APRIL 2010
Kviste til verden Individuel tilpasning Unik kvalitet Funktions- og værdiforøgelse Kort monteringstid Hurtig projektering Ventileret konstruktion Montage uafhængig af årstiden Mindre koordinering af faggrupper Kvalitetssikring Optimering af byggepladsudgifterne 2 se mere på www.atticgroup.dk NYHED Revit nu tilgængelig på vores hjemmeside www.atticgroup.dk...kviste til verden Attic Group A/S Mjølbyvej 7 5900 Rudkøbing Tlf.: 62 54 15 80 Fax: 62 54 14 80 www.atticgroup.dk www.kviste.nu
Side 6 Det sker ikke hver dag måske kun én gang i livet Side 10 Tre år med Dronningerigets fornemste slot Side 16 To sider af den samme handelshøjskole Side 18 Den røde tråd er gul Side 22 Lundgaard, Tranberg og træ Side 28 Fra Kina til Strøby Egede Side 30 Der var noget galt Side 34 Klassisk idyl og topmoderne Side 36 Træ i et særligt LYS Forsidefoto: Peter Jarvad Side 40 Klarskovgaard kursus med stemning træ april 2010 ISSN: 1903-9670 Side 42 Side 45 Side 48 En skulptur af massive douglasbjælker Mikadokonstruktionen Et moderne auditorium i ahorn, stål og glas Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 trae@danskbyggeri.dk Ansvarshavende redaktør Søren Meyer Tlf. 72 16 02 26 sme@danskbyggeri.dk træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Annoncesalg Jan Hesselberg Tlf. 72 16 01 39 jkh@danskbyggeri.dk Side 52 Side 54 Dragehuset holder flyttedag igen Vinduet i udvikling Side 56 Set på TUN BYG 2010 Redaktionssekretær Jan Hesselberg Tlf. 72 16 01 39 jkh@danskbyggeri.dk Redaktionsgruppen Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg, Dansk Byggeri Grafisk design MONTAGEbureauet ApS www.montagebureauet.dk Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S www.elbo.dk Oplag 12.500 3
Energirenovering Energieffektivisering Bæredygtighed Så er de her. De rigtige og eneste bæredygtige grønne vinduer helt igennem udført i 100 % naturmaterialer og med total u-værdi 0,6 på elementer med tre lags glasog u-værdi 1,0 med to lags glas. Elementer leveres med og uden alu cap-front, beregnet for passivhuse og lavenergi-klasse 1 og 2. Almindelig dansk/nordisk vinduesdesign Traditionel udadgående vinduer Nye designmuligheder for arkitekter Større vindues arealer Bedre belysning Bedre miljø Reduceret varmetab For de som seriøst tænker på miljø-, energi-, drivhusgas- og klima-forandringer er Ultra Low Energy Windows vinduesløsningen, der er fremstillet af træ lamineret med kork som kuldebryder. Ingen komposit i plast eller andre kunststoffer. Ingen fremtidigt miljøødelæggelse. Eneste producent i Europa som fremstiller udadgående vinduer i 100 % naturmaterialer. Nyhed - med Kebony/kork/fyrretræ Vores nye vindue med det norsk udviklede Kebony træ, der har egenskaber som teaktræ forener lavt udvendig vedligehold med lave U-værdier på 0,6 og endda lavere. Nyheden præsenterede vi på TUNBYG2010 - men vi er klar til at præsentere den for dig også Kontakt os for en fremtidsorienteret vinduesløsning med udsyn - vi tænker anderledes på en jydsk måde! Houvej 166 Ulsted 9370 Hals Tlf.: 98254555 Fax: 98254787 www.ulsted.dk info@ulsted.dk
Træ på mange måder Som nyvalgt formand for Træsektionen er det en særdeles kær pligt at have forordet i dette nye nummer af magasinet træ. Jeg kalder det et magasin, fordi jeg håber, at vore intentioner om at sætte fokus på træet som byggemateriale, er af en sådan kvalitet, at træ ikke bliver arkiveret lodret men gemt, fordi det rummer inspiration og viser både nytænkning og respekt for fagets discipliner gennem århundreder. Og denne udgave af træ har en særlig bredde, vil jeg mene. Fra gamle bygninger og vinduer over nye intelligente vinduer, til det ekstravagante i at have råd til at bygge et helt enestående klubhus. Eller Energibalance og det nye ord, som vi kommer til at høre meget mere om: Eref og som i 2020 formentlig kræves nedbragt til et rundt 0. Fra moderne eksklusive fritidsboliger i