SIDE 1 AF 12 Adresse: Gunnekær 11 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-022783-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 1.442.276 kr./år 2.111,63 MWh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: 31-12-2007-31-12-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 2 Montering af forsatsrude (1 lag) på vinduer med 1 lag glas 224,05 MWh 85.600 kr. 1.035.000 kr. 12,1 år 32,37 MWh 12.400 kr. 211.200 kr. 17,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter
SIDE 2 AF 12 og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 97.949 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 97.949 kr./år Investeringsbehov 1.246.200 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 3 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 142,17 MWh 4 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 916,71 MWh 54.400 kr. 350.200 kr.
SIDE 3 AF 12 Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 5 Montering af forsatsrude (1 lag) på vinduer med 1 lag glas 1,93 MWh 6 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 100 mm. 57,23 MWh 7 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm 53,46 MWh 8 Montering af 1 lag glas 9,00 MWh 9 Efterisolering af varmefordelingsrør 15,47 MWh 10 Efterisolering af varmefordelingsrør 3,72 MWh 11 Efterisolering af varmefordelingsrør 5,91 MWh 12 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 7,50 MWh 13 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 10,84 MWh 800 kr. 21.900 kr. 20.500 kr. 3.500 kr. 6.000 kr. 1.500 kr. 2.300 kr. 2.900 kr. 4.200 kr. 14 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 55,47 MWh 21.200 kr. 15 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 32,95 MWh 16 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 23,45 MWh 17 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 4,00 MWh 18 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 21,81 MWh 19 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 0,84 MWh 20 Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas 0,55 MWh 21 Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas 0,30 MWh 12.600 kr. 9.000 kr. 1.600 kr. 8.400 kr. 400 kr. 300 kr. 200 kr.
SIDE 4 AF 12 Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 22 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 12,28 MWh 4.700 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Boligen er opført i 1945 og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Mange konstruktioner er skjulte, og tegningsmaterialet beskriver ikke konstruktionernes isolering fuldt ud. Derfor er de fleste eksisterende konstruktioner anslåede. Varmemester kan dog oplyse at gavle og lofter er efterisoleret i hulmur og på loft. Der er ikke udført destruktive undersøgelser af konstruktioner. Afdelingen udgøres af 9 bygninger enkelte rum i kælder er utilgængelige Der er rimelig god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyst forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 300 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 150 mm mineraluld. Lodrette skunkvægge er isoleret med 300 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet skunk er isoleret med 300 mm mineraluld. Loft/tag i kvist er isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervægge Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 130 mm hulrum. Hulrummet er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. kvistflunke er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 150 mm mineraluld.
SIDE 5 AF 12 Bygningsdele Forslag 14: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Den udvendige isoleringsløsning eliminerer kuldebroer i konstruktionerne, og husets gavl kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Gavlenes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Forslag 4: Montering af udvendig efterisolering. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning eliminerer problemer med kuldebroer i konstruktionerne. husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Forslag 3: Montering af udvendig efterisolering. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning eliminerer problemer med kuldebroer i konstruktionerne. husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk)
SIDE 6 AF 12 Bygningsdele Forslag 7: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Udføres i opvarmede tørrerum, og supleres med fugtstyret ventilation, og udskiftning af dør mod kælder til tæt isoleret type. Forslag 6: Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet rum med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med tråd. Afsluttes med pladebeklædning. Tekniske installationer føres med frem. Vinduer, døre og ovenlys Tagvinduer i boliger er i træ med 1 lag glas. Disse er meget medtaget, og bør udskiftes. Øvrige vinduer i boliger er nyere plastvinduer med 2 lag termoglas. Vinduer i kælder og trappeopgange er oprindelige i træ med 1 lag glas. Hoveddør i trappeopgange er ligeledes oprindelig i træ med 1 lag glas. Forslag 5: Montering af forsatsrude af 1 lag glas i plastkant på vinduer med 1 lag glas Forslag 15: Forslag 22: Forslag 16: Forslag 18: Forslag 12: Forslag 13:
SIDE 7 AF 12 Bygningsdele Forslag 19: Forslag 2: Montering af forsatsrude af 1 lag glas i plastkant på vinduer med 1 lag glas Forslag 8: Montering af forsatsvindue. Forslag 20: Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas til nye tagvinduer monteret med 2 lags Forslag 21: Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas til nye tagvinduer monteret med 2 lags Forslag 17: Gulve og terrændæk Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er med lerindskud. Gulve er udført i træ og loft i kælder er pudset. Etageadskillelse over skralderum i kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret nedefra med 100 mm mineraluld. Gulve er udført i træ. Forslag 1: Da der er lerindskud i etageadskillelse mod uopvarmet kælder, kan der ikke indblæses mineraluldsgranulat. Alternativt monteres nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad og køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.
SIDE 8 AF 12 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Pasilac Therm Kapacitet er anslået, de der også er monteret 5.000 litter forrådsbeholder. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 400 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magna 32-120 FN Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 1500 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPE 80-120 F Forslag 11: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 10: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 9: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manult ved at lukke ventiler. El Belysning
SIDE 9 AF 12 El Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med ur og trappeautomat. Belysningen i kælder består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere og lyset er konstant tændt. Vand Toiletter Alle toiletter har 2 skyl Armaturer Alle blandingsbatterier har vandsparefunktion.
SIDE 10 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1945 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 14528 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 14528 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 382,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter
SIDE 11 AF 12 Type 1 53 4.300 kr. Type 2 62 5.000 kr. Type 3 78 6.300 kr. Type 4 66 5.300 kr.
SIDE 12 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Taastrup Hovedgade 22, Telefon: 43992277 2630 Taastrup E-mail: afb@danakon.dk Dato for bygningsgennemgang: 03-03-2009 Energikonsulent nr.: 103353 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.