Ud med mobning! Side 1 af 8. Ud med mobning! Af Stina Rosted
|
|
- Laura Rebecca Møller
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ud med mobning! Side 1 af 8 Ud med mobning! Af Stina Rosted I de senere år har der her hjemme været meget fokus på mobning, både i skolen og på arbejdspladsen. Medierne har hyppigt taget emnet op, og triste historier er blevet fortalt om mennesker, der har gennemlevet lange perioder med forfølgelse og udelukkelse. Ofte beretter elever om mobningssituationer, som lærerne ignorerer eller tager sig af på så uheldig måde, at situationen forværres. Helt tilsvarende forløb finder sted på arbejdspladser. Artiklen beskriver kort den kendte personlighedspsykolog Dan Olweus forskning og holdning til mobning, samt den af ham og mange andre anbefalede metode til behandling af fænomenet. Jeg har i en årrække arbejdet med dårligt fungerende relationer, såvel blandt voksne som børn. Jeg arbejder ud fra systemisk teori og anvender en modificeret mediationsmetode. Jeg vil redegøre for mit teoretiske udgangspunkt og den anvendte behandlingsmetode. Til sidst vil jeg sammenholde Olweus og min metode. Målet med artiklen er at introducere et andet syn på mobning, som jeg påstår, vil gavne begge parter, både den mobbede og mobberen, samt deres indbyrdes relation. Mit syn på mobning og den deraf affødte behandlingsmetode hviler dels på et teoretisk grundlag og dels på mit praktiske arbejde som mediator i et bredt spektrum af dårligt fungerende relationer. Det nugældende paradigme Dan Olweus har forsket i mobning i ca. 30 år og anses for at være en af pionererne inden for dette felt. Hans forskning og syn på mobning ligger til grund for det materiale flere danske institutioner har udsendt inden for de sidste par år. For eksempel har Børnerådet udsendt Moppedreng, og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Skole og Samfund og Danmarks Lærerforening har i efteråret 1999 udsendt Moppemappe til alle danske skoler. En af de seneste publikationer inden for emnet Mobning kan stoppes (Lagerman & Stenberg, 2000, oversat fra svensk) har samme holdning til mobning og behandlingsmetode som Olweus. Olweus definerer mobning således (Olweus, 2000, p.15) En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.
2 Ud med mobning! Side 2 af 8 Det er væsentligt at bemærke, at fænomenet mobning ikke omfatter dagligdags drilleri, hvor aggressionerne, de negative handlinger, er rettet snart den ene vej og snart den modsatte vej. Olweus (2000, p.16) understreger, at vi ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: den, der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvare sig og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende. Olweus giver her udtryk for, at mobningfænomenet omfatter én aggressiv part og én hjælpeløs part. Olweus mener med sine forskningsresultater at have aflivet myten om, at det er børn med fysiske, altså synlige afvigelser, der udsættes for mobning. Dog var der en klar tendens til, at de mobbede var fysisk set svagere end kontrolgruppens medlemmer. Endelig konkluderer han, at såvel situationsbestemte forhold som individets udviklingshistorie har betydning for udviklingen af en mobningsrelation. Olweus forskning omfatter en undersøgelse af mobberens og den mobbedes personlighed og opvækstvilkår, og der tegner sig klart forskellige billeder af de to. Forskningen drejer sig hovedsageligt om drengegrupper i årsalderen. Mobberen er først og fremmest kendetegnet ved sin aggressivitet, men også ved impulsivitet (svag impulskontrol) og et stærkt behov for at dominere andre. Han er ofte meget afholdt af kammeraterne, især i de yngre klasser. Følgende fire faktorer i opvækstvilkårene ser ud til at medføre et aggressivt reaktionsmønster mangel på varme og engagement fra de primære omgivelser ingen klare grænser over for aggressiv adfærd fysisk afstraffelse og kraftige følelsesudbrud fra forældre barnets eget temperament Specielt de to førstnævnte spiller en stor rolle, og den sidste, barnets eget temperament, spiller langt den mindste rolle. Undersøgelserne viser også, at mobberne har en mindre stærk og mindre positiv relation til deres forældre, og de føler sig mindre holdt af. Olweus hævder, at hans resultater ikke bekræfter den ikke helt ualmindelige opfattelse blandt psykologer og psykiatere, at personer med en aggressiv og sej væremåde i virkeligheden er ængstelige og usikre under overfladen (Olweus, 2000, p.35). Den mobbedes personlighed er typisk mere ængstelig, usikker og forsigtig end den anvendte kontrolgruppes; han er endvidere mere følsom og stilfærdig, og når han er i mobningssituationen, græder han ofte specielt de yngre drenge og trækker sig tilbage.
