DANA LIM A/S. Grønt Regnskab 2010/11



Relaterede dokumenter
DANA LIM A/S. Grønt Regnskab 2013/14

DANA LIM A/S. Grønt Regnskab 2016/17

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Danish Crown, afdeling Tønder

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Tapning af flygtige væsker med flammepunkt under 60 C til lukkede beholdere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Pierre.dk Autolakering A/S.

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Aarhus Kommune Plan og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven


VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Revideret tilslutningstilladelse

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

START AF NY VIRKSOMHED..?

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Br.: Autobranche virksomhed.

Supplerende indikatorer

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli

CVR-nr P nr

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Klimaregnskab Forsikring & Pension

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Affaldsforbrændingsanlæg

Vurdering og Prioritering

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Allerød Genbrugsplads

Byens Grønne Regnskab 2012

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Miljøledelse Husdyrbrug

Sikkerhedsdatablad. 2. Sammensætning/ oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. CAS nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Miljøtilsynsrapport. Virksomhedens CVR nummer Q01 - Autoværksteder

Struer Industrilakering, Farvervej 18, 7600 Struer

Sikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.

Miljøvurdering af lokalplan støj og luft

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Supplerende indikatorer

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Bilag A Skema til brug for VVM-screening. VVM Myndighed. Miljøstyrelsen, Roskilde. Basis oplysninger. Rørvangsvej Holbæk

CVR-nr Pnr

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Supplerende indikatorer

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Supplerende indikatorer

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Indkaldelse af Ideer og forslag

Leverandørbrugsanvisning

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S

CVR-nr P nr

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

MILJØ REDEGØRELSE

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Supplerende indikatorer

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Formålet med tilsynet er at sikre, at virksomheden opfylder gældende miljølovgivning.

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Transkript:

DANA LIM A/S Grønt Regnskab 2010/11

2 Indhold Indledende oplysninger 3. Om Det Grønne Regnskab 3. Selskabsoplysninger Ledelsens årsberetning 4. Vigtigste begivenheder 4. Ressourceforbrug 4. Miljøpåvirkninger 5. Udviklingen de sidste 5 år 5. Medarbejder og arbejdsmiljøforhold 6. Forskning- og udvikling 6. Miljøpolitik 6. Miljøledelsessystem 6. Vilkårsovertrædelser 6. Forventninger til fremtiden 7. Miljømål og resultater 2010/11 7. Miljømål for 2011/12 Virksomhedens miljøforhold 8. Produktion 8. Energiforbrug 8. Udledning til luft 8. Vandforbrug 9. Spildevand 9. Støj- & Vibrationskilder 9. Intern transport og oplagring 9. Oplysninger om affald 9. Uønskede stoffer/effektlisten 10. Resume af egenkontrol Data 11. Luftemissionsmålinger 11. Støjmålinger 12. Grønt Regnskab Input 13. Grønt Regnskab Output 14. Anvendt regnskabspraksis 15. Udtalelse fra Køge Kommune Grønt Regnskab 2010/11 omfatter perioden 01.09.2010 til 31.08.2011 for DANA LIM A/S Københavnsvej 220 4600 Køge Reg. Nr. 60198 Selskabets 14. grønne regnskabsår Kontakt os Hvis du har spørgsmål til Dana Lim s Grønne Regnskab eller til vores miljøarbejde, er du velkommen til at kontakte os på telefon 56 64 00 70 eller på mail info@danalim.dk.

Om det grønne regnskab Dana Lim er med de nye regler om Grønt Regnskab ikke længere omfattet af pligten til at udarbejde dette dokument. Dana Lim har dog valgt for 14. gang at beskrive virksomhedens miljøforhold i et grønt regnskab. Forbruget af råvarer og ressourcer er opgjort og sammenlignet med de foregående fire regnskabsår. Med det grønne regnskab ønsker Dana Lim A/S i ord og tal at præsentere de vigtigste miljøforhold i forbindelse med produktionen, herunder virksomhedens egne mål og myndighedernes krav. Regnskabet afsluttes med udtalelse fra Køge Kommune. Selskabsoplysninger Virksomhedens navn: Dana Lim A/S Virksomheds adresse: Administration & produktion: Københavnsvej 220, 4600 Køge Telefon: 56 64 00 70 e-mail: info@danalim.dk Kontaktperson: Miljøchef Dorthe Christensen CVR-nummer: 49-29-45-14 P-numre: 1.001.930.129, 1.002.433.770 Ejerforhold: Fondsejet virksomhed med Kai Hansens Mindefond som eneejer af samtlige aktier. Branchebetegnelse: Limfabrikker Hovedaktivitet: Virksomheden udvikler, fremstiller, tapper og forhandler lim og andre klæbemidler samt fuge- og tætningsmasser til detail, byggeri og industri. Primær branchekode: 2462000 (Limfabrikker) Væsentlige biaktiviteter: Aftapning samt handel med diverse til branchen beslægtede produkter. Sekundær branchekode: 5153103 (Bygningsart. og byggematerialer, engr.) Miljøtilsynsmyndighed: Køge Kommune Listepunkt: D 206: Virksomheder, der fremstiller farver, lak eller lim med en produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år. Miljøgodkendelse: - Miljøgodkendelse af Dana Lim A/S (12. august 2002) - Tillæg 1 til miljøgodkendelse af 12. august 2002: Ændring af vilkår 19 og 22 om dokumentation af luftforurening og støj. - Tillæg 2 til miljøgodkendelse af 12. august 2002: Miljøgodkendelse til produktion af kit, fugemasse, spartelmasse, plastisk træ m.v. - Tillæg 3 til miljøgodkendelse af 12. august 2002: Ændring af vilkår om støjgrænser, luftemissioner og indhegning. - Tillæg 4 til miljøgodkendelse af 8. august 2002: Ændring af vilkår om affald. - Spildevandstilladelse til Køge Egnens Rensningsanlæg (1974). Nøgletal for Dana Lim A/S: Antal ansatte: 110 medarbejdere ved regnskabsårets afslutning. Brancheforeninger: Dana Lim A/S er medlem af Brancheforeningen for Danmarks Farve og Limindustri (DFL) Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (FSO) Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (GSO) Træbranchens Oplysningsråd (TOP) Vinduesproducenternes samarbejdsorganisation (VSO) 3

