ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Transkript

1 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB

2 UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB

3 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug af varme, el og vand side 3 3. Forbrug pr. m 2 bygning side 4 4. Forbrug pr. ansat (1163 ansatte i ) side 5 5. Affald: Indsamlet pap og papir, elektronisk skrot, jern, side 6 og renovation kantine 6. Affald: Affald til forbrænding og CO2-udledning, side 7 7. Årsforbrug: El, vand og varme i kr. og enheder side II Grønt regnskab. 1.1 Der er nu 14. gang ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT udarbejder et grønt regnskab for ressourceforbruget i Udenrigsministeriets bygninger. Alle statslige institutioner skal udarbejde et grønt regnskab. Formålet er at dokumentere udviklingen i ressourceforbruget og samtidig motivere de statslige institutioner til at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Det grønne regnskab er opdelt i følgende kategorier: Totalforbruget, forbruget pr. m 2, forbruget pr. ansat, indsamlet affald, affald til forbrænding, CO2- udledning, betalingsoversigt og forbrugsoversigt. De følgende sider indeholder en række grafiske modeller, som viser udviklingen i forbruget i perioden. Forbruget er relativt stabilt og hverken markant højere eller lavere end andre statslige institutioner med et tilsvarende antal medarbejdere. Set i forhold til Udenrigsministeriets aktivitetsniveau, herunder 24/7 bemandingen og driften af det globale kommunikationsnetværk, ligger ministeriet imidlertid ganske pænt. De fredede ejendomme, som er en del af Udenrigsministeriets kontorområde, er dog en særlig udfordring, ligesom selve hovedbygningens arkitektur sætter grænser for hvilke energibesparende foranstaltninger, der kan gennemføres. Når det gælder elforbruget er der imidlertid en lille - men dog mærkbar - nedadgående tendens. Det skyldes de løbende energieffektiviseringstiltag og de større investeringer som er foretaget i f.eks. udvidelsen af havnekøleanlægget. Graferne viser også, at der kan være store udsving fra år til år. Det kan være svært at spore de præcise årsager til disse udsving, men vejrliget og aktivitets niveauet i ministeriet spiller naturligvis en afgørende rolle. I forbindelse med større kriser som f.eks. Libanon-evakueringen og tegningssagen kører Udenrigsministeriet på et forhøjet aktivitetsniveau og det påvirker selvsagt energiforbruget.

4 2 1.2 Udenrigsministeriet har i lang tid haft fokus på at nedbringe energiforbruget og CO2- udledningen. Det tilstræbes, at den fortsatte udvikling af ministeriets virksomhed sker på et bæredygtigt grundlag, så miljøet ikke belastes unødigt. Siden 1993 har Udenrigsministeriet fokuseret på den teknologiske udvikling med blandt andet udskiftning af varmegenvindingsflader til nye, effektive systemer, der udnytter varmen i den luft, der cirkuleres i ministeriet. I stedet for at lukke kold luft ind, opvarme og cirkulere den, for siden at lukke den ud igen, arbejder det ny system med en veksler, hvor den gamle varme luft bruges til at opvarme den friske, men stadig meget kølige luft. Ventilationsvarmeflader er også løbende blevet udskiftet med modeller, som formår at udnytte energien bedre. I stedet for at sende det varme vand retur til kraftvarmeværket (hvilket udløser en strafafgift for den manglende udnyttelse af varmeenergien) udnytter ministeriet i dag returvarmen optimalt til opvarmning af bl. a. kælderen og kørerampen. Havnekøleanlægget er også blevet udvidet i og tilpasset i. Disse investeringer afspejler sig i besparelser på el-regningen i. Udenrigsministeriet har en række store servere, som holder hele IT-systemet i gang døgnet rundt. Disse servere bliver meget varme, og det kræver meget energi at holde temperaturen nede i serverrummene. Der bliver løbende bygget om og renoveret for at sikre optimal nedkøling af maskinerne og en reduktion af energiforbruget. I 2011 går ministeriet i gang med et projekt om servervirtualisering, der sigter på at reducere antallet af fysiske servere i ministeriet ganske betragteligt, hvilket ventes at udløse en betydelig gevinst på energiforbruget. I takt med at den teknologiske udvikling frembringer nye motorer, pumper og ventilatorer, skiftes der løbende over til nye modeller, som sikrer en energibesparelse. På samme måde blev alle glødepærer udskiftet for flere år siden og erstattet med sparepærer. I dag er det primært halogen lamper der bliver udskiftet med energibesparende LED-lys. 1.3 Udenrigsministeriet følger godt med når det gælder energibesparelser og effektiviseringer på energiområdet. I kom der nye regler for energibesparende foranstaltninger i statens institutioner, som forpligter Udenrigsministeriet til at spare 10% i forhold til. Udenrigsministeriet har løbende søgt at nedbringe energiforbruget gennem udskiftning af teknologier og tekniske installationer. Hvis energiforbruget skal begrænses yderligere er det nødvendigt, at stille skarpt på medarbejdernes adfærd. De regelmæssige natterunder i ministeriet viser desværre, at der stadig er mange medarbejdere, som glemmer at slukke for det elektriske udstyr når de forlader arbejdspladsen. I udarbejdede ES en intern guide til grønnere kontoradfærd; en simpel handlingsvejledning til en mere miljørigtig og energibesparende adfærd. Den grønne guide ventes lanceret i 1. kvartal 2011, samtidig med en medarbejderkampagne på Asiatisk Plads.

