Arkæologi PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET



Relaterede dokumenter
Arkæologi PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

RUSHÅNDBOG MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI

Arkæologi PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 FORHISTORISK ARKÆOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Rushåndbog Forhistorisk Arkæologi 2013

Arabisk- og Islamstudier

Program for studiestarten 2018 Klassiske studier

Studiestaten Klassiske studier. AU Institut for kultur og samfund ARTS Aarhus Universitet

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Arkæologi PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 FORHISTORISK ARKÆOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Kære kommende filosofistuderende anno 2017

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS AARHUS

Program for studiestarten 2017 Klassiske Studier

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KLASSISKE STUDIER ARTS AARHUS UNIVERSITET

Kære filosofistuderende anno 2016!

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN Asienstudier ASIENSTUDIER

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 ARKÆOLOGI

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Program for studiestarten 2016 Klassiske studier Klassiske studier

ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2016 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

ANTROPOLOGI PROGRAM FOR RUSUGEN 2015 TILVALG I ANTROPOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

ÆSTETIK & KULTUR PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 ÆSTETIK OG KULTUR INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelses- videnskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

Informationsvidenskab

Medievidensk VELKOMMEN PÅ MEDIEVIDENSKAB! PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015

MUSIKVIDENSKAB PROGRAM FOR RUSUGEN PÅ MUSIKVIDENSKAB 2018 MUSIKVIDENSKAB ARTS AARHUS UNIVERSITET

PROGRAM FOR ARKÆOLOGISK STUDIESTART 2019 BACHELOURUDDANNELSEN I ARKÆOLOGI

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

KA i Uddannelsesvidenskab

UDDANNELSESVIDENSKAB

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBEL PARKEN

DRAMA TURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Velkommen filosofistuderende anno 2015!

RUSPJECE FILOSOFI

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

Pædagogisk psykologi

Kære nye studerende. På denne dag vil du møde andre nye studerende, og I vil bl.a. blive ønsket velkommen af DTU s rektor.

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Vi afslutter dagen omkring kl.16:00 i fredagsbaren Verners Kælder, hvor det vil være muligt at snakke over en kold sodavand eller en kold øl.

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

Tillykke med din optagelse på Arabisk- og Islamstudier på Aarhus Universitet, 2017!

Velkommen til Design og Innovation!

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Spansk. Program for studiestarten Bienvenidos!

HUSK AT MELDE DIG IND I FACEBOOKGRUPPEN: Tysk2013. Her kan du se blive venner med dine nye medstuderende og os

Program for arkæologisk studiestart 2018 BACHELOURUDDANNELSEN I ARKÆOLOGI AARHUS UNIVERSITET

SPANSK. Kære kommende spanskstuderende. Program for studiestarten 2018

Velkommen filosofistuderende anno 2013!

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

vide Uddann PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET

teologi PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 TEOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

BRASILIANSKE STUDIER. Program for studiestarten 2015 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND BRASILIANSKE STUDIER 2015 ARTS AARHUS UNIVERSITET

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Tilvalg i Antropologi

Kære kommende Sundhed og Informatik studerende

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

Tillykke med din optagelse på Arabisk- og Islamstudier på Aarhus Universitet, 2016!

VELKOMMEN PÅ UDDANNELSESVIDENSKAB

RUSPJECE FOR TILVALGSSTUDERENDE PÅ RELIGIONSVIDENSKAB & RELIGION, POLITIK OG SAMFUND Aarhus Universitet 2017

Intro-program 2013 Serviceøkonom, Vejle

Kære nye studerende på Bioteknologi 2019

Antropologi PROGRAM FOR RUSUGEN 2015 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

RUSPJECE Portugisisk og Brasilianske Studier 2015

Kære nystartende studerende på Bygningsdesign.

Kære kommende studerende anno 2019!

RUSPJECE FOR TILVALGSSTUDERENDE PÅ RELIGIONSVIDENSKAB & RELIGION, POLITIK OG SAMFUND Aarhus Universitet 2016

Lingvistik PROGRAM FOR RUSUGEN 2013 LINGVISTIK INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION ARTS AARHUS UNIVERSITET

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 LITTERATURHISTORIE

Antropologi PROGRAM FOR RUSUGEN 2017

RUSPJECE FOR RELIGIONSVIDEN- SKAB Aarhus Universitet 2018

På danskfagets vegne, Anna Vibeke Lindø Fagleder

Østeuropastudier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 ØSTEUROPASTUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Hvad er en bachelor?

