BETÆNKNING OM SKIFTE AF DØDSBOER Afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg BETÆNKNING NR. 1270 KØBENHAVN 1994
Købes hos boghandleren eller hos Statens Information, INFOservice Postboks 1103, 1009 København K Telf. 33 37 92 28, Fax 33 37 92 99 ISBN 87-601-4283-9 Ju OO-249-bet. Notex - Tryk & Design, Kbh.
Indholdsfortegnelse I. INDLEDNING 9 1. Udvalgets sammensætning 9 2. Udvalgets nedsættelse og kommissorium 10 3. Udvalgets arbejde 16 II. UDVALGETS HOVEDSYNSPUNKTER 19 1. Offentlig kontrol 19 1.1. Gældende ret 19 1.2. Behovet for offentlig kontrol 20 1.3. Udvalgets overvejelser og forslag om den nødvendige offentlige kontrol 21 1.4. Revision og tilsyn 24 2. Behandlingen af småboer 24 3. Skifteværger 25 4. Udlæg til en efterlevende ægtefælle 26 5. Privat skifte ' 26 6. Præklusivt proklama 28 7. Offentlige boer. Bobestyrerbehandling 29 8. Boernes afslutning 31 9. Brugerbetaling og skifteafgift 31 10. Arveafgiftsberegningen 31 11. Forbigåede arvinger 31 12. Andre spørgsmål 33 13. Administrative og økonomiske konsekvenser 34 III. DANSK RET 35 A. Den historiske udvikling 35 1. Tiden indtil skifteloven af 1874 35 2. Skifteloven af 1874 38 3
Indhold 3. Senere lovændringer 39 B. Hovedpunkter af gældende ret og skifteretspraksis 41 1. Skifteretternes organisation og personale 41 2. Anmeldelse af dødsfald 42 3. Skifteretternes kompetence 43 4. Fra dødsfaldet til boernes berigtigelse 43 5. De enkelte skifteformer 46 5.1. Boer, der sluttes uden egentlig skiftebehandling 46 5.1.1. Intet efterladt 46 5.1.2. Begravelsesudlæg 46 5.1.3. Udvidet begravelsesudlæg 47 5.1.4. Udlæg til ægtefælle (150.000 kr.'s udlæg) 49 5.1.5. Uskiftet bo 50 5.2. Skiftede boer 51 5.2.1. Privat skifte,51 5.2.2. Offentligt skifte 54 a. Skifteretsbehandling: Gældsfragåelsesboer... 54 b. Skifteretsbehandling: Gældsvedgåelsesboer.. 60 c. Eksekutorboer 60 d. Konkursbehandling 63 6. Rigsrevisionen 63 IV. SKIFTELOVGIVNINGEN I ANDRE LANDE 65 A. Sverige 65 1. Hovedtræk af den svenske skifteordning 65 2. Boets forvaltning og afvikling 66 2.1. Bouppteckning 69 2.2. Dödsboanmälan 71 2.3. Afdødes gæld 72 2.4. Arvskiftet 73 2.5. Aftale om sammenlevnad i oskiftat dödsbo 75 3. Ægtefællens arveretlige stilling 75 4. Boer med en efterlevende samlever 76 5. Arvskatt 76 B. Norge 78 1. Hovedtræk af den norske skifteordning 78 2. De enkelte skifteformer 79 2.1. Privat skifte 79 2.2. Offentligt skifte 81 2.3. Behandling ved testamentsfullbyrder 83 2.4. Uskiftet bo 84 4
Indhold 2.5. Skifte af uskiftet bo, mens ægtefællen lever 85 2.6. Behandlingen af småboer 85 V. UDVALGETS LOVUDKAST 87 1. Udkast til lov om skifte af dødsboer 87 Kapitel 1: Kompetenceregler 87 Kapitel 2: Anmeldelse af dødsfald til skifteretten 88 Kapitel 3: Kendelse om dødsfald 88 Kapitel 4: Indkaldelse til møde i skifteretten 88 Kapitel 5: Sikring af boets aktiver 89 Kapitel 6: Søgsmål og retsforfølgning 89 Kapitel 7: Autorisation og virksomhed som bobestyrer 90 Kapitel 8: Midlertidige foranstaltninger 91 Kapitel 9: Legatarer 91 Kapitel 10: Skifteværger 92 Kapitel 11: Boudlæg uden skiftebehandling 93 Kapitel 12: Udlæg til en efterlevende ægtefælle 94 Kapitel 13: Uskiftet bo 94 Kapitel 14: Privat skifte 95 Kapitel 15: Behandling ved bobestyrer 97 Udpegning af bobestyrer 97 Boets udlevering 99 Tegningsret 100 Søgsmål og retsforfølgning 100 Åbningsstatus 100 Bostyret 101 Skiftesamlinger 101 Prøvelse af fordringer og andre krav 101 Dækning af godkendte fordringer og andre krav... 102 Salg af boets aktiver 102 Inddrivelse af fordringer og andre krav 103 A conto udlodninger 103 Udlevering af boet til anden behandlingsmåde 104 Boopgørelse 104 Insolvente boer 105 Kapitel 16: Skifte af en efterlevende ægtefælles aktiver og passiver 106 Kapitel 17: Skifte af uskiftet bo medens den efterlevende ægtefælle er i live 107 Kapitel 18: Boets afslutning 107 Kapitel 19: Proklama 108 5