det ligeså eksklusive Skagen, til den store restaurering/renovering/fornyelse af et helt palæ, som bringer århundreders byggeskikke frem igen. Og en privat mæcen der af egen lomme bruger et betragteligt beløb på at flytte en liden hytte Onkel Toms Hytte til et mere sikkert sted i Valby. Træ er holdbart og bliver oftere kønnere at se på med årene. Klarskovgård viser, hvordan 40 års intenst brug blot har gjort stedet smukkere. Og i andre artikler er der eksempler på kreativ brug af træ i læreanstalter, kollegier, skuespilhus og nyindretning af gamle rum. På klima- og energifronten har træfaget også markeret sig på den nyligt overståede TUN BYG messe, hvor 3 nye priser blev uddelt, der på hver sin måde viser, hvordan træfagets udøvere kan komme videre på en grøn bølge og dermed tilbyde løsninger, som er i balance med de krav, som samfundet efterspørger i både bolig, erhverv og det offentlige. God fornøjelse og læsning af dette 3. nummer af træ. Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5
Det sker ikke hver dag måske kun én gang i livet Der er standardbyggerier, og så er der byggerier, som er helt ud over det sædvanlige. Sådan et byggeri har set dagens lys på det militære øvelsesterræn, som strækker sig ind i de to nordsjællandske kommuner Allerød og Furesø. På de arealer, hvor tunge militærkøretøjer førhen huserede, står i dag et af denne verdens smukkeste golfklubhuse med direkte adgang til to 18 hullers baner, designet af den internationalt anerkendte golfarkitekt Robert Trent Jones Jr. n Af Carsten Sivertsen, PR Konsortiet Foto: Peter Jarvad På en serviet Det er en god historie i arkitektkredse, at de første skitser er lavet på servietter. Det siges bl.a. om Utzons Opera i Sydney. Men en serviet var faktisk den første model for klubhuset på The Scandinavian Golf Club, da arkitekten skulle forklare sin idé for bygherren. Servietten eksisterer ikke mere. Men ideen er til gengæld blevet til det smukke resultat, der i 2009 udløste Tømrerprisen fra Københavns Tømrerlaug. Modtagerne var Henning Larsen Architects ved arkitekt Søren Øllgaard og Jakon A/S ved projektleder Teddy Pedersen. Målet var at bygge bro mellem inspirationen fra amerikanske golfklubber og et skandinavisk udtryk. Et andet mål var at skabe et lyst og let hus. Huset er på én måde et traditionelt længehus, men samtidig er det blevet vredet og trukket i en sådan grad, at dimensionerne er absolut overvældende. Det første spadestik blev taget den 19. maj 2008, og siden da har byggeriet skullet gennemføres sideløbende med anlægningen af golfbanen. Ikke nogen ukompliceret opgave. Håndplukkede tømrere For Teddy Pedersen har arbejdet med huset været en oplevelse ud over det sædvanlige: Vi har haft et hold af 15-20 håndplukkede tømrere, og det har naturligvis været en stor faglig tilfredsstillelse for alle at få lov til at løse sådan en opgave. Kompleksiteten i opgaven udfordrer fagligheden, og samtidig har alle involverede vist et enormt engagement. De bedste materialer Opgaven fra bygherren var at anvende de bedste materialer til at skabe et byggeri, der gør en forskel. At forene stærke visioner om smukt og dristigt design med raffineret og solidt håndværk og at sikre balancen mellem bygningen og omgivelserne. Fire materialer Groft sagt indeholder huset kun fire materialer, som der til gengæld er brugt meget af. Det er douglasfyr fra Schwarzwald, norsk kvartsskifer fra Otta, tombak og glas. Tømmeret er en historie helt for sig. Der er brugt douglasfyr i meget store mængder i både T1 og T2 konstruktionsklasse. De største stykker er på 20 x 50 cm i 15 meters længde. Da de små douglastræer blev plantet i sydtyske Schwarzwald, var året 1890, og det var første gang, Europa så denne træart. Listeloftet er minutiøst udført, og samtidig har byggeriets mange skæve vinkler nødvendiggjort en lang række komplicerede samlinger. 6