VELKOMMEN! Kære kandidatstuderende!

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Fransk på AU Program for studiestarten 2019

Retningslinjer og alkoholpolitik for rusugen på Arts, Aarhus Universitet

STUIDIESTARTSPJECE FOR RELIGIONSVIDENSKAB Aarhus Universitet 2019

VELKOMMEN PÅ TYSK! Vi ser frem til at møde dig og til at være med til, at du får en god start på dit nye studie på Aarhus Universitet.

STUDIESTARTSOPLÆG 2015 FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Antropologi PROGRAM FOR RUSUGEN 2014 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

LITTERATURHISTORIE Program for studiestarten 2019

VELKOMMEN TIL FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ AARHUS UNIVERSITET

Lingvistik PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 LINGVISTIK INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Velkommen på Litteraturhistorie!

Retningslinjer for studiestarten på Arts, Aarhus Universitet

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

Studiestart på Æstetik og Kultur 2017

Tillykke med din optagelse på Arabisk- og Islamstudier på Aarhus Universitet, 2019!

Program for studiestart på Antropologi Antropologi PROGRAM FOR STUDIESTART PÅ ANTROPOLOGI 2018

Kære nye studerende. Informationsmøde for nye netstuderende (KUN netstuderende)

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Mat/Stat Mandag Tirsdag Morgenmad m. rusvejledere Aud. 4: Erhvervsvejledning

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN Medievidenskab INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET HELSINGFORSGADE AARHUS N

Transkript:

Arkæologi MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

2 VELKOMMEN PÅ MIDDELALDER- OG RENÆSSANCE ARKÆOLOGI! Et tillykke må være på sin plads, idet du er blevet optaget på verdens fedeste studie! Denne ruspjece er både en velkomst og en informationskilde til hvordan din første uge på studiet kommer til at foregå. Som du nok allerede ved, er vi ikke bosat inde på det store universitet, men ude i den skønne natur ved Moesgård museum. Studiemiljøet på Moesgård er intimt, og fyldt med sociale og faglige aktiviteter. Vi er ikke alene på Moesgård, da både Forhistorisk arkæologi og Antropologi også har til huse på den flotte herregård. Socialiseringen foregår på tværs af årgange og fag, hvilket er med til at berige vores miljø, de sociale arrangementer og festerne. Vi har gjort os umage for at lave den bedst mulige opstart på dit nye studie, og har samlet tutorer fra flere forskellige årgange så vi kan hjælpe dig godt igennem den første uge. Vi har sammensat et godt program med både faglighed og en social sammenrystning som du kan finde længere nede i ruspjecen. Til hver dag er der et par ansvarlige tutorer som kan ses i programmet. Længere nede i pjecen er der et tutorgalleri så du allerede nu kan begynde at lære navne og ansigter. Efter dagens program vil tutorerne blive og enten hygge eller hjælpe dig med hvad du nu måtte behøve hjælp til. Vi håber derfor meget at du vil blive hængende efter dagens program så alle kan lære hinanden bedre at kende. Idet vi holder til på Moesgård er der selvfølgelig nogle spørgsmål om transport. Hvis du har bil eller cykel findes der mange fine ruter som du vil kunne finde på nettet. Nogle af tutorerne cykler, så hvis du har brug for en rutevejledning er det bare at spørge. Der kører også bus ud til Moesgård. Bus 18 har endestation ved Moesgård Musum, og bus 100 stopper et stykke længere nede af vejen. Den første dag i rusugen vil der stå et par tutorer ved busstoppene og følge jer hen til det lokale vi skal være i. Hvis du er i tvivl hvordan du kommer herud, så tjek rejseplanen.dk for at finde den helt rigtige afgang der passer til dig. Vi vil slutte af med at sige tillykke med din optagelse, og at vi som dine medstuderende vil gøre alt hvad vi kan, for at give dig den bedste opstart på studiet. Når din rusuge er slut, står vi alle naturligvis til rådighed med hjælp og besvarelser på hvilke spørgsmål du måtte have. Der er planlagt en masse sjove festligheder, og vi håber at I er klar til at springe ud som fremtidens middelalder- og renæssancearkæologer. Kærlig hilsen jeres tutorer: Sara, Lars Ole, Kristina, Michael Aage, Rachel, Rasmus, Anders, Rick, Anna, Mira, Pia, Eirik, Cathrine Blondie, Kathrine Brownie, Steffen, Matias, Nikolaj.

