ebrary Public Library Complete og Safari Tech Books Online, der anvendes. Ebrary Academic Complete stiller ca. 70.000 titler til rådighed. Der er tale om faglitterære titler inden for alle fagområder og overvejende engelsksprogede. I abonnementsperioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 var 5 biblioteker tilknyttet tjenesten. Ebrary Public Library Complete stiller mere end 17.000 titler til rådighed, heraf er ca. 4.800 titler unikke for denne tjeneste, mens de resterende ca. 12.200 også findes i Ebrary Academic Complete. Der er tale om faglitterære titler inden for alle fagområder og overvejende engelsksprogede. I abonnementsperioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 var 14 biblioteker tilknyttet tjenesten. Safari Tech Books Online stiller ca. 250 titler til rådighed. Der er tale om engelsksprogede faglitterære titler inden for IT-området. I abonnementsperioden 1. december 2010 til 30. november 2011 var 14 biblioteker tilknyttet tjenesten. 2.5. Udlån af e-lydbøger Historikken for e-lydbøgerne er knap så lang som for e-bøger, og det var således først i april 2008, at bibliotekernes brugere fik adgang til e- lydbøger via netlydbog.dk i første omgang som et projekt og sidenhen som et permanent tilbud. Netlydbog.dk er den danske udlånsplatform for e-lydbøger på folkebibliotekerne. Bag netlydbog.dk står et forretningskonsortium bestående af bibliotekerne i Frederiksberg, Gentofte, København og Aarhus. Konsortiet har ansvar for selve hjemmesiden og udvælgelsen af materialer, mens drift og administration er outsourcet til Publizon. 5

Netlydbog.dk havde pr. 14. marts 2012 i alt 1.761 titler til rådighed. Der er tale om overvejende skønlitterære titler. E-lydbøgerne kan enten downloades i lydformatet WMA (Windows Media Audio) eller streames. 94 folkebiblioteker er pt. tilknyttet tjenesten. Den enkelte kommunes biblioteker bestemmer selv hvor mange e-lydbøger, der kan lånes (streames/downloades) pr. borger pr. måned. Ligesom det er tilfældet med ereolen.dk, benyttes der også her DRM, når e-lydbøgerne downloades dels for at sikre, at e-lydbogen ikke bliver kopieret og dels for at sørge for, at den holder op med at virke, når lånetiden udløber. WMA-formatet og DRM betyder samtidig, at e-lydbogen ikke kan overføres til og bruges på alle typer MP3-afspillere. Vælger man i stedet at streame e-lydbogen, er man ikke underlagt DRMbegrænsninger, idet man ikke downloader og gemmer bogen på sin PC. Til gengæld forudsætter brugen, at man er tilsluttet internettet, mens man lytter til bogen. 2.6. Forretningsmodeller På nuværende tidspunkt benytter både ereolen.dk og netlydbog.dk sig af transaktionsbaserede forretningsmodeller. Det betyder, at det enkelte bibliotek betaler et vederlag til rettighedshaverne pr. downloadede/streamede e-bog eller e-lydbog, dvs. pr. klik. De enkelte biblioteker kan vælge at sætte begrænsninger for brugen og dermed styre omfanget af vederlagsbetalingen ved f.eks. at sætte en maksimumsgrænse for antal download pr. måned pr. borger. Abonnementsmodellen er udbredt blandt de udenlandske udbydere af e- bøger, såsom Ebrary og Safari. Det vil sige en model, hvor der forhandles en licensaftale for en afgrænset periode. Størstedelen af licensaftalerne for folkebibliotekerne forhandles centralt via Folkebibliotekernes Licensgruppe, og det er op til det enkelte bibliotek, om de vil indgå i de enkelte licensaftaler. Typisk er der tale om en fast betaling for et flatrate forbrug (dvs. ubegrænset) baseret på en form for indbyggertalsbestemt grundlag. 