4 Ledelsens årsberetning Selskabets aktiviteter har som tidligere år været fremstilling af lim, fuge og spartelmasser til detail, byggeri og industri samt handel med beslægtede produkter. Dana Lim A/S er ikke længere omfattet af pligten til at udarbejde grønt regnskab, men har alligevel valgt at udarbejde det for at offentliggøre de miljøforhold, der kan have interesse for myndigheder, forbrugere, lokalsamfund og andre interessegrupper. Ændringer/afvigelser Der er ikke sket væsentlige ændringer i Dana Lim s Grønne Regnskab fra 2009/2010 til 2010/2011, hverken i den anvendte regnskabspraksis eller regnskabets opsætning. Udviklingen i ressourceforbrug og miljøpåvirkninger kan generelt henføres til den produktionsfremgang, der har været i virksomheden. Vigtige begivenheder i regnskabsåret Dana Lim A/S har lige som sidste regnskabsår mærket en stigning i produktionen efter den generelle nedgang i forbindelse med den globale finansielle krise i 2009. Fremgangen ses jævnt fordelt på alle produkter med en lille overvægt på stigningen af vandbaserede og produkter som dispersionslim og spartelmasser. Dana Lim A/S er i regnskabsperioden blevet pålagt af Køge Kommune at udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse og udarbejde en handlingsplan for reduktion af uønskede stoffer (suspenderet stof og COD/BI5) inden februar 2012. De sidste måneder i regnskabsåret har derfor været præget af aktiviteter omkring dette. Ressourceforbrug Virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning er opgjort i både absolutte tal og relative tal relateret til råvareforbrug og produktionsstørrelse for at give et mere overskueligt indtryk af udviklingen. Nedenfor er forsøgt at fremdrage de væsentlige træk i udviklingen i forhold til det tidligere regnskabsår, idet der sammenlignes med nøgletal for produktionen af lim og udfyldningsmidler. Det samlede ressourceforbrug ses at være steget med ca. 13% i forhold til året før. Der ses en jævn stigning på alle typer råvarer. Det samme gør sig gældende på forbruget af klassificerede råvarer, der set i relative tal ligeledes er uændret. Vandforbruget ser ud til at være stigende i forhold til året før. Vi har dog igennem flere år haft usikkerhed på virksomhedens vandmåler og aflæsninger af vandforbruget har derfor været behæftet med en vis usikkerhed tidligere, hvilket gør det lidt svært at konkludere noget på denne baggrund. Måleren blev skiftet i februar 2009 af Vandværket Lyngen og sidste år var således den første reelle aflæsning igennem længere tid. I forbindelse med udarbejdelse af den førnævnte spildevandsteknisk beskrivelse og handlingsplan for nedbringelse af visse stoffer i vores spildevand vil der samtidig være fokus på vores vandforbrug og det forventes at blive reduceret væsentlig i næste regnskabsår. Forbruget af el er stort set uændret set i relative tal. Projektet omkring målrettet reduktion på el-forbrug til trykluft og ventilation er fortsat fra sidste år og er næsten gennemført med undtagelse af enkelte ventilationsanlæg. Tidsstyring på de sidste anlæg gennemføres i næste regnskabsår. Forbruget til naturgas er faldet set i såvel absolutte som relative tal ift. året før. Langt hovedparten af naturgas anvendes til opvarmning af bygninger og er selvfølgelig meget afhængig af vinterens længde og temperaturer. Vinteren 2009/10 og 2010/11 vurderes dog at være nogenlunde sammenlignelige. En forklaring på faldet skal derfor nok findes i den ovenfor nævnte tidsstyring på udsugningsanlæg, der betyder, at opvarmet luft i produktionslokaler ikke længere fjernes uden for arbejdstid. Miljøpåvirkninger Billedet på output-siden afspejler de tendenser, som tegner sig i opgørelsen over ressourceforbrug med en stigning i det samlede produktionsvolumen i forhold til året før.

