Varmeforsyning i Nivåvænge Grundejerforening

notat fra Energigruppen: Varmeforsyning i Nivåvænge Grundejerforening Udarbejdet af ENERGIGRUPPEN 10. maj 2006. Baggrund Den ordinære generalforsamling i Nivå Grundejerforening nedsatte på mødet den 5.oktober 2005 en energigruppe bestående af: -Ole Andersen 19-1 -Lisbeth Hansen 23-2 -Jess Jacobsen 20-4 -Frank Rygaard 11-4 -Sys Thoden 20-3 -Niels Arne Gadegaard 5-3 "for at se på mulighederne for indførelsen af alternative varmekilder i Nivåvænge Grundejerforening". Man blev også bedt om at undersøge om der "var noget at hente mellem de faste- og de variable omkostninger". Endelig en opfordring om, at få stoppet dispensation til opførsel af brug af brændeovne. Gruppen har holdt 4 møder og har været enige om at benytte lejligheden til at gennemgå en række forhold af betydning for opvarmningen af Nivåvænge Grundejerforening udover de anførte forhold. Der har ligeledes været enighed om, at koncentrere sig om forhold hvor resultat af indsats maksimeres for flest mulige. Overordnet planlægningsgrundlag Det overordnede planlægningsgrundlag er Karlebo kommunes varmeplan, som udlægger Nivåvænge Grundejerforening til kollektiv rørbunden varmeforsyning. Der er ikke fra kommunalbestyrelsens side truffet beslutning om tilslutningspligt. I aftalen med E2 fra 1992, som ændret i 2004, forpligter Nivå Grundejerforening sig til at dække sit

fulde varmebehov ved at aftage varme fra E2. M.a.o. en væsentlig afvigelse herfra er kontraktsbrud. I Nivåvænge Grundejerforening s vedtægter er fastsat dels en medlemsforpligtigelse til deltagelse i varmeforsyningen og dels en aftagepligt af varme fra den fælles varmecentral. Kommunen har efter oplysninger (Jan Jensen 9/2 06) ikke givet dispensation til opførsel og brug af brændeovne. Produktion af varme Produktionen af varme på basis af naturgas sker på et af Energi E2 ejet anlæg. Nivåvænge Grundejerforening er alene distributør af fjernvarme. Fjernvarmeleverancen sker på grundlag af aftale fra 1992 som ændret ved aftale fra 2004. Hvis ikke andet aftales løber aftalen frem til 2013. Aftalen har en genforhandlingsklausul som har følgende formulering: "Enhver af parterne kan til enhver tid fremsætte begæring om genforhandling af aftalen. Dette gælder bl.a. såfremt aftalen eller dele heraf anses for at være i strid med regler eller påbud hidrørende fra offentlige myndigheder, herunder Elprisudvalget samt Gas- og Varmeprisudvalget". Produktionsenheden er overgået til Vattenfall, idet EUs konkurrencemyndigheder den 14.marts 2006 har tiltrådt en overdragelsesaftale mellem ejeren af E2 DONG og Vattenfall. Der bør formentlig være grundlag for en drøftelse/forhandling med de fremtidige ejere om samarbejdsvilkår evt en revideret aftale. Varmeprisens fastsættelse skal være i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser om "hvile-i-sig -selv" og omkostningsprincippet. Der er med andre ord ikke sket en liberalisering på dette prisområde, som der jo er sket på elområdet. Såfremt et leverandørskifte er mulig juridisk eller aftalemæssigt er det værd at overveje alternativer såsom leverance baseret på affald-nordforbrændingen-eller alternative energikilder (solvarme og jordvarme). Prisstatistisk har affaldsforbrænding væsentlig lavere pris end gas(nuværende), solvarme og jordvarme. Det samlede forbrug af varme til de 137 huse i Nivåvænge Grundejerforening er for 2005/06 skønnet til 2900 Mwh. De faste omkostninger fordeles på ialt 10282 varmeandele, som igen fordeles efter husstørrelse. Det bør på forhånd ikke udelukkes at også andre parametre end varmepris er interessante. Det kunne være service, vedligehold, renovering og financiering. Indkøbspriserne på energi varierer noget fra ca 110 kr /GJ i Tårnby, 113 kr/gj i Gentofte til 130kr/GJ i København og Nivåvænge. Omregningsfaktor mellem GJ og Mwh findes ved at deles det første tal med 3,6. Nivåvænge Grundejerforening har ialt et forbrug på 14.115 GJ i 2004/05 svarende til 2.921 Mwh. Solenergi og jordvarme. På generalforsamlingen kom der forslag om eventuelt at etablere solvarmeanlæg på garagetagene. Eftersom Garagerne tilhørere Andelsforeningen Nivåvænge Garager, forelagde gruppen forslaget