Indhold Kapitel 20: Uprækluderede rettigheder 110 Kapitel 21: Opsigelse af gæld og betaling af morarenter 111 Kapitel 22: Skifterettens kompetence 111 Kapitel 23: Skifterettens vejledningspligt 112 Kapitel 24: Oplysningspligt over for skifteretten 112 Kapitel 25: Sagkyndig vurdering 112 Kapitel 26: Klage over bobestyrere 113 Kapitel 27: Skifterettens behandling af tvister 114 Kapitel 28: Retsmidler mod trufne afgørelser 115 Omgørelse og genoptagelse 115 Anke og kære 116 Kapitel 29: Retssager ved de almindelige domstole 116 Kapitel 30: Forskellige bestemmelser 117 Kapitel 31: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 118 2. Udkast til lov om ændring af arveloven 120 3. Udkast til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, ægteskabsretsvirkningsloven samt forskellige andre love 125 VI. BEMÆRKNINGER TIL UDVALGETS LOVUDKAST 131 1. Bemærkninger til udkast til lov om skifte af dødsboer 131 Bemærkninger til kapitel 1: Kompetenceregler 131 Bemærkninger til kapitel 2: Anmeldelse af dødsfald til skifteretten 137 Bemærkninger til kapitel 3: Kendelse om dødsfald 139 Bemærkninger til kapitel 4: Indkaldelse til møde i skifteretten 141 Bemærkninger til kapitel 5: Sikring af boets aktiver 145 Bemærkninger til kapitel 6: Søgsmål og retsforfølgning 147 Bemærkninger til kapitel 7: Autorisation og virksomhed som bobestyrer 149 Bemærkninger til kapitel 8: Midlertidige foranstaltninger 152 6
Indhold Bemærkninger til kapitel 9: Legatarer 158 Bemærkninger til kapitel 10: Skifteværger 162 Bemærkninger til kapitel 11: Boudlæg uden skiftebehandling 172 Bemærkninger til kapitel 12: Udlæg til en efterlevende ægtefælle 184 Bemærkninger til kapitel 13: Uskiftet bo 185 Bemærkninger til kapitel 14: Privat skifte 186 Bemærkninger til kapitel 15: Behandling ved bobestyrer 205 Insolvente boer 245 Bemærkninger til kapitel 16: Skifte af en efterlevende ægtefælles aktiver og passiver 262 Bemærkninger til kapitel 17: Skifte af uskiftet bo medens den efterlevende ægtefælle er i live. 266 Bemærkninger til kapitel 18: Boets afslutning 270 Bemærkninger til kapitel 19: Proklama 273 Bemærkninger til kapitel 20: Uprækluderede rettigheder 286 Bemærkninger til kapitel 21: Opsigelse af gæld og betaling af morarenter 291 Til udkastets processuelle bestemmelser i kapitlerne 22-29... 293 Bemærkninger til kapitel 22: Skifterettens kompetence. 296 Bemærkninger til kapitel 23: Skifterettens vejledningspligt 300 Bemærkninger til kapitel 24: Oplysningspligt m.v. over for skifteretten 300 Bemærkninger til kapitel 25: Sagkyndig vurdering 301 Bemærkninger til kapitel 26: Klage over bobestyrere 306 Bemærkninger til kapitel 27: Skifterettens behandling af tvister 309 7
Indhold Bemærkninger til kapitel 28: Retsmidler mod trufne afgørelser. 311 Bemærkninger til kapitel 29: Retssager ved de almindelige domstole 318 Bemærkninger til kapitel 30: Forskellige bestemmelser 320 Bemærkninger til kapitel 31: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. 324 2. Bemærkninger til udkast til lov om ændring af arveloven 326 3. Bemærkninger til udkast til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love 332 VIL Bilag: 1. Statistisk oversigt over behandlingen af dødsboer fra 1975-1992 339 2. Finansrådets skrivelse af 8. oktober 1991 343 3. Den gældende skiftelov 345 4. Betænkningens udkast til ændringer i forskellige love sammenholdt med nugældende lovgivning 373 8
I. Indledning 1. Udvalgets sammensætning Udvalget havde ved afslutningen af sit arbejde følgende sammensætning: Formand: Medlemmer: Sekretærer: Professor, dr. jur. Finn Taksøe-Jensen. Retsassessor Dorte Grønvald (Dommerfuldmægtigforeningen). Advokat Per Harder (Advokatrådet). Kontorchef Kaspar Linkis (Justitsministeriet). Dommer Jytte Scharling (Den Danske Dommerforening). Fuldmægtig i Justitsministeriet Mogens Kjærgaard Møller. Dommer Arne Brandt. Justitsministeriet var ved udvalgsarbejdets begyndelse og indtil den 6. december 1989 repræsenteret af daværende fuldmægtig i Justitsministeriet nu byretsdommer Steen Taber Rasmussen, der tillige fungerede som den ene af udvalgets to sekretærer. Som nyt medlem af udvalget indtrådte derefter daværende fuldmægtig i Justitsministeriet nu advokat Christian Sinding. Samtidig beskikkedes fuldmægtig i Justitsministeriet Mogens Kjærgaard Møller som sekretær for udvalget. På grund af overgang til anden ansættelse fratrådte Christian Sinding som medlem af udvalget ultimo marts 1990. Der var herefter ikke beskikket noget medlem for Justitsministeriet indtil ultimo september 1990.1 denne periode repræsenteredes ministeriet af fuldmægtig Mogens Kjærgaard Møller. Som nyt medlem af udvalget indtrådte da daværende kontorchef, nu kommitteret i Justitsministeriet Michael Elmer. Som suppleant for denne beskikkedes samtidig fuldmægtig i Justitsministeriet Marianne Lund Larsen. Michael Elmer fratrådte som medlem af udvalget ultimo april 1991, og ministeriet var indtil beskikkelsen af kontorchef Kas- 9