3 VELKOMST FRA UNDERVISERE. Kære årgang 2015 på Middelalder- og Renæssancearkæologi. Hjertelig velkommen til alle nye studerende! Vi håber, I vil befinde Jer godt med det studium, I har valgt, og blandt Jeres medstuderende og underviserer, og at I vil finde Jer godt til rette på Moesgård. Vi glæder os meget til at se Jer og samarbejde med Jer de næste par år og vi er jo også lidt nysgerrige! For selv om I alle har valgt studiet ud fra en stor interesse for arkæologi, særligt vikingetiden, middelalderen og renæssancen, så kommer I også med en vidt forskellig baggrund. Nogle kommer direkte fra gymnasiet, andre har skiftet fag. Nogle har endnu ikke særlige kæpheste, men er lidt søgende og synes bare at faget lyder spændende, andre har måske allerede erfaring fra udgravninger eller er dybt engageret i rekonstruktioner af tidligmiddelalderlige dragter eller renæssancens fægtekunst. Denne forskellighed er en rigtig god og udfordrende start og giver grobund for et godt og dynamisk studieliv. I har valgt et fag, som arbejder med en periode i historien, hvor mange af de fænomener vi kender i dag opstår, og som stadig er en væsentlig del af strukturen i vort samfund. Der er stadig rigtig meget, som vi ikke ved om fortiden, og meget af den etablerede viden, som kan sættes spørgsmålstegn ved. Og nu skal I selv være med til at skrive historie! I vil både få mulighed for at fordybe Jer i konkret viden om periodens kulturhistorie, og gennem udgravning og bearbejdning af fund selv at bidrage hertil. Gradvist får I også mulighed for at specialisere Jer i det, som I finder særligt interessant. Det fulde studium tager fem år (og måske syv, hvis du får en ph.d.!) I dag kan det synes lang tid til. Men hvis du spørger de ældre studerende, vil du få at vide, at fem år ikke er lang tid. De af Jer, som lige er startet på universitetet, vil sikkert finde den første tid på studiet hård. Der er relativt få forelæsninger, men til gengæld et stort læsepensum. Det kan tage tid at finde den rigtige rytme og studieteknik og I skal ikke læse lektier, men studere. I skal læse med kritisk sans og reflektere over, hvad I læser og lærer. Det er vigtigt, at I allerede fra begyndelsen gør jer klart, at selvstændighed, engagement og initiativ er nødvendige forudsætninger for at blive gode arkæologer.

4 Gennem studiet vil der være mulighed for ekskursioner, men tag selv ud og se på museet, udgravninger, kirker og borge. Få vind i håret og luft til hjernen! Vi ser frem til at møde Jer og endnu engang velkommen til Jer og til et fantastisk og spændende fag. På undervisernes vegne Mette Svart Kristiansen PROGRAM Morgen: Middag/Eftermiddag: Aften: Mandag: Pia, Mira & Cathrine Blondie 10:00 Morgenmad med præsentation af undervisere (4206-125) 12:00 Vi tager et fællesbillede foran Moesgårds hovedbygning v. Jens Vellev 12:30 Rundvisning på gården v. tutorerne 13:00 Rundvisning på biblioteket og introduktion til AU Library v. bibliotekar Michael Qvotrup (4205-123 LAB1 IT) 13:30 Rundvisning med fokus på Moesgårds historie v. Torsten Hinge 14:00 Frokost medbragt eller købt i kantinen (4206-125) 15:00 Underholdende o-løb v. tutorerne 18:00 Frivillig hygge med tutorerne Tirsdag: Anders, Steffen & Michael Aage 10:00 Rundvisning på MOMU Moesgård Museum v. tutorerne 12:00 Frokost medbragt eller købt i kantinen (4206-125) 12:30 Oplæg fra studievejledningen v. Martha Mouritsen (4206-125) 13:30 Vi tager fælles op til Stakbogladen (Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C) her købes kompendium til jeres introforløb (150 kr). 14:15 Rundvisning i Nobelparken v. tutorerne 14:30 Vi besøger kort Karrierecentret (Building 1484, 1st floor, room 202, Jens Chr. Skous Vej 2) 16:00 Vi slutter dagen af i Studenterbaren Onsdag: Kristina, 09:00 Fælles morgenmad med FARK (Forhistorisk arkæologi) 12:00 Frokost medbragt eller købt i kantinen (4206-125) 18:00 Fælles grillfest med FARK. Det koster 50 kr. for