Stigningen ses på de vandbaserede produkter, hvilket hovedsageligt vil sige lim og letspartelmasser. Kemikalieaffald er i regnskabsåret afhentet 3 gang. Mængderne opgøres ud fra Kommune Kemi s affaldsdeklarationer. Der ses en stor variation i type og mængder for kemikalieaffald, da dette ofte stammer fra spild eller fejlproduktioner. Vi har i dette regnskabsår haft rigtig meget kemikalieaffald i forhold til tidligere år, bl.a. på baggrund af en gennemgribende oprydning på lager. Emission af SO 2, og NO X er faldet i relative tal som følge af lavere emissionsfaktorer og energinøgletal oplyst fra de anvendte beregningsprogrammer, samt det lavere naturgas-forbrug. Der vurderes ikke at være ændringer i luftemission af støv, da dette reguleres via partikelfiltre på de relevante afkast (Se afsnittet om Vilkårsovertrædelser). Det har dog vist sig ved orienterende VOC-målinger i september 2010, at kulfiltret ved afkast V1.3 ikke har den lovede effekt på 98%. En plan for kildereduktion af VOC-emission er derfor udarbejdet og forventes gennemført primo 2012. Planen omfatter blandeprocesser, med opvarmning af opløsningsmiddelbaserede produkter: Kondensation af dampe fra blandeproces med tilbageførsel af de kondenserede opløsningsmidler til blander. Nedkøling af produkt efter blanding vha. kølekappe, så afdampningsperioden reduceres. Nye, mere tætsluttende doseringsluger for minimering af luftstrømme over blanding. Udledning af spildevand beregnes som vandforbrug i alt fratrukket vand tilsat produkter. Spildevand opstår ved rengøring af procesudstyr og forventes ligesom vandforbruget at blive væsentlig reduceret i næste år. Udviklingen de sidste 5 år Generelt ses en stigning i råvareforbrug gennem de sidste 5 år, dog med et fald i forbruget i 08/09 som følge af den globale finanskrise. Stigningen gennem de 5 år ses specielt i forhold til en øget produktion af vandbaserede produkter og andre produkter, herunder specielt fugemasser, kit og spartelmasser. Samtidig ses at forbruget af opløsningsmidler i de 5 år generelt er stagnerende eller faldende set i relative tal. Dette skal ses som et resultat af Dana Lim s miljøpolitik om udvikling, rådgivning og salg af mere arbejdsmiljø- og miljøvenlige produkter. Ligeledes er forbruget af klassificeringspligtige råvarer stort set uændret eller faldende set i relative tal. Stigninger i forbrug inden for den enkelte fareklasse set over en 5-årig periode er hovedsageligt en følge af ændret klassificering af kemiske stoffer (jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 439 af d. 3.06.02 Listen over farlige stoffer ). Desuden ses generelt et fald i øvrige ressourcer i form af vand- og energiforbrug opgjort i relative tal. Der er samlet sket en stigning i produktionsvolumenet siden regnskabsåret 06/07, mens miljøpåvirkninger i form af udledning af røggasser opgjort i relative tal er faldende. Klager Der har i regnskabsåret ikke været klager over lugt- eller støjgener. Medarbejder- og arbejdsmiljøforhold I forbindelse med udarbejdelse af det grønne regnskab har der været deltagelse af virksomhedens økonomi-, sikkerheds- og miljøfunktioner. Arbejdet på en lim- og fugemassefabrik indebærer arbejde med stoffer, der kan påvirke omgivelserne og de ansattes sikkerhed og sundhed. Ved udvælgelse af medarbejdere og i det daglige arbejde lægges der derfor vægt på, at den enkelte medarbejder er ansvarlig over for den arbejdsproces, han deltager i samt for den miljømæssige del af arbejdet. Endvidere lægges der vægt på gennem arbejdspladsvurderinger at opnå optimale løsninger for virksomhedens medarbejdere i forhold til de enkelte jobfunktioner. Hovedparten af Dana Lim's produktion er dog vandbaseret og indebærer derfor mindre risiko for arbejdsmiljøet. Af større arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige tiltag i regnskabsåret kan bl.a. nævnes: Større bevidstgørelse om den enkelte medarbejders medansvar for oprydning og rengøring. 5

6 Miljøpolitik Dana Lim A/S vil udvikle og producere lim, fugemasse og beslægtede produkter under hensynstagen til forbrugernes og samfundets krav og forventninger til miljørigtige produkter og produktion. Miljøpolitikken omfatter følgende punkter: Vi vil fungere som en sund virksomhed: Mulighed for forbedring af arbejdsmiljø samt minimering af belastning på ydre miljø vurderes løbende i forbindelse med forbedring af eksisterende samt udvikling af nye produkter og arbejdsprocesser. Vi vil producere og forhandle miljørigtige produkter: Der sættes overfor kunder/brugere fokus på valg af miljørigtige produkter via sikkerhedsdatablade, teknisk service, produktaftener m.v. Vi vil minimere ressourceforbrug: Forbrug af råmaterialer, hjælpestoffer og energi søges minimeret ved bedre lager- og energistyring. Vi vil minimere spild og affald: Minimering af spild og affald forsøges opnået ved vurdering af metoder for genanvendelse/genbearbejdning, optimering af arbejdsprocesser samt øget bevidstgørelse af medarbejdere. Vi vil som minimum leve op til lovgivningens krav: Via arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade bevidstgøres medarbejdere og brugere om krav til arbejdsmiljø for at opnå korrekt håndtering af råvarer og produkter. Reduktion af tunge løft i fugeblanderi Forsknings- og udviklingsaktiviteter Dana Lim A/S lægger vægt på udvikling af miljø- og arbejdsmiljørigtige produkter, både af hensyn til egne medarbejdere i produktionen samt slutbrugere af produkterne. Dana Lim A/S stiller krav til råvareleverandører om, at der fremsendes en leverandørbrugsanvisning, der er opdateret i forhold til gældende lovgivning og at leverandøren er villig til at besvare de miljøspørgsmål Dana Lim har omkring varen. Via samarbejde med leverandører og generel produktudvikling arbejdes løbende mod anvendelse af mere arbejdsmiljørigtige råvarer i eksisterende produkter, idet substitution med mindre skadelige stoffer foretages, i det omfang det findes muligt. Forbrugernes holdning søges endvidere via teknisk rådgivning bearbejdet hen imod anvendelse af mere miljø- og arbejdsmiljørigtige produkter, f.eks. vandbaserede produkter frem for produkter baseret på organiske opløsningsmidler. Miljøledelsessystemer Dana Lim A/S har løbende overvejelser om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opbygge et miljøstyringssystem. Det vurderes dog, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at stile efter certificering efter ISO 14001 eller lignende standard. Vilkårsovertrædelser Med udgangspunkt i det 3. tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse er der ikke konstateret vilkårsovertrædelser i regnskabsåret. Forventninger til fremtiden Dana Lim A/S vil fortsat arbejde på at fastsætte nye og reviderede miljømål, for både at mindske belastning på det indre og det ydre miljø. Redegørelsen er aflagt i overensstemmelse med kravene i miljølovgivningen om grønne regnskaber. Køge, den 01. december 2011

