TEMADAG OM LAVTEMPERATUR FJERNVARME

PROGRAM 09.30 Velkomst og introduktion til temadagen v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi 10.00 Hvorfor lavtemperaturfjernvarme og store varmepumper? v/ Bjarke Lava Paaske, Energistyrelsen 10.30 Praktiske erfaringer fra Vejen Varmeværk - Udnyttelse af returvarme til lavtemperaturfjernvarme v/ Torben Hjorth Pedersen, Vejen Varmeværk 10.50 Pause 11.05 Resultater fra legionellaprojekt og ideer til nyt projekt v/ Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme 11.25 Er den eksisterende bygningsmasse klar til at modtage lavtemperaturfjernvarme? v/ Svend Svendsen og Dorte Skaarup Larsen, DTU Byg 12.30 Frokost 13.30 Erfaringer fra Viborg Fjernvarme - bl.a. omkring Apples overskudsvarme v/ Morten Abildgaard, Viborg Fjernvarme 13.50 Erfaringer fra et fjernvarmeselskab v/ Jens Rishøj Larsen, AffaldVarme Aarhus 14.10 Pause 14.30 Erfaringer med forbrugerinddragelsen ved implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Uffe Schleiss, Høje Taastrup Fjernvarme 14.50 Praktiske erfaringer fra Albertslund Fjernvarme med implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Erik Lyhne, Albertslund Fjernvarme 15.10 Omstillingsparathed hos og inddragelse af forbrugerne v/ Line Marie Bille, Transition ApS 15.45 Afrunding og tak for i dag v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi

READY PROJEKT Demonstrere: Bygningsrenovering Lavtemperatur Fjernvarme Fleksibel energilagring Smarte køkkenløsninger Optimere forbrug af vand Udnytte energi fra spildvand Udnytte af RES Partnere: DK: 11, COWI koordinator SE: 9 LT: 2 FR: 1 AU: 1

FREMTIDENS ENERGISYSTEM Energikoncept 2030, Energinet.dk

DAGENS TEMA: LAVTEMPERATUR FJERNVARME

HVAD ER LAVTEMPERATUR FJERNVARME? Hvor lav en temperatur er lavtemperatur?

LAVTEMPERATUR HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Mange overvejelser Eksisterende eller nybyg? Energirenovering hos borgere? Driftsoptimering? Varmeproduktionsteknologier? Borgerinddragelse og accept???

PROGRAM 09.30 Velkomst og introduktion til temadagen v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi 10.00 Hvorfor lavtemperaturfjernvarme og store varmepumper? v/ Bjarke Lava Paaske, Energistyrelsen 10.30 Praktiske erfaringer fra Vejen Varmeværk - Udnyttelse af returvarme til lavtemperaturfjernvarme v/ Torben Hjorth Pedersen, Vejen Varmeværk 10.50 Pause 11.05 Resultater fra legionellaprojekt og ideer til nyt projekt v/ Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme 11.25 Er den eksisterende bygningsmasse klar til at modtage lavtemperaturfjernvarme? v/ Svend Svendsen og Dorte Skaarup Larsen, DTU Byg 12.30 Frokost 13.30 Erfaringer fra Viborg Fjernvarme - bl.a. omkring Apples overskudsvarme v/ Morten Abildgaard, Viborg Fjernvarme 13.50 Erfaringer fra et fjernvarmeselskab v/ Jens Rishøj Larsen, AffaldVarme Aarhus 14.10 Pause 14.30 Erfaringer med forbrugerinddragelsen ved implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Uffe Schleiss, Høje Taastrup Fjernvarme 14.50 Praktiske erfaringer fra Albertslund Fjernvarme med implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Erik Lyhne, Albertslund Fjernvarme 15.10 Omstillingsparathed hos og inddragelse af forbrugerne v/ Line Marie Bille, Transition ApS 15.45 Afrunding og tak for i dag v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295

København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere varmeforsyningschef hos EnergiMidt Energi A/S Lasse Nissen Tidligere energirådgiver hos SE Big Blue og TRE-FOR Hans-Henrik Jensen Tidligere energirådgiver hos TRE-FOR og Dansk Fjernvarmes Projektselskab Bjarke Paaske Tidligere konsulent hos Teknologisk Institut Søren Ebbehøj Ph.d. i energikonvertering og -lagring Ida Riise-Knudsen Administration af demonstrationspulje, cand. soc.

Ulemper Fordele Hvorfor lavtemperatur fjernvarme Mindre varmetab Højere effektivitet på produktionsenheder Solvarme Røggaskondensering (retur) Varmepumper Lavere delta-t Kræver større pumpeeffekt Begrænsninger i rør Brugerinstallationer Kræver velfungerende brugsvandsenheder Store radiatorarealer

Mindre varmetab Φ = U x A x Δt Φ = Varmetab [W] (varmeoverførsel) U = Varmegennemgangstal A = Overfladeareal [m 2 ] W m 2 K (isoleringsevne) Δt = Temperaturdifferens (fjernvarmevand-jord) UA er konstant varmetabet er afhænger lineært af temperaturforskellen Kendes varmetabet kan effekten af en temperatursænkning beregnes

Solfangere Udetemp.(Ta) = 12 C FV = 42 82 C Tm = 62 C Tm-Ta = 52 K η = 61 % FV = 32 62 C Tm = 47 C Tm-Ta = 35 K η = 69 % Gevinst = 12 %

Røggaskondensering Stort optimeringspotentiale hvis returtemperaturen er høj

Varmepumper Teoretisk energiforbrug afh. kun af temperature COP Lorenz = T lm,fjernvarme T lm,fjernvarme T lm,kilde I praksis er der mekaniske og termiske tab Mekaniske tab kompressor og ekspansionsventil Termiske tab i varmevekslere og kølemiddel For store VP typisk 35-60 % af teoretisk maks. Kilde: www.aalborg-hsh.dk

Typiske COP-værdier COP øges 30-40 %

Varmepumper og overskudsvarme Eksempel fra Skjern Papirfabrik Elforbrug 800 kw Fra Drejebogen for store varmepumper Fjernvarme 6 MW Elforbrug 0,8 MW COP = 7,5

Kildetemperatur øges 5 C Eksempel fra Skjern Papirfabrik Elforbrug 560 kw Fra Drejebogen for store varmepumper Fjernvarme 6 MW Elforbrug 0,56 MW COP = 10,7 (42% forbedring)

Fjernvarmetemperature reduceres 5 C Eksempel fra Skjern Papirfabrik Elforbrug 350 kw Fra Drejebogen for store varmepumper Fjernvarme 6 MW Elforbrug 0,35 MW COP = 17 (60% forbedring)

Eksempel med varmeværk Naturgasbaseret varmeværk 20.000 MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Primært kedeldrift Overvejer solvarme Overvejer varmepumpe