2.7. Honorering af rettighedshavere Publizon, der står bag de danske udlånsplatforme for e-bøger og e- lydbøger, har aftaler med forlagene om betaling for udlån af e-bøger og e- lydbøger. Honoreringen af forfatterne sker efter aftale mellem den enkelte forfatter og dennes forlag typisk som en procentsats af forlagets nettopris ekskl. moms for solgte eksemplarer. Procentsatsen kan eksempelvis forhøjes i takt med antal solgte eksemplarer, eller når forlagets nettoindtægter overstiger et vist niveau. 2 2 Jf. eksempler på standardkontrakter for henholdsvis skønlitteratur og faglitteratur på Dansk Forfatterforenings hjemmeside www.danskforfatterforening.dk. Det skal bemærkes, at ikke alle forfattere og bidragydere honoreres gennem disse kontrakter, idet nogle aflønnes på anden vis f.eks. med engangshonorarer. 6

2.8. Udviklingen i USA og Storbritannien Udviklingen af de engelsksprogede e-bogsmarkeder er betydeligt længere fremme end udviklingen er på det danske og andre tilsvarende små sprogområders e-bogsmarkeder. USA er et af de lande, hvor udviklingen er længst fremme, og hvor det især er gået hurtigt indenfor de senere år. I juli 2010 hævdede Amazon, at deres salg af e-bøger på det amerikanske marked nu oversteg deres salg af hardcover eksemplarer. I april 2011 forlød det fra The Association of American Publishers (AAP), at der i februar 2011 blev solgt flere e-bøger på det amerikanske marked end fysiske bøger i henholdsvis hardcover eksemplarer til voksne eller paperback eksemplarer til voksne. Salget af e-bøger på det amerikanske marked i februar 2011 steg desuden ifølge AAP med 202,3 % sammenlignet med salget i februar 2010. Også salget af e-lydbøger til download steg dog knap så markant med 36,7 % i februar 2011 sammenlignet med februar 2010. 3 I de fem første måneder af 2011 sammenlignet med samme periode i 2010 er omsætningen af e-bøger på det amerikanske marked ifølge AAP steget fra 149,8 millioner dollars til 389,7 millioner dollars, hvilket svarer til en stigning på 160,1 %. 4 I 2009 udgjorde e-bogssalget 3,20 % af det samlede amerikanske bogmarked, mens det i 2010 udgjorde 8,32 % 5, og i 2011 vil det sandsynligvis udgøre en endnu større procentdel, jf. de hidtidige trecifrede procentstigninger i 2011 sammenlignet med 2010. Salget af e-lydbøger til download steg ifølge AAP fra 59 millioner dollars i 2009 til 81,9 millioner dollars i 2010, hvilket svarer til en stigning på 38,8 %. Amazon nævnes ofte i forbindelse med salg af e-bøger, og de har med deres e-bogslæser Kindle og deres store udbud af e-bøger til salg været med til at drive udviklingen især i USA og formentlig også delvist i Storbritannien. Blandt de seneste tiltag fra Amazon er Kindle Fire en tablet til blot 199 dollars, der er udstyret med direkte adgang til Amazons store udbud af e- bøger, film, musik m.m. Inden længe vil man endvidere kunne låne bøger til Kindle fra mere end 11.000 amerikanske biblioteker. 