Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.



Relaterede dokumenter
Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

EN VÆRKTØJSKASSE OM MOBNING. Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det?

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Ud med mobning! Side 1 af 8. Ud med mobning! Af Stina Rosted

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Elevernes stemme i inklusion

Når det er svært at være ung i DK

Pædagogiske læreplaner

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Ved vi, hvad der virker?

ADHD i et socialt perspektiv

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Hvorfor gør man det man gør?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

Transkript:

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet. Den norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde: ` En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Negative handlinger kan f.eks. være: Direkte fysisk vold f.eks. skub, slag, spark etc. Handlinger ledsaget af trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller håne. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem isolering og udelukkelse fra gruppen. Helle Rabøl Hansen `Antimobbekonsulent fra `Projekt Mobbeland har følgende definition: `Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være. Det er disse ovenstående definitioner, som vi tager udgangspunkt i. Forskel på mobning, konflikter og drillerier: Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier. Drilleri: Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: ` bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt. Men det er ikke sikkert at dén drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det. Konflikter: Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt børn udvikler konflikter sig tit fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt 1

eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid. Hvilke former for mobning ser vi?: Mobning kan finde sted på mange forskellige måder, og som det fremgår af definitionen kan der være tale om mange forskellige negative handlinger. Traditionelt deles mobning op i den direkte og den indirekte mobning. Den direkte mobning kan karakteriseres ved fysiske handlinger mod offeret så som spark, slag eller verbale tilråb, mens den indirekte form kan karakteriseres ved psykiske `angreb og mere handler om at sprede rygter, lyve eller udelukke offeret fra fællesskabet. Mobningsformerne udvikler sig hele tiden. Inden for de seneste år er der således eksempler på mobning via mobiltelefon (sms-beskeder), e-mails eller ligefrem hade-hjemmesider på nettet, rettet mod en bestemt person. Hvem er tilskuere? Billedet af hvilke børn der udfører eller deltager i mobning, og hvilke der er udsat for mobning, er ikke bare sort og hvidt. Der er nemlig mange mellemstadier, som er med til at gøre billedet broget og komplicere indsatsen for at modvirke mobning. Undersøgelser viser nemlig, at nogle børn både mobber andre og selv bliver mobbet. Vi ved, at mobningen ikke stopper ved skoleporten eller fritidshjemmet, men følger med i resten af fritiden. Der er derfor brug for, at alle fokuserer på emnet også udenfor skolen, og alle voksne bør tage aktivt del i deres eget barns adfærd. De voksne: I skolen I undervisningen kan børnenes erfaringer og forslag inddrages løbende, når der arbejdes med emner om trivsel og mobning og relaterede emner. Det er trods alt børnene, som ligger inde med ekspertisen på dette område, og hvis de initiativer som skolen sætter i værk, senere skal sætte sig spor hos eleverne, er det vigtigt, at de føler, at de har medindflydelse på forløbet. Erfaringerne viser, at børnene har mange forslag og ideer til hvordan trivslen kan øges. Forældrene Forældre har et personligt ansvar for deres barns adfærd og trivsel, men det kan være svært for forældre at vide, om deres børn har en rimelig adfærd, og hvordan de trives i skolen eller på fritidshjemmet. Alligevel må forældrene støtte både barnet og skole/ institution i de fælles bestræbelser på at skabe gode relationer mellem børnene og på at det enkelte barn opfører sig på en måde, så det kan indgå i fællesskabet. Uanset om ens barn er udsat for mobning eller mobber andre, er det forældrenes pligt at skride til handling, straks de bliver klar over det. Offeret har brug for al den støtte og kærlighed som kun forældre kan give, mens mobberen skal gøres ansvarlig for sine gerninger og hjælpes og støttes til at udvise anden adfærd. Det er vigtigt, at man som den voksne, både pædagoger, lærere og forældre, omtaler andre mennesker positivt. Dvs. ikke taler dårligt om de andre børn, peger fingre eller er nedladende. Børn efterligner de voksne. Dette vil komme til udtryk i børnenes samvær med andre.

`Antimobbekonsulenterne, www.amoktrix.dk har opstillet følgende faktorer som påvirker tolerancegraden i en børnegruppe: Voksenfaktoren - Forældreattituder - Forældresamarbejde - Personale Manglende `lim i gruppen (mobning som underholdning) Mediekultur - Reality Tv tendenser f.eks. `at kunne blive stemt ud - Kulturen på centrale hjemmesider Vi kan som voksne gøre meget for at komme mobning til livs i fællesskab. Marianne Østergaard og Linda H. Christensen (Medlemmer i udviklingsgruppen på DCL)