Grønt regnskab 2011 Nyborg Forsyning & Service A/S



Relaterede dokumenter
Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2015

Ressourceregnskab 2016

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Allerød Genbrugsplads

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Besøg. Fredensborgværket

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Allerød Genbrugsplads

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Supplerende indikatorer

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Supplerende indikatorer

Byens Grønne Regnskab 2012

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Kommunens nuværende affaldsordninger

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Hejrevangens Boligselskab

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Allerød Genbrugsplads

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Allerød Genbrugsplads

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Københavns Miljøregnskab

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Vejledning nr /2011 Gammelt nr. 105

Miljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

1-22 Bispeparken Bispeparken


Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

1-22 Bispeparken Bispeparken

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

Det bedste vand kommer fra hanen

Bestyrelsens beretning 2014

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Forenklet kontrol af drikkevand

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Danish Crown, afdeling Tønder

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Miljøberetning for året 2011

Forenklet kontrol af drikkevand

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Transkript:

Grønt regnskab 2008 CVR-nr. 25 53 54 56 Nyborg Forsyning & Service A/S

Forord Dette frivillige grønne regnskab er det 12. Nyborg Forsyning & Service A/S har udarbejdet. Nyborg Forsyning & Service A/S består af 4 datterselskaber, der leverer forsyningstjenester inden for områderne vand, fjernvarme, renovation og spildevand. Derudover rådgiver Nyborg Forsyning & Service A/S om effektiv anvendelse af energi. Med det grønne regnskab ønsker Nyborg Forsyning & Service A/S, at give kunder og interessenter en større indsigt og interesse for udviklingen i virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning af omgivelserne. Ønskes yderligere information om enkeltheder i regnskabet, er man altid velkommen til at kontakte Nyborg Forsyning & Service A/S. Øvrige oplysninger om Nyborg Forsyning & Service A/S kan findes på www.nfs.as. 2

Indholdsfortegnelse Nyborg Forsyning & Service A/S 4 Basisoplysninger 4 Ledelsens redegørelse 7 NFS A/S / Administration 8 Om NFS A/S / administration 8 Drift og vedligeholdelse 9 NFS Vand A/S 15 Målsætning 15 Om NFS Vand A/S 16 Indvinding og behandling af vand 17 Drift og vedligeholdelse 21 NFS Varme A/S 26 Målsætning 26 Om NFS Varme A/S 27 Produktion og distribution af fjernvarme 28 Drift og vedligeholdelse 32 Energibesparelser 38 Renovation A/S 39 Målsætning 39 Om NFS Renovation A/S 40 Indsamling og håndtering af affald 41 Drift og vedligeholdelse 44 NFS Spildevand A/S 47 Målsætning 47 Om NFS Spildevand A/S 48 Indløb og behandling af spildevand 49 Drift og vedligeholdelse 53 Miljødeklarationer 58 Beregningsmetode for CO 2 -udledning (tons) 59 Forklaring til miljøpåvirkninger 60 3

Nyborg Forsyning & Service A/S Basisoplysninger Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Telefon: 6331 5000 E-mail: Web: Kontaktperson: Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2, 5800 Nyborg nfs@nfs.as www.nfs.as CVR-nr.: 25 53 54 56 Adm. direktør Erik Hansen P-nummer: 10 03 31 41 05 Ejerforhold: Datterselskaber*: Branchebetegnelse: Hovedaktivitet: Virksomheden er 100% ejet af Nyborg Kommune NFS Vand A/S NFS Varme A/S NFS Renovation A/S NFS Spildevand A/S *100% ejet af Nyborg Forsyning & Service A/S Multiforsyningsselskab Multiforsyningsselskab med fjernvarme-, vand-, renovations- og spildevandsafdeling. NFS Varme A/S Produktion af varme i anlæg med indfyret effekt på mellem 5 og 70 MW. Distribution, drift og vedligehold af fjernvarme og fjernvarmenet. NFS Vand A/S Indvinding af grundvand, behandling af råvand samt distribution af drikkevand. NFS Renovation A/S Drift af dagrenovationskørsel, komprimatorstation, 3 genbrugsstationer, 68 genbrugsøer samt administration og forbrugsafregning af renovationsordninger. NFS Spildevand A/S Rensning af spildevand og afledning af regnvand. Drift og ved ligehold af kloakledningsnet, pumpestationer samt kontraktanlæg i åbent land. Geografiske forsyningsområder: Nyborg Kommune. For specifik angivelse henvises til afsnit for de enkelte selskaber. 4