6 I Storbritannien er udviklingen ikke gået helt så stærkt som i USA, men tal fra The Publishers Association (PA) viser, at salget af e-bøger, e-lydbøger og download af f.eks. dele af en bog til privatpersoner er steget fra 4 millioner pund i 2009 til 16 millioner pund i 2010, hvilket svarer til en stigning på 318 %. I 2010 udgjorde det digitale bogmarked 6 % (svarende til ca. 3 Jf. Popularity of Books in Digital Platforms Continues to Grow, According to AAP Publishers February 2011 Sales Report af 14. april 2011 www.publishers.org 4 Jf. Paperback and E-books Rank #1, #2 in Trade Market ( ) in AAP Publihsers May 2011 Report af 21. juli 2011 www.publishers.org 5 Jf. AAP Publishers Report Strong Growth in Year-to-Year, Year-End Book Sales af 16. februar 2011 www.publishers.org 6 Public Library Books for Kindle 21. oktober 2011 www.amazon.com. 7

180 millioner pund) af det totale salg af fysiske såvel som digitale produkter fra britiske forlæggere. 7 3. Biblioteksafgift for bøger Danmark indførte i 1946 som det første land i verden en biblioteksafgiftsordning. Ordningen var tænkt som en kompensation til danske forfattere for det frie biblioteksudlån af deres værker. Efter Danmarks indtræden i EU blev formålet med ordningen imidlertid ændret i 1992 fra kompensation til kulturstøtte. Biblioteksafgift for bøger er således i dag en kulturstøtteordning, som sikrer forfattere m.fl. fornuftige økonomiske vilkår og incitament til at skabe dansksproget litteratur m.v. Biblioteksafgift for bøger ydes som støtte til forfattere, oversættere, komponister, illustratorer m.fl., hvis bøger står på danske folke- og skolebiblioteker. Beregningsgrundlaget for ordningen er baseret på folke- og skolebibliotekernes indberetninger af deres bestand af bøger og lydbøger. Der er således ikke tale om en udlånsbaseret ordning, men en bestandsbaseret ordning. I beregningsgrundlaget for biblioteksafgiften indgår herudover som hovedregel bøgernes kategorisering i Nationalbibliografien, som er den officielle registrant over alle bøger og lydbøger m.v., der udkommer i Danmark. DBC (Dansk BiblioteksCenter) varetager den nationalbibliografiske registrering efter internationalt anerkendte regler. Den enkelte forfatter m.fl. skal selv tilmelde sig biblioteksafgift for bøger, hvis vedkommende ønsker at komme i betragtning som afgiftsmodtager. Tilmelding skal kun ske én gang, herefter kommer man automatisk i betragtning hvert år. Den årlige bruttotilvækst i antal nytilmeldte til ordningen har været på nogenlunde samme niveau om end svagt stigende og med en årlig tilgang mellem ca. 650 og 750. Bevillingen på finansloven til biblioteksafgift for bøger udgjorde i 2011 163,2 mio. kr. (afrundet), og beløbet blev fordelt mellem 8.521 berettigede. I 2011 var beløbsgrænsen for udbetaling af afgift på kr. 1.946, hvilket er årsagen til, at der ikke er flere af de tilmeldte, der modtager afgift. Der er omkring 24.000 tilmeldt ordningen pt. Ordningen omfatter værker på fysiske medier, herunder fysiske bøger og lydbøger på cd m.v., men ikke digitale værker som f.eks. e-bøger og e- lydbøger. 7 Jf. The Publishers Association reveals accelerated growth in 2010 digital book market af 3. maj 2011 www.publishers.org.uk 8

