Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Transkript

1 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT edoc Digitalisering af folkebibliotekernes samlinger Folkebibliotekerne har en omfattende samling af fysiske bøger, men eftersom bibliotekerne løser ensartede opgaver i 98 kommuner er der også et stort overlap mellem titlerne i samlingerne. Det betyder, at der er mange ens fysiske eksemplarer særligt af de mest relevante bøger. Nedenstående tekstboks indeholder fakta om samlingernes omfang og benyttelse. Sagsbehandler Jakob Heide Petersen Folkebibliotekernes samling af trykte bøger havde i 2012 følgende omfang og benyttelse Ca dansksprogede titler. Ca fremmedsprogede titler. Ca. 16,6 mio. eksemplarer. Ca. 29,2 mio. udlån årligt. Ca. 1 mio. eksemplarer i årlig tilvækst. Ca. 1,65 mio. eksemplarer i årlig afgang. Der er gennemsnitligt ca. 22 eksemplarer i samlingerne pr. titel. Gennemsnittet dækker over meget store variationer, og en digitalisering af udvalgte titler kan på sigt give en omfattende reduktion af det antal trykte eksemplarer, der er behov for på folkebibliotekerne. Hvis regelen finder anvendelse, vil 80 % af eksemplarerne være fordelt på 20 % af titlerne. I så fald vil digitalisering af titler kunne erstatte 13,3 mio. eksemplarer. Den direkte udgift til digitalisering og konvertering til e-bog er ca kr. pr. titel. Dertil kommer udgifter til udvælgelse af titler og klarering af rettigheder. Udvælgelse og klarering vil ofte være mere omkostningskrævende end selve digitaliseringen. Bibliotekernes gevinster ved en digitalisering vil i høj grad afhænge af borgernes præferencer for e-bøger overfor fysiske bøger samt forlagenes forhandlingsvilje, herunder hvor meget der skal betales for udlånsrettigheder. Digitalisering af samlingerne Den mest rationelle fremgangsmåde ved digitalisering ville være at udvælge alle relevante titler, lave et udbud og derefter digitalisere alle titlerne. Det ville reducere de samlede administrationsomkostninger og enhedsomkostningerne pr. titel. Det kan ikke lade sig gøre med folkebibliotekernes samlinger, fordi rettighederne ikke kan klareres så enkelt, som man eksempelvis kan med ældre materiale. Hovedbiblioteket Krystalgade København K Telefon Mobil B74S@kff.kk.dk EAN nummer

2 For nyere bøger (udgivet de seneste 30 år) skal rettigheder og finansieringen på plads, inden man påbegynder digitalisering. Hvis man går en tur langs folkebibliotekets reoler, er det ikke helt enkelt at fastslå, hvad der skal digitaliseres først, og hvad det skal koste. Det er heller ikke givet at alle biblioteker vil prioritere på samme måde. En mere gradvis digitalisering af samlingerne har dog også en række fordele. Både biblioteker og borgere får mere tid til omstillingen. Forlag og biblioteker kan løbende indhøste erfaringer med udlånsmodeller og samarbejde, og endelig gør teknologien den tekniske digitaliseringsproces stadig billigere. I stedet for massedigitalisering, vil digitaliseringen af samlingerne formentlig omfatte mange mindre digitaliseringsindsatser. Disse vil typisk gennemløbe faserne beskrevet i nedenstående tekstboks. Faserne i et digitaliseringsprojekt: Analyse eksempelvis af udlånemønstre og eksemplarantal. Udvælgelseskriterier diskussion og prioritering af kriterier. Udvælgelse af titler på baggrund af kriterierne. Forhandling af rettigheder, fastlæggelse af udlånsmodeller og tilsagn om finansiering fra interesserede biblioteker. Digitalisering herunder udbud af opgaven. Tilgængeliggørelse - upload af e-bøger til relevante platforme og eksponering på bibliotekets hjemmeside. Formidling udarbejdelse af kampagner, temaer eller mågruppeorienteret formidling Afregning afregning efter forbrug eller up-front betaling å Faserne er meget indbyrdes afhængige og vil ikke nødvendigvis følge den rækkefølge, der er angivet ovenfor. Man kan forestille sig en digitaliseringsindsats, der udspringer af et konkret samarbejde med et enkelt forlag. Her vil udvælgelseskriterier og analyse være bestemt af denne afgrænsning. Ligeledes kan forhandling og valg af leverandør til digitalisering få et særligt forløb afhængigt af forlaget. Folkebibliotekerne skal kun i helt særlige tilfælde selv varetage den konkrete digitalisering. Det kan enten overlades til kommercielle aktører eller ske i samarbejde med nationalbibliotekerne. Rettighedshavernes rolle Mange forlag har ikke alle nødvendige rettigheder til at konvertere en fysisk bog til en e-bog. Forlagene skal i de tilfælde også indgå aftaler med illustratorer, forfattere og oversættere. For de bøger der ikke længere er i handlen har forfatterne som hovedregel rettigheder til at kunne lave en e-bog, men også her kan der være behov for at indhente yderligere tilladelser. Side 2 af 5