Miljøgodkendelser: NFS Varme A/S (miljøgodkendelser) Central Fladet: 14. dec. 2005 Central Skovparken: 14. dec. 2005 Central Gasværksvej: 14. dec. 2005 Central Halvej: 14. dec. 2005 Central Langelandsvej: 14. dec. 2005 Central Avernakke: Kræver ikke godkendelse. Der føres tilsyn med centralerne hvert andet år. NFS Vand A/S (indvindingstilladelser) Hjulbybro: 1.100.000 m³ indtil 01.04.2010 Skovparken: 600.000 m³ indtil 01.12.2021 Sofienberg: 120.000 m³ indtil 01.04.2010 Vindinge: 40.000 m³ indtil 01.04.2010 Kogsbølle: 27.000 m³ indtil 23.05.2010 Nordenhuse: 15.000 m³ indtil 01.04.2010 NFS Renovation A/S (miljøgodkendelser) Komprimatorstation: 5. maj 1997 Nyborg Genbrugsstation: 26.10.1998 (tillægsgodkend. 17.12.1999) Ullerslev Genbrugsstation: 07.07.1994 (tillægsgodkend. 24.04.1999) Ørbæk Genbrugsstation: 11.10.1993 NFS Spildevand A/S: (spildevandsplan) 14.11.2009 Nøgletal for Nyborg Forsyning & Service A/S: Antal medarbejdere: 60 Antal kunder: ca. 19.000 Nettoomsætning 2011: 208.774 tkr. Egenkapital 2011: 394.088 tkr. Kvalitativ beskrivelse af miljø og ressourcemæssige forhold: Selskaberne under Nyborg Forsyning & Service A/S væsentligste ressourceforbrug omfatter el, vand, varme, materiel samt kemikalier og brændsel. Hovedparten af elforbruget sker ved rensning af spildevand, hvor der bruges ca. 60% af det samlede elforbrug for alle selskaber. Det overvejende vandforbrug forekommer ved fjernvarmeproduktion, hvortil ca. 80% af selskabernes samlede vandforbug bruges. Fjernvarmeproduktion kræver også varme og ca. 70% af selskabernes samlede varmeforbrug går hertil. Til produktion af fjernvarme på egne centraler, anvendes biobrændsel, der betragtes som CO 2 -neutralt ved afbrænding samt naturgas. Et gasfyret kraftvarmeværk, producerer på det fri elmarked. Til drift og vedligeholdelse af de enkelte forsyningsanlæg anvendes hhv. fjernvarme-, kloak- og vandrør. På de enkelte anlæg/centraler bruges desuden kemikalier og hjælpestoffer til drift og vedligeholdelse. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO 2, SO 2 og NO x til luft fra fjernvarmeproduktionen, deponi af slam fra spildevandsrensning og okker fra bundfældningsbassinet ved indvinding af drikkevand. Der anvendes såvel brandfarlige, sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer i processerne inden for forsyningsarterne. Anvendelsen sker under kontrollerede forhold, ligeledes sker opbevaring og bortskaffelse efter de sikkerhedsmæssige forskrifter. Ved vedligeholdelse og reparation af fjernvarmecentraler genereres en mindre mængde kemisk affald. Dette indsamles og sendes til godkendt affaldsbehandler. Materialer fra udskiftet materiel fra alle afdelinger går så vidt muligt til genanvendelse, imens farlige dele sendes i deponi. 5

Nedenstående er den procentvise fordeling af el-, vand- og varmeforbruget i 2011 illustreret for de enkelte datterselskaber under Nyborg Forsyning & Service A/S samt administration. Elforbrug/kWh Vandbrug/m 3 Varmeforbrug/kWh 6