Vilkår og betaling for benyttelse af digitale værker er i modsætning til, hvad der som følge af de ophavsretlige regler om konsumption gælder for fysiske værker genstand for direkte forhandlinger med rettighedshaverne, jf. afsnit 2.6. Biblioteksafgiftsordningen er i sin nuværende form anerkendt af EU- Kommissionen som en dansk kulturstøtteordning. Ved eventuelle ændringer af kriterierne for biblioteksafgift er det derfor vigtigt at overveje eventuelle implikationer i forhold til EU-Kommissionens nuværende anerkendelse af ordningen. Ændringer i forhold til den nuværende bestandsbaserede ordning vil kunne medføre, at EU-kommissionen vil få fokus på ordningen og medføre risiko for, at Danmark vil kunne blive mødt med krav om, at også udenlandske forfattere skal være berettiget til at modtage biblioteksafgift for de af deres værker, der er til rådighed på de danske folkebiblioteker. 4. Bogens og lydbogens udbredelse på folkebibliotekerne 4.1. Bestand af bøger og e-bøger Der findes ikke nogen officiel statistik over hvor mange fysiske bogtitler eller e-bogstitler, der findes på folkebibliotekerne. Det vil sige, at det ikke er muligt præcist at fastslå, hvor mange forskellige titler, der er til rådighed for brugerne. Nedenstående tal er derfor udtryk for estimater. Tabel 1 Dansksprogede titler Fremmedsprogede titler I alt Fysiske bøger 447.621 310.043 757.664 E-bøger 2.141 75.050 77.191 I alt 449.762 385.093 834.855 9

Diagram 1 Bestand af fysiske bøger og e-bøger på folkebibliotekerne 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Fysiske bøger E-bøger Fremmedsprogede titler 310.043 75.050 Dansksprogede titler 447.621 2.141 Tabel 2 Dansksprogede titler Fremmedsprogede titler Fysiske bøger 99,52 % 80,51 % E-bøger 0,48 % 19,49 % I alt 100,00 % 100,00 % Kilder: Bestand af digitale værker, e-reolen.dk/publizon, Ebrary Academic Edition, Ebrary Public Library Complete og Safari Tech Books Online. Bestand af fysiske værker, estimat fra DBC baseret på søgninger i bibliotek.dk. foretaget pr. 30. september 2011. Tabel 1 og diagram 1 viser antallet af værker fordelt på henholdsvis danske og fremmedsprogede titler, mens tabel 2 viser den procentvise fordeling af fysiske bøger og e-bøger på henholdsvis danske og fremmedsprogede titler. Af tabel 2 fremgår det, at under 1 % af de dansksprogede titler, der er til rådighed på folkebibliotekerne, er tilgængelige som e-bøger, mens de resterende over 99 % er fysiske bøger. Hvad angår de fremmedsprogede værker, er andelen af e-bogstitler noget højere, idet de udgør knap 20 % af alle de fremmedsprogede titler til rådighed på folkebibliotekerne. Det skal bemærkes, at antallet af fysiske titler til rådighed for brugerne af folkebibliotekerne reelt er meget højere, idet der via interurbant lån også er adgang til en lang række titler fra forsknings- og specialbibliotekerne. Antallet af dansksprogede og fremmedsprogede fysiske titler i alt på bibliotek.dk er således omkring 6,6 mio. Dog er det ikke alle titler, der er genstand for udlån. 10

Diagram 2 Antal dansksprogede og fremmedsprogede e- bogsværker på folkebibliotekerne 2.141 titler Dansksprogede e- bøger Fremmedsprogede e- bøger 75.050 titler Diagram 2 viser antallet af henholdsvis dansksprogede og fremmedsprogede e-bogsværker til rådighed på folkebibliotekerne ultimo 2011. Heraf fremgår det, at ud af i alt 75.050 e-bogsværker er de 2.141 dansksprogede, hvilket svarer til at ca. 3 % af e-bogsværkerne er dansksprogede. Tabel 3 2007 2008 2009 2010 Fysiske bøger, antal 21.647.816 20.520.254 19.819.242 18.884.295 eksemplarer Kilde: Folkebiblioteksstatistikken, Danmarks Statistik. Tabel 3 viser antallet af eksemplarer af fysiske bøger på folkebibliotekerne i perioden 2007-2010. Antallet af eksemplarer falder jævnt over perioden. 8 8 Det skal bemærkes, at oplysninger vedrørende bestand og udlån for de fysiske bøger og lydbøger for 2011 først foreligger i Folkebiblioteksstatistikken fra Danmarks Statistik i foråret 2012, hvorfor disse ikke er medtaget i rapporten. 11