5 Nikolaj & Matias (Kantinen) 09:45 Oplæg v. Studenterrådet med udlevering af studiestartspakker (4206-139 Foredragssalen) 10:00 Oplæg v. DM (4206-139 Foredragssalen) 12:30 Speed-meeting med FARK 13:15 Rundbold MARK (Middelalder- og renæssancearkæologi) vs. FARK 14:15 Social hygge med FARK mad. 11:00 Oplæg v. de forskellige studenterforeninger (4206-125) Torsdag: Lars Ole, Kathrine Brownie & Anna 10:00 Fagligt oplæg om studiet v. underviser Mette Svart (4206-125) 11:00 Landskabsvandring v. underviser Mette Svart 12:00 Frokost medbragt eller købt i kantinen (4206-125) 12:30 Introduktion til Blackboard v. tutorerne (4206-125) 13:00 Oplæg om stavkirken v. Else Roesdahl 16:00 Årets første fredagsbar holdt på en torsdag. Her vil være mulighed for at møde både undervisere og ældre studerende. Husk kontanter (Barområdet og kantinen) 13:45 Fagligt o-løb v. tutorerne (Kantinen) Fredag: Eirik, Rachel, Rasmus & Rick Vi sover længe efter fredagsbaren 14:00 Arkæologisk byvandring v. tutor Lars Ole Kirk. Vi mødes foran domkirken 17:30 Vi bestiller pizza sammen og spiser i et forsamlingshus i Skådeparken 19:00 Vi holder afslutningsfest i et forsamlingshus i Skådeparken. Drikkevarer skal selv medbringes, vi går forbi indkøbsmuligheder NYTTIG INFORMATION: Arbejdsuge: Dit studium er et fuldtidsjob! Du skal på 1. semester påregne at have ca. 15 timers undervisning om ugen. Undervisningen ligger fordelt over hele ugen, og foregår normalt på Moesgård. Idet undervisningsmængden er forholdsvis lille, skal du påregne tilsvarende meget tid til forberedelse og selvstudium. Selv om du kun har få timer er du fuldtidsstuderende. Dette skal forstås på den måde, at du forventes at bruge den tid, der svarer til et fuldtidsjob. Dit udbytte af undervisningen forøges meget, hvis du i forvejen har sat dig ind i stoffet. I starten af hvert semester offentliggør underviserne planer over indholdet af semesterets timer, således at du kan forberede dig forud for timerne. Du kan læse nærmere om undervisning, de enkelte fag, eksamensformer og meget mere i din studieordning og på Studieportalen. Bøger: Det er ikke nødvendigt at have læst på lektien inden studiestart, men hvis du får lyst til at gå i gang allerede nu, er her et par forslag. Bøgerne vil blive brugt som grundbøger på jeres første fag.