Eksempel med varmeværk Naturgasbaseret varmeværk 20.000 MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Eks. kedel Gaskedel Gas: 210 kr./mwh Afgifter: 210 kr./mwh D&V: 10 kr./mwh Samlet: 430 kr./mwh Solvarme 6.000 m 2 Solvarme Afskriv.: D&V: Samlet: 290 kr./mwh 10 kr./mwh 300 kr./mwh Varmepumpe 2,5 MW Varmepumpe COP3 El: Afskriv.: D&V: Samlet: 330 kr./mwh 55 kr./mwh 15 kr./mwh 400 kr./mwh

Resultater Naturgasbaseret varmeværk 20.000 MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Kilde: Roslev Fjernvarme Med sol Reference og varmepumpe Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning Gaskedel 20.000 3.200 MWh 430 kr./mwh 8.600.000 1.376.000 kr. kr. Solvarme 2.600 MWh 300 kr./mwh 780.000 kr. Samlet omkostning 8.600.000 kr. Varmepumpe 14.200 MWh 400 kr./mwh 5.680.000 kr. Samlet omkostning 7.836.000 kr. Besparelse 764.000 kr. = 9 %

Reduktion i temperature Naturgasbaseret varmeværk 20.000 MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Nuværende varmetab = 6.000 MWh Φ = U x A x Δt 6. 000 MWh = k Δt nu t jord = 10 C Δt fremløb = 70 K Δt retur = 30 K Φ frem = 4. 200 MWh Φ retur = 1. 800 MWh

Reduktion i temperature Naturgasbaseret varmeværk 20.000 MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Temperature reduceres: - Fremløb = 60 C - Retur = 30 C t jord = 10 C Δt frem,ny = 50 K Δt retur,ny = 20 K Φ frem = 4. 200 MWh 50 70 Φ retur = 1. 800 MWh 20 30 = 3. 000 MWh = 1. 200 MWh Årlig besparelse 1.800 MWh

Effekt på gaskedel Nuværende pris Ny pris Gas: 210 kr./mwh Gas: 204 kr./mwh Afgifter: 210 kr./mwh Afgifter: 210 kr./mwh D&V: 10 kr./mwh D&V: 10 kr./mwh Samlet: 430 kr./mwh Samlet: 424 kr./mwh η kedel : 103 % 106 % Retur = 30 C Retur = 40 C

Effekt på solfangere Nuværende pris Afskriv.: 290 kr./mwh D&V: 10 kr./mwh Samlet: 300 kr./mwh Ny pris Afskriv.: 255 kr./mwh D&V: 9 kr./mwh Samlet: 264 kr./mwh Udetemp.(Ta) = 12 C Nuværende FV = 42 82 C Tm = 62 C Tm-Ta = 52 K η = 61 % Lav temperatur FV = 32 62 C Tm = 47 C Tm-Ta = 35 K η = 69 % Gevinst = 12 %

Effekt på varmepumpe Reference pris Ny pris El: 330 kr./mwh El: 250 kr./mwh Afskriv.: 55 kr./mwh Afskriv.: 55 kr./mwh D&V: 15 kr./mwh D&V: 15 kr./mwh Samlet: 400 kr./mwh Samlet: 320 kr./mwh COP reference = 3,0 COP lav temp. = 4,0

Samlet effekt Med Reducerede sol og varmepumpe temperature - 80/40 alene C Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning Gaskedel 20.000 3.200 MWh 430 kr./mwh 8.600.000 1.376.000 kr. kr. Solvarme Gaskedel 18.200 2.600 MWh 424 300 kr./mwh 7.716.800 780.000 kr. kr. Varmepumpe 14.200 MWh 400 kr./mwh 5.680.000 kr. Direkte besparelse 883.200 kr. = 10 % Samlet 20.000 MWh 392 kr./mwh 7.836.000 kr. Salg af energibesparelse (400 kr./mwh) = 720.000 kr. Med sol og varmepumpe Direkte - 60/30 besparelse C 764.000 kr. = 9 % Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning Gaskedel 2.250 MWh 424 kr./mwh 954.000 kr. Solvarme 2.950 MWh 264 kr./mwh 780.000 kr. Varmepumpe 13.000 MWh 320 kr./mwh 4.160.000 kr. Samlet 18.200 MWh 324 kr./mwh 5.894.000 kr. Direkte besparelse 2.706.000 kr. = 31 %

Samlede resultater Scenarie Varmemængde Omkostning Besparelse Red. Reference (80/40) Reference (60/30) Sol+VP (80/40) Sol+VP (60/30) 20.000 MWh 8.600.000 kr. - 18.200 MWh 7.716.800 kr. 883.200 kr. 10 % 20.000 MWh 7.836.000 kr. 764.000 kr. 9 % 18.200 MWh 5.894.000 kr. 2.706.000 kr. 31 % 1 + 1 = 3 Temperature er meget vigtige ifm. Sol og Varmepumper Lav temperatur minimerer varmetab og sikrer effektiv produktion

Kontakt til rejseholdet Find os på: http://www.ens.dk/varmepumper Eller kontakt os pr. telefon Screening og vurdering af overordnede muligheder Vurdering af de tekniske forhold på konkrete værker Økonomi, myndighedsbehandling m.m. Temadag om rejseholdets erfaringer - d. 17. december Demonstrationsprogrammet Tekniske forhold ved de ansøgte projekter Ikke tekniske barriere Økonomi og støttemuligheder Forhold omkring udnyttelse af overskudsvarme

Tak for opmærksomheden. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295

Indlæg af: Torben Hjorth Pedersen Konsulent Vejen Varmeværk

Hvorfor bruge varmt fjernvarmevand til gulvvarme, når temperaturen er til rådighed i returledningen?

Vejen Varmeværk startede i 2005 det første forsøg med returvarme i to nye huse. Vi lagde forsigtigt ud med at have et almindeligt fremløb til en varmtvandsbeholder og et fremløb fra returledningen til gulvvarmen med en pumpe, samt en fælles returledning.

De første anlæg der blev lavet, fungerede med stor tilfredshed, men desværre har vi erfaret, at det ikke er nok at sige til smeden, at han skal sørge for at anlæggene dimensioneres efter at de andre forbrugere kan blive rigtig dygtige til at afkøle fjernvarmevandet. De næste to huse blev opført i 2007. De fik ikke lagt et fremløb ind. Det var meningen at det varme vand så skulle laves på en luft-vand varmepumpe på luftskiftet.

Desværre, smeden gjorde som han plejer. Afstand mellem gulvslangerne 300 + lidt ekstra. HJÆLP VI FRYSER!! De andre forbrugere er blevet rigtig gode til at afkøle fjernvarmevandet, så nu er der kun under 35º til rådighed. Derfor er det nødvendigt at lave en varmetabsberegning og en tryktabsberegning. SELVFØLGELIG FØR HUSET BLEV BYGGET!! Men hvorfor fryser vi?

