MILJØREDEGØRELSE - 1 -



Relaterede dokumenter
MILJØREDEGØRELSE - 1 -

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Spildolie i dag smøreolie i morgen

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Allerød Genbrugsplads

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

STENLILLE NATURGASLAGER

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Allerød Genbrugsplads

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Danish Crown, afdeling Tønder

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Miljøberetning for året 2011

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Affaldsforbrændingsanlæg

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej Sæby. Via mail:

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Allerød Genbrugsplads

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Miljøbelastning ved manuel bilvask

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Afgørelse om at der ikke skal udarbejde basistilstandsrapport

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. . Kontaktperson Tlf.

Revideret tilslutningstilladelse

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Miljøledelse Husdyrbrug

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Transkript:

MILJØREDEGØRELSE 13-1 -

Basisoplysninger om AVISTA OIL Danmark A/S, cvr-nr: 10 16 92 91 Selskabets afdelinger: Behandling af emulsioner: Administration, lager og baseolie-raffinaderi: Endelavevej 12 Juelsmindevej 6/18 8700 Horsens 4400 Kalundborg Tlf: 7561 40 Tlf.. 5956 5644 Fax 7561 72 Fax. 5956 5688 P-nr: 1.008.0.848 P-nr: 1.002.887.699 Bestyrelse: Detlev Bruhnke, Marc Verfürth og Oliver Röpe. Ejerskab: Virksomheden er 100% ejet af Avista Oil AG. Kommerciel direktør Leon Skovbo og teknisk direktør Jan Glerup. Kontaktperson: Miljøchef Merete Bertelsen. Miljøtilsynsmyndighed: Horsens Kommune og Kalundborg Kommune Regnskabsperiode: 1. januar 13 31. december 13 Antal ansatte: AVISTA OIL Danmark A/S har 45 medarbejdere. Branche: Affaldsbehandling Listepunkt: 5.1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, R9. Hovedaktivitet: AVISTA OIL Danmark A/S indsamler brugte smøreolier og vandholdige olieemulsioner. De brugte smøreolier genraffineres til baseolie til produktion af ny smøreolie. De vandholdige olier afvandes og oparbejdes til spildolie anvendelig som brændsel. Disse olier er uegnede til genraffinering til baseolie pga. højt fuelolieindhold og ringe smøreolieindhold. Det vand, som afvandes spildolien, renses i afdelingens vandrensningsanlæg inden udledning til Horsens Renseanlæg. Miljøgodkendelse: Kalundborg: 27. juli 00: Revideret godkendelse af tankanlæg og raffinaderi af Vestsjællands Amt. 2. oktober 07: Tillæg til miljøgodkendelse (produktionsændringer) af Kalundborg Kommune.. juli 11: Tillæg udvidelse af tankgård 18.500 m3. Igangværende test med tilførsel af processpildevand til Kalundborg Centralrenseanlæg med henblik på evt. udstedelse af egentlig tilslutningstilladelse. 12. april 12: Samlet revurdering med reviderede vilkår fra Kalundborg Kommune af godkendelserne af 27. juli 00 og 2. okt. 07. 13. november 13. Tilslutningstilladelse for overfladevand til Kalundborg Centralrensningsanlæg. Horsens: 3. februar 12 ny samlet miljøgodkendelse inkl. tilladelse til udledning af spildevand til offentlig kloak (initieret af AVISTA OIL Danmarks ansøgning om etablering af ny tankgård). - 2 -

Miljøberetning Miljøredegørelsen tjener som grønt regnskab for AVISTA OIL Danmark A/S s 2 afdelinger beliggende i Horsens og Kalundborg. Redegørelsen baseres på diverse registreringer, som også i dagligdagen hjælper til at overvåge proces og forbrug. Aktiviteterne omfatter Indsamling, Produktion Kalundborg og Produktion Horsens. Indsamling af spildolie og intern kørsel: Der arbejdes for løbende optimering af indsamlingen af spildolie og interne transporter. Kørselsmønsteret ændrer sig imidlertid løbende, hvilket gør sammenligningen mellem årenes forbrug vanskelig. Kørselsmønstrene påvirkes af ændring i indsamlingsaftaler, kundernes oplagsstørrelse af spildolie, afsætningssteder for egne producerede typer affald, graden af anvendelse af eksterne chauffører, distriktopdelingen for egne chauffører osv. Gunstigt for dieselolieforbruget pr. indsamlet spildolievolumen er det, at vi har fået optimeret vores intervalkørsler i begyndelsen af kalenderåret 13. Omvendt kan det kræve hurtig aktion, hvis en kunde har produceret uforudset meget spildolie for at afværge overløb ved kunden med anden miljøpåvirkning til følge. Der skal hele tiden ske en afvejning mellem, at vi skal hente mest muligt ved den enkelte kørsel, og at kundens spildolietank skal have plads til spildolien fra det næste olieskift. Kalundborg: Fabrikken i Kalundborg udgør 9/10 af virksomhedens samlede energiforbrug. Her er det lykkedes at optimere PNA anlægget yderligere, så kapaciteten på efterbehandlingen er øget, med energieffektivisering og reduktion af nøgletal til følge. I PNA anlægget efterpoleres WCO ( wide cut oil ) fra destillationstrinnet og mikroskopiske partikler og aromatiske forbindelser ekstraheres bort fra baseolien. Det endelige produkt betegnes herefter baseolie/kernsolvat KS150 og sælges videre til produktion af nye smøreolier. Den ekstra kapacitet i PNA anlægget har gjort det muligt igen i år at øge importen af WCO olie og oparbejde det til ny renset baseolie klar som råvare i smøreolieproduktion. I midten af 12 begyndte vi at udtage spildolien der føder destillationsanlægget tages fra toppen af lagertanken i stedet for fra bunden af tanken. Det betyder at vi fradræner et spildevandsvolumen og sparer energi i fordampningsprocessen. Dette tankdrænvand renses efterfølgende i Horsens med væsentligt mindre energiforbrug til følge. Horsens: Horsens afdelingen har i en årrække forsøgt at rense spildevand for nikkelindhold. De komplekst bundne nikkelforbindelser er imidlertid vanskelige at fange ved fældning og flotation, og nikkelindholdet har ikke været renset tilfredsstillende effektivt. I 13 lykkedes det efter en del kortlægningsarbejde at lokalisere en væsentlig nikkel kilde hos en kunde. Efter at affaldet med det høje indhold af nikkel er blevet fjernet fra indgående mængder, er nikkelniveauet i AVSITA OILs udledning mere end halveret. Det var forventet, at forbruget af fyringsolie kunne holdes på samme lave niveau som i 12 trods idriftsættelse af de 6 nye tanke (miljømål). Dette viste sig dog ikke at være tilfældet, da fyringsolieforbruget i stedet er steget med knapt ca. %. Kapaciteten af anlægget er med ombygningen i 12 øget med ca. 40 %. Så længe kapaciteten ikke udnyttes mere end ca. 60 % resulterer varmetab imidlertid let i et relativt større energi forbrug pr behandlet m3 olievand emulsion. Uudnyttet kapacitet på de nye bundfældningstanke bør som minimum resultere i en - 3 -