Ledelsens redegørelse Med dette frivillige grønne regnskab ønsker Nyborg Forsyning & Service A/S, at sætte fokus på den miljømæssige del af virksomhedens drift ved at give virksomhedens interessenter et indblik i det forgangne år. Samtidig fungerer regnskabet som et aktuelt redskab til at øge miljøbevidstheden blandt medarbejdere og ledelse. For overskuelighedens skyld er det grønne regnskab inddelt efter datterselskaber, hvor produktion, distributionsnet samt drift og vedligeholdelse kortfattet beskrives. Alle anvendte data går 5 år tilbage. For hvert datterselskab gøres endvidere en kort status over regnskabsåret. De valgte oplysninger i dette frivillige grønne regnskab anses for at være nødvendige til bedømmelse af de væsentligste miljø- og ressourceforhold i virksomheden. Der er fokuseret på de ressourcer, der anvendes i store mængder samt output i form af luftemissioner og problemaffald. De medtagne data anses for væsentlige, da de enten er begrænsede ressourcer, har en negativ virkning på miljøet ved forbrug eller produktion eller forbruges i større mængder. Miljøpåvirkningerne fra de hyppigst forekommende ressourcer, materialer og stoffer er kortfattet beskrevet bagerst i regnskabet, ellers indgår de undervejs, som de nævnes. Hvor det er muligt er tallene sat i relation til producerede mængder. Der er i regnskabet, hvor andet ikke er nævnt, benyttet målte dokumenterede værdier. Danske energiselskaber er pålagt at opnå dokumenterede besparelser. Disse er at finde i det grønne regnskab under NFS Varme A/S. Nyborg Forsyning & Service A/S har ingen særskilt nedskrevet miljøpolitik. Arbejdsopgaver, anlægsopgaver og andre forhold med betydning for miljøet, sammenholdes altid med gældende miljøkrav og udføres, så de som minimum opfylder miljøkravene. Dog er der for hver forsyningsart formuleret en miljømålsætning, der arbejdes efter. Der stilles ingen specielle krav til leverandører af materialer mm., det forudsættes dog, at leverandørerne overholder gældende miljølovgivning. Medarbejdere på lederniveau har deltaget i udarbejdelsen af regnskabet. Øvrige medarbejdere er orienteret igennem SISU (sikkerheds- og samarbejdsudvalgsmøder). For at hindre arbejdsulykker, som følge af arbejde med sundhedsskadelige stoffer, forefindes der nødvendige personlige værnemidler således, at alt arbejde kan foregå på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Medarbejderne er endvidere instrueret i korrekt brug af værnemidlerne. Alle medarbejdere er desuden årligt på obligatorisk førstehjælpskursus, for at kunne yde korrekt førstehjælp ved arbejdsulykker. I forbindelse med sikkerhed og samarbejde afholdes løbene SISU-møder. Udvalgsposterne er ligeligt fordelt på ledere og medarbejderrepræsentanter jfr. gældende lovgivning. Der har i regnskabsåret 2011, ikke været udslip af nogen art eller nogen arbejdsulykker i miljømæssig henseende. Endvidere har der ikke været overtrædelser af miljøgodkendelsernes vilkår eller modtaget klager af nævneværdig karakter. Såfremt at brugere af dette grønne regnskab mangler informationer, modtages forslag til forbedringer gerne. Med venlig hilsen Erik Hansen Administrerende direktør 7

NFS A/S / Administration Om NFS A/S / administration Administrationen for Nyborg Forsyning & Service A/S er beliggende på Gasværksvej 2 i Nyborg, hvor alle virksomhedens administrative funktioner er samlet. Administrationen varetager opgaver som forbrugsafregninger for vand, varme, renovation og spildevand, administration af bådpladser i Nyborg lystbådehavn samt afregning for private vandværker. Udover administration huser adressen også projektafdeling og kundeservice ligesom den daglige drift af afdelingerne for vand, renovation og spildevand sker herfra. I alt er 22 medarbejdere beskæftiget på kontorerne på adressen. 8

Drift og vedligeholdelse Indkøb Indkøb af alt papir, rengøringsartikler og andre forbrugsmaterialer sker igennem Kommunernes fælles indkøbsforening. Et af indkøbsforeningens overordnede mål er, at sikre inddragelse af miljømæssige hensyn ved alle indkøb. Som eksempel kan nævnes, at det indkøbte kopipapir er fremstillet i overensstemmelse med ISO 14.001 samt at papiret opfylder kravene til svanemærkning. Papirforbrug Siden Nyborg Forsyning & Service A/S i 2009 overgik til elektronisk fakturering, anslås det at der årligt har reduceret postmængden med 12.000 indkommende fakturaer. I papir beløber dette sig til ca. 60 kg alene for fakturaerne, hertil kommer affaldsmængden fra kuverter. Det registrerede indkøb af diverse kuverter har fra 2007-2010 været faldende, for så at stige i 2011. Forbrug af kuverter 2007 2008 2009 2010 2011 Samlet kuvertforbrug stk. 14.000 13.100 12.350 11.000 16.550 Som privat kunde hos Nyborg Forsyning & Service A/S kan man også være med til at nedbringe papirforbruget. Ca. 2.500 kunder eller omkring 13% har i dag tilmeldt sig e-boks, hvortil fakturaer og selvaflæsningskort sendes digitalt. Opgjort i papir anslås det at give en årlig besparelse på ca. 36 kg. Tilsvarende vægt spares i kuverter, hertil kommer en ukendt mængde kørsel for at bringe posten ud. Køretøjer og maskiner Alle køretøjer og maskiner i Nyborg Forsyning og Service A/S regi er indregistreret under administrationen. Med udgangen af 2011 var der 20 stk. dieselkøretøjer, 3 stk. benzinkøretøjer, 2 elbiler, 3 rendegravere, 1 plænetraktor samt 3 gasdrevne trucks. Yderligere findes 2 dieselgeneratorer samt 5 benzingeneratorer. Sidste bruges i ringe omfang. Køretøjerne vaskes ugentligt eller efter behov. Vaskepladsen har afløb til offentlig kloak. Service og reparationer foretages på autoriseret værksted. 9

