Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S



Relaterede dokumenter
Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Præsentation af Aarhus Å projektet. Præsentation af mig

Forurening fra overløbsbygværker. Recipienter som badevand muliggjort med styring og varsling i Aarhus. v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Agenda. Dansk Vand konference Erfaringer fra samstyringsprojektet i Aarhus. v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Klimatilpasning på afløbsområdet

Miljøeffektiv teknologi

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Den 21. marts 2006 Århus Kommune

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget Hørsholm

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

Flowmåling i afløbssystemet

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Intelligente kloakker: Prognose- og model-baseret styring af renseanlæg, overløb, mv.

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr årgang Oktober 2011 SPILDEVANDSKOMITEEN. Foto: Renovering af kloak i Aarhus

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

Den 3. januar 2007 Århus Kommune

Bedre vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. Scenarier, konsekvenser og muligheder

Håndtering af regnvand i Nye

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Etablering af fælles visualiseringssystem for SCADA data for forsyninger og renseanlæg i BIOFOS opland

Katalog over miljømålsaktiviteter

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Varsling af oversvømmelser. Morten Rungø

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

Etablering af fælles visualiseringssystem for SCADA data for forsyninger og renseanlæg i BIOFOS opland

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Vidensdeling og kontinuert uddannelse er nøglebegreber hos FH Automation A/S.

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Biologiske vandløbsundersøgelser

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Notat. Tillæg til Spildevandsplan Omhandlende: Teknik & Miljø Industrimiljø & Affald

1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6

Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser

Viborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej

KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Ordforklaring Bilag 1

Spildevandsplan Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Vedlagt DHIs tilbud for igangsættelse af Badevandsudsigt for Fredensborg Kommunes marine badevande.

Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden. Berislav Tomicic, Urban Water, DHI

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Badevandsprofiler for kommuner med badestrande Analyse August 2015

Kloakforhold i sommerhusområderne

Recipient: Udløbsnr: Type: Dim: Grøft til Brande Å 1J1001O OV Ø800BE

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI. VTUF Tech dage, Vandhuset, 11.

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Tillæg til Spildevandsplan

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Fremtidensrenseanl æg

Aarhus Vands nye avancerede vejrradar ved Malte Ahm, Aarhus Vand

EnviNa møde Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Velkommen! Vand i Byer stormøde om digitalisering. v/ Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut & Berislav Tomicic, DHI

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Natur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune

Randers Kommune Tillæg til Spildevandsplanen nr. 7 FRI

UDFORDRINGER MED STIGENDE GRUNDVAND RELATERET TIL NEDBØR OG TÆTNING AF KLOAKLEDNINGER SAMT LØSNINGSMODELLER

Transkript:

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

De næste 25 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Århus kommune motivationsfaktorer til at søsætte projektet med forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn Motivationsfaktorer: - høj befolkningstilvækst - stigende forventninger til miljø fra borgerne - EU s Vandplaner - Badevandsdirektivet Projektet understøtter andre aktiviteter: -Genåbning af Århus Å -Etableringen af et nyt kvarter på de bynære havnearealer -Rekreativ brug af Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn Fokuspunkter kt i dette projekt: -Borgerne skal kunne have kontakt med vandet uden at blive syg -Hygiejnisk vandkvalitet De nødvendige tiltag: - Målopfyldelse skal svarer til kravene i Badevandsdirektivet og Vandplanerne.

Mål og påvirkninger af vandområdet omfattet af projektet Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn påvirkes af: 195 spildevandsudløb 133 regnvandsudløb Ca. halvdelen af vandføringen i Århus Å er renset spildevand fra Viby og Åby renseanlæg Århus Bugt: Fælles fosfor-kvote regnudløb/renseanlæg: I dag 18,6 t P Krav 13,0 t P Århus Å: Målsætning: B3 karpefiskevand Saltvandspåvirket Brabrand sø: EU - habitatområde Påvirkning : I dag: 11,3 t P heraf ca. 2 t fra regnudløb, Væsentligt bidrag fra nabokommuner (landbrug/naturbidtag: ca 6 t ) Krav: 2 t fra regnbetingede udledninger og renseanlæg + sigtdybde: 1,10 m

Den nuværende vandkvalitet (Ecoli) Baseret på måleresultater fra 2005 og 2006) Which h instruments t fits best your project and organisation Training Networks Research Demonstration De 4 badevandsklassifikationer: Udmærket God Tilfredsstillende Ringe 5

Forventet resultat Hygiejnisk vandkvalitet i Brabrand Sø (svarende til badevand) Forbedret hygiejnisk vandkvalitet (næsten svarende til badevand) Å Hygiejnisk vandkvalitet i Århus Havn (svarende til badevand)