7 Mogens Overgaard Adm. direktør Miljømål og resultater for regnskabsåret 2010/11 Dana Lim A/S har fokus på de miljø- og arbejdsmiljø problematiske stoffer, der indgår i vores produkter og arbejder løbende på at nedbringe indholdet af disse stoffer i takt med den tekniske udvikling. Nedenfor ses de stillede miljømål og opnåede resultater for perioden: Miljømål og konkrete resultater vedrørende produktudvikling: Fokus på kommende produkttilpasning i forhold til REACH Resultat: Miljømålet er nået i regnskabsåret, idet produkter er tilpasset i den grad, råvareleverandører har oplyst os om ændringer som følge af REACH. Antallet af meddelte ændringer har dog pt. ikke været så omfattende som forventet. Der arbejdes derfor fortsat på dette i takt med, at vi modtager opdaterede oplysninger fra vores råvareleverandører Opbygning og implementering af nyt kemikaliestyringsprogram Program anvendes fuldt ud til bl.a. beregning af klassifikation samt udarbejdelse af sikkerhedsdatablade på 5 sprog på virksomhedens produkter. Der gennemføres dog mange ændringer og opdateringer på lovgivningen på kemikalieområdet i disse år, så programmet tilpasses løbende. Miljømål og konkrete resultater vedrørende produktion: Reduktion af elforbrug ved tidsstyring af ventilationsanlæg. Resultat: Målet er næsten nået i regnskabsåret med undtagelse af enkelte ventilationsanlæg. Tidsstyring på de sidste anlæg gennemføres i næste regnskabsår. Reduktion af naturgasforbrug til rumopvarmning og varmtvands-processer Resultat: Målet er nået i regnskabsåret. Der er opsat hurtigport ved forsendelsen, så den tid, hvor porten står åben ud til det fri, er reduceret væsentlig. Desuden har tidsstyring af udsugning reduceret forbrug til rumopvarmning. Reduktion af tunge løft i fugeblanderi ved indkøb af specialtilpasset løfteudstyr Resultat: Miljømålet er delvist nået i regnskabsåret. Der er indkøbt ny løftevogn til flytning af gryder samt specielbygget vogn til af og påsætning af blandevinger til fugeblandere. Nedbringe emission af VOC fra opløsningsmiddelbaserede produktion til det indre og ydre miljø gennem procesomlægninger og indførelse af mere tætsluttende procesudstyr. Målet er ikke nået i regnskabsåret. Der er udarbejdet en færdig plan for reduktionen, som vil blive gennemført i første halvdel af næste regnskabsår. Miljømål for næste regnskabsår 2011/12 Fortsat reduktion af elforbrug. Investering kontra besparelser undersøges ift. indførelse af LED-belysning i hele fabriksområdet. Mere og behageligere belysning forventes også at kunne have en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Reduktion af vandforbrug, udledning af spildevand samt forurenende stoffer til offentlig kloak i forbindelse med fornyelse af spildevandsgodkendelse. Gennemførelse af VOC-reduktionsplan Reduktion af tunge løft og belastende arbejdsstillinger bl.a. ved indkøb af mobil kran på loftskinner til løft af slanger til fyldemaskiner og opsætning af ny stige til tag, der anvendes hyppigt ved service på ventilation og kompressorer. Reduktion af støv ved forbedring af ventilation i spartelblanderi. Fortsat produkttilpasning i forhold til REACH og CLP.

8 Virksomhedens miljøforhold I dette regnskab er medtaget de miljømæssige forhold, som Dana Lim A/S betragter som væsentlige i forhold til den nuværende produktion. Regnskabet er lavet som en input/output-analyse for virksomhedens anlæg. Råvareforbrug samt mængde af færdig-producerede varer, som fremgår af input/output-analysen, er udtryk for de varer Dana Lim A/S selv producerer og aftapper. Dette er valgt udfra, at der i produktions-processen foregår håndtering af uemballerede varer med deraf følgende risiko for påvirkning af det indre og det ydre miljø. Rene handelsvarer er ikke medtaget i regnskabet, da disse varer kun håndteres i emballeret stand (dvs. begrænsede mængder) og derfor ikke vurderes at udgøre nogen egentlig miljøpåvirkning på virksomhedens location. Produktion Produktionen i Køge kan inddeles i 2 produktionsenheder: I den ene enhed fremstilles hovedsageligt lim af forskellig art. Hovedparten er vandbaserede produkter og produktionen foregår typisk ved blanding af råvarer som bindemiddel, fyldstof, pigment, vand og diverse additiver som konserveringsmiddel, blødgørere og overfladeaktive stoffer. En mindre del af produktionen i denne produktionsenhed er opløsningsmiddel-baserede lime og fremstillingen foregår typisk ved opløsning af bindemiddel i organiske opløsningsmidler. I den anden produktionsenhed produceres hovedsageligt udfyldningsmidler som kit, fugemasse, spartelmasse og plastisk træ. Produktionen foregår ligesom med vandbaseret lim typisk ved blanding af råvarer som bindemiddel, fyldstof, pigment og diverse additiver som konserveringsmiddel, blødgørere og overfladeaktive stoffer. Nogle af de indgående råvarer er klassificeret for sundheds- og miljøfare. Dette drejer sig især om grupperne additiver og organiske opløsningsmidler. Produktionen giver spildevand, affald samt emission af stoffer til luften. Energiforbrug Hovedparten af blande-processerne kræver mekanisk omrøring. Produktionen af udfyldningsmidler er specielt energikrævende, da produkterne tilsættes store mængder pulverformige råvarer og derfor kræver en kraftigere omrøring. Nogle produkter kræver endvidere varme under produktionen. Størstedelen af Dana Lim s produkter er vandbaserede og produkterne samt de indgående råvarer tåler ikke frost, hvorfor det er nødvendigt med opvarmede lagre. Det væsentligste energiforbrug ses i forbindelse med ovenstående processer. Udledning til luft Virksomhedens primære energiforsyningskilder er naturgas og el, hvilket giver en udledning af CO 2, SO 2 og NO X til omgivelserne. Der er etableret udsug fra produktionsprocesser, hvori der indgår stoffer i koncentrationer, der kan give anledning til arbejdsmiljømæssige problemer. Den samlede procesrelaterede udsugningskapacitet er estimeret til 19000 M3/h. Luftemissionen fra produktionen består primært af: Organiske opløsningsmidler fra blanding og tapning af opløsningsmiddelbaserede produkter. Støv som hovedsageligt stammer fra blanding af fugemasser, kit, spartelmasser og plastisk træ som indeholder store mængder pulverbaserede råvarer samt fra tapning af pulverbaserede produkter. Vandforbrug Ca. halvdelen af det anvendte vand indgår i vandbaserede produkter. Langt det største vandforbrug ses derfor i lim og spartelmasse produktionen, mens vandforbruget ved produktion af udfyldningsmidler er minimalt.