for andelsforeningens bestyrelse, som ikke umiddelbart syntes det var en god ide, hverken ud fra det estetiske eller ud fra de økonomiske beregninger Energigruppen inden da havde foretaget. Bestyrelsen påpegede desuden, at en beslutning om et sådant anlæg skulle forelægges Andelsforeningens generalforsamling for vedtagelse, for at kunne realiseres. Energigruppens undersøgelser for et eventuelt solvarmeanlæg på garageanlæggets tage, er som følger: Vi har været i kontakt med Energistyrelsen, Teknologisk Institut samt en leverandør, der har etableret et større anlæg til forsyning af en mindre by. Udgiften til solpanelerne vil være ca. 1.300.000 kr., og vil dække ca. 8,8% af vort årlige forbrug, tilbagebetalingstiden vil være ca. 8 år. Beregningerne er i 2004/05 priser, med stigende olie/varmepriser vil tilbagebetalingstiden naturligvis falde. Energigruppen har også undersøgt, hvorledes det vil forholde sig ved etablering af solpaneler på de enkelte huse til privat forbrug af varmt vand. Her påregnes opsætning af 1-2 m2 solpanel pr. person, og det vil dække 50-70 % af årsforbruget. Udgiften til etableringen vil være 30-40.000 kr. pr. husstand, med en tilbagebetalingtid på 13-14 år i 2004 priser. Da vore vedtægter ikke tillader de enkelte husstande, at have særskilt opvarmning, er denne løsning ikke realisabel idag. Med hensyn til jordvarme har gruppen haft kontakt til Energistyrelsen og Teknologisk Institut. Umiddelbart ser det ud til at være ret bekostligt og hvis vi forestiller os at bruge fodboldbanen til dette, vil vi kun råde over et areal på ca. 4000 m2. Energigruppen er derfor ikke gået videre med dette. Ledningsnet til fordeling af varme. Baggrund er bl.a. Rapport fra marts 1987 vedr. FREMTIDIGE VARMEFORSYNINGSMULIGHEDER. Der er registreret op til 12 skader på fjernvarmerørene om året, der koster grundejerforeningen mellem 30.000 og 50.000 Kr. om året siden 1967. Varmecentralen er indenfor de seneste 10 år blevet gennemgribende renoveret, og der er bl.a. installeret nye varmevekslere og cirkulationspumper. Alle hovedventiler på ledningsnettet er udskiftet til Løgstør kugleventiler indenfor de seneste 10 år. Der er omkring 1995 installeret nye målere i alle husene. De fleste grundejere har løbende udskiftet varmevekslere. De eksisterende fjernvarmerør er anlagt i perioden 1966-1968. Fjernvarmerørene fordeler varmt vand fra varmecentralen til de enkelte hus. Størstedelen af rørene er præisolerede fjernvarmerør af fabrikat LØGSTØR. Rørene er det såkaldte glidesystem, hvor stålrøret glider i isoleringen, der har fast forbindelse til kappen. Fra varmecentralen mod nord langs blok 10 og langs blok 9 ved