forbedret afvanding med en mindre slamproduktion til følge (mængden af ikke tilstrækkeligt afvandet olie). Spørgsmålet er hvor meget skal man varme på emulsionerne for at udnytte produktionsanlægget bedst? Der har i 13 været fokus på at få tilført Horsens afdelingen volumener efter neddrosling pga. ombygning i både 11 (nyt vandbehandlingsanlæg) og 12 (ny tankgård). Volumenerne er nu i første halvår 14 tilbage tæt på et niveau som før anlægsaktiviteterne, og der er udsigt til øgede mængder i den kommende periode. Blandt andet importeres slopolier og boreolier fra udlandet. Transport af olieaffald Brændselsolien som kan afvandes de importerede affaldstyper på Horsens anlægget anvendes som brændsel i Norge og byttes til brugte smøreolier indsamlet i Norge. De brugte smøreolier anvendes som føde til raffinaderiet i Kalundborg til baseolieproduktion. Desuden transporteres spildolie som importeres direkte til Kalundborg raffinaderiet ofte langvejs fra. Det kan forekomme som meget transport af affald, men livscyklusvurderinger konkluderer, at det også miljømæssigt betaler sig at regenerere smøreolier til baseolie frem for at brænde den af. Især så længe den genraffinerede olie i et vist omfang substituerer syntetisk fremstillede baseolier (som er særdeles energikrævende at fremstille). De regenererede baseoliers høje indhold af syntetiske olier gør dem attraktive som råvare i produktionen hos smøreolieproducenterne. Sammenlignes fremstillingen af genraffineret baseolie med konventionel fremstilling af mineralsk baseolie, spares i øvrigt 30% CO2 udledning i forbindelse med genraffineringen. Transporten reducerer naturligvis den miljømæssige og økonomiske gevinst ved genraffinering. Høje brændselsoliepriser og national lovgivning som stadig støtter afbrænding af brugte smøreolier i flere EU lande resulterer i høje priser i EU og behov for supplerende volumener fra udenfor Europa. Målet er i så høj grad som muligt at skaffe spildolie fra EU lande og Skandinavien og forsøge at påvirke lovgivningen i retning af, at dette bliver muligt. I det følgende præsenteres miljøpolitik, aktiviteter og væsentlige miljøpåvirkninger. Miljødata præsenteres i grafisk form relateret til de relevante producerede/behandlede mængder. Absolutte forbrug og udledninger for afdelingerne, samt nøgletal, hvor forbrug og udledninger relateres til behandlede mængder for henholdsvis Kalundborg og Horsens, ses sidst i miljøredegørelsen. - 4 -