Spildevand Spildevand opstår ved skylning af produktionsudstyr (blandetanke, filtreringsudstyr m.m.), der anvendes i produktionen af vandbaserede produkter samt fra sanitære installationer m.v. Skyllevandet fra produktionen udledes til en underjordisk sedimentationstank, hvor en del af spildevandet sedimenterer som slam. Slam fra sedimentationstanken sendes 1-3 gange om året til Kommune Kemi. Overfladevandet ledes i overensstemmelse med spildevandstilladelse videre til Køge Egnens Rensningsanlæg. Spildevand fra sanitære installationer går i almindelig kloak. Støj- og vibrationskilder De væsentligste støjkilder er afkast, køleanlæg og intern transport (fragtbiler, trucks). Virksomheden i Køge ligger i et industrikvarter som i miljøgodkendelsen er fastlagt til områdetype 2 (erhvervs - og industriområde). Industriområdet nordvest for virksomheden er ligeledes fastlagt til områdetype 2. Syd for virksomheden ligger en bolig og øst for virksomheden et naturområde; begge er fastlagt til områdetype 3 (blandet bolig og erhverv). Vest for virksomheden (på den anden side af den stærkt trafikerede Københavnsvej) ligger et boligområde fastlagt til områdetype 5 (boligområde for åben og lav bebyggelse). Der er i februar 2004 udført støjmålinger og kildestyrkeberegninger i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Rapporten viste, at virksomheden ved en udvidelse af dagperioden med perioden fra kl. 6.30 til 7.00 overholder de gældende støjgrænseværdier. Dana Lim A/S har i 3. tillæg til miljøgodkendelsen fået denne udvidelse. Intern transport og oplagring Råvarer og produkter opbevares og transporteres i lukkede beholdere, hvilket minimerer risikoen for spild. Brandfarlige produkter opbevares ifølge Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Oplysninger om affald Virksomhedens affald kan deles op i 3 kategorier: Renovation (brændbart) Papir fra kontorer og emballage til genbrug Kemikalieaffald. Renovation foretages som almindeligt brændbart industriaffald. Genbrugsemballage af pap, papir og plast samt papir fra kontorer håndteres via faste retur- eller afhentningsordninger. Kemikalieaffald samles i mærkede beholdere og afleveres normalt 3-4 gange om året til Kommunekemi via den lokale modtagestation. 9 Stoffer på Listen Over Uønskede Stoffer Formaldehyd Indgår i vandbaserede produkter. Planer for udfasning: Formaldehyd har ingen teknisk betydning. Indgår som en uønsket rest fra polymerisationen af bindemidler baseret på polyvinylacetat (PVAc). Kan ikke undgås helt. Dana Lim A/S stiller skrappe krav til vores leverandører. PVAc-bindemidler indeholder typisk mellem 20 og 200 ppm formaldehyd. 2-Butanonoxim Tilsættes ikke direkte i produktionen, men dannes ved hærdning af oximbaseret silicone. Dana Lim producerer udelukkende lavoxim silicone, hvor koncentrationen af butanonoxim er mindre end 1%. Der er pt. ingen planer for udfasning. Cyclohexan Indgår som opløsningsmiddel i en konstruktionslim. Ingen planer for udfasning pt., men generelt arbejdes der løbende på at mindske brugen af opløsningsmidler. Methylendiphenyldiisocyanat Indgår som restmonomer i fugtbestandig trælim, der tappes på virksomheden. Det er pt. ikke teknisk muligt at substituere MDI. Samlede forbrug af stoffer på Listen over Uønskede Stoffer i regnskabsåret er 15-20 ton/år.

