Gule plader eller papegøjeplader

Gule plader eller papegøjeplader Der bliver flere og flere varebiler på papegøjeplader. Blandt andet fordi mange tror, at de kan undgå firmabilbeskatning, når de kører i en varebil på de særlige hvid-gule plader, men det kan man sjældent. Af Sten Kristensen, shk@bdo.dk Antallet af varebiler på papegøjeplader stiger. Alene i de sidste 3 år er der ifølge oplysninger fra SKAT indregistreret henholdsvis 30.928 (2013), 29.120 (2014) og 30.050 (2015) varebiler på papegøjeplader eller i alt 90.098 stk. Forskellen mellem gule plader og papegøjeplader I princippet må biler på gule plader ikke anvendes til privat kørsel. Det må biler på papegøjeplader gerne. Derfor skal der for biler på papegøjeplader betales en særlig privatbenyttelsesafgift, ligesom momsreglerne er anderledes for disse biler. Den årlige privatbenyttelsesafgift udgør 5.040 kr. for varebiler med en totalvægt op til og med 3.000 kg. Hvis totalvægten ligger i intervallet 3.001 4.000 kg, udgør afgiften 15.000 kr. årligt. Der gælder særlige regler for biler indregistreret før 26. april 2007. Momsmæssigt gælder der følgende for biler på papegøjeplader: For biler med en totalvægt til og med 3.000 kg kan ingen del af købsmomsen fratrækkes. Til gengæld er der almindeligvis fuldt fradrag for momsen af de løbende driftsudgifter. Er bilen leaset, kan 1/3 af momsen af leasingydelsen normalt fratrækkes. DEPECHEN NR. 11 juni 2016 INDHOLD Gule plader eller papegøjeplader Tilbud til iværksættere m.fl. Skat på smartphones mv. Momsudfordringer ved EU-køb Regnskabsmæssig behandling af eventualforpligtelser For biler med en totalvægt i intervallet 3.001 4.000 kg er der delvist fradrag for såvel købsmomsen som for momsen af de løbende driftsudgifter. Fradraget fastsættes efter et skøn, der kan være baseret på forholdet mellem private og erhvervsmæssige kilometer. For biler på rent gule plader skal der ikke betales privatbenyttelsesafgift, ligesom der er fuldt fradrag for såvel købsmomsen som for momsen af de løbende driftsudgifter. Set over den normale levetid for en varebil er der således væsentlig økonomisk forskel på, om den indregistreres på gule plader eller på papegøjeplader. Firmabilbeskatning Privat kørsel i en bil på papegøjeplader udløser normalt firmabilbeskatning af brugeren, selvom der er betalt privatbenyttelsesafgift for bilen. Vær især opmærksom på, at kørsel mellem hjem og arbejde skattemæssigt anses for privat kørsel, med mindre kørslen er omfattet af den særlige 60 dages-regel, eller kørslen sker i en værkstedsvogn. Kørsel mellem hjem og arbejde i en varebil, der ikke er en værkstedsvogn, udløser dog ikke firmabilbeskatning, hvis kørslen er lovlig i momsmæssig henseende, jf. nedenfor. Side 1 af 5

Lovlig privat kørsel i biler på gule plader Rent faktisk må biler på gule plader i momsmæssig henseende gerne anvendes til visse former for privat kørsel, men omfanget afhænger af bilens størrelse/indretning. Se her: Værkstedsvogne mv. uanset totalvægt Daglig kørsel mellem hjem og arbejde. 2. Svinkeærinder i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde. Fx til dagligvarebutik eller til børneinstitution. Denne kørsel må ikke overstige 000 km årligt svarende til 5 km om dagen i 200 dage. 3. Afhentning/afsætning af kolleger i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde. 4. Kørsel efter mad eller til et spisested i arbejdstiden. Øvrige varebiler totalvægt op til 3.000 kg Kørsel mellem hjem og arbejde, men kun op til 25 gange pr. 12 måneder, og kun når bilen den efterfølgende dag skal anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Bilen må IKKE bruges til svinkeærinder. Til gengæld må der gerne afhentes/afsættes kolleger på vejen. 