Brændstofforbrug Alle benzinbiler kører på bio-benzin, der indeholder 5% ethanol og derved udleder mindre CO 2 end traditionel benzin. Bio-benzinen er samtidig fri for MTBE, der anvendes som alternativ til bly for at forhøje oktantallet, men samtidig kan forårsage forurening af grundvandet. Med frasalget af Nyborg Elnet A/S i 2010 faldt det samlede forbrug af brændstoffer til kørsel og maskiner og hermed CO 2 udledningen. Brændstofforbrug til køretøjer/maskiner CO 2 udledning fra brændstof 10

Note 2007 2008 2009 2010 2011 1 Biler (diesel) liter 33.273 32.984 33.948 37.035 25.955 2 Generatorer (diesel) liter 120 316-2.010 - Dieselforbrug i alt liter 33.393 33.300 33.948 39.045 25.955 tons CO 2 88,7 88,4 90,1 103,7 68,9 3 Biler (benzin) liter 3.616 3.390 4.337 3.233 2.164 2 Generatorer (benzin) liter - - - 58-4 Maskiner (benzin) liter 269 598 454 385 376 5 Private biler (benzin) liter 1.391 2.352 3.065 3.471 2.379 Benzinforbrug i alt liter 5.276 6.340 7.856 7.147 4.919 tons CO 2 12,3 14,1 17,5 15,9 10,9 6 Trucks (gas) liter 954 716 1.085 1.232 1.414 Gasforbrug i alt liter 954 716 1.085 1.232 1.414 tons CO 2 1,6 1,2 1,8 2 2,3 7 Elbiler (el) kwh 460 - - - - Elforbrug i alt kwh 460 - - - - tons CO 2 0,2 - - - - Note: Note 1 Note 2 Note 3 Note 4 Note 5 Note 6 CO 2 udledning i alt tons CO 2 102,8 103,7 109,4 121,6 82,1 Selskabets biler som benytter diesel som brændstof. Generatorerne benyttes til nødforsyning mm. Selskabets biler som benytter benzin som brændstof. Benzinforbruget til opvarmning af elbiler er indeholdt her. Maskiner herunder plæneklippere. Det varierende forbrug skyldes, at der jævnligt indkøbes benzin på nogle bilernes betalingskort. Brændstofmængde til private biler er anslået på baggrund af udbetalte kørselspenge. I beregningen er brugt SKAT sats. Det antages det at de private biler i gns. kører ca. 10 km/l og at der anvendes biobenzin. Trucks på genbrugsstationerne benytter flaskegas som brændstof. Note 7 Selskabet første elbil blev udskiftet i 2007, da reparation ikke var økonomisk fordelagtig. I 2010 blev 2 nye elbiler anskaffet. Elforbruget til disse er indeholdt i administrationens samlede elforbrug. Transport Mange ansatte hos Nyborg Forsyning & Service A/S bor lokalt og cykler derfor til og fra arbejde. Derfor er det også naturligt at tage cyklen i arbejdstiden, hvor afstanden tillader det. De medarbejdere, der ofte har møder i Nyborg har firmacykel. Skal flere personer til samme arrangement udenbys opfordres der til samkørsel. Drift og vedligeholdelse af anlæg og distributionsnet samt servicering af kunder kræver på årsbasis meget kørsel. Planlægning af disse arbejdsopgaver sker så vidt muligt under hensyn kørslen, der søges optimeret. 11