I.2. par Linkis den 1. juli 1991 repræsenteret af fuldmægtig Marianne Lund Larsen. Daværende retsassessor Niels V. Larsen bistod fra udvalgets nedsættelse i meget væsentligt omfang med varetagelsen af sekretariatsarbejdet, indtil Niels V. Larsens udnævnelse til dommer i Hvidovre den 1. august 1992. Fra denne dato og indtil hans død den 8. april 1994 var Niels V. Larsen medlem af udvalget. Fra den 1. august 1992 har retsassessor nu dommer Arne Brandt bistået med varetagelsen af sekretariatsarbejdet. Tekstbehandlingsopgaverne ved betænkningens udarbejdelse er hovedsagelig varetaget af kontorleder Lisa Weidick og overassistent Grethe Kishore, Justitsministeriet. 2. Nedsættelse og kommissorium Den 1. april 1989 nedsatte Justitsministeriet Skiftelovsudvalget med den opgave at foretage en gennemgribende revision af reglerne om skifte. Udvalgets kommissorium var affattet således:»1. Udvalget skal foretage en fuldstændig revision af reglerne om skifte af dødsboer. Hovedsigtet med udvalgets arbejde skal være at skabe grundlag for en gennemgribende forenkling og modernisering af behandlingen af sådanne boer, navnlig ved at flytte bobehandlingen fra skifteretterne og over til advokater med særlig beskikkelse til at behandle boer, således at domstolenes opgaver på dette område begrænses til at træffe afgørelse i tvister. 2. Den gældende skiftelov er fra 1874 og bygger trods visse senere ændringer i alt væsentligt på principper og vurderinger fra forrige århundrede. Navnlig må det fremhæves, at skifteloven ikke blev ændret i forbindelse med retsplejereformerne i 1916 og 1979 og derfor fortsat bygger på forudsætninger fra midten af 1800-tallet med hensyn til uddannelses- og personalemæssige forhold hos advokatstanden, henholdsvis hos domstolene. I dag er disse forhold helt forandrede. Men også lovens øvrige indhold og udformning gør, at man i dag må betragte denne vigtige lov som helt forældet. Lovens udgangspunkt er, at det er domstolene, der forestår skiftebehandlingen og herigennem sikrer, at boerne bliver behandlet på en måde, som tilgodeser navnlig umyndige og fraværende arvingers interesser. Skifterettens arbejdsopgaver er lige omfattende i små og store boer. Også ved boer, der udleveres til privat skifte på grundlag af arvingernes gældsvedgåelse, føres der en vis kontrol fra skifterettens side, bl.a. i forbindelse med beregningen af afgifter. 10
Indledning Advokater kan bistå skifteretten som medhjælpere i boerne, men det egentlige ansvar for skiftet ligger uanset antagelsen af en medhjælper fortsat i skifteretten. Boet kan dog, når særlige betingelser er opfyldt, behandles efter reglerne om eksekutorboer med den virkning, at bobehandlingen forestås af den eller de pågældende eksekutorer, til hvis fagkundskab på skifteområdet der i øvrigt ikke stilles store krav, idet også andre end advokater kan få bevilling som eksekutorer. Skifteretten fører imidlertid også ved eksekutorboerne tilsyn med bobehandlingen og reviderer boopgørelsen. Loven bygger endvidere på en sondring efter, om arvingerne har vedgået gældsansvaret efter afdøde, eller om dette ikke er tilfældet. Konkurslovens regler finder i vidt omfang anvendelse på gældsfragåelsesboer, men de behandles i modsætning til konkursboer af skifteretten, selvom man ved konkursloven af 1977 gennemførte en omlægning af bobehandlingen ved konkursboerne. Systemet kompliceres yderligere ved, at gældsfragåelsesboer kan erklæres konkurs. Skifte af gældsvedgåelsesboer kan foregå ved skifteretten eller som privat skifte, men kreditorerne indkaldes normalt ikke, selvom det kun er ved at anmelde deres krav i boet, at de kan hindre, at afdødes aktiver deles mellem arvingerne uden, at kreditorerne fyldestgøres. Til gengæld hæfter arvingerne i et vedgåelsesbo for afdødes gæld, uanset om der er udstedt proklama, og uanset om arvingerne har haft kendskab til eller i øvrigt har kunnet overskue afdødes gældsforpligtelser. 