6 - Roesdahl, E. (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder - en arkæologisk kulturhistorie. 1999. - Roesdahl, E.: Vikingernes verden København 1987, 7. udg. 2001. De kan købes i Stakbogladen. Eksamensformer: Vi har på Middelalder- og renæssancearkæologi mange forskellige eksamensformer. -Som undervisningsdeltagelse, forudsætter tilstedeværelse ved mindst 75 % af undervisningen og deltagelse i øvelser (f.eks. Uddannelsesgravning) -Som individuel bunden mundtlig prøve, af 30 minutters varighed (f.eks. Historisk arkæologi) -Som bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed (f.eks. Introduktion til arkæologi) Du kan se hver disciplins eksamensform i studieordningen. Eksaminer og næste semester: Hold øje med Studieportal for studier og fag på Arts for nærmere information om studiestart og eksamen. Ekskursioner I løbet af uddannelsen vil du blive præsenteret for muligheden for at tage med på en række ekskursioner til ind- og udland. Da der er en vis egenbetaling til disse ture vil de sjældent være obligatoriske, men det kan varmt anbefales at deltage i så mange som muligt. Ekskursionerne er kun for studerende på faget og vil forbindelse med større ekskursioner almindeligvis være tilknyttet et undervisningsforløb. Ekskursionerne er ikke kun med til at gøre dig fagligt klogere, men også at dyrke dit netværk inden for faget. Facebook: Vi har lavet en facebookgruppe som du allerede nu kan melde dig ind i. Her kan du møde dine nye holdkammerater og dine tutorer. Du er velkommen til at stille spørgsmål på gruppen. Fagudvalget: Fagudvalget diskuterer undervisningen, studiets opbygning, studenterrummets indretning og alt andet, man kan interessere sig for fagpolitisk. Udvalget er de studerendes talerør på faget og basis for studenterrepræsentanterne i Studienævnet og UFUen. Feltarbejde Som et led i uddannelsen skal du på 4 ugers feltarbejde på 2. semester, med dine medstuderene. Uddannelsesgravningen kommer til at blive styret af en underviser du allerede kender, så det er et trykt miljø du kommer ud i. Der har været spændende uddannelsesgravninger omkring i hele Danmark, så du kan godt glæde dig. Du får mere at vide om det praktiske når du nærmer dig 2. semester. Forberedelse til undervisning: Ved semesterstart udleveres en læseplan over det materiale, der vil blive gennemgået i løbet af undervisningen, og det forventes, at de studerende forbereder sig ved at læse til hver gang. Forbered

7 dig! Er du velforberedt, får du langt mere ud af undervisningen og de forklaringer og diskussioner, du stilles overfor. Forbered dig gerne i din studiegruppe. Forelæsninger: Forelæsninger foregår ved at en underviser står og fortæller om et emne. Der er mulighed for at stille spørgsmål og evt. diskutere, men der er primært tale om en énvejs-kommunikation. Til en forelæsning kan underviseren benytte sig af en tavle, men de fleste bruger powerpointpræsentationer som efter forelæsningen bliver lagt op på vores intranet Blackboard. En typisk forelæsning på Middelalder- og renæssancearkæologi tager 3 timer med en lille pause hver time. Til forelæsninger benyttes det akademiske kvarter, hvilket betyder at undervisningen først starter kvart over, men kom hellere i god tid. Det er ikke i orden at komme for sent da det forstyrrer undervisningen. Fredagsbar: Bliver holdt i barområdet eller kantinen ca. 1 gang om måneden. Følg med på barens facebookside. Baren modtager kun kontanter, så hav altid en 50 er parat i pungen. Priserne i MARKs fredagsbar er 7 kr. for øl (Carlsberg, Carls Classic eller Tuborg), 5 kr. for sodavand, 5 kr. for et shot og 10 kr. for drinks. Hyttetur: Hytteturen bliver holdt den 23. oktober til den 25. oktober 2015. Hytteturen koster 150 kr. som senest skal betales den 12. oktober til tutorerne. Turen består dels af faglige oplæg og dels af sociale arrangementer, både med nye og ældre studerende. Mere info følger jo tættere vi kommer på hytteturen. Julefrokost: På Middelalder- og renæssancearkæologi er det tradition at den nye årgang arrangerer og står for den årlige julefrokost. Selvom det er jer der primært skal stå for arbejdet vil jeres tutorer selvfølgelig hjælpe jer i gang, og de hoveansvarlige fra de sidste par år skal nok sørge for at hjælpe jer. Tutorerne vil tage fat i jer når det er ved at være tid til at starte forberedelserne. Kantinen: Ude på Moesgård har vi en dejlig kantine som laver god og sund mad til studievenlige priser. Kantinen tager både imod kort og kontanter. Kantinen sælger alt fra muslibarer og mælk til varm mad og sandwiches. Kantinen har åbent mandag-torsdag 08:00-14:00 og fredag 08:00-13:30. Når kantinen har lukket er der stadig mulighed for at købe en lille snack eller noget at drikke, i en automat ved indgangen, så husk at have kontanter på dig. Mentorsamtale: I løbet af din studietid vil du få tilbudt samtaler om dit studium med en underviser. Til en mentorsamtale taler i om, hvordan det går, hvad du gerne vil i fremtiden, hvilke overvejelser du har gjort dig omkring studiet, etc. Samtalerne er frivillige, men det anbefales at du tager imod tilbuddet, da samtalerne er en god kilde til refleksion, og på den måde kan hjælpe dig med at få meget mere ud af din studietid.