i København. Byggeriet i tal Selve huset har et bruttoareal på 2.570 m2, hvoraf ca. 1.120 m2 ligger i stueplan og 1.450 m2 i kælderplan. Terrassen rundt om huset er på 1.150m 2 Der er ca. 2.200 m2 tagflade med en hældning fra 30 til 60 grader. De 1.500 m 2 facade, søjler og brystninger svarer til ca. 100.000 mursten. Der er 600 m 2 glasfacade og 1.800 m2 skifergulve. Jakon A/S Jakon A/S er et af landets største tømrer- og snedkerfirmaer. Jakon A/S løser desuden murer- og betonopgaver. Virksomheden arbejder i både fag-, hoved-, stor- og totalentreprise for bygherrer i den offentlige og private sektor. Blandt nyere opgaver kan nævnes DR Byen og Operaen De største tømmer-dimensioner er på 20 x 50 cm i længder på op til 15 meter. Alt træarbejde er udført i douglasfyr. Jakon A/S blev grundlagt af i 1978 af Håkon Pettersen og har til huse i Ballerup. Virksomheden beskæftiger omkring 280 medarbejdere, der omsætter for ca. 450 mio. kr. om året. 8
De meget store udkragninger er med til at give byggeriet et let præg. Men konstruktionen er meget tung, og flere steder skjuler der sig stålbjælker, som er indkapslet i træ. Skiferen kommer fra Otta i Norge, og pladerne og stenene er anvendt til både tagbelægning, mure, terrasser og trapper. Ved udvælgelsen af den rette skifer var spildprocenten ekstremt høj, idet kun 10% kunne bruges. Alene arbejdet med skiferen beskæftigede otte mand i trekvart år. Stål er bl.a. anvendt i forbindelse med de meget store udkragninger, hvor spændet er for stort, til at tømmer kan bære konstruktionen. I disse tilfælde er stålkonstruktionerne lagt ind i en skal af træ, så de ikke stikker ud fra det øvrige bygningsværk. Alle synlige beslag og metaloverflader er inddækket i tombak, der i modsætning til kobber ikke bliver grønt med tiden. 3D Projektet stillede Jakon A/S over for nye udfordringer. Bl.a. var de meget store dimensioner i tagkonstruktionen årsag til, at opsnøringen måtte ske ved hjælp af 3D-teknik på en computer. En anden udfordring var, at fedtet fra boltene, som skulle anvendes til samling af de mange spær, med tiden ville trække ud og misfarve træet. Derfor fik de mange tusinde bolte alle en gang affedtning i vaskemaskinen. Med klubhuset på The Scandinavian Golf Club har Teddy Pedersen og hans hold fået lov at betræde nye veje: Byggeriet har udfordret vores faglige kunnen på helt nye områder. Det har været fascinerende, og så meget mere er vi stolte over at have været med til at skabe et enestående resultat. n Henning Larsen Architects Henning Larsen Architects er et internationalt anerkendt arkitektfirma med stærke skandinaviske rødder. Siden Henning Larsen etablerede tegnestuen i 1959 har virksomheden løst en lang række opsigtsvækkende opgaver i ind- og udland. Flere af disse fremhæves i dag som arkitektoniske mesterværker. Henning Larsen Architects har designet Operaen, Dansk Design Center, Bølgen i Vejle og en lang række andre bygninger i Danmark og udlandet. Virksomheden beskæftiger ca. 118 medarbejdere og har hjemsted i København. 9
Tre år med Dronningerigets fornemste slot Tre fantastiske år er gået. Arbejdet er ved at være overstået, og nu står Frederik 8.s Palæ som en poleret perle. I tre år har projektleder Carsten Larsson og hans hold af tømrere fra Jakon A/S haft en del af det tunge ansvar for at bringe palæet tilbage til fordums glans og til den stand, der sømmer sig, når palæet samtidig skal være residens for Kronprinsparret og senere fungere som regentpalæ n Af Carsten Sivertsen, PR Konsortiet Foto: Peter Jarvad Hårfin grænse Indtil den 30. maj i år har offentligheden adgang til at se det fornemme arbejde som ikke blot håndværkerne, men også kunstnerne har udført på det 250 år gamle hus. Og med respekt for både håndværkere og kunstnere kan det siges, at grænsen mellem kunst og håndværk visse steder er ganske hårfin. Et eksempel på det er de smukke gamle pilastre, der er blevet renset, bemalet og igen er kommet