Energibesparende aktiviteter En mangeårig service hos Nyborg Forsyning & Service A/S har været udlån af energimålere, udlevering af kontrolbøger til notering af måleraflæsninger samt rådgivning af kunderne om vand- og energibesparelser. Siden 2010 er forbruget af el, vand og varme for bygningerne på Gasværksvej 2 blevet aflæst hver måned. Affald/Genanvendelse I kontorerne på Gasværksvej er opsat containere til papiraffald og tilsvarende findes på lageret til pap og metalaffald. Som en service for borgerne tages imod brugte batterier i receptionen, hvor administrationen også selv aflevere deres. Drift og vedligeholdelse Græsset på de omkringliggende arealer slås med motorplæneklipper og ukrudt fjernes manuelt eller ved hjælp af en ukrudtsbrænder i stedet for sprøjtning. Om vinteren holdes indkørsler isfri med vejsalt. Der anvendes kun miljømærkede rengøringsmidler til rengøring af lokaler. Alle lyskilder er energibesparende pærer, der anvendes primært A-pærer. Forbrug af el, vand og varme De største miljøbelastninger fra kontor og lagerfaciliteterne kommer fra den daglige drift i form af el-, vandog varmeforbrug. Elforbruget er for belysning, ventilation, klimaanlæg til servrum, it-udstyr herunder servere og pcér samt div. apparater/maskiner i kontor- og lagerbygning. Vandforbruget omfatter udover forbrug til rengøring, toiletskyld og køkken også badefaciliteter. Varmeforbruget er for opvarmning af såvel kontorer som lager. Der skete i 2011 et fald i alle forbrugsarter i forhold til 2010 som følge af frasalget af Nyborg Elnet A/S. 12

Elforbrug Vandforbrug Varmeforbrug CO 2 -udledning for el-, vand- og varmeforbrug 13

Forbrug 2007 2008 2009 2010 2011 Elforbrug kwh 69.646 65.186 70.001 78.464 44.949 tons CO 2 31,5 29,8 31,2 35,2 17,0 Vandforbrug m 3 256 222 212 207 184 tons CO 2 * 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Varmeforbrug kwh 231.835 210.331 281.357 307.164 169.339 tons CO 2 0 5,8 7,1 2,8 1,9 *CO2-udledning er beregnet for vand og spildevand Alle forbrug faldt i 2011 efter at Nyborg Elnet A/S var blevet solgt fra i 2010. 14

NFS Vand A/S Målsætning Det er vandforsyningens mål, at kunne levere drikkevand til kunderne i forsyningsområdet. Kvalitet og mængde skal svare til kundernes behov og gældende lovgivningskrav. Produktion og distribution af vandet skal ske på et, i forhold til ressourcer og det omgivende miljø, bæredygtigt grundlag. Det skal gennem rådgivning og information tilstræbes at forbruget minimeres. Den orange linje angiver forsyningsområdet for NFS Vand A/S. Der distribueres vand til ca. 7.000 ejendomme. 15

Om NFS Vand A/S NFS Vand A/S distribuerer årligt ca. 1.300.000 m 3 rent drikkevand til ca. 7.000 ejendomme primært i Nyborg by samt Vindinge, Kogsbølle, Hjulby og Nordenhuse. 45% af det distribuerede vand aftages af industri og de resterende 55% af private husstande, kommunale institutioner samt handels- og servicefag. Alle forbrugssteder afregnes efter vandmåler. Råvandet indvindes fra 26 boringer og ledes til et af NFS Vand A/S 6 vandværker, inden det distribueres ud til slutbrugerne. Den decentrale indvindingsstruktur giver en solid forsyning, der reducerer sårbarheden over for forurening og påvirkning af naturen. Vandforsyningen i Nyborg Kommune foregår på grundlag af vandforsyningsplaner, der fremgår af kommuneplanerne. Den fremtidige tilrettelæggelse af drikkevandsindvinding og beskyttelse af grundvandet behandles endvidere i Indsatsplan for grundvand Nyborg 2006, der er udarbejdet af Fyns Amt. 16