Løsningen Infrastructure Nye regnvandsbassiner (ca. 55.000 m 3 ) Hygiejnisering af renset spildevand ved 2 renseanlæg Øget hydraulisk kapacitet på renseanlæggene (udvidelse af efterklaringstankene) Styring/Overvågning Integreret real time modellering/styring (afløbssystem/renseanlæg) Varslingssystem til badevandskvalitet Den valgte løsning koster: 340 mill. kr. Implementeringsfasen: 2007-2011

Traditionel systemstruktur på spildevandsområdet. - Ofte er vejrradaren dog erstattet med en traditionel regnmåler Nogle Funktion: bygværk Vigtige Alle bygværkerne forsynet med tilsluttet sender lokal fælles styring regn og uden overvågningsenhed spildevand afhængigheder til renseanlæg til og andre mulighed komponenter idet der for at er sende fornøden og RA alarm kapacitet i nedstrøms ledning. Risiko for overløb MKR (overordnede systemer for Monitering, Kontrol og Rapportering)

Integreret overvågning/styring/modellering Formålet F.eks. Nødvendigt Resultatet Renseanlæg Optimal er er med at at koordinere udnyttelse betragtes renseanlæg online målinger af som de bassinvolumen modtager enkelte et for bygværk. samtlige bygværkers regnvand i forhold betydende i funktion, til takt, nedbørens bygværker, så at aflastninger der distribution. kapacitet så status og til behandling. oversvømmelser Udjævning Og kendt det kan i real af forudsiges, tilløbsflow tid minimeres hvornår til renseanlæg, tilløbsflowet så denne øges, ikke så renseanlægget overskrider den kan nå at omstille til en aktuelle ny driftsituation. rensekapacitet Distribueret Real tids Real tids nedbør/ modellering (modellering intensitet og styring og) styring SCADA SCADA Målestation Sensor PLC Kommunikation Kontrol håndtag

3 overordnede systemer med hver deres funktion Vejrradar Afløbssystemet Renseanlæg

Formål med styring under regn: Integreret system Formål Minimere i effekterne på miljøet forårsaget af nedbør (her med fokus på hygiejnisk vandkvalitet) Opgaver VR (VejrRadar) gør AS(AfløbsSystem) og RA(RenseAnlæg) opmærksom på at det vil begynde at regne og giver om muligt et estimat på intensitet og type. AS og RA vælger kontrolstrategi RA estimerer/forudsiger max. hydraulisk belastning på biologisk del (ud fra valgt kontrol strategi) AS forudsiger resulterende flow til renseanlæg (ud fra valgt kontrol strategi) AS og RA forhandler ændringer i set-punkter (kan resultere i lokalt mindre optimal drift) VR sender estimater på intensiteter Loop Beregning af kontrolstrategi gennemføres i et model-setup, som løbende modtager real-tids data fra VR, AS og RA til anvendelse for beregning og kalibrering.

Opstilling af integreret hydraulisk modelkompleks Oplandsmodel (MIKE She) beregner afstrømningen fra det åbne land. Oplandsmodellen modtager informationer om regn fra vejrradar. Resultatet bruges i Å-modellen Mike Urban modeller beregner afstrømningen fra det urbane område. Modellen modtager data fra vejrradar og spildevandsdata. Der beregnes overløb til recipienter og udløb fra renseanlæg og rengvandsledninger, som bruges til Å- og havnemodel. Å modellen (Mike 11) beregner strømning og stoftransport bl.a. E-coli. Resultatet bruges i havenmodellen Å. Havnemodellen (Mike 21) beregner E-coli koncentrationen i havnen. Den bruger randdata fra en større bugtmodel til beskrivelse af vandstandsændring. Passer modellerne? Statusmodelberegninger (2005) er kalibereret efter de målte værdier i 2005 og viser god overensstemmelse Sikkerhed - klimaændringer Sikkerhed - klimaændringer Al regn er tillagt 20 % i forhold til nu Vandstandsstigning på op til 50 cm

Regnprognose ved anvendelse af vejrradar Tørvejrsprognose er særdeles relevant til håndtering af tømningen af de store bassiner a.h.t. optimering af renseanlægsdriften. Vejrmodellerne fra DMI kan formodentlig give langtidsvarslingen.

Varslingssystem Integreret Real tids modellering/styring Varsling: Badevandskvalitet DIMS Online Host Server ifix SCADA Node DIMS Online Host Server DIMS Online Host Server DIMS Online Host Server ifix SCADA Node Mouse Hosts ifix SCADA Node Real tids modellering: Opland Brabrand sø Århus Å og havn Real tids modellering: Marint område ifix SCADA Node

Evaluering af styring Model prediktiv styring Model prediktiv styring Strategi Mike Urban Model Målsætninger: Hygiejnisk vandkvalitet Strategi Undgå slamflugt Undgå kælderoversvømmelser Reducere næringsstofferne fra RA og afløb Styr aflastninger til ønskede lokaliteter Sikre et driftsikkert og robust system Mike Urban Model