3 Ud med mobning! Side 3 af 8 Mobbede drenge var markant mindre afholdt end kontrolgruppen. I denne forbindelse viste det sig også, at lav popularitet ifølge sociometriske valg ikke er ensbetydende med at være den mobbede. Endelig var mobbede elever meget lidt aggressive, selv i situationer præget af hån og angreb. De mobbede elever har en negativ opfattelse af sig selv og deres situation; de føler sig dumme, mislykkede og lidet attraktive. I skolen føler de sig ensomme og er ofte uden fast tilknytning til nogen kammerater i klassen. De er ikke aggressive eller drillende i deres væremåde, og man kan ikke som Olweus gentager mange gange i sine bøger forklare mobningen med, at de mobbede selv aktivt provokerer deres omgivelser. Olweus har endnu ikke foretaget en lige så grundig analyse af de mobbedes opvækstvilkår som af mobbernes. Men han gør opmærksom på, at intet tyder på, at de har manglet kærlighed eller omsorg; tværtimod viser Olweus foreløbige forskning, at de mobbede drenge har mere nære og positive relationer til deres forældre end kontrolgruppen. Adspurgte lærere anvendte i deres vurdering af de mobbede drenge ord som overopdraget, fine, artige, belevne, meget ordentlige, perfekte og gammelkloge. Den anbefalede behandlingsmetode Olweus har sammensat et omfattende handlingsprogram, der rummer metoder til at forhindre mobning og en samtalemetode, hvis formål er at bringe mobningen til ophør her og nu. I forbindelsen med omtalen af samtalemetoden skriver Olweus (Olweus, 2000, 79): Målsætningen i forhold til mobberne er selvsagt i første omgang at få dem til at holde op med mobningen. Budskabet til mobberne må være helt tydeligt: Vi accepterer ikke mobning i vores klasse/skole og vil sørge for, at det holder op. Olweus anbefaler, at mobberne hvis der er flere af dem enkeltvis skal til samtale med klasselæreren for at undgå, at de lægger en bestemt taktik med hinanden (alle citater i dette afsnit er fra Olweus, 2000, p.79). Klasselæreren skal også være forberedt på, at mobberen optræder sejt og selvsikkert og desuden er dygtig til at tale sig ud af vanskelige situationer, og Olweus mener, at læreren skal forvente, at mobberen vil forsøge dette. Tillige forudses det, at han vil forsøge at bagatellisere sin egen andel i mobningen, samtidig med at ofrets adfærd bliver fremstillet som aggressiv og dum. Efter endt samtale med de mistænkte skal de kaldes sammen og gøres opmærksom på, at hvis mobningen ikke ophører vil kraftigere foranstaltninger blive iværksat. Olweus nævner nogle af de sanktioner, der kan sættes i værk, for eksempel (Olweus, 2000, p.71) at lade eleven tilbringe en eller et par timer i en anden klasse, for eksempel sammen med yngre elever. For nyligt udkom bogen Mobning kan stoppes (Lagerman & Stenberg, 2000). Forfatterne gør opmærksom på, at Olweus i sit handlingsprogram ikke kommer konkret ind på, hvordan samtalen med mobberen skal foregå. Denne mangel råder de bod på i deres bog. Samtaleformen er udviklet af en lærer i Farsta i Sverige, og
4 Ud med mobning! Side 4 af 8 samtaleformen benævnes derfor Farstamodellen. Den består af en psykologisk struktureret samtale. Ved at følge samtalestrukturen nøjagtigt, får man eleven til at reagere med specielle følelser, som gør, at vedkommende stopper med mobningen (Lagerman & Stenberg, 2000, p.54) hvad der forstås ved psykologisk struktureret og specielle følelser uddybes ikke. Forfatterne gør flere gange opmærksom på vigtigheden af at følge strukturen helt præcist; ligeledes er det vigtigt, at lærerne inden samtalen har rede på, hvad der skete, hvem der gjorde det, og hvornår det skete. Denne information skal helst komme fra den mobbede selv, men kan også indhentes fra dennes forældre. Mobberne må aldrig få at vide, at informationen kommer fra den mobbede, da mobberne må forventes at ville hævne sig på ofret. I kommentarerne til samtalen siges det bl.a., at mobberen helst kun skal stilles spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. Endvidere er det vigtigt, at to lærere er til stede ved samtalen dette viser sagens alvor. Skulle samtalen ikke have den tilsigtede virkning, hvilket i følge forfatterne er meget sjældent, kan det for eksempel have følgende årsager: Man har ikke