Indvinding og behandling af vand Indvinding Det grundvand der indvindes til drikkevand kommer fra de prækvartære lag (før istid), dvs. lag der ligger ca. 40-65 m nede i undergrunden. Vandet i disse lag har været 35-50 år om at nå denne dybde, siden det faldt som nedbør. Grundvandet, der pumpes op fra boringerne, ledes via råvandsledninger til vandværkerne, hvor det gennemgår en mekanisk rensningsproces. Indvindingen ved Nyborg adskiller sig fra andre områder på Fyn, ved at der indvindes fra kalklag. Dette begrænser indvindingen, da der overalt forekommer salt grundvand i større eller mindre dybde. Dette til trods for rigelige vandressourcer. Af hensyn til grundvandsressourcerne og naturen er der fastsat kvantum for hvor meget grundvand, der må indvindes fra de enkelte boringer. Nyborg Kommune udsteder vandindvindingstilladelser, der er gældende for en tiårig periode. De nuværende tilladelser skulle have været fornyet i 2009. Men er blevet udsat af folketinget som følge af forsinkelsen af de statslige vandplaner. Fornyelsen sker i stedet seneste med udgangen af 2012. P.t. må der indvindes 1.887.000 m 3 /år. For at beskytte grundvandsressourcerne er der i regionplanen fastsat retningslinjer for beskyttelse og anvendelse af grundvandet samt indvinding. For at beskytte grundvandet er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, såkaldte OSD-områder. Dette er egne med grundvand i en kvalitet og mængde der kan sikre fremtidens indvinding. 35% af Danmark er OSDområde. Størstedelen af Nyborg Kommune er kategoriseret som OSD-område. Alle vandboringer skal ifølge lovgivningen have en beskyttelseszone på 25 m, hvor aktiviteter, der kan forurene grundvandet er forbudt. I Nyborg Kommune er der udlagt en beskyttelseszone omkring boringerne med en radius på minimum 300 m. I denne zone må ikke indrettes anlæg, der ved udledning af væske kan forurene grundvandet. Dette kan være nedsivningsanlæg til spildevand, nedgravede olie- og kemikalietanke, jordvarmeanlæg, vaske- og fyldepladser samt regnvandsbassiner. I Kommuneplan 2009 for Nyborg Kommune, specificeres retningslinjerne for beskyttelse, indvinding og forsyning. 17

Dette sker på baggrund af, at mål for kvalitet af grundvandet og omfanget af indvinding fremover fastsættes i de statslige vandplaner. Regionplan 2005, nu ophævet til landsplandirektiv, er derfor kun gældende frem til de kommende vandplaner tråder i kraft. Ikke alle retningslinjer fra Regionplan 2005 medtages i de nye vandplaner, men nogle er stadig relevante i kommunalt regi og derfor overført til Kommuneplan 2009. Kortet angiver hvilke områder i Nyborg Kommune, der er OSR-områder. Betegnelsen områder med drikkevandsinteresser dækker over områder, hvor der kan indvindes vand, men ikke har første prioritet. 18

Indvundet og solgt vand Vandtab i % af indvundet mængde CO 2 -udledning for mængde solgt vand 19

Note 2007 2008 2009 2010 2011 1 Indvundet råvand m³ 1.581.297 1.555.528 1.596.329 1.510.568 1.505.151 2 Solgt m³ 1.325.710 1.308.936 1.266.908 1.336.909 1.214.133 tons CO 2 311,6 305,1 293,8 306,1 238,6 3 Skyllevand m³ 109.000 109.000 109.000 109.000 109.000 4 Ledningstab m³ 146.587 137.592 220.421 149.665 229.403 Note: Note 1 Note 2 Note 3 Note 4 Indvundet råvand er den mængde, der pumpes op fra undergrunden. Solgt vand er den mængde, der er pumpet ud til kunderne. Skyllevand er vand brugt til skylning af filtre. Tallene er skønnede men måles fra 2012, da flowmålere er installeret i 2011. I ledningstabet er inkluderet brandberedskab og udledning i forbindelse med reparationer og utætheder. Nye vandledninger gennemskylles 1-2 døgn før ibrugtagning. (Beregnede værdier) Behandling Det grundvand der pumpes op, indeholder gasser som svovlbrinte og metan samt stofferne jern og magan (okker), der alt er nødvendigt at fjerne, for at gøre vandet drikkeligt. Gasserne giver vandet en rådden smag og jern samt magan gør, at vandet har et grumset udseende. Endvidere kan jern og magan give brunlige misfarvninger af vasketøj og sættes sig i vandrørene med risiko for stopning. Ved mekanisk beluftning iltes vandet og gasserne damper af. Vandet ledes herefter til store bassiner, hvor det siver gennem sandfiltre. Her filtreres jern og magan (okker) fra og vandet bliver klart og kan ledes til rentvandstankene, hvorfra det sendes ud i ledningsnettet. For at undgå tilstopning af sandfiltrene returskylles disse, ved at lede vand modsat filtermassen. Drikkevandet fra NFS Vand A/S er 100% grundvand og er ikke tilsat klor eller overfladevand. Filterskyllevandet fra de enkelte vandværker udledes som følgende: Hjulby bro: Skovparken: Sofienberg: - til åbent bassin, bundfælder og til Ladegårdsåen. - til underjordisk tank, bundfælder og til Storebælt. - direkte til kloak. Vindinge: - direkte til Vindinge å. Kogsbølle: Nordenhuse - direkte til Kogsbølle bæk. - til drænledning Distribution Ledningsnettet består af råvands- og rentvandsledninger samt en mængde pumper og trykforøgere. Fra vandboringerne ledes det oppumpede grundvand via råvandsledninger til vandværket. Herfra pumpes det filtrerede vand fra vandværkets rentvandstanke gennem rentvandsledningnettet ud til forbrugsstederne. For at få vandet frem gennem ledningerne, er der fra de 2 største vandværker 4 pumper og fra de mindre 2 pumper. I alt er der 16 pumper i distributionsnettet, mens kun 10 er i drift. 20