til deres ret. Eller de smukke tremmedøre der ligesom alle øvrige bygningselementer er blevet minutiøst restaureret. Håndværk og kunst i en højere enhed. Gulvet Men også de imponerende gulve springer i øjnene. Plankerne er leveret af Dinesen Gulve, og ca. 1.000 kvadratmeter er lagt til erstatning af de planker, der var slidt op. En af forklaringerne var, at der er fjernet parketgulve og ruminddelinger, og at det gulv, der dermed kom for dagens lys, var arret og ødelagt, siger Carsten Larsson. Visse steder har det dog været muligt at bevare de 250 år gamle fyrretræsgulve, som så i stedet er nænsomt restaureret. Nogle af de gamle planker har været op til 50 mm tykke. De nye planker har en tykkelse på 38 mm og varierer i bredden fra 250 til 300 mm. De store længder har enkelte steder været en udfordring, fordi det simpelthen har knebet med plads nok til at få planker på op til 14,5 meter ind. Et sted havde arkitekten regnet ud, at der skulle slås hul i murværket for at få plankerne ind, men med muskelkraften fra fire stærke tømrere lykkedes det alligevel at få kantet dem uden om forhindringerne, fortæller Carsten Larsson. 800 meter panel Også panelerne står nu i afrenset og nymalet glans. En del af de gamle paneler kunne genbruges, mens det andre steder var nødvendigt at sætte nye op. I alt er der omkring 800 meter panel i palæet. Lofter og hvælvinger i vinduesåbningerne har tilsvarende fået en gennemgribende behandling. Det har været et kolossalt arbejde også fordi palæet tilbage i årtierne har været udsat for flere ændringer. En af dem har været, at lofter er blevet sænket, pilastre er blevet malet over, og at nye ruminddelinger er sat op. Asketræ er valgt som en gennemgående træsort til nyt fast inventar. Det ses bl.a. i indbyggede skabe og nogle helt nye trapper, der meget elegant forbinder ikke blot etager, men også forskellige tidsaldres stilarter. Trappernes stabilitet sikres af en stålkerne, mens alle synlige flader er skabt i asketræ. Tidens tand Historien om træet i Frederik 8.s Palæ er både historien om tidens tand og om uforgængelighed. Forfaldet har fx ramt tagkonstruktionerne, hvor råd og svamp har sat et tydeligt præg og affødt behov for omfattende udskiftninger. Derimod har det været muligt at bevare en stor del af de originale vinduer. I hovedtræk er de fra 1700- og 1800-tallet og fremstillet i en fantastisk kvalitet, der kan holde mange hundrede år endnu. De lette tremmedøre er blevet renset helt af og derefter igen forsynet med maling og forgyldning. Et tidskrævende pillearbejde. 10
Jack Andersen (t.v.) har været formand på Jakon A/S hold på 12 tømrere. Han har været i virksomheden i 12 år, ca. halvt så lang tid som projektleder Carsten Larsson (t.h.). Det er i øvrigt første gang, de to arbejder sammen. Visse steder er der kommet vinduer, hvor der ingen var i forvejen. Flere steder er palæets facader nemlig forsynet med bemalinger, der på afstand ligner vinduer, men som alene er anvendt af kosmetiske årsager. De nye vinduer er ligesom de øvrige forsynet med mundblæst glas. Konvektorristene er omhyggeligt indpasset i de nye gulve, så opvarmningen af de store rum kan opretholdes uden at forstyrre det smukke helhedsindtryk. Tæt dialog Indretningen af palæet, valg af materialer og andre væsentlige beslutninger har fra starten været nøje afstemt med Kronprinsparrets ønsker, og parret har også løbende været på besøg for at følge arbejdets udvikling. Det gælder bl.a. tilblivelsen af de mange kunstværker, som sætter deres spændende præg på palæet. Også her har holdet fra Jakon A/S været involveret: Alle lærreder og rammelister har været taget ned og er blevet forstærket. I dag kan offentligheden så glæde sig over at se, hvordan nogle af samtidens bedste kunstnere har vist deres færdigheder i det palæ, der om ikke så lang tid skal være en storslået ramme om Kronprinsparrets hverdag, siger Carsten Larsson. Flere af de gamle vinduer er bevaret i flot stand på trods af, at nogle af dem er mere end 200 år gamle. Alle er dog blevet renset og har fået ny maling. 12
