[LOVGIVNING] Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? TEKST: ANNE JAKOBSEN, FORHANDLINGSKONSULENT En ansat direktør, chef eller leder kan ikke via sin stillingsbetegnelse eller løn automatisk beskrives som direktør eller funktionær. Det har Østre Landsret fastslået ved afsigelsen af to domme her i 2012. Selv om kontrakten indeholder en henvisning til funktionærloven, ændrer det ikke en direktørs status til funktionær. Det er derfor nødvendigt at se på de individuelle arbejdsvilkår. Hvis nedenstående vilkår er opfyldt, vil den ansatte medarbejder blive betragtet som direktør: Består der en instruktions situation i forhold til bestyrelsen? Deltager direktøren i bestyrelsesmøder? Har direktøren prokura? Har direktøren det overordnede økonomiske ansvar (og erstatningsansvar)? Kan direktøren ensidigt foretage overordnede økonomiske dispositioner? Kan direktøren ensidigt ansætte og opsige medarbejdere? Deltager bestyrelsen løbende i den daglige drift? Er direktøren anmeldt til Erhvervs og Selskabsstyrelsen? Anmeldelse til Erhvervs og Selskabsstyrelsen Som udgangspunkt er en direktør, der er anmeldt til Erhvervs og Selskabsstyrelsen, ikke omfattet af beskyttelseslovene for arbejdstagere, da stillingen i kraft af lovgivning er så selvstændig, at den falder uden for funktionærlove. Det gælder især for administrerende direktører. Undtagelsen er, når en direktør er anmeldt, men alligevel sidder i et reelt arbejdstager arbejdsgiverforhold uden den selvstændighed, som normalt kendetegner en sådan stilling. Lønmodtager i tjenesteforhold For at anses som lønmodtager i et tjenesteforhold kan følgende punkter være vejledende for, om man står over for et lønnet arbejdsforhold underkastet arbejdsrettens regler: Graden af arbejdsgivers ret til at disponere løbende over arbejdsindsatsen. Indtager en tjenestestilling, således at arbejdstager er undergivet arbejdsgivers instrukser. Arbejdsgiver har en vis bestemmelsesret mht. arbejdets udførelse og ret til at føre tilsyn. Arbejdstager har mødepligt, rapporteringspligt mv. Graden af ansvarlighed for økonomiske anliggender. Pligten til at udføre arbejdet personligt. Graden af tilknytning mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Lovgivning for funktionær og direktør Ansættelsesvilkårene for henholdsvis en funktionær og en direktør er vidt forskellige, hvad angår rettigheder og pligter i henhold til lovgivningen. En funktionær er omfattet af blandt andet: Funktionærloven
Ferieloven Lov om Lønmodtagernes Garantifond Konkurslovens 95 om privilegeret lønkrav Virksomhedsoverdragelsesloven Arbejdsmiljøloven Dagpengeloven En direktør er omfattet af blandt andet: Selskabslovens regler om erstatningsansvar Nedenfor følger en uddybning af de forskellige love og betydningen af, at direktører i udgangspunktet ikke er omfattet af dem. Funktionærloven For at være omfattet af loven og have funktionærstatus er en af betingelserne i 1, at funktionæren indtager en tjenestestilling og således er undergivet arbejdsgivers instruktioner. Derfor har direktører ikke funktionærstatus pr. automatik. Ifølge loven har funktionæren lovbestemte rettigheder mht. fx opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelse og lønkompensation ved klausuler. Direktøren skal forhandle disse rettigheder ved ansættelsen. Lønmodtagernes Garantifond (LG loven) Lov om Lønmodtagernes Garantifond er udformet således, at den først og fremmest ved henvisning til konkursloven kobler sig på den forståelse af arbejdstager og tjenestebegrebet, der følger af konkursloven. Som konsekvens heraf er det i teorien antaget, at en person, der har den daglige ledelse af en virksomhed, fx den administrerende direktør i et aktieselskab, eller som har den afgørende indflydelse på driften af en virksomhed, ikke har lønprivilegium og derfor ikke omfattes af garantiordningen eller LG loven. I LG loven er der en henvisning til konkursloven, som indebærer, at LG kun kan dække lønkrav mv., der er optjent ved arbejde i skyldnerens tjeneste, dvs. gennem et egentligt lønmodtagerforhold. Derfor er det tvivlsomt, om ledere generelt er omfattet. Det vil være nødvendigt med en konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold for at fastslå, hvorvidt den ansatte er omfattet. Konkursloven Konkurslovens 95 opregner nogle krav, der er privilegerede i den forstand, at de i konkursordenen betales efter»de primære og sekundære massekrav«. Det drejer sig om løn, andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse for opsigelse samt krav på feriegodtgørelse. Fælles for kravene er, at der skal være tale om krav, der er opstået i forbindelse med»arbejde i skyldnerens tjeneste«og betegnet»arbejdsforhold«. De nævnte begreber er ikke nærmere defineret i bestemmelserne, men det har som hovedregel været antaget, at der i forholdet mellem selskabet og direktører ikke foreligger en sådan form for arbejde i skyldnerens tjeneste eller et sådant ansættelsesforhold, at direktører er omfattet af lønprivilegier.
Direktørens lønkrav er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af lovens 95 og dermed ikke privilegeret i en konkurs. Virksomhedens egentlige ledere eller den, som hovedsagelig arbejder selvstændigt uden personligt underordnelsesforhold, har ikke privilegium. Virksomhedsoverdragelsesloven Direktører er ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Her er det lønmodtagerbegrebet, som det er fastlagt i den øvrige ansættelsesretlige regulering, der er afgørende for fortolkningen. Afgørende for praksis synes i særlig grad at have været funktionær og konkurslovens krav om tjenestestilling. Arbejdsmiljøloven Direktører er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven. For at arbejdet er omfattet af loven, kræves det, at der består et tjenesteforhold, dvs. at arbejdsgiveren har en vis bestemmelsesret mht. arbejdets udførelse. Som hovedregel planlægger direktører selv deres arbejdsopgaver. Dagpengeloven Det er tvivlsomt, om direktører er omfattet af loven. Kriteriet for at være omfattet er, at der indtjenes arbejdsvederlag i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Der lægges vægt på, om arbejdsvederlaget er A inkomstskattepligtigt og dernæst, hvilke instruktionsbeføjelser arbejdsgiveren har. Fx om den ansatte har mødepligt, rapporteringspligt osv. og er omfattet af anden ansættelsesretlig lovgivning. Kontakt sekretariatet Ansættelsesstatus som direktør/funktionær er flere gange behandlet i domspraksis og endt i Højesteret og der tegner sig et billede af, at sagerne skal vurderes individuelt: Det kan nemlig ikke generelt fastslås, hvorvidt en ansat direktør/chef/leder har reel status som funktionær eller direktør. Stillingsbetegnelse og ansættelsesvilkår i en kontrakt bliver ikke umiddelbart taget for gode varer i en aktuel situation, fordi der ligeledes lægges vægt på de reelle, ikke nedskrevne, ansættelsesforhold. Sekretariatet anbefaler derfor, at du indsender din kontrakt, din stillingsbeskrivelse og andre tilknyttede dokumenter, som kan medvirke til at oplyse, om din status er funktionær eller direktør, hvis du kommer i en situation, hvor det er relevant.