Som vi plejer c/c = 300 mm

I 2008 mente vi at vi var blevet så kloge, at vi turde prøve igen. Et nyt hus på 180 m2 med en hel gavl med vinduer. Vi fulgte smeden tæt omkring beregningen på gulvvarmeanlægget og huset er stadig på returvarme og har de samme tilfredse forbrugere.

Projektet og lokalplanen er godkendt med returvarme i en udstykning med ca. 25 grunde. Grundsalg i første etape forventes at starte februar 2016 med overtagelse d. 1.juni 2016.

Kommunens visioner for dette område: Kongeengen - en bæredygtig bydel Her får du byen, naturen og fællesskabet - uden at det koster en formue. De grønne områder udformes og bliver passet som naturarealer med søer og vandløb til håndtering af regnvand, der understøtter et varieret plante- og dyreliv. Byområdet bliver opdelt i mindre klynger, som har hver deres særlige karakter og fællesskab.

Genvinder energien 100% Compact P ventilerer boligen, og sikrer et godt indeklima samtidig med, at det producerer varmt brugsvand. Compact P er et utraditionelt ventilationsaggregat, der i modsatning til andre ventilationsaggregater, genvinder varmen i fraluften 100%. Via en modstromsveksler genvindes op til 95% af energien i fraluften til opvarmning af udeluften. Den indbyggede varmepumpe udnytter den resterende energi til yderlig opvarmning af tilluften samtidig med, at den producerer varmt brugsvand. Køling af boligen er fremtidens udfordring. Nye huse er tætte og godt isoleret, og er derfor lette at opvarme

Tak for opmærksomheden

Varmt brugsvand ved lave fremløbstemperaturer Kan vi undgå en opblomstring af legionella ved lave fjernvarmetemperaturer? Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme

Indhold: Baggrund Hvad har vi undersøgt Hvordan opfører brugsvandsvekslere sig i praksis Hvor langt skal vi gå? Nyt projekt?

Baggrund: Kan vi sænke fremløbstemperaturen yderligere og hermed: Øge effektiviteten i fjernvarmenettet Øge omfang af VE-produktion til nettet Udfordring: Driften af installationer til varmt brugsvand kolliderer med ønsket om lavere fremløbstemperatur. Spørgsmål: Kan man slippe af med særlige krav til legionella bekæmpelse små installationer. Er dette muligt: Der er ikke kendte problemer med de små installationer I Tyskland er disse installationer undtaget for srlige bekæmpelsesforanstaltninger

Hvad er risikoen

Hvad har vi undersøgt? Tese: I små varmtvandsproduktionsanlæg (volumen < 3l) sker der på grund af den korte opholdstid ikke nogen opblomstring af legionella. Test: 2 ens installationer med hhv. 55 og 45 varmt brugsvand på 5 forskelige lokaliteter i DK. indhold i installation med veksler og 20 lbm PEX 15 frem til tabsted. Tappeprogram i ht. DS 439 Legionella-tælling iht. qpcr metoden.

Testrig og forsøgsperiode Måleperioden var fra april 2013 til april 2014.

Resultaterne

Resultaterne Tesen holdt I små varmtvandsproduktionsanlæg (volumen < 3l) sker der på grund af den korte opholdstid ikke nogen opblomstring af legionella. Men spørgsmålene blev hurtigt flere end svarene. Er der andet en opholdstiden, der har betydning? Kan vi fokusere på de patogene legionella typer? Hvad vil en konstant lav fremløbstemperatur betyde? Betyder messing og kobber indholdet i vandinstallationen noget?

Hvordan opfører varmevekslere og fjernvarmeinstallationen sig i praksis? I 2015 afsluttede vi installationen af 8.500 timeaflæste fjernvarmemålere i Fredericia Vi har nu haft tid og mulighed for at kigge på driftsdata over flere perioder. Resultaterne er relativt tydelige med hensyn til driftsforhold. Der kan blandt andet identificeres velfungerende anlæg og anlæg der ikke er velfungerende.

04-09-2015 22:58 04-09-2015 20:02 04-09-2015 17:02 04-09-2015 14:01 04-09-2015 11:01 04-09-2015 08:00 04-09-2015 05:00 04-09-2015 02:00 03-09-2015 23:00 03-09-2015 19:59 03-09-2015 16:58 03-09-2015 14:02 03-09-2015 11:02 03-09-2015 08:02 03-09-2015 05:02 03-09-2015 02:01 02-09-2015 23:01 02-09-2015 20:00 02-09-2015 17:00 02-09-2015 14:00 02-09-2015 10:59 02-09-2015 07:59 02-09-2015 04:59 02-09-2015 02:02 01-09-2015 23:02 01-09-2015 20:01 01-09-2015 17:02 01-09-2015 14:01 01-09-2015 11:00 01-09-2015 08:01 01-09-2015 05:00 01-09-2015 02:00 70,00 Velfungerende beholderanlæg? 0,25 60,00 0,2 50,00 40,00 0,15 30,00 20,00 0,1 Temp. fremløb ( C) Temp. returløb ( C) Flow (m³/h) 10,00 0,05 0,00 0

04-09-2015 23:01 04-09-2015 20:00 04-09-2015 17:00 04-09-2015 14:00 04-09-2015 10:59 04-09-2015 07:59 04-09-2015 04:59 04-09-2015 01:59 03-09-2015 23:01 03-09-2015 20:01 03-09-2015 17:01 03-09-2015 14:01 03-09-2015 11:00 03-09-2015 08:00 03-09-2015 05:00 03-09-2015 02:00 02-09-2015 22:59 02-09-2015 20:00 02-09-2015 16:58 02-09-2015 13:58 02-09-2015 11:02 02-09-2015 08:01 02-09-2015 05:01 02-09-2015 02:01 01-09-2015 23:01 01-09-2015 20:00 01-09-2015 17:00 01-09-2015 13:59 01-09-2015 10:59 01-09-2015 08:01 01-09-2015 04:58 01-09-2015 01:58 80,00 Dårligt fungerende anlæg 0,4 70,00 0,35 60,00 0,3 50,00 0,25 40,00 30,00 20,00 0,2 0,15 0,1 Temp. fremløb ( C) Temp. returløb ( C) Flow (m³/h) 10,00 0,05 0,00 0

04-09-2015 23:00 04-09-2015 20:00 04-09-2015 17:00 04-09-2015 13:59 04-09-2015 11:00 04-09-2015 07:59 04-09-2015 05:02 04-09-2015 02:01 03-09-2015 23:01 03-09-2015 20:01 03-09-2015 17:01 03-09-2015 14:00 03-09-2015 11:00 03-09-2015 08:00 03-09-2015 04:59 03-09-2015 01:59 02-09-2015 22:59 02-09-2015 19:58 02-09-2015 17:01 02-09-2015 14:01 02-09-2015 11:01 02-09-2015 08:00 02-09-2015 05:00 02-09-2015 02:00 01-09-2015 23:00 01-09-2015 19:59 01-09-2015 16:59 01-09-2015 14:02 01-09-2015 11:01 01-09-2015 08:00 01-09-2015 05:01 01-09-2015 02:00 70,00 Velfungerende veksleranlæg 0,35 60,00 0,3 50,00 0,25 40,00 0,2 30,00 20,00 0,15 0,1 Temp. fremløb ( C) Temp. returløb ( C) Flow (m³/h) 10,00 0,05 0,00 0