Fakta Frederik 8.s Palæ, eller Brockdorffs Palæ, blev bygget i 1750-60 for baron Joachim Brockdorff under hofbygmester Niels Eigtveds ledelse. Efter Eigtveds død i 1754 fuldførte generalbygmester Lauritz de Thurah byggeriet. Brockdorff døde i 1763, hvorefter overhofmarskal A.G. Moltke erhvervede palæet. To år senere solgte han palæet til Frederik 5. Der er flere steder sat nye trapper inde i palæet. Her et trapperum, hvor Olafur Eliasson har leget med vandmotiver. Lamperne på siden skal ses som bobler, der stiger op mod vandspejlet øverst i billedet. Fra 1767 tjente palæet som Landkadetakademi. Under den nødvendige ombygning sænkede man loftet i Riddersalen, hvorefter den blev brugt til gymnastik. I 1788 blev landkadetterne skiftet ud med søkadetter. Efter Slaget på Reden i 1801 blev der behov for flere søkadetter. Pladsproblemet blev løst ved at forhøje palæets mellembygninger med en etage, som det var sket med de øvrige palæer nogle år forinden. Ombygning i empirestil Kadetterne måtte rømme palæet, da Frederik 6. ønskede sin datter Vilhelmine og tronfølgeren Frederik 7. bosat i palæet efter deres bryllup. Arkitekten Jørgen Hansen Koch foretog en gennemgribende ombygning i empirestil i 1828-30. Ægteskabet mellem Frederik 7. og Vilhelmine opløses i 1837, og palæet husede herefter skiftende medlemmer af kongefamilien, indtil Kronprins Frederik 8. flyttede ind i 1869. Frederik 8. blev konge i 1906, og palæet blev herefter opkaldt efter ham. Palæet blev i 1935-36 istandsat af kgl. bygningsinspektør Thorvald Jørgensen til brug for det daværende tronfølgepar, Kronprins Frederik 9. og Kronprinsesse Ingrid. Dronning Ingrid boede i palæet indtil sin død i november 2000. (Kilde: Slots- og Ejendomsstyrelsen). Læs mere om Amalienborg og besøgsmuligheder på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: www.ses.dk n I Spisestuen er der lagt et helt nyt gulv til erstatning for det gulv, der ikke kunne mere efter 250 års brug. Rummet har ligesom resten af Palæet fået en gennemgribende renovering af alle bygningselementer. Kasper Bonnén står bag vægudsmykningen i Spisestuen. Her er det oprindelige gulv blevet repareret. Det var tidligere dækket af et parketgulv, men det oprindelige fyrretræ er nu igen kommet til ære og værdighed. Plankerne er flere steder blevet forstærket i kanterne med lister. 14
To sider af den samme handelshøjskole Historie og innovation i den samme bygning. Fra den ene side er Råvarebygningen, som i dag bruges af Copenhagen Business School, tro mod Den Kongelige Porcelænsfabrik. På den anden side har bygningen, der er renoveret og tilbygget af Elindco Byggefirma A/S, en imponerende glasfacade n Af Jan Broch Nielsen Illustrationer: Elindco Byggefirma A/S Er bygningen ny eller gammel? Det spørgsmål kan man næsten ikke undgå at stille, hvis man besøger den renoverede og ombyggede Råvarebygning, der i sin tid blev opført som en del af Den Kongelige Porcelænsfabrik men som i dag tilhører Copenhagen Business School (CBS) og huser forskning og undervisning samt administration. Set fra gården har Råvarebygningen et klassisk udtryk, hvor den oprindelige facade med koblede vinduesrammer er bevaret. Set fra Frederiksberg Have har bygningen derimod en nærmest futuristisk glasfacade, som ville have vakt umådelig opsigt først i 1950 erne, da Råvarebygningen blev opført. I øvrigt som en af de seneste udbygninger af porcelænsfabrikken, der blev etableret i området mellem Smallegade og Søndre Fasanvej allerede i 1882. Svaret på det indledende spørgsmål er da også, at Råvarebygningen på én gang er både ny og gammel. Forvandlingen fra råvarelager til moderne undervisnings institution er sket gennem lige dele renovering og nybygning stort set med en skillelinje midt gennem den 16 meter brede bygning, der har et samlet etageareal på 2.400 m 2. - Bygningens sydlige del er nyopført med elementsøjler, opsvejste stålbjælker og filigrandæk som etageadskillelse, fortæller projektleder Poul B. Jørgensen fra projektets hovedentreprenør, Elindco Byggefirma A/S fra Jyllinge. Glasfacade spejler parken Glasfacaden er imponerende. 