- HF OG KULTURTEKNOLOGI
En hf-enkeltfagsuddannelse for dig, som vil tænke innovativt og fordybe dig i teknologi, men som også har brug for en kompetencegivende uddannelse. Uddannelsen er placeret på Odense havn i den gamle havnereception med udsigt ud over gammel industri og havneudvikling. I samme bygning ligger iværksættermiljøet Co-Working Odense side om side med PHONO festival og et prototypeværksted. På FIRST MOVERS får du en fuld hf-eksamen, SAMTIDIG med at du giver talentet en chance. FIRST MOVERS er SU-berettiget efter gældende regler. FIRST MOVERS klæder dig på til en videregående uddannelse og giver dig værktøjer til at opstarte din egen virksomhed. FIRST MOVERS er et samarbejde mellem HF & VUC FYN Odense og UNGDOMSHUSET www.firstmovers.eu www.ungdomshusetodense.dk www.vucfyn.dk
Firstmovers er også KULTUR- TEKNOLOGI Computere, sensorer, lyd, lys, computerspil, gadgets, grafisk design, programmering, apps, hjemmesider, sociale medier osv. Vi udforsker den digitale såvel som den fysiske verden. Vi definerer designobjektet i interaktionen mellem menneske og maskine. Vi skaber oplevelser og udvikler koncepter og lærer at præsenterer dem. Vi har 2 store projekter i løbet af året; et med physical computing som tema og et hvor vi arbejder med spiludvikling. Events og oplevelsesindustri er en stadig voksende branche i Danmark, og et område hvor mange af fremtidens arbejdspladser vil være at finde. De, der bliver beslutningstagere, er dem der tager ansvar for deres eget liv, og som selv sætter dagsordenen for deres arbejdsliv ved at blive selvstændige, projektmagere og kulturskabere. Vi vil gerne fostre den næste generations iværksættere, selvstændige, ledere og kulturskabere.
ENGAGEMENT OG KONCENTRERET ARBEJDE GIVER ADGANG TIL VERDEN Firstmovers er en hf-enkeltfagsuddannelse for dig, som vil fordybe dig i teknologi og kultur, men som også har brug for en kompetencegivende uddannelse. Det endelige mål er at du tilegner dig en masse faglige værktøjer og ressourcer som du kan bruge til at forbedre dine fremtidige produkter og planer. En hf-enkeltfagsuddannelse som Firstmovers er en uddannelse med fokus på faglige projekter, innovation og iværksætteri. I løbet af din tid som Firstmover skal du altså være indstillet på at bruge det du lærer i fag som dansk, samfundsfag og innovation i forskellige konkrete projekter, hvor målet er et af mange forskellige typer af produkter. De produkter du kommer til at arbejde med vil nogle gange være fastsat af dine lærere, andre gange af dig selv. Det kan være alt lige fra et vægmaleri, en reklamekampagne, en skitse til et computerspil, en hjemmeside, en facebookside, eller noget så almindeligt som en planche. Det gode og interessante produkt er hårdt arbejde: At være iværksætter kræver hårdt arbejde, og innovation handler også om planlægning og struktur. Det gælder også når man tager en HF. At tage en HF som Firstmover betyder altså at du skal kunne dine ting, læse dine lektier grundigt, møde op og være indstillet på at knokle og lære det du skal. De gode ideer opstår ikke ud af ingenting, hverken hos Firstmovers eller i resten af verden. Den viden om dine omgivelser som du får hos dine HF-lærere er vigtig og værdifuld, når du skal videre ud i byen og selv være med til at forme events og arrangementer.
INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INDGÅR I FAGENE Du får en fuld hf-uddannelse bestående af en række enkeltfag: Dansk, engelsk, matematik, natur-, samfunds-og kulturfag, mediefag, innovation, kommunikation og IT som især i forbindelse med både skole- og kultur-projekter vil knytte an til iværksætteri og events. Du kommer til at lære rigtigt meget i de forskellige fag i løbet af din tid på Firstmovers. Det kan bl.a. være ting som: I samfundsfag skal du f.eks. lære hvad det vil sige at leve i nutidens samfund, hvad der kendetegner ung som gammel, samt hvordan du finder ud af hvad folk tænker og tror. I samfundsfag kommer du ind i samfundets maskinrum. Den viden du finder her, er værktøjer du har brug for, til at gøre dine egne projekter relevante for andre end dig selv. I dansk kommer du rundt om tekster af alle arter: Rap, graffiti, digte, malerier, reklamer, facebook, Dronningens nytårstale, eventyr, folkeviser og krimier. Alle tekster, der vil sige dig noget, tekster der har et budskab, og som du støder på i din hverdag. Med danskfaget får du redskaber til at se bag teksterne og samtidig til at bygge dine egne tekster op, så du får dit budskab igennem. Lær dit sprog at kende, og du vil kunne udnytte det optimalt. I matematik kan du f.eks. finde ud af hvor hurtigt din gæld vokser på forbrugslånet til computeren. Med andre ord handler matematik på c-niveau om at anvende matematikken i virkelige sammenhænge, men også om at lære at beherske spillereglerne inden for geometri, statistik, lån, opsparing og væksttyper. Som Firstmover kommer du til at have cirka 23 timers undervisning i dine hf-fag om ugen. Herudover kommer du til at skulle bruge en del timer på at læse lektier så at du kan møde op til undervisningen så forberedt som muligt.
Pris for at gå på Firstmovers HF-enkeltfagsdelen: For HF-delen skal du betale et deltagergebyr på ca. 2.450,- pr. år til VUC. Når du har bestået eksamen og får udstedt dit fulde hf-bevis, kan du ansøge om at få deltagergebyret tilbage for de fag, der er skrevet på eksamensbeviset. Ungdomshusets kulturteknologi-undervisning: For at kunne deltage på FIRSTMOVERS skal du også deltage i ungdomshusets ugentlige undervisning, og i deres projekter, Det koster 800,- om måneden at deltage er, dvs. 8000,- pr. år. SU Du kan søge SU efter gældende regler. Undervisningsstart Første mandag i august. Hvor foregår undervisningen? Undervisningen foregår primært på Londongade 1 nede på Odense havn, hvor den vil være en del af et større og energisk iværksætter-mijø, inkl. HF & VUC FYN Odenses Design-linje. Hvem kan deltage? Du skal have en god afgangseksamen (9. el. 10. kl.) og have været ude af folkeskolen mindst ét år. Derudover skal du være motiveret, engageret, hård arbejdende og indstillet på at sige ja, og at indgå i teams hvor samarbejdet og det fælles produkt er dit mål. Du kommer desuden til en optagelsessamtale hvor vi meget gerne vil se eller høre noget fra dig om ideer du har, og projekter/produkter du er interesseret i at lave og arbejde med. Til samtalen skal du huske at medbringe dine papirer fra optagelse.dk ( ansøgning til ungdomsuddannelserne ). Tilmelding Du skal tilmelde dig Firstmovers på www.optagelse.dk. Når du udfylder din ansøgning til ungdomsuddannelserne skal du skrive Firstmovers Kulturteknologi i feltet andre aktiviteter som 1. prioritet. Husk desuden at vælge en anden og tredje prioritet. Vil du vide mere? Så kontakt FIRSTMOVERS studievejleder Lis Barnkob på telefon 21516198 eller pr. mail til lba@vucfyn.dk.
UNGDOMSHUSET ER EN AKTIV DEL AF ODENSE Ungdomshuset bruges af unge i alderen 14-29 år, der kommer i Caféen, i klubber og foreninger, deltager i undervisning, bruger projektkuvøser og værksteder, får rådgivning og laver deres egne projekter. Det meste i Ungdomshuset bygger på unges initiativ og energi, og du kan få hjælp til at gøre idéer til virkelighed. Ungdomshuset rækker ud i Odense: har eksterne faciliteter, som AtelierKant, Odense Street House, Spillestedet og Kulturteknologibanken arrangerer og deltager i events, som f.eks. Odense Havnekulturfestival, HCA Festivals, MakerCity Festival, Monday Café og meget andet. Ungdomshuset Nørregade 60 5000 Odense C 63756820 kada@odense.dk www.ungdomshusetodense.dk