10 Resume af egenkontrol Type af vilkår Tidsfrist Resultat af egenkontrol Antal konstaterede overskridelser Dokumentation for at Dana Lim overholder emissionsgrænser for 10 udvalgte stoffer Dokumentation for at Dana Lim overholder B-værdier for 5 udvalgte stoffer Dokumentation for at Dana Lim overholder de i godkendelsen fastsatte støjgrænser Præstationsmålinger er foretaget 17/02-04. Spredningsberegninger er gennemført d. 12.03.04 Kildestyrkeberegninger/ målinger gennemført d. 19.02.04 Ved fastsættelse af nye emissionsgrænser iht. tillæg 3 til miljøgodkendelse vurderes grænser overholdt. Dog har nye målinger ved kulfilter i afkast V1.3 vist, at kulfiltret ikke har den ønskede effekt. Dana Lim udarbejder en plan for reduktion af VOC-emission fra lokalet, så grænseværdi overholdes. Ved fastsættelse af nye emissionsgrænser iht. tillæg 3 til miljøgodkendelse vurderes grænser overholdt. Dog har nye målinger ved kulfilter i afkast V1.3 vist, at kulfiltret ikke har den ønskede effekt. Dana Lim udarbejder en plan for reduktion af VOC-emission fra lokalet, så grænseværdi overholdes. Målingerne viste, at virksomheden overholder de for området gældende støjvilkår. Det er d. 15.09.10 konstateret at kulfiltret v. V1.3 ikke har den ønskede effekt. Det er d. 15.09.10 konstateret at kulfiltret v. V1.3 ikke har den ønskede effekt. - Undersøgelse af tæthed af sedimentationstanke og kloakker Undersøgelse er udført i 2007 Undersøgelsen er gennemført og viste ingen alvorlige fejl og utætheder. - Dokumentation for at befæstede arealer er bestandige og uigennemtrængelige Undersøgelse af gulvarealers beskaffenhed udføres én gang årligt. Undersøgelsen viste enkelte problematiske områder. Ingen, da der ikke har været større spild i de berørte områder. Opgørelse over art og forbrug af stoffer, så øget forbrug og nye stoffer identificeres. Opgørelse over max. oplag af råvarer og hjælpestoffer omfattet af risikobekendtgørelsen Driftsjournal med angivelse af evt. driftsforstyrrelser og uheld ved partikelfiltre samt resultat af visuel undersøgelse af filtres rensningsgrad. Indsendes årligt d. 1. marts til Køge Kommune Indsendes årligt d. 1. marts til Køge Kommune Journal skal være tilgængelig ved tilsynsbesøg. Har ikke givet anledning til nye krav om målinger Ny vurdering viste, at Dana Lim stadig ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen Enkelte steder har partikel koncentrationen været høj, hvilket har medført udskiftning af filtre. - - -

11 Resultater af luftemmisionsmålinger Afkast Emitteret stof Enhed Målt emission og volumenstrøm V1.2 Ethylacetat mg/m 3 (n, t) 29 300 m 3 /s (n, t) 0,81 2,22 V1.3 Sum af ethylacetat, heptan, toluen, acetone mg/m3 (n, t) 1038* 300 m 3 /s (n, t) 0,88 2,22 V3.1 V3.3 Mineralsk terpentin mg/m 3 (n, t) <0,02 300 TiO 2 mg/m 3 (n, t) <0,08 5 m 3 /s (n, t) 3,41 3,88 Vinylacetat mg/m 3 (n, t) 7 100 Kaolin mg/m 3 (n, t) <0,006 5 m 3 /s (n, t) 4,23 7,5 Grænseværdi for emission og volumenstrøm *Der er efterfølgende opsat kulfilter med en oplyst virkningsgrad på ca. 98% i hele levetiden, så emissionsgrænse overholdes. Orienterende målinger i 2010 har dog vist, at kulfiltret ikke har den ønskede effekt evt. pga. ændrede produktionsforhold. En plan for reduktion af VOC-emissionen fra dette afkast er under udarbejdelse og forventes gennemført primo 2012. Problemet forventes løst gennem kondensation af opløsningsmiddeldampe fra blandeproces, køling på gryder med varm, opløsningsmiddelbaseret lim samt mere tætsluttende blandeudstyr. Ovenstående målinger er foretaget i 2004. Der udarbejdes årligt en opgørelse over art og forbrug af stoffer, så øget forbrug og nye stoffer identificeres i forhold til måleåret 2004. Kommunen vurderer på denne baggrund behovet for nye målinger. Resultater af kildestyrkeberegninger for støjbelastning Referencepunkt Dag Aften Nat L r Grænse L r Grænse L r Grænse R1, bolig, Københavnsvej 218 Områdetype 3 49+2 55 43+3 45 37+2 40 R2, bolig, Egedesvej 2A Områdetype 5 R3, erhv. område, Københavnsvej 222 Områdetype 2 R5, naturområde 2N01 Områdetype 3 R6, erhv. område, Københavnsvej 222 Områdetype 2 43+2 45 39+3 40 39+2* 35 54+4 60 36+3 60 62+4* 1) 60 47+5 55 12+3 45 20+4 40 62+3 2) 60 30+3 60 38+4 60 *Overskridelse skyldes motorstøj fra medarbejderes biler, idet produktionen starter kl. 7.00. Dana Lim A/S har i tillæg 3 til miljøgodkendelsen fået en udvidelse af dagperioden med tidsrummet fra kl. 6.30 til 7.00, hvorved grænseværdien overholdes. 1) Målt til 57 db. Parkering i området giver ifølge måletager anledning til impulsstøj og der er derfor givet et tillæg på 5 db. 2) Målt til 57 db. Kørsel med truck og aflæsning af lasbiler giver ifølge måletager anledning til impulsstøj og der er derfor givet et tillæg på 5 db.