4.2. Udlån af bøger og e-bøger Tabel 4 Årstal Fysiske bøger E-bøger I alt 2007 48.366.655 2008 50.471.973 55.642 50.604.049 2009 52.262.100 110.201 52.530.423 2010 52.708.273 175.948 52.884.221 2011 304.112 Kilder: Udlån af fysiske bøger, Folkebiblioteksstatistikken Danmarks Statistik. Udlån af e-bøger, Publizon, Ebrary Academic Edition, Ebrary Public Library Complete og Safari Tech Books Online. Tabel 4 viser udlånet af fysiske bøger i perioden 2007-2010 og antal downloadede e-bøger i perioden 2008-2011. Tallene er inklusiv fornyelser. Der er tale om tal for udlån af både danske og fremmedsprogede titler. 9 De foreliggende tal viser, at udlånet af fysiske bøger har været stigende i hele perioden. Tallene viser desuden, at der fra 2008 til 2010 ligeledes har været tale om en stigning i antallet af udlånte e-bøger fra 55.642 i 2008, 110.201 i 2009, 175.948 i 2010 til mindst 304.112 i 2011 10. Omregnet til procent udgør antallet af udlånte e-bøger af det samlede antal udlån af både fysiske bøger og e-bøger 0,11 % i 2008, 0,21 % i 2009 og 0,33 % i 2010. Tabel 5 Antal Ebogsbiblioteket.dk (nov. dec.) ebib.dk ereolen.dk I alt udlån 2009 11.328 24.945 36.273 2010 19.156 50.078 69.234 2011 32.199 65.205 43.504 140.908 Kilde: Publizon. Tabel 5 viser udlånet af fortrinsvis dansksprogede e-bøger i perioden 2009-2011 fordelt på tjenesterne ebib.dk, ebogsbiblioteket.dk og ereolen.dk. Det fremgår af tabel 5, at der de sidste tre år er sket en stigning i udlån af dansksprogede e-bogstitler gennem de tilgængelige e-bogstjenester. 9 Det har ikke været muligt at indhente valide tal for download af e-bøger i 2007. Endvidere skal det bemærkes, at tallene for 2008, hverken omfatter ebib.dk eller Ebrary Public. Ebib.dk fik først lavet udlånsaftaler i løbet af 2008, mens Ebrary Public er et nyere tilbud til folkebiblioteker, der ikke ønskede at købe licens til den langt mere omfattende Ebrary Academic. Licensaftalen med Ebrary Public startede den 1. februar 2010, og udlånstal fra denne platform indgår således kun i 2010-tallene. 10 Det har endnu ikke været muligt at fremskaffe alle de tilmeldte bibliotekers udlånstal for tjenesten Safari Tech Books Online i 2011, hvorfor det samlede antal udlån for e-bøger er foreløbigt, og det reelle tal må forventes at være højere. 12

Selvom antal udlån fra ebogsbiblioteket.dk må formodes at indeholde nogle udenlandske titler, idet tjenesten som nævnt både indeholder danske og fremmedsprogede titler, viser tallene, at der er sket en stigning i udlånet af dansksprogede e-bogstitler fra ca. 36.000 i 2009 til ca. 141.000 i 2011. 11 Omregnet til procent er stigningen i antal udlån af fortrinsvis dansksprogede titler fra 2010-2011 på 103 %. Senere foreliggende tal fra Publizon viser for så vidt angår ereolen, at antallet af akkumulerede download udgjorde i alt 128.507 i perioden november 2011 - februar 2012. Der ses således en stigning fra 43.504 pr. december 2011 til 128.507 pr. februar 2012. 