Framework Framework-Light (VB) Framework-Plan (DIMS/VB) Framework-Drift (DIMS/VB) Global styring Global styring Global styring ½ ~ 5 minutter Lokal Excel/VB Lokal DIMS Lokal DIMS PLC Software PLC Software PLC Software styring Sensor styring Sensor styring Sensor millisekunder (drift) beregningsskridt (model) COM COM Mike Urban Model Mike Urban Model mm. målsætning målsætning målsætning DESIGN (Mike Urban) DESIGN og VALIDERING (Mike Urban + Mike 11 + Mike 21) DRIFT (virkeligheden) PC Regn DIMS Eske DIMS

Framework-Drift (DIMS/VB) Global styring ½ ~ 5 minutter DIMS Lokal PLC styring DIMS Software Sensor millisekunder (drift) beregningsskridt (model) DRIFT (virkeligheden) Eske DIMS

Håndtagene udstyres og vi arbejder med tilbagefaldsstrategi driftsikkerhed. Regelstyring Spjæld og pumper styres ud fra en eller flere betingelser om systemets nuværende tilstand. Prognosebaseret regelstyring Spjæld og pumper styres ud fra prognosen af en eller flere tilstande. Prognosen kan fremkomme på flere forskellige måder og kan variere i kvalitet og hvor langt ud i fremtiden den går. Modelprædiktiv styring Model simuleringer benyttes til at søge/vælge de bedste setpunkter for styring baseret på systemets aktuelle tilstand t og prognose (regn osv.) ifix PLC Vejr radar Gear DIMS Spjæld TekNet Model

Styringsdiagram Marselisborg Har vi styr på alle dimse-dutterne? Hvor fejler kommunikationen?

IT struktur for samstyring Setup med 3 beregningsniveauer g kræver struktureret dataopbygning g og flow ADM netværk TEKNET Beregningsserver Modelbeskrivelser LBA Adm. pc med adgang til PLAN via TEKTERM, samt DIMS direkte. Modelbeskrivelser til PLAN og DRIFT Modelbeskrivelser LBA EKSTERN (bruger) <>Dropzone m.v. >2 opløsninger til DHI (/5.min) FTP VOS Passiv transport af eksterne data Driftsuafhængige data EKSTERN (system) <Regnmålerfil (DMI) <Å niveau (Orbicon) <Modeldata (NM) <Havneniveau (DHI) >Målestation Åby (DHI) DMZ DIMS CH Aktiv transport af eksterne data INTERNET DMZ DMZ TEKNET Projektdata til/fra FTP TEKFILE Datalager for radardata m.v. (l (alternativ til ilsql backup) Radar (Harlev RA) Renseanlæg Åby Vest Jægergårdsgade Målestation Åby Pumpestationer Bassiner Overløbsbygv. Radardata (polære, konfiguration) (/5.min) Polære, konfiguration samt 2 opløsninger (/5min) DIMS.CORE datalink fra/til ESKE SQL Dataopsamling, setpunkter (RT) PLAN DRIFT CH (projekt) DIMS CH (replik) DIMS CH DIMS CH DIMS CH (eske) Projektdata til/fra FTP (Beregningradar (Opsamling radar DIMS OH (ifix) data) data) Eksisterende DIMS Kalibreringsfaktor Data fra radar funktionalitet. Afledte SW sensorer Radardata til TEKFILE Rapporter til "regn" EXCEL til model DIMS Klient DIMS.CORE replikering (ca. 20 tidsserier fra RA + 250 fra ESKE) IFIX Eksisterende ifix funktionalitet PLAN SQL DIMS.COREdatalinks fra ESKE+Renseanlægs SQL Kontrolregler (manuelt) <1 opløsning <Regnmålerfil(DMI) >ABC værdier >Radarbillede (kalibreret) (/5min) 2 opløsninger (/5min) ESKE SQL (+radardims) DIMS.CORE datalinks til PLAN SQL+til/fra Renseanlægs SQL MOUSE ENGINE DIMS CH MIKE 11 DIMS CH MIKE 3 DIMS CH MOUSE ENGINE DIMS CH MIKE 11 DIMS CH MIKE 3 DIMS CH

Forudgående faser inden etablering af samstyring Få godt kendskab k til eksisterende system Opstil gode hydrauliske modeller Opbyg en ensartet SRO-struktur Indsamle måledata i fælles database (Opbyg en god struktur i navngivning og placering) Validering og kalibrering af indsamlede data, da disse data anvendes til valg af kontrolstrategi Vedligehold og drift det eksisterende system, så systemet opfører sig som forventet (Kontraklapper, pumpestationer, måleudstyr, spjæld, overløb og bassiner m.v.) Trim/optimere eksisterende renseanlæg Sikre et robust og driftsikkert ikk t system

Tak for opmærksomheden - Husk at styring kræver opmærksomhed hele vejen fra planlægning til drift og det forsætter. Er det mon strategi 1,2 eller 3?