Miljøpolitik irksomhedsaktiviteter AVISTA OIL Danmark A/S vil arbejde for at alle brugte smøreolier. Baseolien olier i Danmark sælges regenereres til til Indsamling baseolie så optimal af spildolier genanvendelse opnås, samt at produktionsanlæggets smøreolieblanderier. øvrige De brugte kapacitet smøreolier AVISTA udnytte OIL til regenerering Danmark A/S af importerede indsamler volumener. opdeles i destillatioenn i følgende fraktioner: spildolie over hele landet hos godt og vel 8% vand, 5.000 AVISTA autoværksteder OIL Danmark og A/S vil bidrage til at miljøbelastningen 2% light ends af spildolie i Danmark og i industrivirksomheder. importlande bliver mindre, AVISTA herunder OIL bidrage til mindst 10% mulig gasolie risiko for forurening hos kunden. Danmark Der er til råder stadighed over 10 fokus indsamlingsbiler, på en miljøbevidst som håndtering 60% af baseolie de indkomne spildolieprodukter på tilsammen virksomheden, dækker så indsamling omgivelser i og hele medarbejdere påvirkes 5% ekstrakt mindst muligt. fra efterpoleringen Danmark. Spildolietyperne er: 15% bitumen. AVISTA OIL Danmark vil arbejde for: Brugte smøreolier: Horsens Motor at leverandører og gearolier af brugte smøreolier - både danske Horsens og afdelingens udenlandske hovedaktivitet - påvirkes til er at Hydraulikolier levere den bedst mulige kvalitet til sikring af afvanding bedst mulige af vandholdige genanvendelse-produkter. olier. Emulsionerne Varmetransmissionsolier er primært bore- og skæreolier, opsug fra Isolationsolier at nedbringe væsentlige udledninger i forbindelse olieudskillere med virksomhedens og bundolie aktiviteter fra skibe. Fraskilt og at optimere udnyttelsen af råmaterialer og energi Andre smøreolier vand under ledes hensyntagen efter rensning til tekniske til offentlig og kloak. økonomiske muligheder. Råmaterialer består Olieemulsioner: Affaldsprodukterne, først og fremmest af som spildolien, fragtes til men Horsens også andre hjælpestoffer og energi omfatter naturgas, Boreolier er kendetegnet fyringsolie ved og elektricitet at brugte smøreolier til kun produktionen og dieselolieforbruget i forbindelse Skæreolier udgør med en lille virksomhedens del. Indholdet interne af fuelolie og fra eksterne transporter. Olieemulsioner bundolie fra skibe og emulgerende stoffer fra Fuelolier boreolier og andre metalbearbejdningsolier at reducere emissionerne i forbindelse med virksomhedens gør det uegnet aktiviteter til baseolieraffinering. (først og I stedet Bundolie fremmest fra drivhusgasser skibe og spildevandet indholdsstoffer). genanvendes den afvandede olie som Forurenet brændselsolie brændsel på industrianlæg godkendt hertil. Affald et sikkert fra olieudskillere arbejdsmiljø for medarbejderne og søge at afdække muligheder for Olie/vand forbedringer fra tankrensninger af miljø og arbejdsmiljø ved en åben dialog med medarbejderne Ved den logistiske at håndteringen planlægning af spildolieprodukterne af sikrer størst mulig genanvendelse og minimal indsamlingen egenproduktion sikres det at af spildolierne affald. ikke sammenblandes. For at optimere kørslen og Af skemaet på næste side ses, hvilke indsamle AVISTA spildolierne OIL Danmark ved færrest vil i øvrigt: mulige miljøpåvirkninger, der anses for at være kørte kilometer, er bilerne rumopdelte, så en væsentlige. Udvælgelseskriterier herfor er: bil ofte vil løbende kunne tage sætte både sig mål brugte og opstille smøreolier handlingsplaner for gennemførelse af og emulsioner miljøforbedringer, med uden at disse som ligger ud over lovkrav og myndighedskrav Farlighed sammenblandes. Mængde/koncentration foretrække leverandører som har certificeret miljø- eller Fornybar/ikke kvalitetsledelsessystem fornybar ressource og ved Kalundborg valg af ikke certificerede leverandører tilskynde til en Risiko/sandsynlighed miljømæssig acceptabel adfærd Aktiviteterne i Kalundborg omfatter Gene for omgivelserne administrationen, overholde tanklager den til enhver samt raffinaderi. tid gældende lovgivning på Potentiale, området mulighed for ekstern effekt Lageret anvendes til modtagelse og lagring af Arbejdsmiljømæssig betydning motivere og uddanne medarbejderne til at arbejde i overensstemmelse med spildolier miljøpolitikken samt færdigvarer og (de målene genraffinerede i virksomhedens miljøledelsessystem, produkter). De brugte smøreolier oparbejdes Miljøpåvirkningernes samt størrelse fremme angives deres på de miljøbevidsthed og viden om arbejdsmiljømæssige efter diverse oprensningsprocesser ny ren sidste 2 forhold. sider af redegørelsen for henholdsvis baseolie, som bruges til produktion af nye Horsens og Kalundborg. I oversigterne Gældende pr. 12 marts 13-5 - Væsentlige miljøpåvirkninger

Virksomhedsaktiviteter Indsamling af spildolier AVISTA OIL Danmark A/S indsamler spildolie over hele landet hos 6.000 autoværksteder og industrivirksomheder. Spildolietyperne, der indsamles, er: Brugte smøreolier: Motor og gearolier Hydraulikolier Varmetransmissionsolier Isolationsolier Andre smøreolier Olieemulsioner: Boreolier Skæreolier Olieemulsioner Fuelolier Bundolie fra skibe Forurenet brændselsolie Affald fra olieudskillere Olie/vand fra tankrensninger Ved planlægning af indsamlingen sikres det, at spildolie-typerne ikke sammenblandes. For at optimere kørslen og indsamle spildolierne ved færrest mulige kørte kilometer, er bilerne rumopdelte, så en bil vil kunne tage både brugte smøreolier og emulsioner med uden at disse sammenblandes. Produktion Kalundborg Aktiviteterne i Kalundborg omfatter administrationen, tanklager samt raffinaderi. Lageret anvendes til modtagelse og lagring af spildolier samt færdigvarer (de raffinerede produkter). De brugte smøreolier oparbejdes efter filtrering, destillation og ekstraktion til ny ren baseolie (kernsolvat KS150), som bruges til produktion af nye smøreolier. Baseolien sælges til smøreolieproducenter. De brugte smøreolier splittes i destillation og ekstraktion i følgende fraktioner: 5-8% vand, 2-5% light ends (forholdsvist let olieprodukt) 10-15% gasolie 55-65% baseolie 3-6% ekstrakt fra efterpoleringen af baseolien 15-% bitumen. - 6 - De enkelte output afhænger af den modtagede spildolies sammensætning. Produktion Horsens Horsens afdelingens hovedaktivitet er afvanding af vandholdige olier. Emulsionerne er primært bore- og skæreolier, opsug fra olieudskillere, olieholdigt vaskevand og bundolie fra skibe. Fraskilt vand ledes efter intern rensning til Horsens Rensningsanlæg. Den afvandede olie er uegnet til baseolieraffinering pga. indholdet af fuelolie fra bundolie fra skibe og emulgerende stoffer fra boreolier og andre metalbearbejdningsolier. Når vandet fjernes og olien filtreres kan det i stedet genanvendes til dets oprindelige formål: brændsel. Væsentlige miljøpåvirkninger Af skemaet på næste side ses, hvilke miljøpåvirkninger, der anses for at være væsentlige. Udvælgelseskriterier herfor er: Farlighed Mængde/koncentration Fornybar/ikke fornybar ressource Risiko/sandsynlighed Gene for omgivelserne Potentiale, mulighed for ekstern effekt Arbejdsmiljømæssig betydning Miljøpåvirkningernes størrelse angives på de sidste 2 sider af redegørelsen for henholdsvis Horsens og Kalundborg. I oversigterne præsenteres miljøpåvirkninger ud over de i tabellen nævnte.