5 Graf 2.3 Graf 2.1 Graf 2.1 UDENRIGSMINISTERIET 3 2. Samlet forbrug af varme, el og vand. 2.1 Varmeforbruget i kwh (tusinde) kwh kwh KWh 2.2 Elforbruget i kwh (tusinde) kwh kwh KWh 2.3 Vandforbruget i m m m S1

6 Graf 3.3 Graf 3.2 Graf UDENRIGSMINISTERIET 3. Forbrug pr. m 2 bygning. 3.1 Varmeforbruget i kwh/m ,4 kwh/m 2. 91,9 kwh/m KWh/m2 3.2 Elforbruget i kwh/m 2. 74,4 kwh/m 2. 78,3 kwh/m KWh/m2 3.3 Vandforbruget i liter/m liter/m liter/m S1

7 Graf 4.3 Graf 4.2 UDENRIGSMINISTERIET 5 4. Forbrug pr. ansat. 4.1 Varmeforbruget i kwh/ansat kwh/ansat kwh/ansat KWh 4.2 Elforbruget i kwh/ansat kwh/ansat kwh/ansat KWh 4.3 Vandforbruget i liter/ansat liter/ansat liter/ansat S1

8 Graf 5.3 Graf 5.1 Graf UDENRIGSMINISTERIET 5. Affald: Indsamlet pap og papir, elektronisk skrot og jern, og renovation kantine. 5.1 Indsamlet pap og papir i tons. 91,68 tons. 95,15 tons KWh/m2 5.2 Indsamlet elektronisk skrot og jern i tons tons. 1,83 tons KWh/m2 5.3 Renovation kantine i tons. 9,73 tons. 10,90 tons KWh

9 UDENRIGSMINISTERIET 7 6. Affald: Affald til forbrænding og CO 2 - udledning. 6.1 Affald til forbrænding i tons. 171,64 tons. 180,37 tons. 6.2 CO 2 -udledning i tons, fra opvarmning og el tons tons. Beregningen er baseret på følgende emissioner El: 460 g/kwh Varme: 132 g/kwh CO 2 -emissionen i g/kwh pr. enhed varierer afhængig af brændslets sammensætning i det pågældende år.

10 8 UDENRIGSMINISTERIET 7. Årsforbrug : El, vand og varme. 7.1 Udgifter i kroner til el, vand og varme inklusive moms. Vand Kr Varme Kr El Kr Forbrug el, vand og varme Vand m El kwh Varme kwh

11