EKSTERNT REGNSKAB 4 ANLÆGSAKTIVER OG AFSKRIVNINGER

EKSTERNT REGNSKAB 4 ANLÆGSAKTIVER OG AFSKRIVNINGER

ANLÆGSAKTIVER AKTIVER (FASB s definition): Sandsynlige fremtidige økonomiske fordele, som er ejet eller kontrolleret af en given virksomhed, som et resultat af fortidige transaktioner eller hændelser. AKTIVER (iflg. ny ÅRL): Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. ANLÆGSAKTIVER: Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. (Ny ÅRL, bilag 1C) 1

OPDELING AF ANLÆGSAKTIVER 1) Immaterielle anlægsaktiver Goodwill Patentrettigheder Licensrettigheder 2) Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg Maskiner Inventar Naturgivne ressourcer 3) Finansielle anlægsaktiver Aktier, anparter, kapitalandele o.l. Tilgodehavender 2

TO PROBLEMER VED ANLÆGSAKTIVER A) VÆRDIANSÆTTELSE PÅ BALANCETIDSPUNKTET Hvilken værdi skal et anlægsaktiv sættes til i balancen? 1) Markedsværdi 2) NV(forventede fremtidige cash flows) 3) Salgsværdi (realisationsværdi) 4) Genanskaffelsesværdi 5) Historisk kostpris (minus akkum. afskrivninger) B) VURDERING AF FORBRUG I PERIODEN Hvilken omkostning skal en periodes forbrug af anlægsaktivet give anledning til? Kan 'groft sagt' måles som værdiændring i periodens løb. Afskrivninger Nedskrivninger Opskrivninger 3

VÆRDIANSÆTTELSE I PRAKSIS Ny ÅRL definerer en række generelle målegrundlag i bilag 1D: 1. Amortiseret kostpris (for finansielle aktiver og forpligtelser)... værdi... ved første indregning med fradrag af afdrag, tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og fradrag af nedskrivninger. 2. Dagsværdi Det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem hinanden uafhængige parter. 3. Genanskaffelsesværdi... den pris der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen. 4. Genindvindingsværdi... den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg. 5. Kapitalværdi For et aktiv... den tilbagediskonterede værdi... af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion.... for en forpligtelse... den tilbagediskonterede værdi... af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. 6. Kostpris For et aktiv... det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet.... for en forpligtelse... det beløb der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. 7. Nettorealisationsværdi () For et aktiv... summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift.... for en forpligtelse... summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. 8. Salgsværdi For et aktiv... den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen.... for en forpligtelse... den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen. 4

VÆRDIANSÆTTELSE I PRAKSIS Grundlaget for værdiansættelsen af anlægsaktiver findes i ny ÅRL i 13, 36-43, 57-60 (klasse B), 82-84, 88-90 (klasse C og D). 13: Generelle principper for regnskabsaflæggelse. 1. Klarhed 2. Substans (indhold fremfor formalia) 3. Væsentlighed 4. Going concern 5. Neutralitet 6. Periodisering () 7. Konsistens 8. Bruttoværdi 9. Formel kontinuitet (primo t = ultimo t-1 ) 10. Reel kontinuitet (principper og metoder) 5

VÆRDIANSÆTTELSE I PRAKSIS SPECIFIKKE BESTEMMELSER På anskaffelsestidspunktet: Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. ( 36) Kostprisen på anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, kan indregnes i kostprisen.( 40) Indirekte omkostninger, vedr. fremstillingsperioden, skal indregnes i kostprisen i klasse C og D. ( 82) Efterfølgende: Værdiansættelsen af anlægsaktiver afhænger af typen af anlægsaktivet samt virksomhedens størrelse. Immaterielle og materielle anlægsaktiver: Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. ( 43.1) Finansielle anlægsaktiver: Tages op senere. 6

AFSKRIVNINGER Forskellige fortolkninger af det regnskabsmæssige formål: OMKOSTNINGSALLOKERING VÆRDIREGULERING REINVESTERINGSSIKRING Systematisk afskrivning betyder: Ved anskaffelsen bestemmes: 1) Kostprisen, 2) Anlægsaktivets forventede brugstid, 3) Anlægsaktivets forventede restværdi efter brugstidens udløb, samt 4) Et valg af en systematisk afskrivningsmetode. Efter første indregning foretages løbende (re)vurdering af: 2) Anlægsaktivets forventede brugstid, 3) Anlægsaktivets forventede restværdi efter brugstidens udløb, samt 5) Anlægsaktivets aktuelle værdi (dagsværdien). 7