Væsentlige miljøforhold og deres påvirkninger: Væsentlige miljøpåvirkninger på AVISTA OIL Danmark A/S (klb: Kalundborg afdeling og hors: Horsens afdeling): mængden af behandlet olie (klb og hors), positiv miljøpåvikrning, - genraffinering er bedste miljømæssige og samfundsøkonomiske alternativ, jf LCA er (life cycle assesment=livs cyklus vurdering) forbrug af naturgas (klb), forbrug af elektricitet (klb og hors), forbrug af fyringsolie (hors), forbrug af dieselolie (klb og hors), luftemissioner direkte og indirekte herunder lugt (klb og hors), potentiel fare for olieudslip til jorden (eksempelvis ved pumpning til lastbil), potentiel fare for olieudslip til vandmiljøet (primært ved læsning og losning af skibe) frembringelse af olieslam (affald) (hors), andet affald (hors og klb), forbrug og opbevaring af hjælpestoffer (Syre og lud (hors), NMP og Kalilud (klb)), spildevandsproduktion (hors og klb.) og risici/uregelmæssigheder, spild af olie (hors og klb). Miljøparameter Uddybende forklaring Miljøpåvirkning Mængden af behandlet olie Naturgasforbrug El-forbrug (Horsens og Kalundborg) Fyringsolieforbrug (Horsens) Dieselforbrug (Indsamlingsvirksomheden). Indirekte dieselforbrug ved transportopgaver udført af fremmed vognmand. Lugtgener/VOC gasser (Horsens og Kalundborg) Positiv miljøpåvirkning. Spildolien opnår via behandlingen den bedst mulige og højeste grad af genanvendelse, jf LCA studier (Efeu etc.) Opvarmning af destillation og efterbehandling af destillater. Pumpedrift m.v. Opvarmning af emulsioner Forbrugt på lastbilerne, der indsamler spildolier, Samt til interne transporter af spildolie og raffinerede produkter. Emissioner fra lagertanke eller uregelmæssigheder i produktionen Genanvendelse af en ikke fornybar ressource. Der spares 30% CO 2 ved genraffinering sammenlignet med konventionel baseoliefremstilling af råolie. CO 2, SO 2, NO x og partikler udledes til luften, samt forbrug af ikke fornybar ressource. Ekstern emission ved kraftværket til luften: CO 2, SO 2, NO x og partikler udledes til luften. CO 2, SO 2, NO x og partikler udledes til luften, samt forbrug af ikkefornybar ressource. Primær kilde til drivhusgasudledning i Horsens. Især CO 2,, NO x og partikler udledes til luften samt forbrug af ikkefornybar ressource VOC-dampe, mercaptaner (lugt) - 7 -

Oliespild (Horsens og Kalundborg) Olieslam fra vandrensning (Horsens) Olie/kemikalie affald (Horsens) Forbrug af natronlud og syre (Horsens) Forbrug af kalilud (Kalundborg) Spildevandsproduktion (Kalundborg) Spildevandsudledning (Horsens) Risiko for uregelmæssigheder Risiko for lækage af tanke i tankgård eller spild af olier under håndtering (uheld i forbindelse med læsning/losning af tank/trailer/skib) Flotationsslam, afbrændes på Kommune Kemi. Ekstern emission. Bortskaffelse af olie/kemikalieaffald fra tankrensning og slamsugeraflæsning. Stammer fra eksterne kilder (kommer ind med spildolierne) Produktion af råvaren (der anvendes imidlertid et affaldsprodukt fra anden produktionsvirksomhed) og udledning af produktet med spildevandet/afbrænding af produktet med spildolien. Produktion af råvaren og udledning af produktet med spildevandet/afbrænding af produktet med spildolien. Det vand, som destilleres af spildolie vand samt kondensvand fra dampejektorer kræver transport og behandling (grundet højt COD kræves stort elforbrug til beluftning eller ozonering). Til rensningsanlægget. Rensningen her kræver kemikalier, energi m.v. inden udledning til Horsens Fjord. Olieoverløb (nævnt selvstændigt) er blot en af en række uregelmæssigheder, som kan medføre øgede miljøpåvirkninger (alle de ovenfor nævnte) i forhold til normal drift. Olieforurening af jord, hvis udenfor befæstet areal. Olieforurening af vandmiljø, hvis spild i havnebassin el.lign. Opsamlet olier er affald (opsuget i olieopsugende materiale, som skal bortskaffes). Eksterne forbrændingsemissioner (CO 2, SO 2, NO x partikler og mindre koncentrationer af tungmetaller udledes til luften) Eksterne forbrændingsemissioner (CO 2, SO 2, NO x partikler og mindre koncentrationer af tungmetaller udledes til luften) Forøgelsen af saltindholdet i spildevandet virker hæmmende på processerne i kommunens rensningsanlæg. Primært råvareforbrugforøgelsen af saltindholdet i spildevandet virker hæmmende på processerne i kommunens rensningsanlæg. Ekstern emission ved kraftværket til luften: CO 2, SO 2, NO x og partikler udledes til luften. Punktbelastning af vandmiljøet i Horsens fjord samt eksternt ressourceforbrug til efterrensning. Den reelle miljøpåvirkning som følger af en uregelmæssighed afhænger af typen af uregelmæssighed, men omfatter en eller flere af de ovenfor nævnte miljøpåvirkninger. - 8 -