12 Grønt Regnskab Input / Ressourceforbrug Note Enhed 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 Råvareforbrug i alt 1 ton (%) 12.106 (100) 14.892 (100) 11.794 (100) 14.192 (100) 16.013 (100) Råvarer opdelt efter type Bindemidler 2 ton (%) 3.154 (26) 3.219 (22) 2.749 (23) 3.615 (25) 4.078 (25) Fugemasser ton (%) 1.160 (10) 1.160 (8) 648 (6) 653 (5) 717 (5) Fyldstoffer ton (%) 2.652 (22) 4.096 (28) 3.279 (28) 4.200 (30) 4.753 (30) Organiske opløsningsmidler 3 ton (%) 182 (2) 156 (1) 145 (1) 181 (1) 193 (1) Pigmenter ton (%) 31 (<1) 31 (<1) 30 (<1) 33 (<1) 30 (<1) Additiver 4 ton (%) 441 (4) 510 (3) 395 (3) 487 (3) 541 (3) Vand 5 ton (%) 4.213 (35) 5.446 (37) 4.347 (37) 4.782 (34) 5.479 (34) Epoxy ton (%) 0,3 (<1) 0,3 (<1) 154 (<1) 0 (0) 0 (0) Diverse ton (%) 274 (2) 274 (2) 198 (2) 242 (2) 222 (1) Råvarer opdelt efter klassificering Ikke klassificerede 6 ton (%) 11.866 (98) 14.655 (98) 11.584 (98) 13.948 (98) 15.722 (98) Lokalirriterende (Xi) ton (%) 82 (0,7) 94 (0,6) 86 (0,7) 99 (0,7) 119 (0,7) Sundhedsskadelig (Xn) 7 ton (%) 103 (0,9) 81 (0,5) 67 (0,6) 88 (0,6) 62 (0,4) Ætsende (C) ton (%) 8 (0,1) 13 (0,1) 7 (0,1) 6 (0,1) 7 (0,1) Giftig (T) ton (%) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) Miljøfarlig (N) 7, 8 ton (%) 46 (0,4) 49 (0,3) 49 (0,4) 51 (0,4) 52 (0,3) Vand i alt Vandforbrug 9 m 3 (l/ton) 5.968 (493) 9.104 (611) 8.259 (700) 7.921 (558) 9.943 (620) Energi Naturgas m 3 (m 3 /ton) 102.073 (8) 102.079 (7) 99.193 (8) 114.918 (8) 109.778 (7) El-forbrug MWh (kwh/ton) 1.063 (88) 1.168 (78) 1.123 (95) 1.112 (78) 1.251 (78) Ovenstående tal for råvarer opdelt efter type og klassificering er beregnet vha. vores økonomistyringssystem. Vand og energiforbrug er aflæst på opsatte målere. Alle tal er opgjort både i absolutte og relative tal relateret til totale råvareforbrug. Relative tal og tilhørende enheder er angivet i parentes Noter til Grønt Regnskab: 1: Råvareforbrug ekskl. emballage. 2: Gruppen af bindemidler dækker polymerdispersioner, polymerer på fast form, stivelse o.l. 3: Et organisk opløsningsmiddel defineres som et stof opført på den vejledende liste over organiske opløsningsmidler i Arbejdstilsynets grænseværdiliste. 4: Gruppen af additiver dækker diverse tilsætningsstoffer, der ikke indgår i de andre råvaregrupper. 5: Vand svarer til den mængde vand der tilsættes produkterne på Dana Lim. Vand der er tilsat råvarer hos vores leverandører er ikke medregnet. 6: Klassificeringspligtige råvarer findes typisk i kategorierne organiske opløsningsmidler, additiver og epoxy. Bindemidler, fugemasser, fyldstoffer, pigmenter er generelt ikke klassificeringspligtige. 7: Stigningen i forbrug af miljø og sundhedsfarlige råvarer set over en 5-årig periode er hovedsageligt en følge af ændret klassificering af kemiske stoffer (jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 923 af d. 28.09.05 Listen over farlige stoffer ). 8: Hvor råvarer både kan have en effekt på miljø og på menneskers sundhed er disse medtaget under gruppen miljøfarlige: Ca. 9 ton er heptan, cyclohexan og mineralsk terpentin, der er faremærket miljøfarlig og sundhedsskadelig Ca. 30 ton er konserveringsmiddel, der er faremærket miljøfarlig med R50/53 og lokalirriterende og ca. 8 ton er øvrige additiver, der er faremærket miljøfarlig og lokalirriterende. Ca. 5 ton er epoxyharpiks og krydsbinder, der er faremærket miljøfarlig og lokalirriterende. 9: Vand i alt er Dana Lims samlede vandforbrug aflæst på vandmåleren, dvs. både vand, der tilsættes produkter og vand, der anvendes til rengøring, sanitære formål m.m. Det øgede vandforbrug i 07/08 i forhold til de tidligere år skyldes den øgede produktion af letspartelmasser, som stiller store krav til hyppig rengøring af procesudstyr.