3. Et hovedspørgsmål i forbindelse med skiftelovsudvalgets arbejde skal være at udarbejde forslag til en ordning, hvor bobehandlingen flyttes væk fra skifteretterne og over til advokater med en særlig beskikkelse (autorisation) til at behandle boer. En sådan ordning skal befri domstolene og dermed det offentlige for en række opgaver af mere praktisk og administrativ karakter, som lige så godt kan udføres af advokaterne. Domstolenes opgaver på dette område skal i hovedsagen begrænses til at træffe afgørelse i tvister. I forbindelse med den nærmere udformning af denne»privatisering«af bobehandlingen er der en række spørgsmål, som der skal tages stilling til. Der må således bl.a. tages stilling til, hvordan en ordning med særlig autorisation af advokater til at behandle boer nærmere skal gennemføres i praksis. Der må skabes en ordning, som f.eks. gennem de særligt beskikkede advokaters tegning af fælles forsikring giver fuld sikkerhed for de aktiver, der betros de pågældende i forbindelse med bobehandling, men som er generel og ikke kræver nogen form for administration for skifteretterne. Der må også skabes grundlag for, at de beskikkede advokater kan anvende moderne administrative systemer uden besværlige protokoller og lignende. Udvalget må særlig drøfte, hvordan man i fremtiden kan give arvinger 11
I.2 m.v. i mindre boer den vejledning og praktiske bistand, som i dag i vidt omfang ydes af skifteretterne. Udvalget bør være særlig opmærksom på, om det er muligt at yde denne vejledning gennem de almindelige retshjælpsordninger, og om ordningen eventuelt kan finansieres via retshjælpsforsikringerne. Udvalget kan i den forbindelse også drøfte, på hvilken måde de særligt beskikkede advokater kan få praktisk bistand fra pengeinstitutterne. Behovet for offentlig kontrol med bobehandlingen og herunder boopgørelserne må også gøres til genstand for drøftelse. Skattevæsenet gennemgår i forvejen boregnskaberne, og Justitsministeriet har derfor den foreløbige opfattelse, at der næppe er behov for, at også domstolene gennemgår disse, idet kontrollen med arveafgifterne kan foretages af skattevæsenet. Derimod kan der eventuelt være et vist behov for regelmæssige indberetninger om bobehandlingen, svarende til de indberetninger, der i dag kendes ved eksekutorboerne. Det bemærkes, at Justitsministeriets konkurslovsudvalg for tiden overvejer forskellige muligheder for yderligere at lægge behandlingen af konkursboer ud til advokaterne. 4. Justitsministeriet finder, at adgangen til eksekutorbehandling af boer bør ophæves. I den forbindelse må udvalget overveje, hvordan man i fremtiden bør kunne tage hensyn til afdødes og arvingers ønsker om, hvem der skal forestå bobehandlingen, og Justitsministeriet forudsætter, at ordningen med særligt beskikkede advokater udformes med en vis smidighed, således at der er mulighed for efter omstændighederne at tage hensyn til sådanne ønsker. Udvalget må endvidere tage stilling til spørgsmålet om udformningen af overgangsregler. 5. Det nuværende komplicerede system med flere forskellige skifteformer må underkastes indgående overvejelser med henblik på at finde frem til et enklere system. Det bør således overvejes, om man kan finde frem til en ny bobehandlingsform, der ikke gør det nødvendigt at sondre mellem gældsfragåelsesboer og gældsvedgåelsesboer, og hvor der altid sker en indkaldelse af kreditorerne, men med en kortere frist end i dag. Det er fremhævet ovenfor, at reglerne om vedgåelsesboer giver anledning til problemer både med hensyn til manglende sikring af kreditorerne og med hensyn til arvingernes hæftelse for afdødes gældsforpligtelser. Gældsfragåelsesboer behandles i forvejen i væsentlig grad efter konkurslovens regler og kan endog erklæres konkurs, således at der også er spørgsmål om helt at afskaffe denne behandlingsform. 12