På selve ledningsnettet findes 3 trykforøgere, der sikrer trykket ved terræn- og bebyggelsesmæssige stigninger. Ved at anvende trykforøgere er det ikke nødvendigt at pumpe vandet op i vandtårne for at opnå tilstrækkeligt tryk. Derfor anvendes ikke vandtårne inden for forsyningsområdet. Et distributionsnet uden vandtårne er samtidig bedre af hensyn til terrorsikring Råvandsledningsnettet er ca. 8,0 km langt og består af eternit-, PVC- og PE rør. Rentvandsledningsnettet er ca. 183 km langt og består af støbejerns-, PVC-, PE- og stålrør. Ledningstype 2007 2008 2009 2010 2011 Rentvandsledninger km 145 196 216 182 183 Råvandsledninger km 7,5 8 8 8 7,6 Faldet i længden af rentvandsledninger fra 2009 til 2010 skyldes ændret opmålingsmetode. De 6 vandværker forsyner hver deres område, men er af hensyn til forsyningssikkerheden sammenkoblede. Kun 3 af vandværkerne er i drift. I henhold til vandforsyningsloven har NFS Vand A/S forsyningspligt til samtlige ejendomme inden for forsyningsområdet. Dog har de enkelte ejendomme ikke pligt til at tilslutte sig den almene vandforsyning. Udbygning af ledningsnettet sker, hvor enkeltejendomme indenfor forsyningsområdet ønsker tilslutning eller ved udstykning/nybyggeri. Drift og vedligeholdelse Kontrol og kvalitet For at følge med i eventuelle ændringer af grundvandsmagasinet, som kan få indflydelse på vandbehandlingen, udtages prøver af råvandet fra boringerne. Prøverne tages tidsmæssigt forskudt, således at alle boringer checkes hvert tredje år. Derudover udtages for hvert vandværk 1 årlig normalkontroller pr. afgang vandværk samt 1 udvidet kontrol også pr. afgang vandværk Kontrollen på vandværkerne omfatter bl.a. bakterier og miljøfremmede stoffer som sprøjtemidler, opløsningsmidler, oliestoffer m.m. Overskrides værdierne for miljøfremmede stoffer tages pågældende boring ud af drift, hvilket ikke er sket siden 1994. Det filtrerede vand på vandværket analyseres for følgende bekteriologiske parametre; Kimtal ved 22 og ved 37, coliforme bakterier, eescherichia coli (E.coli), enterokokker og Clostridium perfringens, herunder sporer. Sidste kun ved overskridelser. Der er ikke i målingerne fundet spor af stoffer, som giver problemer med kvaliteten de seneste 17 år. Hver dansker bruger i gennemsnit 116 liter vand i døgnet. Kun 8 liter bruges til mad og drikke. Imens 88 liter går til vask, bad og toiletskyld. I ledningsnettet udtages der 19 årlige prøver af drikkevandet forskellige steder bl.a. hos kunderne. Her analyseres for følgende bakteriologiske parametre; Kimtal ved 22, coliforme bakterier, E. Coli. 21