600 kvadratmeter Semi Structural Glazing, hvor glaspartierne er monteret i forskellige vinkler og limet sammen i de lodrette samlinger. Indefra giver det en fantastisk udsigt til en af Københavns smukkeste parker. Udefra spejler glasset de grønne træer på organisk vis, så overgangen fra park til handelshøjskole knapt bemærkes. Indvendigt er det mest markante træk ved bygningen et trappeforløb, der er bygningens samlende element, og som samtidig udgør gulvet i et stort auditorium opbygget nærmest som en arena. Hertil kommer trægulve i samspil med indvendige, buede vægge, der er beklædt med seks millimeter tyk filt i kraftige farver. Filten giver de enkelte etager deres særlige udtryk og bidrager samtidig til at regulere akustikken. Entreprenør med 100 tømrere Projektets hovedentreprenør, Elindco Byggefirma A/S, er en 42 år gammel virksomhed. Fra begyndelsen en tømrervirksomhed, startet af en lille gruppe tømrersvende. I 1971 vandt Elindco Byggefirma A/S apteringsentreprisen på Herlev Sygehus og fik derved sit store gennembrud. I dag præsenterer adm. direktør Steen Justesen virksomheden som en entreprenørvirksomhed med egenproduktion af tømrersnedkerarbejde. Med cirka 100 tømrere ansat, er Elindco et af Danmarks største firmaer inden for træbyggeri. Egenproduktionen skaber cirka én tredjedel af den samlede omsætning. Virksomheden klarer sig godt trods de generelt dårlige tider for byggebranchen. Faktisk blev det seneste regnskabsår, med et resultat på cirka 18 mio. kroner og en omsætning på 265 mio. kr., det bedste i Elindco Byggefirma A/S historie. Klar koncept bag succes Bag succesen ligger et klart koncept, som det 75 mio. kroner store projekt for CBS er et godt eksempel på. Elindco bygger udelukkende for professionelle bygherrer, primært i den offentlige sektor, og vi har specialiseret os i sygehuse, skoler og institutioner. Vi foretrækker at være hovedentreprenør, og vi fokuserer meget på udvikling af kompetencer og uddannelse af medarbejderne, siger Steen Justesen. Elindco Byggefirma A/S har mange opgaver for Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Tidligere har virksomheden bl.a. været med ved opførelse af Ferring i Ørestad og Den Sorte Diamant samt ved renovering af Hovedbanegården i København. n 16
Råvarebygningen Bygherre: Copenhagen Business School Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S Ingeniør: Moe & Brødsgaard A/S Hovedentreprenør: Elindco Byggefirma A/S 1 2 4 3 1. Den store glasfacade mod syd spejler Frederiksberg Have. 2. Indvendigt har Råvarebygningen en markant trappekonstruktion, der fungerer som bygningens samlingspunkt. 3. Stilladserne i forbindelse med opførelse af trappen var lidt af en logistisk udfordring for projektets hovedentreprenør, Elindco Byggefirma A/S. 4. Indvendigt har bygningen krumme gipspladevægge med seks millimeter tyk, farvet filt. 17
Den røde tråd er gul Det var stort, da Træsektionens nye formand og hans makker fik fladskærme så var der noget at sætte gule sedler på n Af Bjarne Madsen Fotos: Bjarne Madsen Nød lærer som bekendt upåklædt kvinde at spinde. Og for meget fritidsarbejde lærer et par nordjyske tømrersvende at få et CVRnummer. Så kan der komme gang i drømmene og planerne ved køkkenbordet om at skifte den metalblå Nissan og den hvide Toyota Hi- Ace, begge af ældre årgang, ud med et par nye køretøjer. - Hvis det virkelig skulle lykkes os at få to nye servicebiler, var der ikke så meget mere at opnå. Men det er jo blevet til lidt mere En nordjysk underdrivelse, der er til at få øje på. Siden