Indledning 6. Det er ønskeligt, at der ved udformningen af de nærmere regler i den ny skiftelov tages hensyn til de enkelte boers størrelse. Det er derfor ønskeligt, at reglerne udformes således, at der gælder en enklere behandlingsform for mindre boer end for større. Udvalget bør også udforme rummelige regler om begravelsesudlæg m.v., som holder små boer uden for skiftebehandling, og som samtidig indeholder en reguleringsmekanisme, således at værdigrænser kan reguleres administrativt. 7. De omfattende ændringer i familiemønstret, som har vist sig i de senere år, rejser nogle særlige spørgsmål. Navnlig bør udvalget overveje, hvordan man kan skabe grundlag for en mere smidig håndtering af boer, hvori der er umyndige eller fraværende arvinger. Spørgsmålet har nær sammenhæng med de under nr. 5 nævnte spørgsmål om forskellige skifteformer. 8. Udvalget forudsættes ikke at skulle foretage nogen egentlig behandling af reglerne om dødsbobeskatning, arveafgift m.v. Udvalget kan dog i forbindelse med behandlingen af de øvrige spørgsmål pege på eventuelle behov for ændringer i disse regler. Justitsministeriet vil, når udvalgets betænkning foreligger, drøfte spørgsmålet om en reform af reglerne om dødsbobeskatningen m.v. med Ministeriet for skatter og afgifter. Det forudsættes, at udvalget indkalder en repræsentant for Skatteministeriet til at deltage i drøftelser vedrørende skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål. 9. Justitsministeriet er indforstået med løbende at drøfte udvalgets arbejde med udvalgets formand og sekretariat. Herunder vil der kunne ske en drøftelse af eventuelle tvivlsspørgsmål om afgrænsningen af udvalgets opgaver, f.eks. spørgsmål om, i hvilket omfang udvalget skal komme ind på spørgsmål om uskiftet bo og om skifte af fællesboer. 10. Udvalget kan efter aftale med Justitsministeriet holde møder med berørte myndigheder og organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalget.«under udvalgets arbejde i foråret og sommeren 1989 viste det sig, at der var bred enighed om, at alle bobehandlingsfunktioner, der ligger efter boernes berigtigelse, dvs. efter beslutningen om, hvilken behandlingsmåde boet skal skiftes efter, bør udlægges fra skifteretterne til advokater og/eller andre private bobehandlere. Derimod var der fra udvalgets praktikere massiv modstand mod at lade den del af bobehandlingen, der vedrører boernes berigtigelse, udlægge til private. Som led i drøftelserne om dette spørgsmål afholdt udvalget efter af- 13
u. tale med Justitsministeriet den 17. august 1989 et møde med repræsentanter for Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, nu Finansrådet. På mødet gav pengeinstitutterne udtryk for, at de ønskede at blive inddraget i udvalgsarbejdet. Der opstod derefter i udvalget spørgsmål om, hvorvidt kommissoriets forudsætning om, at bérigtigelsesfunktionerne eventuelt alene skulle lægges ud til advokater, burde fastholdes, og om hvorvidt udvalgets sammensætning burde ændres. Af hensyn til udvalgets videre arbejde besluttedes det at forelægge de nævnte spørgsmål for Justitsministeriet. Ved skrivelse af 6. december 1989 svarede Justitsministeriet udvalget bl.a. således:»ved skrivelse af 5. september 1989 har Skiftelovsudvalget rejst forskellige spørgsmål om udvalgets videre arbejde med spørgsmålet om udlægning af skifteretternes kompetence i dødsboer til private. Justitsministeriet har endvidere modtaget henvendelse fra tre af udvalgets medlemmer om disse spørgsmål. Udvalget har ønsket en tilkendegivelse af, om der efter Justitsministeriets opfattelse bør arbejdes videre med spørgsmålet om at udlægge arbejdet med berigtigelsen af boerne, herunder første skiftemøde, fra skifteretterne. Baggrunden herfor er, at der i udvalget har vist sig betydelig modstand mod en sådan ordning. Vedrørende dette spørgsmål skal Justitsministeriet udtale, at det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal drøfte og udarbejde forslag til en ordning, hvor bobehandlingen flyttes væk fra skifteretterne. Udvalget skal herunder drøfte, hvordan man i fremtiden kan