AFSKRIVNINGSMETODER a. Konstante afskrivninger A) Lineære afskrivninger B) Ydelsesbaseret afskrivning b. Progressive afskrivninger C) Annuitetsmetoden c. Degressive afskrivninger D) Saldometoden E) "Double declining balance" metoden F) "Sum-of-the-years-digits" metoden 8

ANDRE VÆRDIREGULERINGER OPSKRIVNING: Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives. ( 41.1) Dagsværdi: Salgsværdi på et velfungerende marked ( 37.1) Kapitalværdi ( 37.1) Genanskaffelsesværdi ( 41.2) Nettorealisationsværdi ( 41.2) Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten Reserve for opskrivning under egenkapitalen.... Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver 1) realiseres eller udgår af driften 2) nedskrives... ( 41.3) NEDSKRIVNING: Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi... skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. ( 42) 9

NOTEOPLYSNINGER VEDR. ANLÆGSAKTIVER Ny ÅRL 57: For hver post under anlægsaktiver, bortset fra finansielle anlægsaktiver, skal kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger oplyses således: 1) Kostprisen: a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning, b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer, c) afgang i årets løb, d) overførsler i årets løb til andre poster og e) den samlede kostpris på balancetidspunktet. 2) Opskrivninger: a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning, b) årets opskrivninger, c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger, d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet. 3) Ned- og afskrivninger: a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning, b) årets nedskrivninger, c) årets afskrivninger, d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver, e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften, og f) de samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet. 10

EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 Regnskabspraksis (side 26-27 i Årsregnskab 2000): Balancen Balancen opstilles i kontoform. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsespris henholdsvis kostpris inkl. tillæg for indirekte produktionsomkostninger med fradrag af foretagne afskrivninger. Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forventede brugstid efter følgende hovedprincipper: Antal år Bygninger samt kraftvarmeværk Tekniske anlæg og maskiner Driftsmateriel og inventar IT-udstyr inkl. basisprogrammer 25 5-15 5-10 3-5 Fra og med 1994 afskrives kontorbygning i Lyngby over 50 år til en forventet scrapværdi på 80% af anskaffelsessummen for bygninger. IT-programmer ud over basisprogrammer samt anskaffelser under 9.500 kr. udgiftsføres ved anskaffelsen. Gevinst og tab ved salg (ekskl. ejendomme) medtages som ordinær post. 11

EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 Resultatopgørelsen: (side 29) Hverken af resultatopgørelsen eller af noter til resultatopgørelsen fremgår noget om anlægsaktivers indvirkning på årets resultat. Balancen: (side 30) Uddrag (alle beløb i 1.000 kr.) Note Aktiver 2000 1999 6 8 9 Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Driftsmateriel og inventar Forudbetalinger samt anlæg under udførelse 269.297 640.451 46.016 955.764 26.933 260.450 632.999 52.250 945.699 16.666 Materielle anlægsaktiver i alt 982.697 962.365 Finansielle anlægsaktiver Aktier i associerede selskaber Aktier i andre selskaber 27.085 10.754 24.044 10.802 Finansielle anlægsaktiver i alt 37.841 34.846 Anlægsaktiver i alt 1.020.538 997.211 Aktiver i alt 1.412.711 1.399.835 12

Noter: (side 34-37) EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 6. Materielle anlægsaktiver, koncern Samlet anskaffelsessum 1. jan 2000 Regulering til primo Valutakursregulering Tilgang Afgang Grunde og bygninger 397.248 300 397.548 2.320 18.623-104 Tekniske anlæg og maskiner 1.247.697-300 1.247.397 2.562 91.844-2.847 Driftsmateriel og inventar 169.654-169.654 569 16.596-11.326 I alt 1.814.599-1.814.599 5.451 127.063-14.277 Samlet anskaffelsessum 31. dec 2000 418.387 1.338.956 175.493 1.932.836 Samlede af- og nedskrivninger 1. jan 2000 Valutakursregulering Afskrivning på afhændede aktiver Årets afskrivning Afskrivning på kurstab vedr. omprioritering 136.798 55-32 12.049 220 614.698-1.309-2.259 87.375-117.404 126-9.519 21.466-868.900-1.128-11.810 120.890 Samlede af- og nedskrivninger 31. dec 2000 149.090 698.505 129.477 977.072 Regnskabsmæssig værdi 31. dec 2000 269.297 640.451 46.016 955.764 Kontant ejendomsværdi for danske ejendomme pr. 1. jan. 2000 udgør 143.914 tkr. Bogført værdi vedr. danske ejendomme andrager 126.377 tkr., heraf 1.350 tkr. vedr. kurstab ved omprioritering. Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr. 220 13