Miljøforbedringsmål for 14: Kalundborg: Reduktion af naturgasforbrug pr. produceret tons WCO med 2% i 14 i forhold til 13. (svarer til 50 husstandes årsforbrug) Sikring af tilgængelig råvare, så nedlukning af anlægget undgås med ineffektivt energiudnyttelse til følge. Etablering af ny olieudskiller til afledning af overfladevand (udskiftning af eksisterende OU). Horsens: Etablering af ny tankgårdsmur omkring tankene T8,9 og 18, som kan tilbageholde tankenes indhold. Bibeholdelse af samme lave niveau for slamproduktion i 14 som i 13 trods forventning om øget kapacitetsudnyttelse. Kortlægning af fyringsolieforbrugets og spalters betydning for afvandingen. Forsøge at gennemføre en cost benefit - analyse af anvendelsen af energi til opvarmning, syre- og spalterdosering sammenholdt med afvandingseffekten. Etablering af ny olieudskiller til afledning af overfladevand (tilslutning til regnvandsledning i stedet for spildevandsledning). - 9 -

Evaluering af miljøforbedringsmål for 13: Reduktion af naturgasforbrug pr. produceret tons baseolie med 2% i 13 i forhold til 12 (mål for Klb.). (svarer til 50 husstandes årsforbrug) Naturgasforbruget pr produceret tons baseolie er reduceret med 12% Etablering af ny olieudskiller til afledning af overfladevand i både Horsens og Kalundborg. Investeringerne i olieudskiller, sandfang og prøvetagningsbrønd blev noget større end først antage, hvilket gjorde det nødvendigt at udskyde dem til 14. Reduktion af fyringsolieforbrug pr tons behandlet affald med 2% fra 12 til 13 (mål for Horsens). Fyringsolieforbruget pr. tons behandlet affald er steget 17% fra 12 til 13, se ledelsens redegørelse El-forbruget pr behandlet m3 olievandblanding søges reduceret med 6% i 13 i forhold til forbruget i 10, (mål for Horsens). (10 vælges til sammenligning, som sidste år med normal produktion). Elforbruget er steget med knapt 1%. Nøgletallene for Horsens afdelingen lider i 13 fortsat under de reducerede mængder, idet der kun er modtaget 73% af gennemsnittet for 10 og 11. Da der er et fast grundforbrug, som er uafhængigt af den behandlede emulsionsmængde (Elforbrug til ventilation udgør eksempelvis i 13 ca. 10% af elforbruget) er det faktisk tilfredsstillende at det relative forbrug ikke er steget mere end 1%, så vi ender på blot en lille stigning. Diverse tiltag i form af færre og mere energieffektive pumper, justering af ventilationsanlæg, fokus på at holde intern pumpning på et minimum har trods alt trukket i den rigtige retning. Reduktion af nikkelkoncentrationen i udledt spildevand til under 300 mg/l inden udgangen af 13 (mål for Horsens). Nikkelkoncentrationen her siden udgangen af 13 ligget under 300 mg/l og målet er nået. Bibeholdelse af samme lave niveau for slamproduktion i 13 som i 12 trods forventning om øget kapacitetsudnyttelse (mål for Horsens). Slamproduktionen er faldet med 24% fra 12 til 13 fra 1929 tons til 1465 tons, så målet må siges at være nået. - 10 -

Gennemgang af diverse miljødata I det følgende præsenteres udviklingen indenfor de væsentlige miljøforhold. Ressourceforbrug indekseres i forhold til de behandlede mængder for perioden 07/08-13. Indsamlede og behandlede oliemængder. ¾ af de behandlede brugte smøreolier importeres, mens ¼ indsamles af AVISTA OIL Danmark egne vognpark i Danmark. Af grafen ses udviklingen af de indsamlede mængder i DK (09= indeks 100). 140 1 100 80 60 Emulsioner Smøreolier 40 0 08 09 10 11 12 13 Naturgas Kalundborg Naturgasforbruget er virksomhedens væsentligste miljøpåvirkning, idet det bidrager med ca. ¾ af energiforbruget. Destillation er en energikrævende proces med megen både opvarmning og køling. Høj effektivitet ved både opvarmningen og køling er af afgørende betydning for de destillerede produkters renhed og kvalitet. 250 Naturgasforbrug pr. produceret enhed 0 150 100 pr.t spildoile pr. t baseolie 50 0 08 09 10 11 12 13-11 -

09= index 100 08 = index 100 Elektricitet Elforbruget ligger stabilt. Stigningen i 10 i produktionen i Horsens skyldtes primært installation af nyt udsugningsanlæg i produktionen. Desuden har strenge vintre i 10 og 11 nødvendiggjort anvendelse af varmeblæser for at sikre mod frostsprængning af vandfyldte rør. Siden er en del rør blevet el-tracet, hvilket sikrer produktion og anlæg, men bidrager til øget elforbrug. Elforbrug relateret til beh.vol., Horsens 180 160 140 1 100 80 60 40 0 08 09 10 11 12 13 Elforbrug relateret til beh. vol., Kalundborg 1 100 80 60 40-09 10 11 12 13-12 -