garagen består ledningsnettet af mineralulds-isolerede rør beskyttet af et halv-beton-rør. Ved reparation er der i bl.a. anvendt fjernvarmerør af plast (FLEXRØR) henholdsvis præisolerede stålrør. Ledningsnettet er opmålt til ialt ca. 3300 m hvoraf ca. 1200 m er stikledninger, fra afgreningspunkt til husfacade. De ledningsbrud, der er registreret, er sket på grund af udvendig tæring. Der har ikke været tegn på indvendig tæring. Ledningsbrudene er sket på følgende steder: Ved stikafgreningerne til de enkelte huse Ved stikledningernes sokkelgennemgangen Ved stikledningernes gulvopføring i bryggers Desuden har der været tegn på tæring på rør under stierne ved utætte sammenføjninger. Skaderne skyldes, at der disse steder, er utætheder i plastkappen uden på isoleringen. Derved er der mulighed for at fugt trænger ind til isoleringen og ophobes omkring stålrøret, således at der opstår mulighed for korrosion. Normalt er skader afhjulpet løbende efterhånden som de er opstået. Det har ikke været tegn på, at omfanget af skader accelererer, men det må forventes, at der med tiden vil ske tæringer på alle stikledninger. Det må forventes, at der skal afsættes meget varierende beløb til vedligeholdelse af hovedledningsnettet selvom forsikringsselskabet har dækket ca. halvdelen af udgiften hertil. I forbindelse med ledningsbrud har grundejerforeningen dækket selvrisiko for udbedring af skader på fælles anlæg d.v.s. skader på forgrening ind i huset er ikke dækket af grundejerforeningen. Omkostningerne der normalt dækkes af varmefonden har i de seneste år fordelt sig således: Periode Kr. inkl. moms 2005/2006 50.000 2004/2005 18.000 2003/2004 127.000 2002/2003 108.266 2001/2002 84.966 2000/2001 50.281 1999/2000 1.370

1998/1999 53.314 1997/1998 19.274 1996/1997 978 1995/1996 45.896 1994/1995 39.404 1993/1994 34.154 1992/1993 43.749 1991/1992 58.746 Der er 1996 indhentet overslag fra Løgstør rør på fornyelse af ledningsnettet. På den baggrund er der givet en overslagspris på ca. 5 mio. kr. (inkl. moms). Løgstør vil snarest fremkomme med et opdateret tilbud på dette. Fra FORCE har vi årligt fået gennemgået anlægget og har bl.a. modtaget følgende rapport december 2005: Energiforbruget i perioden 14. januar til 16. december 2005 var 3.495 MWh. Afkølingen på primærsiden har i samme periode været på 44 o C. Fremløb 94 o C og retur 51 o C. Energital for bebyggelsen var 195 kwh/m 2 i forhold til landsgennemsnit på 130 kwh/m 2. Spædevandsforbrug er 547 l Konklusionen er at fjernvarmeanlægget er velpasset og i orden. Der bliver rutinemæssigt foretaget inspektion af ledningsnettet med henblik på overvågning af lækager. Det er en effektiv metode til ikke destruktivt at registrere skader, og det på en måde, således at man kan nå at gribe ind inden omfanget af skader accelerere. Normalt bliver der udført termografering 2 gange årligt. På den baggrund vurderes at udstråling af varme fra anlægget er bedre (d.v.s. mindre) end normalt. Forbrugersiden. Varmeforsyningslovens 20, stk. 1, fastlæggger hvilke omkostninger der af kollektive