3 Det betyder, at den største udgift ved digitalisering i mange tilfælde ikke er selve indscanningen og bearbejdningen af materialet til e-bogsudgivelse. Omkostningerne til udvælgelse af de rette materialer og klareringen af rettigheder er i mange tilfælde større. For et forlag kan det være svært at vurdere, om det er omkostningen værd at påbegynde digitalisering af en given bog. Forlaget vil gerne have en fornemmelse for efterspørgslen, et økonomisk grundlag for at igangsætte arbejdet og en mulighed for at værket eksponeres og promoveres efterfølgende. Her kan folkebiblioteket bidrage med viden om udlånsmønstre, bidrag til finansieringen og efterfølgende eksponering. Forlags fordele ved samarbejde om digitalisering Forlag kan opnå følgende fordele af at samarbejde med folkebibliotekerne om digitalisering: Viden om udlånsmønstre folkebibliotekerne har konkret viden om, hvad brugerne ønsker og erfaring med, hvad der kan udlånes/sælges. Nyt liv til ældre titler - folkebibliotekernes formidling kan bidrage til, at en konkret titel eller et forfatterskab får nyt liv som e-bog. Support og udbredelse folkebibliotekerne kan bidrage til at supportere brugerne af e-bøger og anvende det fysiske møde med brugeren til at fremme substitution af trykte bøger med e-bøger. Afklaring af rettigheder deling af udgifter ( underskudsgaranti ) salg af udlånsrettigheder kan reducere den økonomiske risiko ved digitalisering. Samarbejde med biblioteker kan give øget legitimitet til forlagenes erhvervelse af digitale rettigheder. Forfattere har et endnu større incitament til samarbejde, fordi de som individuelle aktører har endnu større udbytte af et samarbejde med bibliotekerne. Folkebibliotekernes rolle Det er folkebibliotekerne, der betaler, når en borger låner en e- bog. Der er dermed også folkebibliotekernes udlån, der kan finansiere en mere omfattende digitalisering af nyere bøger. Hvis en digitalisering kan give et folkebibliotek mulighed for at udlåne en e-bog fra 2003, der har samme eller større litterær kvalitet som nye e-bøger i samlingen, er dette værd at overveje. Det gælder især, hvis det kan gøres til en lavere pris pr. udlån. Dermed kan der være en synergi mellem digitaliseringsprojekter og udlån. Folkebibliotekernes betaling pr. udlån kan bidrage til at finansiere digitaliseringen. Samarbejdet i digitaliseringsprojektet Side 3 af 5

4 kan omvendt give et større og bedre udvalg af e-bøger og sikre folkebibliotekerne indflydelse på materialevalget. Når folkebibliotekerne ikke blot på forhånd udmelder, hvilke titler blandt ældre bøger, der efterspørges som e-bøger skyldes det, at dette formentlig vil give højere priser. Det skyldes at rettighedshaveren har monopol på salg af en given titel. De langsigtede perspektiver er, at folkebibliotekerne kan erstatte nogle fysiske eksemplarer med e-bøger og dermed reducere omkostninger til håndtering og opbevaring af fysiske bøger. Derudover vil et øget udbud af e-bøger på sigt sænke priserne også på nye e-bøger. Udvælgelseskriterier - hvilke titler skal digitaliseres? Man kan anlægge flere forskellige perspektiver på digitalisering af folkebibliotekernes samlinger. Man kan eksempelvis digitalisere populært materiale for at reducere antallet af eksemplarer og imødekomme efterspørgslen, eller man kan digitalisere ældre materialer for dermed at skabe ny efterspørgsel. I alle tilfælde kan samarbejde om digitalisering give folkebibliotekerne mulighed for at gå tidligt ind i processen og dermed påvirke både udbuddet af e-bøger og deres pris og vilkår. Nedenstående tekstboks viser eksempler på udvælgelseskriterier. Der kan være yderligere kriterier, men eksemplerne illustrerer, at der er en tæt kobling til det fysiske bibliotek og det lokale bibliotekstilbud. Det er nogle af grundene til, at folkebibliotekernes medarbejdere bør have en central rolle i digitaliseringen. Eksempler på udvælgelseskriterier ved digitalisering Billige udlånsrettigheder. Smal litteratur, med få eksemplarer og begrænset efterspørgsel. Billige materialer. Materialer, der er lette at scanne, opmærke og konvertere kan give lave omkostninger. Attraktive materialer. Materialer med mange eksemplarer og mange udlån vil formentlig være populære som e-bøger. Efterspurgte materialer. Digitalisering af specielle materialer, som eksempelvis anvendes meget i fjernlån. Kassationsmaterialer. Materialer hvor en digitalisering vil fremme en mere omfattende kassation. Eksempelvis klassikere eller værker, som et folkebibliotek bør have. Formidlingsmaterialer. Udvalgt af hensyn til formidling efter genrer, årstal, målgrupper (børn) eller lignende. Forhandlingsmaterialer. Afgrænset efter rettighedshaver og udvalgt som led i et samarbejde med eksempelvis et enkelt forlag. Side 4 af 5

5 Opsamling Samarbejde mellem forlag og biblioteker om digitalisering af fysiske bøger er præget af sammenfaldende interesser og synergi, som ikke er til stede ved udlån af nye bestsellere som e-bøger. Her bidrager bibliotekernes udlån direkte til at finansiere forlagenes produktion af e-bøger og skaber derved en indtægtskilde, som forlagene ikke havde i forvejen. Digitalisering kan desuden give folkebibliotekerne indflydelse på, hvilke e-bøger borgerne i kommunen skal have adgang til. Aktiviteterne er endvidere tæt koblet til prioriteringerne i det fysiske bibliotek. Derudover kan projekter give flere e-bøger til en lavere pris på længere sigt. Endelig får folkebibliotekerne på denne måde indflydelse på den strategiske udvikling på det digitale område. Folkebibliotekernes fælles e-bogstjeneste, ereolen og bibliotekernes samarbejde i Danskernes Digitale Bibliotek vil danne rammen om de kommende års digitaliseringsprojekter. Side 5 af 5