04-09-2015 23:59 04-09-2015 21:00 04-09-2015 18:02 04-09-2015 15:01 04-09-2015 12:01 04-09-2015 09:02 04-09-2015 06:01 04-09-2015 03:00 04-09-2015 00:00 03-09-2015 21:00 03-09-2015 18:00 03-09-2015 14:59 03-09-2015 11:59 03-09-2015 09:02 03-09-2015 06:02 03-09-2015 03:01 03-09-2015 00:01 02-09-2015 21:00 02-09-2015 18:00 02-09-2015 15:00 02-09-2015 12:00 02-09-2015 09:00 02-09-2015 05:59 02-09-2015 02:59 02-09-2015 00:00 01-09-2015 20:59 01-09-2015 18:02 01-09-2015 15:01 01-09-2015 12:01 01-09-2015 09:01 01-09-2015 06:00 01-09-2015 03:00 01-09-2015 00:00 70,00 Velfungerende veksleranlæg 0,6 60,00 0,5 50,00 0,4 40,00 0,3 30,00 20,00 0,2 Temp. fremløb ( C) Temp. returløb ( C) Flow (m³/h) 10,00 0,1 0,00 0

Hvor langt skal vi gå? Der gode grund til at diskutere, hvor langt man som fjernvarmeleverandør skal gå: Hvis bekæmpelsesstrategien er temperaturgymnastik, skal fjernvarmen være eneleverandør? Ville nødvendig temperaturstigninger kunne leveres med el? Vandnormen gælder helt frem til tapstedet; men ikke bruserslange og -hoved? Hvis ledninger m.v. ikke drives med regelmæssige tapninger og gennemskylninger, hvor ligger et eventuelt ansvar? Kan man ikke bare tilsætte klor på sygehuse, svømmebade, plejehjem, således disse kritiske steder er sikret? Kan vi sammenligne os med udlandet, hvor man ofte behandler drikkevandet?

Nyt projekt? Tese: Test: Det er den indbyggede temperaturgymnastik i brugsvandsvekslere og tilhørende styring, der hæmmer udviklingen af legionella. Kortlægge temperaturforløbet i brugsvandsinstallationen med sekundintervaller i forbindelse med tapningerne. Test skal foregå med hhv. 55 C og 50 C i fremløbstemperatur og 45 C i brugsvandstemperatur. Forberedelse: De 5 testrigge kører endnu og man kan relativt let bygge fjernvarmeforsyningen om, således der er konstant fremløbstemperatur. Målemetoden vil qpcr understøttet af enkelte prøver med bestemmelse af arten. Budget :?????

TEMADAG OM LAVTEMPERATUR- FJERNVARME 12. NOVEMBER 2015 Dorte Skaarup Larsen

Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning

Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning til eksisterende bygninger

Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning til eksisterende bygninger ved brug af lavtemperatur-fjernvarme

Derfor kan det lade sig gøre:

Derfor kan det lade sig gøre: Dimensioneringsmetode

Derfor kan det lade sig gøre: Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser

Derfor kan det lade sig gøre: Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser Varmetilskud fra udstyr

Derfor kan det lade sig gøre: Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser Varmetilskud fra udstyr Energirenovering

Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer

Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer Ofte overdimensionerede

Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer Ofte overdimensionerede Returen følger ikke altid med ned

UDKAST AF STUDIER - Endnu ikke færdige

Typer af huse gennem tiden

Typer af huse gennem tiden Opførelsesår Andel opvarmede m 2 fra byggeperiode [%] Før 1850 3% 1851-1930 27% 1931-1950 10% 1951-1960 8% 1961-1972 22% 1972-1978 13% 1979-1998 11% 1999-2006 4% Efter 2006 2%

Typer af huse gennem tiden Opførelsesår Andel opvarmede m 2 fra byggeperiode [%] Anddel af huse med fjernvarme [%] Før 1850 3% 15% 1851-1930 27% 32% 1931-1950 10% 43% 1951-1960 8% 48% 1961-1972 22% 51% 1972-1978 13% 54% 1979-1998 11% 57% 1999-2006 4% 51% Efter 2006 2% 58%

Typer af huse gennem tiden Temperatursæt

Typer af huse gennem tiden Temperatursæt Oprindelige konstruktioner

Typer af huse gennem tiden -15 C Temperatursæt Oprindelige konstruktioner Dimensioneringsmetode

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer 1931-1950 Hulmur 0 mm 1 lags 1951-1960 Hulmur 100 mm 1 lags

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer 1931-1950 Hulmur 0 mm 1 lags 1951-1960 Hulmur 100 mm 1 lags + 5% Overdimensionering

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer 1931-1950 Hulmur 0 mm 1 lags 1951-1960 Hulmur 100 mm 1 lags Nuværende konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer 1931-1950 Hulmur 0 mm 2 lags termo 1951-1960 Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags termo

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer 1931-1950 Hulmur 0 mm 1 lags 1951-1960 Hulmur 100 mm 1 lags Nuværende konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer 1931-1950 Hulmur 0 mm 2 lags termo 1951-1960 Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags termo Energirenovering Construction period Ydervæg Tag Vinduer 1931-1950 Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags lavenergi 1951-1960 Hulmur efterisoleret 250 mm 2 lags lavenergi

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner + Varmetilskud fra udstyr og personer

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner + Varmetilskud fra udstyr og personer + Varierende udetemperaturer

ΔT log % af varmesæson Typer af huse gennem tiden Nuværende konstruktioner og energirenoveret 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Udendørstemperatur [ C] 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 65/35/20 55/25/20 1951-1960 Nuværende 1931-1950 Nuværende 1951-1960 energirenoveret 1931-1950 energirenoveret Varighedskurve T_ude [%]

Typer af huse gennem tiden Opførelsesår Andel opvarmede m 2 fra byggeperiode [%] Anddel af huse med fjernvarme [%] Før 1850 3% 15% 1851-1930 27% 32% 1931-1950 10% 43% 1951-1960 8% 48% 1961-1972 22% 51% 1972-1978 13% 54% 1979-1998 11% 57% 1999-2006 4% 51% Efter 2006 2% 58%

Typer af huse gennem tiden 80/60 C 80/40 C 70/40 C Temperatursæt

Typer af huse gennem tiden 80/60 C 80/40 C 70/40 C Temperatursæt Oprindelige konstruktioner

Typer af huse gennem tiden 80/60 C 80/40 C 70/40 C -12 C Temperatursæt Oprindelige konstruktioner Dimensioneringsmetode