Michael Lund og Henrik Staun satte sig sammen ved køkkenbordet i 1997, har Dagbladet Børsen syv gange måttet rykke ud med en Gazelle. Den dynamiske duo er flyttet et par gange for at skaffe ekstra albuerum, og nu bor Lund & Staun i en tidligere møbelfabrik i Svenstrup syd for Aalborg med drive-in lager og tæppe på lagergulvet. Der er 25 timelønnede på lønningslisten og ni i administrationen. Michael Lund er nyvalgt formand for Træsektionen under Dansk Byggeri. Og forhåbningerne om med tiden at kunne drive det til udskiftning af Nissan og Hi-Ace er blevet til 22 servicebiler, alle med logoet Lund & Staun til nytte og gavn. Og de er gule. Kendte i området - Man kan godt sige, at den røde tråd er gul. Vi har fået lavet en kendskabsanalyse for at se, hvor kendt firmaet er i området Aalborg, Nibe og Støvring. Vi er det næstmest kendte firma i byggebranchen. De fleste kender de gule biler og skurvogne fra Lund & Staun, fortæller Michael Lund. Der har været andre gule elementer i succeshistorien om to tømrersvende, der for 13 år siden blev enige om at gå egne veje. - Der gik et par år, efter at vi var startet, hvor vi ikke havde computere. Men da vi så fik det, skulle vi da også have fladskærme. Dem var vi vældig stolte over. Og de var også praktiske så havde vi et sted at sætte alle vores gule sedler op, fortæller Michael Lund med et grin. Det var nu ellers ikke fordi, Michael Lund og Henrik Staun fik den mest forrygende start på deres fælles satsning. De tog springet til at etablere selvstændigt firma, da Michael Lund blev spurgt, om han kunne lave en overetage og en vinduesudskiftning. - Det var chancen for at starte selv. Vi sagde vores job op i det firma, hvor vi arbejdede. Så ringede ham med overetagen og vinduerne og annullerede ordren. Men tiden og ånden var med os, konstaterer Henrik Staun. En Lund & Staun er Og allerede hen på efteråret i 1997 måtte Michael Lund og Henrik Staun i gang med en procedure, de ikke havde prøvet før. De skulle til at ansætte folk. En svend og en voksenlærling. Siden har de prøvet det en del gange. - Nye medarbejdere begynder altid med halvanden time hos Michael. De går alt igennem, og når den nye kører herfra, er han ikke ny længere. Så er han fuldt klædt på som en Lund & Staun er, fortæller Henrik Staun. 18
Antilopefarmen med Gazeller på række vidner om en stribe af rigtig gode år for Lund & Staun. Syv gazeller blev det til i løbet af otte år viser Michael Lund. Et vigtigt element i de halvanden time på chefens kontor er at lære, at hos Lund & Staun skal der også altid være tid og plads til fru Jensens skyggelister. - Vi har etableret en stærk serviceafdeling, der laver alt for private og erhvervslivet. En medarbejder fokuserer helt på de små opgaver. Selv i de travleste tider har vi ikke nedprioriteret hr. og fru Jensen. Det er vigtigt, selv om der i perioder kan være masser af hoved- og totalentrepriser, forklarer Michael Lund. Skulder ved skulder i kostalden Da han og Henrik Staun skabte Lund & Staun i 1997, var det Henrik Stauns kostald, der dannede ramme om det nye tømrerfirma i det nordjyske. Efter at have siddet skulder ved skulder i et kontor, der simpelthen ikke gav mulighed for andet, overtog de i 1998 et mindre tømrerfirma, og året efter rykkede makkerparret ind i det tidligere tømrerværksted i Sønderholm mellem Nibe og Aalborg. Men der var mere i duoen. De nye og større omgivelser rakte kun i fire år. Så måtte der en total ombygning til, og på matriklen i Sønderholm blev det til 1.100 kvadratmeter under tag. Kort tid forinden havde Lund & Staun købt en mindre murerforretning. - Da troede vi, at det var målet, vi nu havde nået. Vi havde 25 mand i arbejde, store lokaler, og i 2005 sørgede vi for, at vores gode formand, René Boye, ikke rendte andre steder hen. Vi gjorde ham til medejer af firmaet ved, at han fik mulighed for at købe 10 procent af aktierne, fortæller Michael