2. Kørsel efter mad eller til et spisested i arbejdstiden. 3. Kørsel mellem skiftende arbejdssteder og hovedkontoret. 4. Kørsel mellem hjem og arbejde som led i vagtordning, når bilen er udstyret med værktøj mv. Permanent vagt anerkendes ikke. Øvrige varebiler totalvægt over 3.000 kg Kørsel mellem skiftende arbejdssteder og hovedkontoret. Kørsel efter mad eller til et spisested i arbejdstiden er tilladt Ved værkstedsvogne (specialkøretøjer) forstås varebiler, der er indrettet med fastmonterede hylder, og som anvendes til transport af værktøj og/eller materialer mv. En varevogn med fastmonterede hylder anses dog kun for et specialkøretøj, hvis der er et arbejdsmæssigt behov for specialindretningen. Tilbud til iværksættere m.fl. Endnu en gang holder vi et gratis webinar for iværksættere, hvor vi giver gode råd om, hvordan de nemmest håndterer bogføring og regnskab. Og i Aalborg holder vi inspirationsaften for virksomheder i etablerings- eller vækstfasen. Af Karina Simonsen, ksi@bdo.dk Vi holder webinaret den 20. juni 2016 med start henholdsvis kl. 09:00 og kl. 15:00. Det varer en times tid, og der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Du kan tilmelde dig her. Allerede i næste uge den 8. juni 2016 holder vi en inspirationsaften i Aalborg. Den er rettet mod ejere af virksomheder i etablerings- eller vækstfasen. På mødet kan du høre indlæg fra rådgivere samt indlæg fra 2 virksomhedsejere, som selv har prøvet turen. Mødet starter kl. 17:30 og varer ca. 3 timer. Deltagelse er gratis. Du kan tilmelde dig her. Side 2 af 5

Skat på smartphones mv. Næsten 500.000 danskere betaler skat af fri telefon, som formentlig er det mest udbredte personalegode. Og i næsten 36.000 husstande har både mand og kone fri telefon og nyder derfor godt af den særlige ægtefællerabat. Af Lars Jacobsen, lar@bdo.dk I 2012 blev den stærkt omdiskuterede multimedieskat erstattet af den gammelkendte skat på fri telefon. Altså en beskatning af det gode, der består i at kunne bruge en arbejdsgiverbetalt telefon/smartphone til private formål. Dengang anslog Skatteministeriet, at beskatningen ville ramme 130.000 lønmodtagere og indbringe et beskedent provenu på 50 mio. kr. Det faktiske provenu har imidlertid vist sig at være mere end 10 gange større og ligger konstant på over 500 mio. kr. Beskatningens omfang kan illustreres med følgende tal fra SKAT: Indkomståret 2013 Indkomståret 2014 Antal lønmodtagere med fri telefon 468.263 464.845 Antal selvstændige med fri telefon 28.488 29.631 Antal personer med ægtefællerabat 7995 72.957 Antal virksomheder, der indberetter fri telefon 53.350 54.184 Selvom det samlede antal personer med fri telefon er svagt faldende, er det beskattede beløb steget, fordi satsen er forhøjet. Antallet af husstande, hvor både mand og kone har fri telefon er svagt stigende. Det samme gælder antallet af virksomheder, der indberetter fri telefon for en eller flere medarbejdere. Tallene for 2015 foreligger først til efteråret. Det siger reglerne Pligten til at betale skat af fri telefon gælder i de tilfælde, hvor en arbejdsgiverbetalt telefon også bruges til privat telefoni. Det udløser ikke beskatning, hvis en arbejdsmobiltelefon bruges til enkelte private opkald i arbejdstiden, men tages telefonen med hjem, kan brugeren kun undgå beskatning af fri telefon, hvis han eller hun underskriver en tro og love erklæring om, at telefonen ikke bruges til private formål, og arbejdsgiveren udfører en vis mindre kontrol med, at dette ikke sker. Fri telefon beskattes i 2016 med et beløb på 2.700 kr. Beløbet er A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren skal indeholde kildeskat af et beløb på 225 kr. pr. måned. Satsen på de 2.700 kr. gælder også, hvis arbejdsgiveren af arbejdsmæssige årsager betaler for flere telefoner, herunder for en fastnettelefon, og tillige en eventuel arbejdsgiverbetalt internetforbindelse til medarbejderens bopæl. Sidstnævnte er kun relevant i de tilfælde, hvor der via internetforbindelsen ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk. Er dette tilfældet, er godet nemlig skattefrit under alle omstændigheder. Fri telefon beskattes i 2016 med et beløb på 2.700 kr. For ægtepar, hvor begge ægtefæller har fri telefon, nedsættes den skattepligtige værdi med 25 % hos begge, hvis de er samlevende ved årets udgang. Rabatten beregnes automatisk. Arbejdsgiverens fradragsret Skattemæssigt har arbejdsgiveren fuldt fradrag for udgifter til telefoner og internetforbindelser. Momsmæssigt vil der ofte kun være begrænset fradragsret. Se i denne forbindelse vores artikel i Depechen 2015, nr. 2 Side 3 af 5

Momsudfordringer ved EU-køb Ikke alle køb i andre EU-lande er omfattet af reglerne om reverse charge. Ikke desto mindre er mange bogføringssystemer programmeret til at behandle det sådan, og det fører selvsagt til fejl. Af Maria Fischer Riismøller, mri@bdo.dk Momsreglerne er undergået store ændringer i de senere år. Det gælder såvel i forhold til indenlandske transaktioner som for transaktioner over landegrænser. Når det gælder køb i andre EU-lande, er den altovervejende hovedregel således nu, at leverandøren (sælgeren) ikke skal lægge moms på fakturaen, fordi salget er omfattet af reglerne om reverse charge (omvendt betalingspligt). Det betyder, at køberen skal beregne erhvervelsesmoms og medtage denne på den danske momsangivelse. Se i denne forbindelse eventuelt vores artikel i Depechen 2016, nr. 2, om bogføring af moms ved handel med udlandet. Som eksempel på en transaktion, der er omfattet af reglerne om reverse charge, kan nævnes køb af ydelser vedrørende arbejde på fast ejendom eller løsøre i Danmark. Tilsvarende gælder for køb af rådgivningsydelser. Undtagelser Ikke alle EU-køb er imidlertid omfattet af reglerne om reverse charge. Fx er køb af ydelser vedrørende arbejde på faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, ikke omfattet af reglerne. Når en dansk virksomhed køber en ydelse hos en polsk virksomhed vedrørende en ejendom, der er beliggende i Tyskland, skal den danske virksomhed derfor ikke beregne erhvervelsesmoms på sin danske momsangivelse. Ikke alle EU-køb er imidlertid omfattet af reglerne om reverse charge Det samme gælder, hvis en dansk virksomhed køber komponenter hos en svensk virksomhed, men således at komponenterne sendes direkte fra Sverige til fx Tjekkiet, hvor de skal indgå i et anlæg, som den danske virksomhed arbejder på dér. Altså EU-køb af varer, der ikke sendes til Danmark. Forkert opsatte bogføringssystemer Ved automatisk bogføring af leverandørfakturaer ser vi ofte eksempler på, at systemet kun kigger på, i hvilket land leverandøren er hjemmehørende. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre en korrekt bogføring af momsen, idet blandt andet også leveringsadressen har betydning, når det handler om køb af varer. Vi anbefaler derfor, at virksomhederne laver et tjek på, om de har de nødvendige kompetencer og informationer til at sikre en korrekt behandling af momsen, herunder om leverandørfakturaerne rummer de nødvendige oplysninger. Konsekvensen af fejl Hvis en virksomhed beregner erhvervelsesmoms i et tilfælde, hvor dette ikke skal ske, vil fejlen isoleret set ikke kunne få nogen negativ betydning, hvis virksomheden har fuldt momsfradrag, fordi både erhvervelsesmomsen og den indgående afgift korrigeres. I mange tilfælde vil den forkerte håndtering imidlertid betyde, at der kan være risiko for et momskrav mod virksomheden fra en udenlandsk skattemyndighed. Derfor er der god grund til at have fokus på området. For virksomheder med kun begrænset momsfradragsret kan en forkert håndtering dog koste penge i Danmark, fordi erhvervelsesmomsen er mindre end den indgående afgift. Side 4 af 5