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer 1961-1972 80/60 80 mm 100 mm 2 lags termo 1972-1978 80/40 80 mm 100 mm 2 lags termo 1979-1998 70/40 120 mm 200 mm 2 lags energi

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer 1961-1972 80/60 80 mm 100 mm 2 lags termo 1972-1978 80/40 80 mm 100 mm 2 lags termo 1979-1998 70/40 120 mm 200 mm 2 lags energi + 5% Overdimensionering

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer 1961-1972 80/60 80 mm 100 mm 2 lags termo 1972-1978 80/40 80 mm 100 mm 2 lags termo 1979-1998 70/40 120 mm 200 mm 2 lags energi Nuværende konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer 1961-1972 - 80 mm 100 mm 2 lags termo 1972-1978 - 80 mm 100 mm 2 lags termo 1979-1998 - 120 mm 200 mm 2 lags energi

Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer 1961-1972 80/60 80 mm 100 mm 2 lags termo 1972-1978 80/40 80 mm 100 mm 2 lags termo 1979-1998 70/40 120 mm 200 mm 2 lags energi Nuværende konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer 1961-1972 - 80 mm 100 mm 2 lags termo 1972-1978 - 80 mm 150 mm 2 lags termo 1979-1998 - 120 mm 200 mm 2 lags energi Energirenoveret Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer 1961-1972 - 80 mm 250 mm 2 lags lavenergi 1972-1978 - 80 mm 250 mm 2 lags lavenergi 1979-1998 - 120 mm 300 mm 2 lags lavenergi

ΔT log Typer af huse gennem tiden 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Nuværende konstruktioner og energirenovering 0 0-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Outdoor temperature [ C] 65/35/20 55/25/20 1979-1998 energirenoveret 1979-1998 Nuværende 1973-1978 nuværende 1961-1972 energirenoveret 1973-1978 Energirenoveret 1961-1972 nuværende Varighedskurve T_ude [%] 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10

Typer af huse gennem tiden - opsummering Mulighed for renovering

Typer af huse gennem tiden - opsummering Mulighed for renovering Temperatursæt

Typer af huse gennem tiden - opsummering Mulighed for renovering Temperatursæt Styring, komfort og adfærd

Case studier

Case studier 1980 erne

Bjerringbro Direkte tilslutning

Bjerringbro 46 C Direkte tilslutning Ned til 5 C

Bjerringbro Direkte tilslutning 46 C Ned til 5 C +1 C Pr. grad lavere udetemp.

Simuleringer

Simuleringer Januar - HUS 1 60 50 40 30 20 10 0-10 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 T ude Opvarmning retur Opvarmning frem

Simuleringer Januar - HUS 1 60 50 40 30 20 10 0-10 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 T ude Opvarmning retur Opvarmning frem Januar - HUS 2 60 50 40 30 20 10 0-10 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 T ude Opvarmning retur Opvarmning frem

Målinger

Målinger 50 HUS 1 - Februar 40 30 20 10 00:00:00 00:00:00 00:00:00 Fjernvarme frem Opvarmning retur Fjernvarme retur

Målinger HUS 1 - Februar HUS 3 - Februar 50 50 40 40 30 30 20 20 10 00:00:00 00:00:00 00:00:00 10 00:00:00 00:00:00 00:00:00 Fjernvarme frem Fjernvarme retur Fjernvarme frem Fjernvarme retur Opvarmning retur Opvarmning retur

Målinger 50 40 30 20 HUS 1 - Maj 50 40 30 20 HUS 3 - Maj 10 00:00:00 00:00:00 00:00:00 10 00:00:00 00:00:00 00:00:00 Fjernvarme retur Fjernvarme frem Fjernvarme retur Opvarmning retur Opvarmning retur Fjernvarme frem HUS 1 - Februar HUS 3 - Februar 50 50 40 40 30 30 20 20 10 00:00:00 00:00:00 00:00:00 10 00:00:00 00:00:00 00:00:00 Fjernvarme frem Fjernvarme retur Fjernvarme frem Fjernvarme retur Opvarmning retur Opvarmning retur

Opsummering Bjerringbro

ΔT log Opsummering Bjerringbro Huse fra 1980 erne 1980 erne 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Outdoor temperature [ C] 65/35/20 55/25/20 1979-1998 Nuværende 1973-1978 nuværende 1979-1998 energirenoveret 1973-1978 Energirenoveret Varighedskurve T_ude [%] 120 100 80 60 40 20

Case studier 1930 erne

Gentofte

Gentofte Indirekte tilslutning

Gentofte 55 C Indirekte tilslutning Så længe som muligt

Simuleringer

% of heating season Simuleringer 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Supply temperatures Supply temperature < 50 House1 House 2 House 3 House 4

% of heating season % of heating season Simuleringer 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Supply temperatures Supply temperature < 50 House1 House 2 House 3 House 4 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Return temperatures Return temperature > 30 House1 House 2 House 3 House 4

Målinger

60 HUS 1 - November 50 40 30 20 10 0 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Udetemperatur Opvarmning frem Opvarmning retur

HUS2 - November 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 SUPPLY RETURN Tout

Stue 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue returtemperatur

Stue 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue returtemperatur Storage 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Kælder indetemperatur Kælder retur

HUS 3 - November 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 00:00:00 00:00:00 00:00:00 00:00:00 00:00:00 Udetemperatur Opvarmning frem Opvarmning retur

45 40 35 30 25 20 Stue 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue retur 1 Stue retur 2 Kontor 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Kontor indetemperatur Kontor retur

HUS 4 - November 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Opvarmning frem Opvarmning retur Udetemperatur

Stue 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue retur

Stue 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue retur Spisestue 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Spisestue indetemperatur Spisestue retur

Bad 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Bad indetemperatur Bad retur

HUS 5 - November 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Opvarmning frem Opvarmning retur Udetemperatur

Bad 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Bad indetemperatur Bad retur

Bad 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Bad indetemperatur Bad retur Kælder 45 40 35 30 25 20 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Kælder indetemperatur Kælder retur

Opsummering Gentofte

Opsummering Gentofte Styring kan forbedres

ΔT log Opsummering Gentofte Huse fra 1930 erne 1930 erne 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 120 100 80 60 40 20 0-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Udendørstemperatur [ C] 65/35/20 55/25/20 1931-1950 nuværende 1931-1950 Energirenoveret Varighedskurve T_ude [%]

Opsummering

Spørgsmål og kommentarer?