07=index 100 Fyringsolie Horsens 140,0 1,0 100,0 Fyringsolieforbrug pr tons behandlet affald 80,0 60,0 40,0,0 0,0 08 09 10 11 12 13 Dieselolie indsamling til Horsens og Kalundborg Det totale interne dieselolieforbrug på AVISTA OIL Danmark er faldet de seneste år. Det er mængden af indsamlede affaldsvolumener også. 300000 250000 0000 Dieselolieforbrug til indsamling og intern transport 150000 liter 100000 50000 0 06 07 08 09 10 11 12 13 Dieselolieforbruget opgøres henholdsvis for biler, som fortrinsvist udfører indsamling af brugte smøreolier (distriktsbiler) og for biler, som henter vandige olieemulsioner (multi-biler). Forbruget relateres til de indsamlede mængder. Ser man nærmere på dieselolieforbruget i de to grupper af indsamlingsbiler, ses en stigning pr indsamlet tons affald for spildolie, mens der har været et markant fald i forbruget af diesel pr indsamlet olievand emulsion. Der er flere årsager til dette. Blandt andet flyttes forholdsvist mere interne produkter med fremmede vognmænd således at forbruget af diesel går mere direkte til - 13 -

07 08 09 10 11 12 13 liter/m3 indsamlet indsamlingen og desuden er kørselsmønsteret blevet optimeret så der køres mindre tom kørsel. Endelig belastes distriktsbilerne, som ellers primært kører efter brugte smøreolier, med kørsel efter olie/vand emulsioner til Horsens afdelingen (for at spare kørte kilometer, hvis chaufføren alligevel er i området og kan tage det med på vejen). Dieselolieforbrug 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Olieemulsion Brugte smøreolier VOC gasser fra olielagring Lagertankene placeret rundt om i Danmark giver anledning til mindre mængder let flygtige gasser (VOC). Opvarmede spildolietanke (Horsens), tanke til processpildevand og endelig lightends tanke (Kalundborg) giver i nogen grad anledning til afgasning. Alle disse tanke er påkoblet returluftsystem ved læsning af tankbiler, samt opsamling af den luft som fortrænges af systemet. I Horsens renses luften i kulfilter. I Kalundborg føres gasserne frem til destruktion kedlen (energiudnyttelse). Der er i Horsens planlagt en lugtmåling i 14 efter renovering af eksisterende tankgård, idet en del af behandlingssystemet for de flygtige gasser fra lagertankene i den sammenhæng vil blive renoveret. Klager (lugt) Der har i 12 og 13 ikke været klager over lugt i Horsens. I Kalundborg er der lige som sidste år registreret 3 klager. Klagerne i Kalundborg skyldes lækage på system for afgasning fra spildevandstank pga. defekt pakning, rensning af lagertank for light ends samt langvarigt udfald af kedel og efterfølgende overbelastning af kulfilter. 6 5 4 3 2 1 0 Klager klb. Klager Horsens - 14 -

Relateret til behandlet mængde og indexeret 07=index 100 Hjælpestoffer Horsens De to primære hjælpestoffer er syre og lud. Syren bruges til at bryde de modtagne emulsioner, mens lud anvendes til neutralisering i vandrensningsanlægget. Hjælpestoffer Horsens 180 160 140 1 100 80 60 40 0 08 09 10 11 12 13 Syre Lud Både lud og syre er genbrug af kasserede produkter fra aluminiumsindustrien. Koncentrationen er forholdsvis stabil men kan svinge, hvorfor det er vanskeligt at sammenligne tallene år for år. Desuden afhænger syrebehovet af ph niveauet i de indkommende produkter. For at skåne procesanlægget stræbes der efter at køre med lidt mindre syredocering og forsøge at gennemfære olievand adskillelsen ved højere ph værdi end tidligere. Det lavere forbrug i 13 til skrives dette forhold. Hjælpestoffer Kalundborg De to primære hjælpestoffer er kalilud og opløsningsmidlet NMP (n-methyl-2-pyrrolidon). Nøgletal for kalilud beregnes pr. behandlet mængde spildolie, mens nøgletal for NMP beregnes pr produceret ton baseolie. NMP regenereres og anvendes igen og igen i processen. Under normal drift tabes blot 0,5% løbende i regenereringsprocessen, som modsvares af et forbrug. Det store forbrug i 11 skyldtes, at der i en periode forsvandt NMP med over i gasolien. Der er nu indført procedure som skulle hindre gentagelse af dette. Kalilud doseringen ligger stabilt og er afstemt efter, at den lige nøjagtigt neutraliserer indholdet af syre i spildolien og afhænger således også af spildoliens sammensætning og kvalitet. Hjælpestoffer Klb. 1 100 80 60 40 Kalilud Opløs. 0 08 09 10 11 12 13-15 -

07= index100 Olieslam til forbrænding (Horsens) Det øgede fokus på slamproduktionen har på tilfredsstillende vis resulteret i en reduceret produktion af olieslam. Olievolumen som i stedet er afvandet tilstrækkeligt til at kunne afhændes som brændselsolie (spildolie til forbrænding, - udnyttelse af brændværdi). Olieslam til forbrænding 180 160 140 1 100 80 60 40 0 07 08 09 10 11 12 13 Andet affald Andre affaldsfraktioner, som fremkommer ved produktions- og administrationsaktiviteter, omfatter: AFFALDSTYPE I HORSENS 08 09 10 11 12 13 BORTSKAFFELSE [t] [t] [t] [t] [t] [t] Fast olieaffald 29 8 9,0 9,6 9,5 13,5 Forbrænding (slamsugere og brugt kul) Fast olieaffald 5,4 3,6 3,6 4,2 1,7 1,6 Forbrænding (filterfang) Stort brændbart til 5,8 5,9 Forbrænding neddeler Alm. dagrenovation 5 4 4 5 5 4 Forbrænding (skønnet) Metalskrot 8,6 3-4 3-4 5,9 6,0 3-4 Genanvendelse AFFALDSTYPE I KALUNDBORG 08 09 10 11 12 13 BORTSKAFFELSE [t] [t] [t] [t] [t] [t] Alm. Dagrenovation,1 13,7 14,8 13,4 12,3 9,9 Forbrænding Metalskrot 19 35,7 23 15 6 4,5 Genanvendelse Fast olieaffald (fabrik + - 6,0 5,6 7,0 6,6 4,6 Forbrænding lab) Fast olieaffald 5,3 13,2 Forbrænding (tankrensning) Papir 0,2 0,0 0,75 0,055 0,16 0,59 Genanvendelse Blegjordsfiltermateriale 16 40 51 48 56 40 Forbrænding - 16 -