give arvinger m.v. i mindre boer den vejledning og praktiske bistand, som i dag i vidt omfang ydes af skifteretterne. Justitsministeriet har herved forudsat, at udvalget skal behandle hele spørgsmålet om bobehandlingens overflytning fra skifteretterne, herunder det nævnte spørgsmål om overflytning af berigtigelsesfasen. Justitsministeriet har endvidere forudsat, at udvalgets udkast til nye regler på området indeholder forslag til, hvorledes berigtigelsen af boer kan udføres af andre end skifteretterne. Hvis et eller flere af udvalgets medlemmer finder at måtte tage afstand fra udkastet på dette punkt, vil der i lighed med almindelig praksis med hensyn til udvalgsarbejde kunne udarbejdes mindretalsudtalelser og -indstillinger. Der vil tillige i forbindelse hermed kunne formuleres alternativer til udvalgets udkast. Skiftelovsudvalget har endvidere bedt om at få oplyst, om Justitsministeriet ønsker at udvide kommissoriet, således at udvalget kan behandle spørgsmålet, om bobehandlingsarbejdet kan overlades til andre end særligt 14
Indledning autoriserede advokater, navnlig således at dette arbejde tillige kan overlades til pengeinstitutter. Vedrørende dette spørgsmål skal Justitsministeriet udtale, at det i udvalgets kommissorium er forudsat, at det alene er advokater, som i givet fald kan autoriseres som bobehandlere. Der er dog i kommissoriet lagt op til, at visse opgaver i forbindelse med bobehandlingen kan delegeres fra de autoriserede advokater til pengeinstitutter. Justitsministeriet er bekendt med, at udvalget har afholdt møde med repræsentanter for pengeinstitutterne, og at der herunder er fremkommet forslag om, at også disse skal kunne autoriseres som bobehandlere. Justitsministeriet skal på denne baggrund anmode udvalget om at overveje, hvilke dele af bobehandlingsarbejder der med fordel kan overlades til pengeinstitutterne. Såfremt et eller flere af udvalgets medlemmer finder, at også pengeinstitutter bør kunne autoriseres som bobehandlere, vil der i lighed med det ovenfor anførte kunne afgives flertalseller mindretalsudtalelser herom, ligesom der vil kunne udarbejdes alternative lovudkast. Skiftelovsudvalget har endelig rejst spørgsmål om, hvorvidt udvalgets sammensætning skal ændres. I det omfang, udvalgets arbejde berører forhold med speciel tilknytning til pengeinstitutterne, finder Justitsministeriet, at repræsentanter herfor bør inddrages i udvalgets arbejde med adgang til at tilkendegive deres opfattelse på sådanne punkter i udvalgets betænkning.«finansrådet meddelte ved skrivelse af 8. oktober 1991, optrykt som bilag 2 i betænkningen, at pengeinstitutterne i givet fald var villige til at gå ind i en nærmere drøftelse af vilkårene for overtagelse af en del af berigtigelsesarbejdet. I januar 1993 tiltrådte Justitsministeriet efter indstilling fra udvalget, jf. nærmere neden for i betænkningens afsnit II. 1.3., at betænkningen alene skrives ud fra den forudsætning, at berigtigelsesfasen forbliver ved skifteretterne. Spørgsmålet om inddragelse af pengeinstitutterne i berigtigelsesfasen bortfaldt herefter. Justitsministeriet tiltrådte endvidere, at udvalget udarbejder en betænkning med forslag til en selvstændig lov om skifte af dødsbo og indtil videre ikke behandler reglerne om skifte af fællesboer og andre boer end dødsboer. Endelig tilkendegav Justitsministeriet, at udvalget har kommissorium til at foreslå nødvendige ændringer i arveloven og ægteskabsretsvirkningsloven, således at rent processuelle regler vedrørende bobehandlingen kan samles i skifteloven, og kvalitative og kvantitative arveretlige regler kan samles i arveloven og i ægteskabsretsvirkningsloven. Fra juni 1992 har udvalgets formand drøftet spørgsmålet om overførsel af arveafgiftsberegningen og opkrævningen fra domstolene til skattemyndig- 15