Metode til indførelse af lavtemperaturfjernvarme Prof. Svend Svendsen PhD student Michele Tunzi, UK

Introduktion Lavtemperaturfjernvarme dvs: varmeforsyning ved lavest mulige temperaturer (55/25 og højere ved behov) Kan indføres nu i Eksisterende bygninger og varmeanlæg Eksisterende fjernvarmesystemer

Formålet At udvikle en metode til undersøgelse og planlægning af Indførelse af lavtemperaturfjernvarme I eksisterende bygninger og varmeanlæg

Metode Bygningers rumvarmebehov varighedskurve Simuleringsberegning Varmemålererens timeværdier Radiatorernes design varmeeffekt Radiatorernes varmeeffekt som funktion af logaritmisk middeltemperaturdifferens Logaritmisk middeltemperaturdifferens varighedskurve Optimering Kombinationer af mulige frem- og returtemperaturer Mindske nettab og øge effektivitet i varmeproduktion

Optimerings Strategi Design varmeeffekt Årets varmeeffekter Varmeeffekt funktion af φ = T log = T T 0 n φ0 T S T R ln T S T i T R T i Minimere varmetab i nettet, b, øge produktion, a Eks.: (ρ a Tr + ρ (Ts+Tr) b ); ρ a = 0.67 ρ 2 b = 0.33

1. Varmebehov varighedskurve for enkelte rum (areal fordelt) Part Load: Varmebehov/ dimensionerende varmebehov

2. Radiatorers varmeeffekt Registreret størrelse + radiatorformel Part Load: Radiatoren Varmeeffekt/ Nominel varmeeffekt

3. Middeltemperatur differensens varighedskurve (kombi 1,2)

4. Optimal frem- og returtemperatur fjernvarmenet og radiatorkreds ingen vejrkompensering Over 60% i 10% af året

Bygninger med 1-strengs system indtil ændring til 2-strengs system ΔT of 5 C Fremløb sat ned i huset med vejrkompensering

Konklusion Udkast til metode skal testes Mulighed for at finde de kritiske elementer I varmeanlæg Grundlag for fejlretning i varmeanlæg Mulighed for at optimere fjernvarmedrift med udgangspunkt i varmeanlæggene

EFFEKTIV FJERNVARME GENNEM OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR Direktør Morten Abildgaard mab@viborg-fjernvarme.dk

AGENDA 1. Fakta og tal 2. Forretningsmodel 3. Trusler og muligheder 4. Overskudsvarme 5. Lavtemperaturstrategi 6. Spørgsmål

FAKTA Etableret i 1953 Forbrugerejet Fra 1994 kun distribution og kundeservice 12 næser håndterer alle nødvendige funktioner og kompetencer Brug af underleverandører til udførsel 11/13/2015 4

TAL Samlet omsætning ca. 165 mio. DKK (eksl. moms) Ca. 16.000 slutbrugere Ca. 9.000 leveringspunkter Ca. 316 km distributionsnet

FORRETNINGSMODEL EVK VF Forbruger Værdi for pengene

FOKUS Samlet omk. (omsætning) på ca.163 mio. DKK 66 % videresalg 20 % varmetab 5 % afskrivninger 9 % løn, energibesparelser, drift og vedligehold af nettet 13-11-2015 7

DISTRIBUTIONSNET 13-11-2015 8

Hele værdikæden er udfordret Produktion Distribution Forbrugere Nye store investeringer, når de fossile brændsler skal ud Usikker afgiftspolitik Volatible energipriser Effektivitet afhænger af salget, som er under pres pga. energibesparelser og BR2015/BR 2020 Forbrugere er kritiske og illoyale, når mulighederne byder sig 9

NYE MÅL ADRESSERER UDFORDRINGERNE 13-11-2015 10

Fjernvarme fortid, nutid, fremtid - 4DH Apple

APPLE IN FOULUM Bygning 1 i 2018 8 Bygninger samlet Total areal 250.000 m² Meget overskudsvarme også mere end Viborg by kan bruge Temperaturer fra server park er 25-30 grader C. Temperatureniveau I fremløb vil have stor betydning for virkningsgraden på store centrale varmepumper

Apple Bygninger, effekter og principper 22 MW El 25 grader VP Krav til den lokale distribution Transmission Lav temperatur (50/30) 55 grader 30-50% lavere forbrugerpriser? 14

VIRKNINGSGRAD AFHÆNGIG AF FREMLØBSTEMPERATURKRAV

HVORDAN KAN VI REDUCERE FREMLØBSTEMPERATURKRAVET - SEKTIONERING 50.-60.000 MWh yderligere overskudsvarme

GRUNDTANKE PÅ INDKØBSSIDEN Fremløbstemp. Lille volumen, der skal hæves (varmt brugsvand, enkeltbygninger, kort bane) 70 grader Stor volumen til lav pris 10-20 % 55 grader Lav fremløbstemp. høj COP-værdi billig pris 80-90 % MWh

PROJEKTER Kunder Fjern kundebarrierer (investeringer lejemodeller) Differentierede priser temperaturafhængige variable takster (Comfort og Comfort+ produkt) Individuelt boost (VP eller lign.) NET Sektionering af dist. Nettet (+ 40 sektioner) / I dag 5. Multi-indkøb Konverter hovedledninger og etabler nye centraler til opblanding, boost og tryk Nye vekslere på kundesiden Øget styring ift. temp. styring (Udbygning af Termis and SRO) Overskudsvarme+ (Alle kan levere til nettet, hvis de er konkurrencedygtige og at de vil bære investeringen på produktionssiden)

Spørgsmål??? 19

PRINCIPPER FOR LAVTEMPERATUR

IF TEMPERATUREN ER FOR LAV The hot water at residential houses is heated by a heat exchanger, and is designed for 55 C supply temperature Some areas have a temperature that is lower than we promise at approx. 50-52 degree in summer. This can be solved if we install a booster pump, that raise the pressure when they need hot water. In the future we use a heat exchanger that s designed for 50 C supply temperature

IF TEMPERATURE IS TOO LOW If temperature is even lower, the kitchen sink can have problems. Here we can boost the temperature by an electrical boost

Varmeplan Aarhus Jens Rishøj Larsen Ca 52.000 installationer 160 km transmissionsrør 2000 km distributionsrør 54 vekslere

Lavtemperatur fjernvarme

Geding 21 installationer i et lille net. Fremløbstemperatur hos kunden på ca 40 grader. Varmepumper hos kunderne.