varmeforsyningsanlæg kan indregnes i priserne. Derimod indeholder varmeforsyningsloven ikke nærmere regler for værkernes tariffering herunder fordeling af værkets udgifter på faste og variable afgifter. Statens prisudvalg har dog til stadighed siden 1981 anbefalet at følge princippet om kostægte tariffering, således at værkets faste udgifter så vidt mulig dækkes af de faste afgifter(abonnementsafgift) og tilsvarende, at værkets variable omkostninger dækkes af indtægterne fra de forbrugsafhængigeafgifter(variable afgifter). Udvalget har hidtil accepteret, at op til 20 % af udgifterne til brændselskøb/varmekøb kan overføres til dækning fra den faste afgift. Den faste afgift bør afspejle den enkelte forbrugers mulige belastning af fjernvarmenettet. Udvalgets praksis er beskrevet i en afgørelse fra februar 2002. Der er på den baggrund sket en gennemgang af principperne for fordelingen af udgifterne til varme. De faste udgifter indeholder de udgifter, som ikke varierer med forbruget af energi. Der er bør være følgende elementer: Varmemesterløn, administration, vandforbrug, forsikringer, renter og afdrag, vedligeholdelser og henlæggelser og afskrivninger samt varmetab(forskellen mellem køb af varme og registreret forbrug). Varmetabet har ikke hidtil været indregnet heri og udgør en størrelsesorden på 28,4% i 04/05 eller 1114 Mwh = med 891.200kr (2004/2005 ).De faste udgifter fordeles efter varmeandele. Hvert hus har andele efter husstørrelse (uanset isoleringsgrad )og repræsenterer kapacitetstrækket på systemet. Der er nu 10282 varmeandele. Før indregningen af varmetabet udgjorde de faste udgifter ca. 17% af de totale udgifter. Herefter vil de faste afgifters andel kunne udgøre op til 55%. De variable udgifter( varmeforbruget) fordeles efter kaloriemåleraflæsningen. Den foreslåede nyregulering af de faste udgifter mht. varmetabet bør ske snarest praktisk muligt. Ved at sikre at de faste udgifter dækkes fuldt -og hverken mere eller mindre af de faste afgifter har man økonomisk håndteret at ingen økonomisk får fordele og heller ikke økonomiske ulemper af f.eks. brændeovne. På det felt er der så de evt miljømæssige ulemper, som der herved ikke er taget stilling til. 10 gode ideer til at spare på energien I mange af vore huse i Nivåvænge Grundejerforening kan der formentlig spares betydelige mængder af energi ved en forbedring af varmeisoleringen og ved andre tiltag. Der er selvfølgelig forskel på hvor rentabel de konkrete isoleringsarbejder m.v. vil være. De 10 forslag er forsøgt opstillet efter rentabilitet. Varme forsvinder ud gennem tag, vægge og gulv og gennem vinduernes glasarealer. Gennem revner og sprækker blæses varm luft ud i stedet for den kolde luft, som trænger ind i vindsiden. Man kan ikke isolere et hus for meget, men huset kan gøres for tæt således, at der ikke kan opnås et tilpas luftskifte. Det betyder, at den betydelige mængde fugt, som opstår gennem udånding og ved madlavning, vask og badning, ikke fjernes. En normal husstand producerer ca. 15 liter vand pr. døgn i form af vanddamp. Da hver m3 luft højst kan optage 5 g vand i form af vanddamp, skal der altså tilføres huset mindst 3000 m3 frisk luft pr. døgn. Er luftskiftet ikke tilstrækkeligt, bliver luftfugtigheden for høj, og der dannes i første omgang dug på ruderne. Luftens fugtighed fortættes på kolde flader, og der opstår risiko for fugtskader i værste fald mug og skimmelsvamp, som er

sundheds-skadelig. Når man isolerer og tætner sit hus, skal man altså være meget opmærksom på luftskifte huset skal kunne ånde. Hvis termoruderne dugger, så luk vinduet op. Her får I 1o gode ideer til isolering og andre foranstaltninger, som tilsammen vil kunne give besparelse i energiforbruget. Hvad der konkret er brug for vil afhænge af blandt andet husets tilstand og af beliggenheden. Der er betydelig forskel på varmetabet fra et hus midt i bebyggelsen og et hus med en ubeskyttet facade. Det bør pointeres,at forslagene skal betragtes som ideer til yderligere vurdering af fagfolk. Energigruppen vil således ikke hæfte for andet end ideerne generelt er gode, men altid bør opfølges af konkret vurdering af fagfolk ligesom det er dem der bør gennemføre projekterne. Skader kan være meget dyre hvis disse forbehold ikke tages i betragtning. De gratis forslag: 1. sørg for natsænkning af rumtemperaturen - skru ned for radiator eller elektronisk styresystem på varmesystemet. Hvis rumtemperaturen i løbet af natten under typiske vinterforhold falder jævnt fra 21 til 16 grader, er den gennemsnitlige temperatursænkning 2,5 grad i 8 timer, hvilket svarer til 0,8 grader lavere døgnmiddeltemperatur og ca. 4 % varmebesparelse. 2. hold rumtemperaturen i dagtimerne på fx 21 grader i opholdsrum lavere i rum, der kun benyttes i kortere tid. I beboelsesrum, hvor man sidder stille i længere tid, vil en rumtemperatur på ca. 21 grader føles behagelig af de fleste personer med varm indendørs påklædning. I rum, hvor man er i lettere fysisk aktivitet, vil 2-3 grader lavere føles passende. Stillesiddende personer med let påklædning vil normalt kræve ca. 25 grader. Vælger man ca. 21grader og klæder sig bedre på, kan man spare 20-25 % af forbruget til rumopvarmning. 3. udluft kort tid af gangen(skru ned for radiator imens). - så luften udskiftes uden at huset bliver afkølet 4. hold lav temperatur på returvandet til varmecentralen hvordan? Kør med så lav fremløbstemperatur som muligt fra varmeveksler til radiator. Kør med så lav hastighedpå varmepumpen som muligt ( 3 hastigheder). Sommer:Luk helt ned for varmen. Sluk pumpen og luk for sommerventil/luk for termostatventil i veksler.