4.3. Bestand af lydbøger og e-lydbøger Ligesom det er tilfældet med de fysiske bøger og med e-bøgerne, findes der ikke nogen officiel statistik over antallet af henholdsvis fysiske lydbogstitler (dvs. lydbøger på bånd eller cd) eller e-lydbogstitler på folkebibliotekerne. Nedenstående tal er derfor udtryk for estimater. Diagram 3 Bestand af fysiske lydbøger og e-lydbøger på folkebibliotekerne 1.644 titler Fysiske lydbøger E-lydbøger 54.749 titler Kilder: Bestand af fysiske lydbøger, dvs. på cd eller bånd, estimat fra DBC baseret på søgninger i bibliotek.dk. foretaget pr. 17. oktober 2011. Bestand af e-lydbøger, netlydbog.dk/publizon. Diagram 3 viser antallet af henholdsvis fysiske lydbogstitler og e- lydbogstitler, der er tilgængelige på folkebibliotekerne i efteråret 2011. 11 Det skal bemærkes, at forskellen på hvor mange kommuner, der har været tilsluttet de forskellige tjenester, samt det varierende indhold af materiale tilbudt gennem de tre tjenester påvirker antal udlån for de enkelte tjenester. 13

Heraf fremgår det, at 1.644 titler ud af de i alt 56.393 titler er tilgængelige som e-lydbøger, hvilket svarer til 2,92 % af det samlede antal titler. De resterende 97,08 % er fysiske lydbogstitler, der er tilgængelige på enten cd eller bånd. Tabel 6 2006 2007 2008 2009 2010 Fysiske lydbøger, antal eksemplarer 621.885 565.548 521.811 513.134 468.782 Kilde: Folkebiblioteksstatistikken, Danmarks Statistik. Tabel 6 viser udviklingen i antal eksemplarer af fysiske lydbøger på folkebibliotekerne i perioden 2006 til 2010. Det fremgår heraf, at antallet af eksemplarer er faldende i hele perioden fra 621.885 eksemplarer i 2006 til 468.782 eksemplarer i 2010. Dette svarer til, at der i 2010 var næsten en 1/4 færre eksemplarer tilgængelige på folkebibliotekerne end i 2006. 4.4. Udlån af lydbøger og e-lydbøger Diagram 4 Udlån af fysiske lydbøger og e-lydbøger på folkebibliotekerne 2007-2010 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 E-lydbøger Fysiske lydbøger 1.000.000 500.000 0 2007 2008 2009 2010 E-lydbøger 57.853 149.540 220.607 Fysiske lydbøger 1.939.967 2.040.559 2.173.941 2.223.033 Kilder: Udlån af fysiske lydbøger - Folkebiblioteksstatistikken, Danmarks Statistik. Udlån af e-lydbøger netlydbog.dk/publizon. Diagram 4 viser udviklingen i udlånet af henholdsvis fysiske lydbøger og e- lydbøger på folkebibliotekerne i perioden 2007 til 2010. 14

Der foreligger ikke tal for udlånet af e-bøger i 2007 hvilket skyldes, at netlydbog.dk først blev etableret i 2008. Antallet af udlånte fysiske lydbøger er steget fra 1.939.967 i 2007 til 2.223.033 i 2010. 12 Nye tal fra netlydbog.dk viser, at der i 2011 blev udlånt 320.002 e- lydbøger gennem tjenesten. I perioden 2008-2011 er der dermed sket en stigning i antal udlån af e-lydbøger fra 57.853 i 2008 til 320.002 i 2011. Fra 2009-2010 var stigningen på 47 % og fra 2010-2011 på tilsvarende 45 %. Tabel 7 viser udlånet af henholdsvis fysiske lydbøger og e-lydbøger i procent af det samlede udlån. Tabel 7 Årstal Fysiske lydbøger E-lydbøger I alt 2007 100,00 % 0,00 % 100,00 % 2008 97,24 % 2,76 % 100,00 % 2009 93,56 % 6,44 % 100,00 % 2010 90,97 % 9,03 % 100,00 % Kilder: Udlån af fysiske lydbøger - Folkebiblioteksstatistikken, Danmarks Statistik. Udlån af e-lydbøger netlydbog.dk/publizon. Af tabellen fremgår det, at udlånet af e-lydbøger i 2008 udgjorde 2,75 % af det samlede udlån af både fysiske lydbøger og e-lydbøger, mens det i 2010 udgjorde 9,03 %. 