Lavthængende frugter Ultra-lav-temperatur fjernvarme kræver ændringer hos kunder, samarbejde med kunder, opdimensionering af rør, opdimensionering af pumper osv. Det kan overskues i begrænsede områder. Vi har valgt at starte ud med at tage de lavthængende frugter. Vi bruger vore erfaringer, samt de målinger vi har til rådighed. (dp og flow)

Aarhus midtby Ca 2400 installationer i alle typer bygninger

Fremløbstemperatur i forhold til ude temperatur E=m x c x (T1-T2)

Døgnvariationer

Sønderby

Sønderby 75 Huse fra 1999 Ledningsnettet var Tarco serie 1 uden alarmer samt pex De var tilsluttet som én forbruger via en varmecentral med en veksler Alle huse havde gulvvarme og en varmtvandsbeholder Der var individuel måling i alle huse Gadeledningstabet var mellem 41% og 48%

Hvad var der sket tidligere Beboerne opdagede hurtigt, efter indflytning, at varmeregningen blev større end det, der var blevet lovet af sælgeren af boligerne Beboerne kørte retssag mod Høje Taastrup Fjernvarme, for at selskabet skulle overtage vekslere og net samt tilslutte dem direkte de tabte sagen

Hvad var der sket tidligere I forbindelse med at tilsvarende områder ønskede direkte tilslutning, hvor der ikke var de samme tekniske problemer, besluttede Høje Taastrup Fjernvarme at yde beboerne samme tilbud, men selskabet ønskede ikke at købe rørene

Sønderby Blandesløjfe

MWh Varmeforbrug 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Sønderby - varmeforbrug (75 huse) og nettab Varmeforbrug totalt for 75 huse Varmetab i ledningsnet '04-'05 '05-'06 '06-'07 '07-'08 '08-'09 '09-'10 Gennemsnit ''04-'05 til ''09-'10 2012' Samlet varmeforbrug og varmetab i net for før og efter fjernvarmerenoveringen. Søjlen med kalenderåret 2012 viser varmeforbrug og varmetab for det nye system, mens de øvrige søjler er tal for det gamle system.

44,1% Sønderby - varmetab i ledningsnet 43,1% 38,4% 39,8% 40,2% 40,6% 41,0% 14,3% '04-'05 '05-'06 '06-'07 '07-'08 '08-'09 '09-'10 Gennemsnit ''04-'05 til ''09-'10 2012' Målt varmetab i ledningsnettet hhv. før og efter fjernvarmerenoveringen. Søjlen med kalenderåret 2012 viser varmetab for det nye system, mens de øvrige søjler er tal for det gamle system.

Ledningsnet Hovedledninger Twin serie 2 størrelse 76 og vejene var små villaveje

Stikledning

Brugeranlæg

Problemer Støj/vibrationer Manglende afkøling For lidt varme i de yderste ledninger Manglende skriftlige aftaler Intern kommunikation Dokumentation af forhold hos kunden

Praktiske erfaringer med implementering 1

En hel bydel i Albertslund renoveres og omlægges til lavtemperatur. 2000 række- og gårdhavehuse samt skoler og andre institutioner. Praktiske erfaringer med implementering 2

Total renovering i Albertslund 544 rækkehuse renoveres til lavenergi-byggeri i 2012-15. Yderligere 1.500 huse følger indtil 2019. Gammelt net i krybekældre fjernes. Nyt lavtemperaturnet lægges uden for husene. Dimensioneres for 55/30 C. Nye units med pladevarmeveksler installeres Praktiske erfaringer med implementering 4

Boliger efter renovering Shunt blander frem- og returvand til ønsket temperatur. Alle 544 huse er nu beboede - og de kan alle holde varmen. Forbruget er mindre end forventet, og svarer stort set til de nyeste bygningskrav. Praktiske erfaringer med implementering 5

Udfordring: De tekniske og alm. bestemmelser Her her er det godt at have fokus på at de evt. skal ændres til Lavtemperatur. Politisk accept Beboerdemokrati Kan være langmodigt. Praktiske erfaringer med implementering 6

Beboere klager over manglende varme/varmt vand Entreprenør melder pas Det er ikke med i deres entreprise Praktiske erfaringer med implementering 7

Imens Bygherrer og Totalentreprenør finder en løsning på hvem der har bolden. Går vi ud til vores forbrugere for at undersøge hvor problemet ligger. Vi starter hos de forbrugere der har klaget og måler temperatur, flow tryk og differens tryk mv. Vi regulerer de sidste 3 boliger ind på et lednings stræk, herunder indstilles sløjfen, så der kan komme flow i ledningen. Praktiske erfaringer med implementering 8

Testen gav os at der ikke kom flow nok op til veksleren. Entreprenørens brug af fittings viser sig at der er brugt klemmefittings hvor der er en stor modstand fra 18mm ned til 9mm. Til installationen blev der brugt 2 stk. lige pressfittings, 2 stk. reduktioner og 2 stk. 90 gr. Bøjninger, med et trykfald på 1,5mVS Resultatet blev skrevet til referat Praktiske erfaringer med implementering 9

Lange ledningsstræk, er lig med ingen flow? Vi arbejde også med evt. at montere ekstra pumpe til shunt som skulle forøge trykket på fremløbet. Praktiske erfaringer med implementering 10

Sløjfen (termostat) i de boliger der ligger længst væk er ikke indstillet. I mellemtiden var der kommet enighed om hvem der skal indregulere anlægget/ veksleren. Driftsfolkene fra boligenheden fik den manglende uddannelse og sløjfen mv. blev indstillet Det sammenholdt med flere forbrugere blev tilkoblet anlægget forsvandt problemet med varme frem til boligerne Praktiske erfaringer med implementering 11

I dag er der 544 boliger med lavtemperaturvarme. Samt en masse glade forbrugere som er meget glade for deres ny renoverede bolig. En bolig som er blevet større og samtidig har en gennemsnitlig besparelse på varmen på kr. 500 pr. md. Praktiske erfaringer med implementering 12

Til slut Vi skal som forsyning være klar på at være foran på alle fronter og der er sikkert mange flere udfordringer som ikke er nævnt her i dag. Tak for ordet!!! Praktiske erfaringer med implementering 15

Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet? Hvordan kan vi skabe forståelse for borgernes energiadfærd, og forsøge at indgå et samarbejde med dem? Oplægsholder: Line Marie Bille, Energiantropolog www.transitiongroup.dk

Antropologisk perspektiv Sænkning af temperaturen i fjernvarmesystemet er en kompleks sag, som kan påvirke mennesker i den anden ende i større eller mindre grad. Som antropolog vil jeg ikke tale ud fra tariffer eller antal grader, som fremløbstemperaturen skal nedsættes, da min faglighed ikke ligger inden for det tekniske felt. Fiktiv case: Men jeg vil tage udgangspunkt i lavtemperatur fjernvarme, som ikke går betydeligt udover borgernes komfort. Optimalt bør eventuelle energioptimeringer af varmeinstallationer også have rimelige effekter i fremtiden. Analytiske tilgang: Jeg tager afsæt i adfærdspsykologisk teori og sætter det i kontekst til den nyeste psykologiske forskning, nudging teori og vidensantropologi. www.transitiongroup.dk

Energi fylder meget lidt i folks hverdag Teknikken skal bare virke og passe ind i folks travle hverdag!. Ændring af fremløbstemperaturen, er mindre synligt og håndgribeligt, til trods for at det kan mindske Co2 udslip og bane vej for grønnere energikilder. For at imødekomme borgerne bør man starte med at: Anerkende menneskene bag energiforbrugene, fremfor blot at se dem som energiforbrugere. Undersøge adfærdsmønstre. Informere om handlemuligheder. www.transitiongroup.dk