LI hederne med repræsentanter for Skatteministeriet. Skatteministeriet modsatte sig en sådan overførsel og fremhævede dels, at den kommunale skattemyndighed, som under alle omstændigheder skal godkende værdiansættelserne i boopgørelserne, ikke har den fornødne faglige indsigt i familie-, arveog skifteretlige spørgsmål samt i spørgsmål af arveafgiftsmæssig karakter, dels at den tillid, der omgærder domstolenes arbejde med afgiftsberegningen m.v., ikke kan forventes bevaret, hvis arbejdsopgaverne overføres til skattemyndighederne. Da det historisk betingede system, hvorefter domstolenes afgørelser om arveafgiftsspørgsmål ved rekurs kan indbringes til fornyet prøvelse for skattemyndighederne, er så utidssvarende, at det fra alle sider erkendes, at det ikke bør opretholdes, foreslog udvalgets formand i december 1993, at arveafgiftsberegningen kan forblive ved domstolene men således, at domstolenes afgørelser derom gøres judicielle med mulighed for appel til højere ret. Et sådant nyt system er derefter tiltrådt såvel af Justitsministeriet som af Skatteministeriet og indarbejdet i udvalgets lovudkast. 3. Udvalgets arbejde Som nævnt har Justitsministeriet tiltrådt, at der alene udarbejdes betænkning med forslag til en selvstændig lov om skifte af dødsboer. Skiftelovens regler om skifte af fællesboer er forholdsvis nyaffattede ved lov nr. 412 af 18. december 1963, hvortil kommer, at det ikke påtænkes uden videre at lægge behandlingen af disse boer og andre boer end dødsboer, jf. skiftelovens 82, ud fra skifteretterne. Det er udvalgets opfattelse, at et regelsæt om skifte af fællesboer bør samles i en særlig lov om skifte af fællesboer m.m., der bør udarbejdes i forbindelse med en revision af ægteskabs- og arvelovgivningen. Efter aftale med Justitsministeriet har udvalget ikke udarbejdet forslag til de ændringer i den nordiske konvention af 19. november 1934 om arv og dødsboskifte med senere ændring af 9. december 1975, som en gennemførelse af udkastet vil foranledige. Udvalget har som led i sit arbejde foretaget undersøgelser af retstilstanden i Sverige og Norge, men efter ønske fra Justitsministeriet ikke i andre lande. Udvalgets daværende sekretær, retsassessor Niels V. Larsen har foretaget en studietur til Malmø, hvor han besøgte Malmø Tingsrätt og Skandinaviska Enskilda Banken. Betænkningens afsnit om gældende dansk ret er udarbejdet som en bredere beskrivelse, fordi skiftelovens regulering i praksis er blevet afløst af væsentligt anderledes behandlingsregler. 16
Indledning Udvalget har som nævnt afholdt møder med repræsentanter for Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening, nu Finansrådet, samt tillige med repræsentanter for Bedemændenes Landsforening. Udvalgets formand og sekretariat har endvidere afholdt møder med Myndighedslovsudvalgets sekretariat og repræsentanter for Konkurslovsudvalget samt med CPR-kontoret under Indenrigsministeriet. Skatteministeriet og domstolenes personaleorganisationer HK, Landsklubben Dommer kontorerne (HK) og Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforeninger (PDT) har løbende modtaget kopier af udvalgets mødereferater og de af udvalgets sekretariat udarbejdede notater m.v. samt af udkast til betænkningen. En repræsentant for Skatteministeriet har endvidere deltaget i en række af udvalgets møder. Udvalget har endvidere afholdt 3 møder med repræsentanter for HK og PDT. Udvalget har afholdt 71 udvalgsmøder. Under udvalget nedsattes i foråret 1991 et underudvalg, Justitsministeriets og Skatteministeriets Dødsboskatte- og Arveafgiftsudvalg med en række repræsentanter for Skatteministeriet samt kontorchef Kaspar Linkis og dommer Jytte Scharling som medlemmer. Underudvalgets formand er professor, dr. jur. Finn Taksøe-Jensen. Underudvalget har afholdt 14 udvalgsmøder og forventer at udarbejde lovudkast til en selvstændig ny lov om beskatning ved død samt til ændringer i loven om arve- og gaveafgift, således at disse lovudkast vil kunne fremsættes samtidigt med udvalgets udkast til lov om skifte af dødsboer. Efter anmodning fra Justitsministeriet har udvalget den 4. november 1993 afgivet en udtalelse om mulighederne for at tilbageholde arv i forbindelse med skifte af dødsboer, i hvilke arvinger er i restance til det offentlige. København, den 21. april 1994. Finn Taksøe-Jensen (formand) Dorte Grønvald Per Harder Kaspar Linkis Jytte Scharling Mogens Kjærgaard Møller Arne Brandt 17
/