fulgt samtalestrukturen præcist nok ; En anden metode har været i brug inden eller Andre personer har på en fejlagtig måde forsøgt at løse problemet (Lageman & Stenberg, 2000, p.59) for som forfatterne hævder: Mobningen holder op meget hurtigt, hvis man handler på den rette måde (p.55). Analyse af samtaleformen En samtale opleves af parterne som meningsfuld, hvis den er præget af ligeværdighed, lydhørhed, åbenhed og respekt for den andens synspunkter (Leerbech, 1999). Lagerman & Stenbergs samtaleeksempel kan næppe siges at leve op til disse kriterier! Relationen lærer-elev er som udgangspunkt i ubalance, altså et komplementært forhold. Den anbefalede samtaleform forstærker yderligere den iboende ubalance på flere måder. For det første fordi mobberen og dette påpeges af forfatterne gentagne gange som værende meget vigtigt helt uventet og intetanende bliver hentet ud af undervisningen af to lærere. For det andet fordi de voksne alene har besluttet, hvad der skal tales om, på hvilken måde, der skal tales om det og tillige, hvad samtalens mål skal være. Barnet vil som forfatterne formoder sikkert straks spørge, hvad der skal ske; men de to lærere skal ikke oplyse det også det understreger, hvem der er one-up. Endelig påpeger forfatterne vigtigheden af, at de to lærere har naturlig autoritet. Samtaleformen er således i sit udgangspunkt langt fra ligeværdig; tværtimod kan det forekomme som lærernes misbrug af deres formelle magt. At vise lydhørhed over for andres synspunkter vil sige at lade den anden frit udtrykke sig om sagen og være åben og accepterende over for det sagte. I samtaleeksemplet opfordres der ikke til lydhørhed. Tværtimod påpeges vigtigheden af at styre samtalen med lukkede spørgsmål.
5 Ud med mobning! Side 5 af 8 Eleven i bogens samtaleeksempel forsøger på et tidspunkt at få sin opfattelse ind i samtalen, nemlig en omtale af den mobbedes irriterende adfærd; lærerne lukker straks munden på eleven ved at sige, at de nok skal tale med den mobbede om det hvordan de vil gøre det uden viden om, hvad der opfattes som irriterende i den mobbedes adfærd, står hen i det uvisse. Indeholdt i respekten for hinanden er også en nogenlunde ligelig fordeling af taletiden. Det er der langt fra i eksemplet; lærerne beholder styret over samtalen ved at tale det meste af tiden og stille de lukkede spørgsmål. Samtalens udgangspunkt er udelukkende den mobbedes opfattelse af sagen og på dette grundlag skal lærerne så tage fat i mobberen; det vil sige, at ofrets fremstilling af sagen betragtes som den objektive sandhed om forløbet. Mobberen er altså dømt skyldig på forhånd. Endvidere mistænkes mobberne for hvis de får muligheden at ville opfinde en historie om forløbet. Her er altså tale om meget negative forventninger til én elev ud fra en anden elevs fremstilling. Denne domfældelse og mistænkeliggørelse af den ene part i relationen skaber meget vanskelige vilkår for udviklingen af en ligeværdig relation de to elever imellem. Jeg vil ikke her komme ind på elevens mulige reaktioner, men overlade disse overvejelser til læserens empati og fantasi. Der skabes med denne samtaleform ingen grobund for en positiv, ligeværdig relation, tværtimod forekommer samtaleformen mig af ovennævnte grunde at være overfladisk symptombehandling. Olweus bemærker, at den mobbede i tiden efter samtalen med mobberen bør garanteres en effektiv beskyttelse mod chikane (Olweus, 2000 p.80); dette indikerer, at Olweus selv er klar over ineffektiviteten i samtaleformen. Mobning anskuet som en dårligt fungerende relation Når man som mediator arbejder med en mobningssag, anskuer man den som en dårligt fungerende relation/konflikt, som begge parter bidrager til, og hvor begge parter oplever krænkelser. Arbejdet med mediationsmetoden tager sit udgangspunkt i systemisk teori, det vil sige, at mobning ses som et system, som begge parter, den mobbede og den mobbende, er med til at vedligeholde. Et system, som er den elementære enhed i systemisk teori, defineres i litteraturen på flere måder. Den klassiske definition (Hall og Fagen, 1956 gengivet hos Schødt m.fl. 1999, p.51) siger Et system er et sæt komponenter (objekter), med relationer mellem komponenterne/ objekterne) og mellem deres egenskaber.