Grønt Regnskab 13 Output / Miljøpåvirkninger Note Enhed 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 Produktionsvolumen i alt 10 ton (%) 11.877 (100) 15.116 (100) 11.683 (100) 13.899 (100) 16.254 (100) Produkter Opløsningsmiddelbaserede 11 ton (%) 244 (2) 220 (2) 190 (2) 223 (2) 201 (1) Vandbaserede 12 ton (%) 8.782 (74) 12.151 (80) 9.476 (81) 11.524 (83) 13.636 (84) Andre produkter 13 ton (%) 2.852 (24) 2.745 (18) 2.017 (17) 2.466 (15) 2.417 (15) Affald Renovation (brændbart) ton (kg/ton) 297 (25) 301 (20) 180 (15) 145 (10) 198 (12) Genbrug: Pap + papir Plastfolie (LDPE) Jern Mineralske fyldstoffer Kemikalieaffald (vandbas.) Produktaffald Tømning af sed. tank 14 15 ton (kg/ton) ton (kg/ton) ton (kg/ton) ton (kg/ton) ton (kg/ton) ton (kg/ton) 45 (4) 3 (<1) - (-) - (-) 1 (<0,1) 21 (2) 39 (3) 5 (<1) - (-) - (-) 8 (<1) 50 (3) 37 (3) 3 (<1) 18 (2) - (-) 14 (1) 28 (2) 38 (3) 7 (<1) 27 (2) 20 (1) 0,1 (<1) 20 (2) 39 (2) 9 (<1) 37 (2) 27 (2) 34 (2) 42 (3) Kemikalieaffald (org.opl.mid.) 14 ton (kg/ton) 5 (<1) 13 (<1) 9 (<1) 6 (<1) 13 (<1) Kemikalieaffald (andet) 14 ton (kg/ton) 5 (<1) 14 (<1) 1 (<1) 2 (<1) 0,5 (<1) Samlet affaldsmængde ton (kg/ton) 356 (30) 378 (25) 290 (25) 265 (19) 400 (25) Udledning til luft CO 2 ton (kg/ton) 756 (64) 864 (57) 705 (60) 770 (54) 809 (50) SO 2 kg (g/ton) 331 (28) 296 (19) 202 (17) 157 (11) 101 (6) NOx kg (g/ton) 957 (81) 837 (55) 563 (48) 508 (36) 452 (28) Org. opløsningsmidler 16 ton (g/ton) Tabel side 11 Tabel side 11 Tabel side 11 Tabel side 11 Tabel side 11 Spildevand Udledt til rensningsanlæg 17 m 3 (l/ton) 2.327 (196) 3.658 (242) 3.912 (335) 3.139 (226) 4.464 (272) Ovenstående tal for produkter, affaldsmængder, udledning af CO2, SO2 og NOx samt spildevand er beregnet. Alle tal er opgjort både i absolutte og relative tal relateret til totale produktionsmængde. Relative tal og tilhørende enheder er angivet i parentes. Noter til Grønt Regnskab: 10: Færdigproduceret vare uden emballage. 11: Opløsningsmiddelbaserede produkter er defineret som produkter med flammepunkt <100 C og som indeholder organisk opløsningsmiddel. 12: Vandbaserede produkter er defineret som flydende vandholdige produkter med flammepunkt >100 C. 13: Andre produkter er produkter som hverken er vand- eller opløsningsmiddelbaserede, f.eks. pulverbaserede produkter, fugemasser, kit, spartelmasser og epoxy. 14: Der ses en stor variation i type og mængder af kemikalieaffald, da dette ofte stammer fra spild eller fejlproduktioner. 15: Skyllevandet fra produktionen udledes til en underjordisk sedimentationstank, hvor en del af spildevandet sedimenterer som slam. Sedimentationstank tømmes og spules 1-4 gange om året efter behov. Slam fra sedimentationstanken og spulevand sendes til Kommune Kemi. 16: Kulfiltret i udsugning fra lokale med produktion af opløsningsmiddelbaseret lim er vurderet til at have en virkningsgrad på 98%. Der udarbejdes årligt en opgørelse over art og forbrug af stoffer, så øget forbrug og nye stoffer identificeres i forhold til måleåret 2004. Kommunen vurderer på denne baggrund behovet for nye målinger. Se i øvrigt afsnittene om egenkontrol og vilkårsovertrædelser s. 10 og 11. 17: Spildevand beregnes som vandforbrug i alt fratrukket vand tilsat produkter. Den øgede spildevandsmængde i forhold til de tidligere år skyldes den øgede produktion af letspartelmasser, som stiller store krav til hyppig rengøring af procesudstyr.

14 Regnskabspraksis Dana Lim A/S har udarbejdet det grønne regnskab efter bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 (Bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab). Råvareforbrug samt mængde af færdigproducerede varer, som fremgår af input/output-analysen, er udtryk for de varer Dana Lim A/S selv producerer og aftapper. Rene handelsvarer er ikke taget med i regnskabet, da disse varer kun håndteres i emballeret stand og derfor vurderes ikke at udgøre nogen egentlig miljøpåvirkning. Tallene er opgjort på basis af rapporter beregnet af virksomhedens produktions- og økonomistyrings-system. Råvareforbrug er opdelt efter type og klassificering for sundheds- og miljøfare. Det oplyste forbrug af vand, naturgas og el er hele virksomhedens forbrug, dvs. både til drift, procesopvarmning, rumopvarmning, belysning, sanitært brug, administration m.v. Totalt vandforbrug er baseret på intern aflæsning af vandmålere fra ledningsnet samt faktura fra leverandør. Ved at indtaste virksomhedens årlige naturgas forbrug og anlægstype kan programmet bl.a. beregne emissionen af CO 2, SO 2, NO X fra Dana Lim A/S. Emissionsopgørelserne baseres på emissionsfaktorer, som er ret præcise mht. de brændselsafhængige emissioner (CO 2, SO 2 ), men lidt mindre præcise mht. de procesafhængige emissioner (NO x ). Emission fra el er beregnet ud fra generelle data for emissions-bidrag for brug af el (kilde: Energinet.dk, Energinøgletal 2009 Østdanmark) samt virksomheden årlige el forbrug. Mængden af spildevand er baseret på totalt vandforbrug minus vand solgt i produkter. Dana Lim s grønne regnskab er både udtrykt i absolutte og relative indikatorer. I input-siden giver de relative tal for råvarerne et billede af miljøindikatorerne sat i forhold til det totale råvareforbrug. Relative tal for energiforbrug og for output-siden er sat i forhold til den totale produktionsmængde. Forbrug af naturgas er opgjort på baggrund af aflæsning på intern måler opsat af leverandør, idet årsforbruget af leverandøren opgøres pr. hele kalenderår og derfor ligger langt fra Dana Lim s regnskabsår. El er opgjort på basis af intern aflæsning af el-måler. Affald er opgjort på basis af opgørelser fra fakturaer / modtagerens registreringer. Der er foretaget målinger for emission af organiske opløsningsmidler i 2004. Emission af CO 2, SO 2, NO X er ikke målt i regnskabsåret. Emission fra naturgas er beregnet via beregningsprogram på Dansk Gasteknisk Center s hjemmeside (groenregn.dgc.dk).

Udtalelse fra Køge Kommune 15

Grønt Regnskab 2010/11 for Dana Lim A/S, DK-4600 Køge November 2011