EKSTERNT REGNSKAB 3 ÅRSREGNSKABSLOV OG ANDEN REGULERING
REGULERING AF REGNSKABSAFLÆGGELSE I DANMARK A: ÅRSREGNSKABSLOVEN Lov nr. 448 af 7. juni 2001 Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. B: BEKENDTGØRELSER OG VEJLEDNINGER FRA ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN C: DANSKE REGNSKABSVEJLEDNINGER FSR i samarbejde med flere andre interesseorganisationer D: IFRS er (IASB) (tidligere benævnt IAS er) P.t. børsnoterede danske selskaber, flere fra 2005 1
ÅRSREGNSKABSLOVEN Gælder for alle danske erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra virksomheder, som a) er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet b) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen c) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse. Årsrapport: Årsregnskab, koncernregnskab (hvis moderselskab i en koncern) ledelsesberetning for virksomheden (og koncernen) ledelsespåtegning evt. supplerende beretninger (f.eks. vidensregnskab, etisk regnskab, ell. lign.) Ingen andre regnskaber end de, som er udarbejdet efter ÅRL må gives betegnelsen en årsrapport. 2
REGNSKABSKLASSER Helt små virksomheder ( 4): I to på hinanden følgende år overskrides ikke to af a) balancesum 4 mill. kr. b) nettoomsætning 10 mill. kr. c) gens. antal heltidsbeskæftigede 10. Små virksomheder ( 7 stk. 2): I to på hinanden følgende år overskrides ikke to af a) balancesum 20 mill. kr. b) nettoomsætning 40 mill. kr. c) gens. antal heltidsbeskæftigede 50. Mellemstore virksomheder ( 7 stk. 2): Alle, som ikke er små og som i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af a) balancesum 75 mill. kr. b) nettoomsætning 150 mill. kr. c) gens. antal heltidsbeskæftigede 250. Store virksomheder ( 7 stk. 2): Alle som ikke er små eller mellemstore. Helt små virksomheder ( 4) har ikke pligt til at aflægge årsrapport. Hvis de alligevel vælger at udarbejde en årsrapport til brug for eksterne interessenter, skal de mindst følge reglerne for regnskabsklasse A ( 3 stk. 2). 3
BYGGEKLODSMODELLEN ( 7 stk. 1) A B C D Grundlæggende forudsætninger, mindstekrav til helt små virksomheder Supplerende krav til små virksomheder Supplerende krav til mellemstore og store virksomheder Supplerende krav til børsnoterede og statslige virksomheder Regnskabsklasse 4
GRUNDLÆGGENDE KRAV (GÆLDER ALLE) RETVISENDE BILLEDE ( 11): 1. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og... koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet. 2. Hvis lovens bestemmelser ikke er tilstrækkelige skal der gives yderligere oplysninger. 3. Hvis anvendelsen af loven i særlige tilfælde strider mod kravet om et retvisende billede skal lovens bestemmelser fraviges så kravet kan opfyldes. Særlig oplysningspligt. HVAD ER ET RETVISENDE BILLEDE? HVORDAN FÅ ET RETVISENDE BILLEDE? KVALITATIVE KRAV ( 12): Sml. begrebsrammen. Støtte regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. Oplyse om forhold som normalt er relevante. Oplysningerne skal være pålidelige. 5
GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER (GÆLDER ALLE) 1. Klarhed Udarbejdes på klar og overskuelig måde. 2. Substans Hensyn til reelle forhold fremfor formalia. 3. Væsentlighed Alle relevante forhold skal indgå medmindre de er ubetydelige. 4. Going concern Driften af aktivitet formodes at fortsætte, medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. 5. Neutralitet Enhver værdiændring skal vises uanset virkningen på egenkapital og resultatopgørelse. 6. Periodisering Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes når de indtræffer uanset betalingstidspunktet. 7. Konsistens Indregningsmetoder og målegrundlag anvendes ensartet på samme kategori af forhold. 8. Bruttoværdi Hver transaktion, begivenhed og værdiændring indregnes hver for sig (ingen modregning) 9. Formel kontinuitet Primobalancen for et regnskabsår identisk med foregående års ultimobalance. 10. Reel kontinuitet Samme regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag fra år til år. 6
REGNSKABSKLASSE A Årsrapport omfatter mindst ( 18): Ledelsespåtegning Balance Resultatopgørelse Noter Redegørelse for anvendt regnskabspraksis Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen Revisionspåtegning eller -erklæring Klassifikation og opstilling ( 19): Resultatopgørelsen klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen klassificeres efter bilag 2 skema 1. Indregning og måling ( 20): Aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent efter alm. anerkendte retningslinier. 7
REGNSKABSKLASSE B Indhold: Som klasse A + Ledelsesberetning ( 22). Klassifikation og opstilling: Skemapligt ( 23): Resultatopgørelse efter skema 3 eller 4 Balance efter skema 1 eller 2 Sammenligningstal for foregående år ved hver post ( 24). Periodeafgrænsningsposter, tilgodehavender og gæld ( 27): Omkostninger der er afholdt i året, men som vedrører efterfølgende år, klassificeres som periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Betalinger, der er indgået i året, men som vedrører indtægter i efterfølgende år, klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Indtægter, der vedrører året, men som først forfalder i efterfølgende år, klassificeres som tilgodehavende. Omkostninger, der vedrører året, men som først betales i efterfølgende år, klassificeres som gældsforpligtelser. 8