Antal Eksport af affald Horsens AFFALDSTYPE I HORSENS NAVN ADRESSE MÆNGDE BORTSKAFFELSE Glykol/ antifrostvæske AVISTA OIL Refining & Trading Bahnhofstr. 82, 31311Uetze 105,40 t Genanvendelse Kalundborg AFFALDSTYPE I KALUNDBORG NAVN ADRESSE MÆNGDE BORTSKAFFELSE Bottum Product Spildolie AVISTA OIL Refining & Trading AVISTA OIL Refining & Trading Bahnhofstr. 82, 31311Uetze Bahnhofstr. 82, 31311Uetze 4397 t Genanvendelse 462 t Genanvendelse Uregelmæssigheder, -overløb af olie m.m. i Horsens og Kalundborg Overløb af tanke eller olieforurening i forbindelse med lækager på slanger eller ventiler registreres i hændelsesrapporter. Oliespild 12 10 8 6 4 2 0 Spild hos kunde el.lign internt spild v.kørende materiel Spild i Horsens fabrik Spild i Kalundborg fabrik 08 09 10 11 12 13 Hvor sker det? I 13 har vi kendskab til ét overløb hos en kunde, som indirekte skyldtes AVISTA OILs ufuldstændige tømning. Mod kundens forventning har vor chauffør kun tømt 1 ud af 2 spildolie tanke. Den allerede fulde tank løb efterfølgende over for kunden. Der har der været 3 interne overløb. Ét overløb af dieselolie forvoldt af ekstern chauffør på AVISTA OILs olielager i Struer. Dette har medført jordforurening, som planlægges opryddet denne forsommer. Endvidere er der sket 2 overløb af biler i Horsens på læsseplads. Overløbene har ikke givet anledning til olie i kloaksystemet eller jordforurening. Hændelserne er analyseret og forebyggende handlinger er iværksat. - 17 -

Spildevand Horsens Som et led i en ny miljøodkendelse i forbindelse med kapacitetsudviddelse er analyseprogrammet for Horsens afdelingens egenkontrol af spildevand udvidet med en række parametre i 12 og 13. Der foretages endvidere 12 analyser om året mod tidligere 6 årlige analyser. Egenkontrollen foretages af eksternt analyselaboratorium. Gennemsnittet beregnes af analyselaboratoriets resultater og på baggrund af dette estimeres den årlige totale udledningen af de enkelte forurenende stoffer. Analyseparametre Kravværdi Gennemsnit af årets analyser Estimeret total årlig udledning [kg] 08 09 10 11 12 13 08 09 10 11 12 13 ph 6-9 8,3 9 9 9 9 8,6 SS 94 1068 As [ g/l] 6 0,06 Pb[ g/l] 1000 10,3 18 6 2 3 11 0,2 0,2 0,1 0,03 0,03 0,1 Cd [ g/l] 2 0,02 Cr [ g/l] 00 21,7 5 8 13 11 23 0,8 0,1 0,1 0,2 0,1 0,3 Cu [ g/l] 1000 28,3 21 42 8 42 0,5 0,2 0,7 0,3 0,08 0,5 Ni [ g/l] 300 1770 370 637 493 437 463 34 4,2 9,9 7,7 4,5 5,3 Zn [ g/l] 5000 263 518 321 351 287 278 3,6 5,9 5,0 4,9 2,9 3,2 olie [mg/l] 30 7,9 *1 *1 3 2,2 9,2 150 *1 *1 38*2 23 39*3 *1: analyseværdi er ikke eksisterende pga. fejl ved analyselaboratoriet, som i et længere tidsrum blot har analyseret olie og fedt og ikke kun mineralsk olie, hvortil der stilles udledningskrav. De gennemsnitlige koncentrationer har reelt ligget på det normale niveau på 0-10 mg/l. *2: gennemsnit beregnet på kun 3 reelle målinger. *3: årlig udledning beregnet ud fra jan.-nov. tal, da der i dec. var slamflugt netop de dage, hvor spildevandsprøven blive udtaget. Midt på året 13 er der fundet en markant nikkel-forureningskilde blandt vore affaldskunder efter systematisk kortlægningsarbejde. Ved afvisning af dette affald ser det ud til at lykkes at holde nikkelkoncentrationen under den vejledende grænseværdi. Støj Der er ikke konstateret støjproblemer i 12, hverken i Horsens eller Kalundborg. Indirekte miljøpåvirkninger Foruden de tidligere omtalte indirekte luftemissioner (køb af el fra kraftværk), er energiforbruget som medgår til transport af olie produkter til og fra produktionen via skib eller med fremmede vognmænds lastbiler væsentlige indirekte miljøpåvirkning. Produktion af hjælpestoffer, bortskaffelse af affald og fremstilling af diverse reservedele bidrager også med indirekte miljøpåvirkninger, som ikke er behandlet yderligere i denne redegørelse. - 18 -