6 Ud med mobning! Side 6 af 8 I systemisk teori fokuseres på helheden, og helheden skal opfattes som det indbyrdes samspil mellem komponenterne. For at vi kan tale om et system skal følgende to kriterier være opfyldt: systemets komponenter interagerer på en måde, som adskiller sig fra interaktionen med komponenter uden for systemet interaktionen har en vis varighed Overført på fænomenet mobning udgøres komponenterne af den mobbede og den/de mobbende. Mellem disse består relationen i en interaktion de to parter imellem en interaktion, som klart adskiller sig fra den interaktion, de hver især har med deres øvrige omgivelser. Det ligger i definitionen af mobning, at fænomenet har en vis tidsmæssig udstrækning. Enhver reaktion/adfærd betragtes som feedback på den modtagne kommunikation; al kommunikation/adfærd indgår i og påvirker systemet. Hvis for eksempel en elev opfører sig på en måde, der af kammeraterne opfattes som normbrydende, vil denne elev modtage afvigelseskorrigerende feedback. Et andet eksempel kunne være en socialt set isoleret elev, der i sin higen efter accept, yder mere end normen; det kunne være ved hyppigt at tilbyde at påtage sig legens mindst attraktive rolle. I sin egen opfattelse yder eleven altså mere end normen foreskriver og forventer derfor accept og måske ros (afvigelsesforstærkende feedback). Men et input til systemet som det lige nævnte opfattes i mange tilfælde negativt, og feedbacken til den søde elev bliver negativ. I mange tilfælde kan man så iagttage, at eleven bliver endnu sødere i sin opførsel ( Når jeg er så flink, så må de da acceptere mig ). Men af flokken opfattes dette blot endnu mere negativt i dette eksempel er der altså meget stor forskel på den acceptsøgende elevs intention med sin adfærd og kammeratgruppens reaktion på adfærden. Med til det teoretiske grundlag hører også pragmatisk kommunikationsteori, som rummer det første sammenfattende forsøg på at udvikle et begrebsapparat til forståelse af menneskelig interaktion, baseret blandt andet på generel systemteori og kybernetik (kontrol og kommunikation i systemer). Den pragmatiske kommunikationsteori fokuserer på virkningen af kommunikationen, det pragmatiske aspekt (Schødt m.fl. 1992). Begrebet metakommunikation er centralt i pragmatisk kommunikationsteori og dækker over det fænomen, at man kommunikerer om kommunikationen. Netop evnen til at metakommunikere regnes for en nødvendig forudsætning for et frugtbart socialt samvær. Overført på mobningssituationen indebærer dette, at parterne bringes sammen med det formål i fællesskab at undersøge deres indbyrdes interaktion. Grundlaget i pragmatisk kommunikationsteori udgøres af fem kommunikationsaksiomer:
7 Ud med mobning! Side 7 af 8 Aksiom 1: Man kan ikke ikke-kommunikere. Kommunikationen tolkes ud fra information fra det verbale indhold eller mangel herpå det non-verbale indhold og konteksten, det vil sige den sammenhæng, hvori kommunikationen finder sted. Aksiom 2: Enhver kommunikation har et indholds- og et relationsaspekt, således at det sidste klassificerer det første, og derfor er en metakommunikation. Hvert enkelt budskab vil enten forstærke eller svække relationen. Aksiom 3: Oplevelsen af en relation bestemmes af punktueringen af kommunikationssekvenserne mellem dem, der kommunikerer. Punktuering er en subjektiv valgt årsag-virkning sammenhæng, altså en lineær opbygning med en begyndelse og en slutning, for eksempel drikker manden, fordi konen er sur? eller er konen sur, fordi manden drikker? I den pragmatiske kommunikationsteori anses interaktionen mellem parterne for at være cirkulær, det vil sige, at alt det, der siges og gøres, knyttes sammen uden nogen klar begyndelse eller afslutning. Aksiom 4: Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt. Det vil sige både verbalt og non-verbalt. Aksiom 5: Alle udvekslinger af kommunikation er enten komplementære eller symmetriske, alt efter om de er baseret på forskel eller lighed. Blandt andre Don D. Jackson har beskæftiget sig med komplementære og symmetriske relationer. Han tager udgangspunkt i begrebet kontrol, og hans kontrolteori lyder (Schødt m.fl., 1992, p.46): Alle mennesker forsøger hele tiden, implicit eller eksplicit, at definere indholdet af deres relationer. Jackson har beskrevet tre relationstyper, den komplementære, den symmetriske og den reciprokke. Her vil jeg blot omtale den komplementære. I en sådan relation udveksler parterne forskellige typer