REGNSKABSKLASSE B Indregning; Hvad skal og hvad kan indregnes? Sammenlign 33-35 med definitionerne af aktiver, forpligtelser mv. i bilag 1C. Måling: Generelle målegrundlag (bilag 1D): Amortiseret kostpris (for finansielle aktiver og forpligtelser)... værdi... ved første indregning med fradrag af afdrag, tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og fradrag af nedskrivninger. Dagsværdi Det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem hinanden uafhængige parter. Genanskaffelsesværdi... den pris der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen. Genindvindingsværdi... den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Kapitalværdi For et aktiv... den tilbagediskonterede værdi... af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion.... for en forpligtelse... den tilbagediskonterede værdi... af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. Kostpris For et aktiv... det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet.... for en forpligtelse... det beløb der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. Nettorealisationsværdi For et aktiv... summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift.... for en forpligtelse... summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. Salgsværdi For et aktiv... den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen.... for en forpligtelse... den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen. 9
REGNSKABSKLASSE B Måling (fortsat): Generel bestemmelse ( 36): Ved første indregning skal aktiver og forpligtelser måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi (medmindre andet er bestemt). Specifikke bestemmelser for Finansielle aktiver og forpligtelser ( 37) Investeringsejendomme, råstoffer o.l. ( 38) Poster i fremmed valuta ( 39) Anlægsaktiver ( 40-43) Omsætningsaktiver ( 44-46) Hensatte forpligtelser ( 47) Gældsforpligtelser ( 48) Visse forhold må ikke indregnes i resultatopgørelsen med skal posteres direkte på egenkapitalen ( 49 stk. 2) 10
REGNSKABSKLASSE B En række specifikke krav til noteoplysninger, herunder Oplysning om anvendt regnskabspraksis ( 53-55) Egenkapitalopgørelse ( 56) Krav om anlægsnote ( 57) Krav til ledelsesberetningens indhold ( 77): Virksomhedens hovedaktiviteter Usikkerhed ved indregning eller måling Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets slutning 11
REGNSKABSKLASSE C Indhold ( 78): Som klasse B + pengestrømsopgørelse. Klassifikation og opstilling ( 79): Balance: Som klasse B (skema 1 eller 2) Resultatopgørelse: Skema 5 eller 6, bilag 2. Indregning og måling ( 82-86): IPO skal indregnes i kostpris for egenfremstillede anlægs- og omsætningsaktiver Udviklingsprojekter skal (under visse betingelser) aktiveres Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal indregnes til indre værdi. Resultatandele fra datter- og assoc. virksomheder, der indregnes til indre værdi skal indregnes i resultatopgørelsen som selvstændig post. Pengestrømsopgørelsen skal vise periodens pengestrømme fordelt på Drifts-, Investerings-, og Finansieringsaktiviteter Samt en afstemning af pengestrømme mod forskydning i likvider. 12
REGNSKABSKLASSE C Noteoplysninger ( 87-98): Yderligere krav til noteoplysninger, bl.a. Opdeling på aktiviteter og geografiske markeder Eventualforpligtelser Ledelsesberetningen ( 99-101): Som for klasse B + en række yderligere informationer: Forventet udvikling, forudsætninger og usikre faktorer Vidensressourcer Forretningsmæssige og finansielle risici Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse Forsknings- og udviklingsaktiviteter Udenlandske filialer Sammenholde resultatet med tidligere forventninger 5-års oversigt over hoved- og nøgletal 13
REGNSKABSKLASSE D Kun få yderligere krav i forhold til klasse C Københavns Fondsbørs stiller strenge krav til børsnoterede virksomhedens kommunikation til markedet. Bl.a. krav om kvartals- og halvårsregnskaber overholdelse af IFRS-standarder markedet (dvs. Fondsbørsen) skal informeres først om ethvert forhold som må formodes at have indflydelse på aktieprisen og/eller aktiehandelen. 14
KONCERNREGNSKABER Omfattende regelsæt ( 109-130) omkring koncernregnskaber. Omhandler: Hvem skal aflægge koncernregnskaber? Hvilke selskaber skal indgå i konsolideringen? Hvad skal koncernregnskabet vise? Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed. Hvordan konstrueres koncernregnskabet? Sammenlægning og efterfølgende eliminering af koncerninterne transaktioner, gevinster, tab, tilgodehavender og gæld. Indregning og måling som klasse C Krav om oplysning om anvendt regnskabspraksis. Noteoplysningskrav, bl.a. om Egenkapitalbevægelser Eventualaktiver og -forpligtelser m.m. Krav om ledelsesberetning for koncernen 15
IFRS IASB: international uafhængig organisation, som har et erklæret formål om at skabe større harmonisering i regnskabsaflæggelsen i hele verden. Oprindelig en sammenslutning af nationale revisororganisationer. Restruktureret i 1999-2000 hvor andre interesseorganisationer blev inddraget. Formål søges fremmet gennem... at udarbejde og udgive regnskabsstandarder, som bør følges ved udarbejdelsen af regnskaber, samt at fremme disse standarders anerkendelse og overholdelse i hele verden,... Foreløbig er der 34 godkendte IFRS er. 16
DANSKE REGNSKABSVEJLEDNINGER Som noget nyt - og vistnok enestående i verden - indeholder den ny ÅRL et kapitel om detailregulering af regnskabsaflæggelse i Danmark. E&S kan nedsætte et udvalg eller indgå aftale med en uafhængig organisation med det formål at udarbejde standarder vedrørende områder som ikke er reguleret af Årsregnskabsloven. FSR og andre interesseorganisationer udarbejder p.t. danske regnskabsvejledninger, som med udgangspunkt i Årsregnskabsloven, IFRS er og almindelig anerkendt regnskabspraksis skal 1. Bidrage til en mere ensartet regnskabspraksis 2. Behandle områder, der ikke eller eller kun overordnet er reguleret i Årsregnskabsloven 3. Medvirke til at reducere antallet af valgmuligheder 4. Medvirke til at danske regnskaber aflægges på passende højt internationalt niveau. For tiden findes 17 danske regnskabsvejledninger. 17