Noter: (side 34-37) EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 6. Materielle anlægsaktiver (fortsat) En tilsvarende opstilling følger for moderselskabets materielle anlægsaktiver. Herefter anføres: I tekniske anlæg og maskiner indgår aktiver med regnskabsmæssig værdi på 62.092 tkr. leaset til datterselskab. I grunde og bygninger indgår kurstab ved omprioritering med 1.210 tkr. Kontant ejendomsværdi pr. 1. januar 2000 udgør 131.090 tkr. Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr. Afskrivninger fordeler sig således: Koncern Moderselskab 2000 1999 2000 1999 Årets afskrivninger, jfr. anlægsnote Indtægtsført andel af offentlige tilskud 120.890-1.754 112.082-1.714 Afskrivninger (netto) i alt 119.136 110.368 Årets afskrivninger (netto) indgår i resultatopgørelsen i følgende poster: Produktionsomkostninger Salgs- og distributionsomkostninger Administrationsomkostninger 108.186 3.379 7.571 99.336 3.415 7.617 Afskrivninger (netto) i alt 119.136 110.368 Note 8: Her specificeres værdien af Aktier i associerede selskaber og årets værdiændring forklares. Note 9: Her specificeres værdien af Aktier i andre selskaber og årets værdiændring forklares. 14

EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 Pengestrømsopgørelsen: (Alle beløb i 1.000 kr.) Note 2000 1999 24 Årets resultat Reguleringer Pengestrømme fra drift før finansielle poster 40.123 155.893 188.916 49.350 141.992 148.399 Pengestrømme fra driftsaktivitet 154.998 115.585 Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Offentlige tilskud til anlægsaktiver - 137.330 2.923 378-154.551 2.221 966 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -140.742-278.487 Noter: 24. Reguleringer til pengestrømsopgørelsen 2000 1999 Afskrivninger Gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver 119.136-456 110.368-245 Reguleringer i alt 155.893 141.992 15

EKSEMPEL Brødrene Hartmann A/S (koncern) Årsregnskab 2000 Hvordan hænger tallene sammen? Kan det lade sig gøre at kontrollere hvad der egentlig er foregået? 1. Ifølge pengestrømsopgørelsen er der i 2000 købt materielle anlægsaktiver for i alt 137.330 tkr., men ifølge note 6 er den samlede tilgang af materielle anlægsaktiver kun på 127.063 tkr. Forklaring: Der er sket en ændring i balanceposten Forudbetalinger samt anlæg under udførelse. 2. Ifølge pengestrømsopgørelsen er der i 2000 solgt materielle anlægsaktiver for i alt 2.923 tkr., men ifølge note 6 er den samlede afgang af materielle anlægsaktiver på hele 14.277 tkr. Forklaring: Der er tale om helt forskellige værdier. De 14.277 tkr. er det beløb man oprindelig betalte for de nu solgte anlægsaktiver, mens de 2.923 tkr. er det beløb man solgte aktiverne for i år 2000. Beløbene kan afstemmes således: Oprindelig kostpris iflg. note 6 Akkum. afskrivn. på solgte anl.aktiver iflg. note 6 = Bogført værdi på salgstidspunktet + Gevinst ved salg af anlægsaktiver iflg. note 24 14.277 11.810 2.467 456 = Salgsværdi af afhændede anlægsaktiver 2.923 16

LEASEDE ANLÆGSAKTIVER OPERATIONEL LEASING: - Leasingydelser udgiftsføres i resultatopgørelsen efterhånden som de afholdes. - Noteoplysning gives om indgåede leasingkontrakter. FINANSIEL LEASING: - Ved kontraktindgåelsen aktiveres (under anlægsaktiver) et beløb svarende til anlægsaktivets anskaffelsesværdi eller nutidsværdien af de i kontrakten aftalte leasingydelser. Samtidig passiveres (under langfristet gæld) et tilsvarende beløb. - Mens kontrakten løber afskrives det aktiverede beløb på samme måde som andre tilsvarende anlægsaktiver. Leasingydelser fordeles mellem en renteudgift (rente af restgælden) og et afdrag (på restgælden). - Noteoplysning gives om indgåede leasingkontrakter. Ny ÅRL 33: Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. 17