adfærd; for eksempel den ene underviser, den anden indlærer; parterne har forskellig status. Moder-barn-relationen er et eksempel på en komplementær relation; her er relationen naturlig. Men mellem parter, der som udgangspunkt burde indtage ligeværdige roller (for eksempel mellem kolleger, klassekammerater, ægtefæller) bliver relationen usund, og derfor ustabil og problemskabende. Jay Haley har til Jackson s tre relationstyper føjet en fjerde, kaldet den metakomplementære relation, defineret således (gengivet hos Schødt m.fl., 1992, p.47): En af parterne lader eller tvinger den anden til at definere forholdet, samtidig med at dette benægtes. Dermed kontrollerer personen forholdet indirekte. Ved at spille svag manipulerer man på en sådan måde, at den anden kommer til at fremstå som stærk. Men hvem er i virkeligheden one-up? Et eksempel på denne relation kunne være medarbejderen, der hyppigt taler om egen mangel på faglige resurser, mens kollegaen prises for stærke faglige resurser her definerer medarbejderen relationen som ikke-ligeværdig. Et andet eksempel kunne være eleven fra før, der ofte tilbyder at indtage legens mindst attraktive rolle. Ved denne adfærd vil eleven definere sin relation til kammeraterne som ikke-ligeværdig. Eleven definerer sig selv som one-down ; men ved at
8 Ud med mobning! Side 8 af 8 være den, der definerer relationen, tager eleven kontrollen og dermed rollen som one-up (en indirekte aggressiv handling).
Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?
Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereBAGGRUNDSVIDEN. Kilde:
BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person
Læs mereHandleplan i tilfælde af mobning
Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1 Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag,
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereEn plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3
December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3
Læs mereRetningslinjer for at arbejde med mobning
Retningslinjerne tager udgangspunkt i skolebestyrelsens antimobbeprincip. Distriktsskole Stenløse bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning
Læs mereFor at have en fælles forståelse for ordet mobning, har vi valgt at anvende 2 definitioner.
Glud Skole Tlf.: 7568 3154 Sønderbakken 27 Glud 8700 Horsens Danmark Revideret d 10/10-2017 Glud skoles mobbepolitik Denne politik har til formål at tjene som guide og vejledning i forbindelse med mobning
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereDe voksne forældre og personale på skolen
November 2017 Antimobbestrategi Et af Stolpedalsskolen værdiudsagn er: Læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Et godt og trygt læringsmiljø er grundlaget for at hver enkelt elev og medarbejder
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs mereNordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
Læs mereMOBBEPOLITIK. Grydemoseskolen Helsingør Kommune. Alle børn har ret til god trivsel
Grydemoseskolen Alle børn har ret til god trivsel Grydemoseskolens mobbepolitik Grydemoseskolen vil være et mobbefrit område og derfor arbejder vi aktivt på at forhindre mobning. Alle børn har ret til
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereForslag til Vestermarkskolens trivselspolitik
d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereAntimobbestrategi på Paradisbakkeskolen
Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Skolens ledelse skal stå i spidsen for antimobbestrategien, og gribe ind overfor mistrivsel i almindelighed og mobning i særdeleshed. Alle skal bidrage til at fremme
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereBakkegårdsskolens antimobbe-handleplan
Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereStore Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik
Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes
Læs mereVIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK
VIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK Politik og indsats Det er Vibeholmskolens mål, at alle børn skal være glade for at komme i skole og SFO hver dag. Vi vil udvikle en samværskultur, hvor børn
Læs mereMobning - må vi så være fri!
Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer
Læs mereHvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.
Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mereDet er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.
Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mere1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4
1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereAl quds skoles mobbepolitik
Al quds skoles mobbepolitik TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK Det er afgørende, at både elever og ansatte på Al Quds Skole føler sig som en del af et trygt miljø, hvor tolerance og gensidig respekt er fremherskende.
Læs merePrincip mod mobning. Vedtaget Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning.
Vedtaget 20-04-2015 Princip mod mobning Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning. Skolen og Børnehaven arbejder for at skærpe opmærksomheden om mobning som problem, blandt såvel personale
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereMOBNING til forældre, elever og personale
MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs merePolitik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole
Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn
Læs mereGRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereVindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan
Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan Generelt er børnene på Vindblæs Friskole sunde og har en god trivsel Dette ønsker Vindblæs Skole at fastholde og udvikle i samarbejde med forældrene. Skolens
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereVi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.
Trivselspolitik Darum Børneby På Darum skole arbejder vi aktivt med at give eleverne indsigt i forskellige muligheder for trivsel, og hvordan de kan arbejde med konflikter. Konflikter kan og skal ikke
Læs mereARRESØ SKOLE. Antimobbestrategi for Arresø Skole. Hvad forstås ved mobning;
ARRESØ SKOLE Antimobbestrategi for Arresø Skole Arresø Skoles antimobbestrategi bygger på vores værdigrundlag, der har følgende tre overordnede værdier: 1. Læring og udvikling for alle 2. Forpligtende
Læs mereAntimobbestrategi. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan blandt andet defineres således:
Antimobbestrategi Indledning og definition af mobning Alle børn har ret til en tryg skolegang. En tryg skolegang betyder ikke, at alle sten er fjernet fra barnets vej. Hvor der er mere end en person til
Læs mereRinge Kost- og Realskoles anti-mobbe politik
Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik På Ringe Kost- og Realskole har vi et vedvarende fokus på inkluderende børne- og ungemiljøer, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellighed. Plads
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereMobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0
Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS
ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS SEPTEMBER 2017 Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider den andens
Læs mereMobningens Hvem, Hvad, Hvor
Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre
Læs mereBørneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Børneliv HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereRødding Skoles trivselspolitik
Rødding Skoles trivselspolitik Rødding skole er som folkeskole lære- & værested for børn med forskellige hjemlige forhold. Skolen skal tage hensyn til hver enkelt elev såvel som til fællesskabet. Den må
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereAt vise respekt betyder, at der er en ordentlig og mild tone på skolen såvel i undervisningen som i pauserne, såvel i det fysiske rum som online.
1 Antimobbestrategi på N. Zahles Gymnasieskole. Værdier på N. Zahles Gymnasieskole. I skolens formålsparagraf står, at skolen på Folkekirkens grund og ud fra et kristent livssyn skal følge Natalie Zahles
Læs mereMobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder
Læs mereSkagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.
fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en
Læs mereAntimobbestrategi på Sulsted skole
Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at
Læs mereTrivselslæseplan for 1. klasse. Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE
Trivselslæseplan for 1. klasse Samvær i klassen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereVi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.
Vision: Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives. Definition af trivsel Hoven Friskole bygger på 5 værdier: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation
Læs mereElev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen
Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereSymmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde
Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde 09.00 09.15: Goddag og forventninger til dagen 09.15 10.15: Oplæg; Integreret systemisk teori Symmetriske
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi for Mobning og Sct. Ib Skole Sct. Ibs Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Som udtrykt i skolens formålsparagraf ønsker vi at danne og uddanne eleverne
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereLåsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.
Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål At sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle skolens elever. Herunder forebyggelse af og strategi for mobning. Ifølge: Bekendtgørelse om foranstaltninger
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereAntimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.
Antimobbestrategi På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning Indhold: Mål..Side 2 Definition Side 2 Forebyggelse af mobning......side 2 Opmærksomhedspunkter ved mobning..side
Læs mereAntimobbestrategi 2018
Antimobbestrategi 2018 Princip for mobning på Lyne Friskole På Lyne Friskole har vi nul tolerance overfor mobning. Det betyder, at når vi bliver bekendt med det, handler vi. Mobbepolitik Lyne Friskole
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mere10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSøndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives.
Søndervangskolens mellemtrinafdeling accepterer IKKE, at mobning finder sted. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at alle trives. Elevernes psykiske undervisningsmiljø Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø:
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mere