Farlige stoffer i spildolien, -hvorfor den skal indsamles og håndteres korrekt! Spildolier indeholder typisk tungmetaller, emulgerende stoffer, aromatiske forbindelser og til tider også rester af opløsningsmidler og rensevæsker. Dette udgør en risiko for både miljø og arbejdsmiljø. På grund af olies langsomme nedbrydning i naturen, er olien i sig selv forurenende. Pga. spildolien høje viskositet og ringe opløselighed i vand trænger den imidlertid ikke straks ned i jorden eller opløses i vand, hvorfor den ikke er karakteriseret som egentlig miljøfarlig i forbindelse med risiko for uheld. Tungmetallerne i olien er farlige stoffer, som kan frigives ved udvaskning. Tungmetallerne i olien kan stamme fra forskellige kilder. Tung fyringsolie, som modtages i Horsens, indeholder allerede som nyt produkt meget tungmetal, da det er et bundprodukt fra råoliedestillationen. I de brugte smøreolier, som modtages i Kalundborg, findes rester af de funktionsforbedrende additiver, som tilsættes ved fremstilling af smøreolierne. Desuden kan tungmetallerne stamme fra slidtage under selve brugen af smøreolien, hvor metaldelene slider mod hinanden og aflejrer metaller i den smørende olie. Spildolie indeholder normalt også aromatiske forbindelser også kaldet PAH-er, (polyaromatiske hydrokarboner) kan være kræftfremkaldende ved langvarig fysisk kontakt. Det betyder, at der altid skal bæres handsker samt beskyttende arbejdstøj i forbindelse med arbejdet med spildolier. I tilfælde af at man alligevel får spildolie på sig, er det vigtigt at vaske sig grundigt med sæbe. - 19 -

Her præsenteres de absolutte forbrugstal og udledninger (A). De indekserede forbrugstal for de seneste 4 år relateret til de relevante behandlede affaldsmængder i henholdsvis Horsens og Kalundborg (B). Dataenes oprindelse angives med følgende forkortelser: m:måling, b:beregning, a:anslået. I parentes angives metoden anvendt: nrb: Nationale målemetoder, som er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. alt: målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN/ISO-standard, oth: Andre målemetoder. Ressourcer 08 09 10 11 12 13 INPUT: Spildolie og olieemulsioner t 18625 15825 17134 189 14473 13824 m (oth) - excl olie ("vand" til behandling) m3 15511 13507 13405 14772 10909 10774 b (oth) Elforbrug kwh 94104 87310 129903 146942 110193 105673 m (nrb) Fyringsolie m3 8 214 246 225 151 169 m (nrb) Kommunevand incl rens m3 938 838 939 1511 1454 1465 m (nrb) Dieselolie m3 110 99 109 133 113 93 m (alt) Syre ca. 30%, -23% t 275 254 137 176 102 75 m (oth) Lud / NaOH+Al t 66 44 40 76 72 49 m (oth) OUTPUT: Spildolie til forbrænding m3 35 2318 3729 3437 3564 3050 m (alt) Olieslam til forbrænding t 2715 3000 2772 3495 1929 1465 m (alt) Sanitært spildevand+damprens m3 255 360 383 1218 224 267 a/b (oth) m/b Total vand du m3 19137 11304 15587 15010 10721 12181 (oth) -Processpildevand til kloak m3 19137 11304 15587 14844 10267 11431 m/b (oth) -Vand til DONG/NOAH m3 0 0 0 166 454 750 m (alt) Olieholdigt grus til forbrænding t 29 8,2 9,04 9,62 22,26 12,8 m (alt) opgravning olieudskiller Luftemmisioner: t CO2 t 911 869 999 1014 749 725 b (nrb) SO2 t 0,532 1,076 1,241 1,138 0,764 0,853 b (nrb) NOx t 1,97 1,99 2,16 2,61 2,25 1,78 b (nrb) - -

INPUT, KALUNDBORG Enhed 08 09 10 11 12 13 Spildolie, behandlet T 24.841 37.247 37.369 37.513 40.865 41.213 m (oth) Indsamlet i DK T 11.892 10.803 10.371 10.904 9.366 8.931 m (alt) Tilkøbt WCO 5.174 8.259 12.408 m (alt) Elforbrug kwh 2.939.406 3.775.596 3.979.079 3.970.083 3.885.001 3.897.141 m (alt) Naturgas [1000 m3] Nm3 2.313 3.311 3.160 3.134 3.292 3.442 m (alt) Kommunevand m3 22.999 37.088 31.779 37.612 32.843 33.267 m (alt) Kalilud Kg 119.640 140.7 135.900 144.2 145.8 122.329 m (alt) Opløsningsmiddel Kg 35.3 8.000 13.000 31.505.300 22.900 m (alt) Dieselolie, total L 114.494 105.621 121.433 124.363 101.480 100.635 m (alt) Dieselolie, transport L 109.934 99.403 93.251 112.070 99.480 100.635 m (alt) Dieselolie, produktion L 4.560 6.218 28.182 12.293 2.000 - a (alt) - 21 -

OUTPUT KALUNDBORG Enhed 08 09 10 11 12 13 Gasolie, F10 t 4.260 6.018 5.676 6.551 4.895 7.288 m (alt) Baseolie (KS150) t 13.065 16.753 19.569 24.469 27.910 33.286 m (alt) Bottum Product t 4.569 7.448 7.068 5.735 8.664 7.1 m (alt) Processpildevand til behandling t 4.4 5.731 5.998 6.018 6.003 5.733 m (oth) Bunddræning af tanke t 530 227 m (alt) Spildevand til kloak m3 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 a (oth) Ekstrakt t - 2.018 1.544 1.657 2.143 2.177 m (alt) Light ends t 371 574 509 886 756 472 m (alt) Blegjord t 17 38 51 48 56 40 m (alt) Luftemmisioner CO2 t 7.115 9.470 9009 8956 92 8968 b SO2 kg 794 608 3 318 313 295 b NOx kg 7.511 8.914 3.296 8.605 8.242 7.964 b - 22 -

- 23 -