Lund. Gazellefarmen Fire år forinden havde Michael Lund og Henrik Staun lagt grunden til en ganske imponerende gazellefarm. I 2001 vandt de for første gang en Gazelle i Dagbladet Børsens årlige opgørelse over firmaer i vækst. I løbet af de næste syv år skulle det blive til yderligere seks af de lynhurtige dyr til samlingen. - I 2004 sprang vi over gazellen. For første gang i firmaets historie måtte vi notere røde tal i regnskabet. Vi overvejede situationen og fandt ud af, at vi simpelthen ikke havde organiseret os godt nok. Vi drønede begge rundt og satte termoruder i samtidig med, at vi drev virksomhed. Så besluttede vi at begynde at opføre os som ejere og ledere. Vi delte funktionerne op og tog på ejerlederkursus i Dansk Byggeri. Michael overtog styringen af administrationen og økonomien, mens jeg koncentrerede mig om salg og marketing, fortæller Henrik Staun. Makkerparret havde tilsyneladende ramt en rigtig model for deres firma. Både i 2005, 2006, 2007 og 2008 blev gazelle-bestanden øget. På job i Singapore - 90 procent af vore opgaver er inden for en radius af 30 kilometer her fra Svenstrup. Men vi har da også haft seks mand i Singapore, beretter Michael Lund. - Du mener Silkeborg? - Nej. Singapore! Vi fik en henvendelse, om vi kunne skille det indvendige af en færge ad, mens den sejlede fra Singapore til Aalborg, hvor 19
Lund & Staun til nytte og gavn. Både logoet og de rapsgule biler og skurvogne har været med til at gøre makkerparret Michael Lund og Henrik Staun til et par nordjyske kendisser. Den klassiske montering af en håndvask i en bordplade kan godt give anledning til et par gode råd på værkstedet. Husk at der skal skæres INDEN FOR stregen. den så skulle omdannes til luksusliner. Gulve, vægge og andet skulle pilles fra hinanden, og det klarede vi så med seks mand, som var på søen i fire uger. Indtil videre har Lund & Staun ikke kastet sig over flere søværts opgaver. Til gengæld har Michael Lund udviklet lidt af et speciale, når det gælder renovering af kirker. - Det er en lidt speciel niche. Men meget spændende. Vi har restaureret kirken i Øster Hornum, Godthåb Kirke og Klokkerholm Kirke. Men vi er også gode til opgaver for industri og erhverv. Og så har vi en rigtig stærk niche i ombygninger og tilbygninger for private, fortæller Michael Lund. Minister og modeshow Selv om der i Nordjylland også kun er 24 timer i døgnet, finder både Michael Lund og Henrik Staun tid til mange andre fornøjelser end det rent arbejdsmæssige. Michael Lund er som den eneste fra byggebranchen medlem af Advisory Board ved Tech College Aalborg. Henrik Staun er med i Business Network International. Sammen har de to arrangeret en temadag med daværende videnskabsminister Helge Sander, og værkstedet har dannet ramme om et modeshow. Når der går rendyrket fritid i det, er begge makkere til både jagt og rejser og dermed også jagtrejser. Henrik Staun er lokalformand for Venstre og driver også lige 30 hektar økologisk landbrug. Michael Lund tager en tørn i skolebestyrelsen og passer sin vindmølle. Tennis og idrætsforeningen er også med på aktivitetslisten, for den lokale idræt har altid betydet meget for både Lund og Staun. - Vi støtter med glæde det store, frivillige arbejde i de lokale idræts- Renovering af et parcelhus i Gistrup uden for Aalborg. Mester har lagt vejen omkring og konstaterer, at arbejdet lever godt nok op til Lund & Staun-kvaliteten. foreninger. Vi bruger faktisk en procent af omsætningen til markedsføring. Det bliver til 6-800.000 kroner om året, og det er meget for et byggefirma. Det betyder så, at vi får besøg af omkring 300 gæster, når vi holder reception i nye lokaler, fortæller Michael Lund. Nu kan han så også skrive Formand på sin lange liste over gøremål. Forfremmelsen fra næstformand til formand sætter ham i spidsen for Træsektionen. Af Dansk Byggeris cirka 6.300 medlemmer er omkring 2.900 fra Træsektionen. n 20