På stedet foretages endvidere en organoleptisk prøve, hvor udseende, lugt og smag bedømmes. Kemiske parametre analyseres for følgende; ledningsevne, ph, nitrat, fosfor, jern, mangan, svovlbrinte og vandets totale hårdhed. Udtagningsprogram for vandprøver fastlægges i samarbejde med Nyborg Kommune. Vandet i Nyborg Kommune betegnes som hårdt. Hårdhedsgraden er et udtryk for vandets indhold af calcium og magnesium. Bedømmelsen af hårdheden sker efter en skala, der går fra 0 - >30 og er inddelt i 6 intervaller. Den gennemsnitlige hårdhed for vandet fra NFS Vand A/S i 2011 var 18,9. Hårdt vand betyder en øget kalkaflejring og at det ved tøjvask, er nødvendigt med større doseringer af vaskepulver. Udskiftning af vandledninger Vandrør udskiftes kun ved brud eller gaderenoveringer. Ofte bliver de udtjente vandrør liggende i jorden og nye rør lægges i stedet ned. Levetiden for støbejern-, PVC- og PE rør er mere end 100 år og afhænger bl.a. af jordforholdene. Stålrørenes levetid er ca. 25 år og erstattes ved udskiftning med PVC eller PE rør. I områder, hvor der kan være risiko for forurening, og dermed risiko for indtrængning af stoffer i drikkevandsledningerne, er vandledningerne lavet i specielle diffusionstætte rør, der er meget modstandsdygtige over for indtrængning. Princip for lægning af vandrør. Affald Ved filtrering af grundvand på vandværket opsamles okker (magan) ved hjælp af sandfiltre. Fra vandværkerne i Hjulby Bro, Skovparken og Nordenhuse udledes okkeren til et bundfældningsbassin. Fra de små vandværker er mængden af okker så lille, at det udledes til kloak og renses fra på rensesanlægget. Bundfældningsbassinet i Hjulby Bro afgraves med ca. 5-6 års interval og sendes til deponi hos affaldsbehandler. Øvrige bundfældningsbassiner tømmes med slamsuger ligeledes hver 5.-6. Okker i sig selv belaster ikke miljøet. Bundfældningsbassinet har en naturlig membran af ler, der hindre nedsivning af okkeren. Risikoen ved den store koncentration af okker er, hvis der sker udslip til åløb, hvor det bl.a. kan lukke gællerne på fisk og forårsage kvælning. Udskiftede vandrør, der er gravet op sælges til produkthandlere, hvis de er af stål eller støbejern. Rør af PVC eller PE sendes i deponi. Kasserede vandmålere sælges til ligeledes til produkthandlere. I 2011 blev 465 kg vandmålere solgt som jern. Ved at spare på vandet beskytter vi naturen. Pumpes for meget grundvand op udtørres åer, søer og vådområder og dyrene mister levesteder. Reparation/vedligeholdelse Vandværker og distributionsnet hos NFS Vand A/S er generelt i god stand. I 2011 blev planlægningen af ledningsrenovering af Svanedamskvarteret i Nyborg påbegyndt. Renoveringen skal udføres i forbindelse med at kvarteret skal kloaksepareres i perioden 2012-2014. Der er ikke udarbejdet drift og vedligeholdelsesplaner, men vedligeholdelsen foretages løbende. Til desinficering af nye rørledninger, fodtøj og værktøj m.m. anvendes årligt ca. 40 liter Carela PEROXSIL samt en lille mængde klor. Carela PEROXSIL er et desinficeringsmiddel, der er godkendt til 22

rentvandsledninger og fødevareindustri. Ved skæring af gevindrør anvendes skæremidler og ved samling af PVC-rør smøremidler. Alle produkter er godkendte til formålet. Græsset på de omkringliggende arealer slås med motorplæneklipper og ukrudt fjernes manuelt eller brændes, da sprøjtegifte ikke er tilladt på områderne. Forbrug af el, vand og varme Det væsentligste ressourceforbrug omkring indvinding, behandling og distribution af vand er elforbruget, hvor det primære forbrug sker ved udpumpning af det filtrerede vand til distributionsnettet. Elforbruget omfatter udover ovennævnte, belysning og elvarme på vandværkerne. Vandforbruget er for rengøring af lokaler og badefaciliteter. Forbruget af el og vand er for alle vandværker, pumpestationer samt faciliteterne på Gasværksvej, hvor NFS Vand A/S flyttede ind i februar 2011. Forbruget af el og vand til formål, der ikke er direkte knyttet til processerne omkring vandforsyning, er minimale, derfor er udsvingene i forbrugstallene stort set proportionale med vandleverancerne. Varmeforbruget er relativt stort, pga. opvarmning af velfærds- og værkstedsfaciliteter på Gasværksvej. Elforbruget faldt en smule i 2011 som følge af en mindre mængde udpumpet vand, ligesom varmeforbruget også faldt lidt pga. en varmere vinter end 2010 og flytning til nye faciliteter. Vandforbruget faldt fra 2010 til 2011. 23