II. Udvalgets Hovedsynspunkter 1. Offentlig kontrol 1.1. Gældende ret Den gældende danske skifteordning hviler, som det fremgår af det historiske afsnit III A, på et fundament, der blev til for mere end 120 år siden under ganske andre samfundsforhold end nutidens. En vidtgående offentlig kontrol ansås dengang for nødvendig, for at retsstillingen for arvinger og kreditorer kunne sikres på passende måde. Skiftelovens regler foreskriver derfor, at boerne fra dødsfaldet skal bestyres af det offentlige, og det er tillige lovens teoretiske hovedsystem, at også selve bobehandlingen og udfærdigelsen af boopgørelserne skal udføres af skifteretten eller af en eventuel eksekutor. Boerne kan dog udleveres til privat skifte, når alle arvinger er myndige, og alle arvinger påtager sig at hæfte for boets gæld. I så fald skal arvingerne senest 15 måneder efter dødsfaldet indlevere en boopgørelse, der underkastes en indgående revision. Revisionen foretages dels af den kommunale skattemyndighed, der skal kontrollere, at boets beholdning svarer til den afdødes formueforhold, og at værdiansættelserne i opgørelsen er korrekte, dels af skifteretten, der skal kontrollere, at posterne i opgørelsen er korrekt opgjort og sammentalt, samt at arvingerne har delt boet mellem sig på en måde, der er i overensstemmelse med arvelovens regler eller afdødes testamente. I eksekutorboer føres dels via indberetninger en løbende kontrol fra skifteretternes side, dels foretages der af skifteretterne m.fl. en indgående revision af boopgørelserne. Endelig har boopgørelserne med bilagsmateriale i alle boer efter boernes afslutning skullet indsendes til yderligere kontrol ved Rigsrevisionen. Denne efterfølgende kontrol er nu blevet begrænset og føres af Justitsministeriet. 19
11.1.2. 1.2. Behovet for offentlig kontrol Udvalget har i sine overvejelser taget udgangspunkt i, at denne vidtgående offentlige styring og indgående kontrol, herunder også i boer, hvor myndige personer deler arven mellem sig, er utidssvarende. En ordning af skiftevæsenet, der uden tilsyn fra skifteretternes side og uden anden offentlig kontrol helt overlader behandlingen af dødsboer til vedkommende private, kan udvalget imidlertid af mange grunde ikke gå ind for: 20 - hvor et dødsbo er insolvent, idet værdien af boets aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække gælden, skal aktivmassen realiseres og anvendes til dækning af kreditorerne efter et bestemt system, konkursordenen, jf. konkurslovens kap. 10. Sådanne opgør mellem kreditorerne kan ikke overlades til private, men må forestås af kvalificerede bobehandlere. Der må derfor fra begyndelsen være en kontrol af, om boerne er solvente eller insolvente, - er der blandt et solvent dødsbos arvinger mindreårige, umyndiggjorte eller personer, der på grund af psykisk svækkelse m.v. ikke selv på betryggende måde kan varetage deres interesser, eller personer, man ikke kan komme i forbindelse med, kræver hensynet til deres ret, at det sikres, at de bliver repræsenteret under boets behandling, og at de ved bodelingen får deres ret til arv opfyldt. Der må derfor være kontrol med, at der fra begyndelsen findes en værge eller anden repræsentant, som kan varetage behovet for repræsentation af den eller de pågældende og med, at bodelingen er blevet gennemført på en måde, som ikke tilsidesætter den eller de pågældendes arveret, - i en del dødsboer vil der fra begyndelsen være usikkerhed om, hvem der er arvinger, eller om, hvordan arven skal deles mellem arvingerne. Dette sidste gælder ikke blot, hvor der kan være tvivl om den rette forståelse af et testamente, men også, hvor de arveretlige regler er indviklede, f.eks. vedrørende adoptivbørns arveret, eller hvor der kan være tvivl om, hvem der er fader til et barn. Der må derfor fra begyndelsen være kontrol med, at boer, der udleveres til privat skifte, udleveres til den rigtige personkreds. Endvidere må det, hvor der er uafklarede arveforhold, sikres, at de rigtige arveforhold bliver oplyst og afklaret, - hensynet til at skattemyndighederne skal kunne føre kontrol med, at boets formueforhold svarer til de oplysninger, der er registreret om den afdødes