Forandringer Mennesker kan være skeptiske og angste for det uvisse - Hvad kommer ændringerne til at betyde for den enkelte i praksis? - Nogle vil finde tekniske omstillinger besværlige, da det potentielt vil kræve udskiftning eller tilføjelse af supplerende varmeinstallationer. Hvem er målgruppen hvor vil man starte? - 64 % af alle danske husstande har fjernvarme svarende til ca. 3,2 millioner danskere (fjernvarme.info.dk). Det er især bysamfundene, der har fjernvarme. - Varmeværket og kommunen beslutte hvilke energidistrikter vil man starte med at udvælge til tests. Metode - Vigtigt at lave antropologiske kvalitative undersøgelser af de målgrupper, hvor fjernvarmetemperaturen skal sænkes. Eftersom det kan være forskelligt, hvad der vil kunne motivere folk til at acceptere tiltaget. - Ud fra deltagerobservation og interviews kan man undersøge folks forskellige præferencer, ressourcer og vidensniveau. www.transitiongroup.dk

1. Hypotese Modstand - Kan være større blandt borgere i områder med huse, hvor varmeinstallationer er af ældre dato. - Forskellige varmepriser og frataget handlekraft kan skabe protest. Fortrin og tab. - Geografisk placering ift. ledningsnettet kan også have en afgørende faktor. Jo længere væk, jo større problemer forskelsbehandling. - Sociodemografiske karakteristika (eks. alder, uddannelse, køn og indkomst) kan have negativ indflydelse på borgernes tilgange til initiativet. www.transitiongroup.dk

2. Hypotese Motivation - Varmeprisen vil med tiden blive lavere, måske med det samme for borgere med energioptimerede huse. De kan være med til at skabe positiv omtale. - Evt. gulerod i den anden ende investeringspakker i led med energieffektivisering af varmeinstallationer for borgere med ældre huse. - Klimahistorie - Fællesskab www.transitiongroup.dk

Adfærdspsykologisk teori Mål regerer eller sætter "rammer for, hvordan folk har tænkt sig at handle, hvordan viden og holdninger bliver kognitivt mest tilgængelige, hvordan folk vurderer forskellige aspekter af situationen, og hvilke alternativer der bliver overvejet (Lindenberg & Steg 2007:119) Og når det kommer til visse teknologier, baserer enkeltpersoner deres accept på: Den samlede vurdering af omkostninger, risici og fordele (Theory of Planned Behaviour /Prospect Theory). Moralske evalueringer, afhængigt af, i hvilket omfang den teknologi har en mere positiv eller negativ effekt på miljøet eller samfundet (The Norm Activation Theory). På positive eller negative følelser relateret til den teknologi, såsom følelser af tilfredshed, glæde, frygt eller vrede (Affect Theory). www.transitiongroup.dk

MEN. Antropologiske undersøgelser har også vist, at der ikke nødvendigvis er lighed mellem økonomiske incitamenter og komfortabel teknologi udrulning af varmepumper i udkantsdanmark (DREAM) er et eksempel, hvor gør-det-selvkultur og fællesskabet havde større betydning for de lokale borgere. Seneste psykologiske forskning det har ikke fungeret, at få mennesker til at interessere sig for klimaforandringer ved udelukkende at sige, at vi bør tackle et miljøproblem, fordi det er vigtigt. Hvilket skyldes, at det er så tæt forbundet med den enkeltes politiske overbevisning. De afledte effekter betyder generelt set, at man tager ting, som folk allerede bekymrer sig om, og forbinder dem med at skride til handling over for klima eller andre miljømæssige anliggender. Det kunne for eksempel være den økonomiske eller videnskabelige udvikling eller simpelthen at leve i et mere omsorgsfuldt og elskværdigt samfund (Videnskab, 2015) www.transitiongroup.dk

Nudging Dual Process Theory Mennesker operer kognitivt ud fra: 1. Intuitiv tænkning, dvs. umiddelbare/ubevidste reaktioner, der er indlejret gennem erfaringer. 2. Refleksiv tænkning, hvor der handles ud fra bevidste overvejelser. Vi er altid i system 1, og når vi møder problemer tyr vi til system 2. for eksempel når vi sættes over for et vanskeligt regnestykke, der kræver opmærksomhed og dyb koncentration. I forhold til energitiltaget, vil den enkelte forbrugers kognitive tankeproces måske udspille sig ubevidst/bevidst således: - Hvad er det letteste at gøre i denne situation? - Hvad gør de andre? - Hvad fanger min opmærksomhed? - Hvilke informationer har jeg at forholde mig til? - Hvad får jeg ud af det? Touch points - Timing hvornår passer det ind? Energirenovering/optimering er ofte en uoverskuelig overgangsfase i tid. - Sanselighed nye varmeinstallationer og sænkning af fremløbstemperatur kan betyde mere/eller mindre komfortable omgivelser. www.transitiongroup.dk

Et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis. Eksempel fra England, hvor man forsøgte at få borgere til at loftisolere, som en del af statens energioptimeringstiltag med støtte. Folk fik det ikke gjort, fordi: - Loftsrum ikke er synlige og spændende - Besværligt at flytte ting - manglende opmagasinering - Ting har affektionsværdi - Valg og beregning af isoleringsmuligheder Synliggørelse af et tlf. nr. til to flyttemænd, der kunne hente tingene, opmagasinere dem og sætte dem tilbage igen efter isoleringen, betød at folks interesse steg markant! www.transitiongroup.dk

Strategier til at få forbrugerne med www.transitiongroup.dk

Antropologisk feltundersøgelse Få en energiantropolog ud og observere og interviewe udvalgte borgere med fokus på: - Hvordan de danner formodninger om, hvad en nedsat fremløbstemperatur i fjernvarmesystemet vil betyde. Ud fra disse formodninger, baseret på deres værdier (økonomiske, klima, fællesskab o. lign), vidensniveau og forudsætninger, kan man forsøge at afdække deres omstillingsparathed analyse Tage udgangspunkt i dataene og italesætte tiltaget/ændringerne på en simpel måde, som er tilpasset borgerens kognitive sprog. www.transitiongroup.dk

Energirådgivning Tilrettelægge en gennemgang af tilbud: - Energirådgivning i et givent antal timer tilbud om en energiscreening af den enkelte husstand ift. deres behov vedrørende energioptimering af varmeinstallationer - Forklare ændrende praksisser efter energioptimering; udluftning i kortere tid, fast temperatur i gulvvarme og radiatorer, følge for at spare på energien og skabe et godt indeklima. www.transitiongroup.dk

Energiledelse Fællesskabet som en motiverende faktor: - Det kan være en god idé at udvælge nøglepersoner, der har den rette interesse/viden om lavtemperatur fjernvarme, som kan sprede positive ringe i vandet vidensprocesser. - Workshops tilknyttet energirådgivning som kan indføre og engagere borgerne i projektet. Adfærdskampagne: - Vil måske kunne medvirke til at påvirke borgernes åbenhed overfor projektet. Her vil nudging teknikker evt. kunne bruges ud fra nøje etiske overvejelser. www.transitiongroup.dk