4.5. Udlån af e-bøger og e-lydbøger de kommende år Det forventes, at udlånet af e-bøger og e-lydbøger fortsat vil stige de kommende år, men hvor hurtigt og markant er vanskeligt at sige og afhænger fortsat af mange forskellige faktorer. E-bøger Folkebibliotekernes e-bogsprojekt er et særligt fokuspunkt i forhold til udviklingen af udlånet af e-bøger. Dette skyldes, at den 1-årige aftale, der er indgået mellem biblioteker og forlag pr. 1. november 2011, bl.a. betyder, at folkebibliotekerne i langt højere grad end tidligere får mulighed for at præsentere aktuelle danske e-bogstitler for deres brugere, og at mulighederne for formidling af e-bogstitlerne vil blive forbedret og prioriteret. Aftalen er endvidere et led i at undersøge og indsamle erfaringer med hvilke forretningsmodeller, der virker for de involverede parter og hvilke, der ikke gør. Det er således ikke givet, at den forretningsmodel, der nu er indgået aftale om, bliver den model, der fremover vil blive anvendt, ej heller at det er den eneste model, der vil blive afprøvet. 12 Antallet af udlånte fysiske lydbøger i 2011 foreligger endnu ikke. 15

Der er derudover tale om et voksende udbud af danske e-bogstitler på markedet og på bibliotekerne, om end det stadig er meget lille sammenlignet med antallet af fysiske titler. Samtidig er udbredelsen af smartphones og tablets, der bl.a. kan bruges til at læse e-bøger på, stigende. Ifølge undersøgelsen Mobile Devices 2011 fra Index Danmark/Gallup 13 foretaget i forsommeren 2011 findes der én eller flere tablets i mere end 100.000 danske husstande, hvilket betyder, at 175.000 danskere har adgang til en tablet. Ydermere overvejer ca. 300.000 personer at anskaffe sig en tablet inden for de kommende seks måneder, hvilket svarer til et potentiale på knap 200.000 tablets. Samme undersøgelse viser også, at 1,5 mio. danskere har en smartphone, hvilket svarer til mere end hver tredje dansker. Hver femte af dem, der endnu ikke ejer en smartphone, overvejer at anskaffe sig en inden for de kommende seks måneder. Ifølge DRs publikation om medieudviklingen i 2011 er antallet af danskere, der tilgår nettet via en mobiltelefon fordoblet siden 2010, så 28 % af befolkningen nu bruger internettet via mobilen. Denne tendens ses også i tallene fra ereolen.dks første to måneder, hvor det fremgår at halvdelen af besøgende på hjemmesiden kommer fra mobile enheder som smartphones og tablets. 14 Udbredelse af dedikerede e-bogslæsere er ikke slået så markant igennem i Danmark som i f.eks. USA. Ifølge en undersøgelse, som Forlæggerforeningen har fået foretaget, er der 14 % af den danske befolkning, der enten har en e-bogslæser eller overvejer at anskaffe sig en inden for de kommende seks måneder. 15 E-lydbøger Udlånet af e-lydbøgerne udgjorde i 2010 ca. 9 % af det samlede udlån mod 0 % i 2007, jf. tabel 7, og samtidig falder antallet af eksemplarer af de fysiske lydbøger på folkebibliotekerne, jf. tabel 6. MP3-afspillere har længe været udbredt blandt den danske befolkning og udbredelsen af smartphones, der ligeledes kan benyttes til at afspille lydfiler på, er som nævnt stigende, hvorfor en forsat stigning i udlånet af e-lydbøger ligeledes kan forventes. 13 Jf. pressemeddelelse af 23. juni 2011 fra Index Danmark/Gallup vedrørende undersøgelsen Mobile Devices. 14 Kilde: Publizon. 15 Jf. Danskerne tørster ikke efter e-bøger bragt i Bogmarkedet nr. 7, 2011. 16