De omkostningskrævende forslag: 5. isoler lofter mod kolde rum. 300 mm rockwool anbefales udgifter til efterisolering på lofter har generelt den korteste tilbagebetalingstid. Regn på energibesparelsen se linket nedenfor. 6. monter termostater på alle radiatorer Der bør monteres termostater i alle rum. Med termostater er det muligt at holde en mere konstant og forskellig - temperatur i de enkelte rum. Der spares energi, for termostaten slår fra, når solen varmer rummet op. 7. isoler indervægge mod kolde rum. Afhængigt af huset beliggenhed forslås isolering af udhusets væg mod børneværelserne, fx med Danogibs-isoleringselementer. 8. sørg for effektiv tætning af døre og vinduer men vær opmærksom på mulighed for luftskifte Hoveddøren og dørene fra værelserne kan tætnes med v-bånd, som kan fange vinden, og andre former for tætningsbånd. Skydedøren til haven, som kan være overordentlig utæt, kan tætnes med runde tætningsbånd, som fås i forskellige tykkelser. Skralderummet er sandsynligvis helt uisoleret og utæt. Svært at afhjælpe. Isoler eventuelt over skralderummet med rockwool og på indersiden af garderobeskabet med en fast isolerende plade og tætn for indtrængende luft. Ved renovering bør man sørge for at denne isklump bliver tæt og isoleret i forhold til beboelsen. Blæser det koldt ind af brevsprækken, kan den udskiftes med en udvendig postkasse. 9. når vinduerne skal udskiftes, vælg da de nyeste top-isolerende termovinduer. For tiden kan 2 lags termoglas energiglas anbefales. Når termoruderne udskiftes, kan man benytte lejligheden til også at få fjernet kuldebroen, der er på de metalskinner, som ruderne er monteret i. Vindueskarmen kan beklædes med et stykke træ, som dækker metallet. 10. når badeværelserne renoveres, bør der isoleres langs ydervæggen ved soklen for at mindske varmetab fra gulvvarmen Der kan indsættes en flamingoplade langs ydermuren. Gulvet bør isoleres i overensstemmelse med Bygningsreglementet. Kilder: Statens Byggeforsknings Institut, Isoler nu. Publikationen anviser også konkret, hvordan man

isolerer på loftet m.v. Der er penge at spare på varmeregningen ved at gennemføre en energirigtig renovering af boligen - se artikel i Politiken den 19. marts 2006 om et konkret projekt gennemført i 2004 af Rockwool i samarbejde med DTU, Danfoss og Energisparesekretariatet som et demonstrationsprojekt. Opfølgningsrapporten kan læses på Rockwool s hjemmeside. Se også artikel i Politiken den 25. februar 2006 om samme emne. Den lille lune for byggefagfolk, Rockwool, dec. 2005. Indeholder gode råd og anvisninger. Nyttige links: www.emsekretariatet.dk www.ens.dk www.byogbolig.dk www.oil-forum.dk