Regnskabsmæssig behandling af eventualforpligtelser Eventualforpligtelser omfatter forhold, der eksisterer på balancedagen, og som kan koste virksomheden penge, men hvis omfang ikke kan opgøres, fordi de afhænger af begivenheder, der er uden for virksomhedens kontrol. Af Ditte Mosegaard Jørgensen, dme@bdo.dk Fordi eventualforpligtelser ikke kan opgøres og måles pålideligt, skal de i modsætning til øvrige forpligtelser ikke optages i balancen, men i stedet oplyses i en note. Kravet gælder for virksomheder i alle regnskabsklasser. Fra de mindste virksomheder i regnskabsklasse A til de største børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D. Den nye årsregnskabslov medfører en mindre lempelse for virksomheder i klasse B, fordi de efter de nye regler kan nøjes med at oplyse den samlede sum af eventualforpligtelser. De behøver ikke længere specificere beløbet på kategorier. I BDO har vi dog den holdning, at det øger informationsværdien af regnskabet, hvis forpligtelsen er specificeret. Vi anbefaler derfor altid, at dette sker. Definition Eventualforpligtelser er kendetegnet ved, at de vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. De eksisterer således på balancedagen, og det vurderes, at de måske kan koste virksomheden penge, men omfanget afhænger af fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol. Det, der adskiller eventualforpligtelser fra almindelige forpligtelser, er, at sidstnævnte kan opgøres nogenlunde pålideligt. Det kan eventualforpligtelser ikke. Eksempler på eventualforpligtelser En verserende retssag, hvor der er rejst et økonomisk krav mod virksomheden, men hvor denne forventer at vinde sagen, er et eksempel på en eventualforpligtelse. Tilsvarende gælder for afgivne kautioner, garantier, støtteerklæringer for koncernselskaber samt hæftelse for medinteressenter eller joint venture-partnere. Beløbsmæssig opgørelse Loven stiller krav om en beløbsangivelse i noten. Beløbet må baseres på et skøn over den mulige økonomiske effekt af forpligtelserne. Oplysning om andre økonomiske forpligtelser Virksomheder i regnskabsklasse B D skal udover eventualforpligtelser også give oplysninger om andre økonomiske forpligtelser, der ikke er indregnet i balancen. Som eksempel på sådanne forpligtelser kan nævnes leasingforpligtelser, huslejeforpligtelser, hæftelser for selskabsskatter og visse kildeskatter i sambeskatningskredse samt pantsætninger og sikkerhedsstillelser. Eventualaktiver Omfatter aktiver, hvis værdi ikke kan opgøres pålideligt, og aktiver, hvis realitet afhænger af en begivenhed, som er mindre end 50 % sandsynlig. Det mest almindelige eksempel på et eventualaktiv er et skatteaktiv i form af værdien af et uudnyttet skattemæssigt underskud, hvor det vurderes, at det er mindre end 50 % sandsynligt, at det kan udnyttes. Hvis det er overvejende sandsynligt, at skatteaktivet kan udnyttes, udgør det et almindeligt aktiv, der skal indregnes i balancen. Virksomheder i klasse C (store) og D er forpligtet til at noteoplyse om eventualaktiver. Mindre virksomheder kan vælge af gøre dette. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 64.000 medarbejdere i 154 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Side 5 af 5