8 SIDAH: Skeen I Den Anden Hånd er studenterforeningen på Middelalder- og Renæssancearkæologi. SIDAH udgør en af de tre kredsforeninger under Danske Arkæologistuderendes Landsforening(DALF). De to øvrige kredsforeninger, der også er studenterforeninger, er HIKUIN (Forhistorisk Arkæologi, Moesgård) og Foreningen (Forhistorisk Arkæologi, København). I DALF arbejdes der for de sager, hvor foreningerne har fælles interesse. Det er for eksempel de studerendes løn- og arbejdsvilkår. En gang om året afholdes der Landsmøde i DALF for alle kredsforeningens medlemmer. Det foregår enten på Moesgård eller i København - udgifterne til rejsen refunderes af DALF. Landsmødet strækker sig over to dage, og der vil typisk være foredrag, faglig debat og et orienterende møde, hvor der fortælles om foreningens arbejde i det forgangne år. Desuden bruges aftenen på fest og ballade. SIDAH har en del underudvalg som bl.a. festudvalget, der findes en beskrivelse af længere nede, og Arkæologiekspressen der arrangerer faglige ture ca. 2 gange pr. semester. SIDAH laver både sociale og faglige arrangementer. Vi har en tarteletaften årligt, hvor man for den nette sum af 50 kr. kan spise lige så mange tarteletter som man kan rumme, og vi holder både filmaftener og spilaftener hvor man hygger sig sammen. SIDAH er til for de studerende og drevet af de studerende, så hvis du har nogle ideer til arrangementer eller lignende er du velkommen til at kontakte os. Nytilkomne studerende på faget vil blive tilbudt et halvårligt medlemskab af SIDAH til halv pris, løbende fra semestrets begyndelse til april, hvor den årlige kontingent-opkrævning ligger. Vil du vide mere kan du besøge vores hjemmeside eller facebookside. Vi glæder os til at se dig. Med venlig hilsen SIDAHs formand Sara Hee SIDAH Festudvalg: SIDAH Festudvalg er en underorganisation inden for studenterforeningen SIDAH. Her er fest og glade dage, men også sammenhold og lidt arbejde. Festudvalget holder som udgangspunkt én bar om måneden, hvor alle studerende som undervisere, er velkomne. Her serveres øl, drinks og snaps i lange baner mens musikken spiller. Festudvalget er altid klar på at optage nye børn i den voksende familie, hvor det kræves at du/i er klar på at ligge lidt arbejde et par dage om måneden, i selskab med resten af den skøre familie. På vegne af festudvalget byder jeg alle nye studerende velkomne til liv og glade dage på verdens bedste Moesgård og verdens bedste studie! Med venlig hilsen festudvalgsformand Kristina Udengaard (Mor Kris) Sprog: Undervisningen foregår på dansk, men undervisning på engelsk kan også forekomme. De bøger og artikler du skal læse er primært på dansk eller engelsk. Der kan forekomme tekster på svensk, norsk og

9 tysk. Det er som regel ikke noget problem for de studerende at følge med, selvom du nok skal vænne dig til en del nye fagudtryk. Studiegrupper: I vil i rusugen blive inddelt i studiegrupper. Man kan selvfølgelig senere bytte rundt, hvis man finder ud af at der er nogen man arbejder bedre sammen med. I planlægger selv aktiviteterne i læsegruppen og bestemmer selv, hvor tit I vil mødes. Som udgangspunkt er det nok en god idé at mødes en til to gange om ugen. Indsatsen vil naturligvis også graduere afhængigt af, hvor tæt I er på eksamen. Det er ikke er krav at benytte studiegrupperne da alle arbejder forskelligt, men det kan klart påvirke din studietid på en god måde, at lære at arbejde sammen med andre mennesker. Studiemiljø og studenteraktiviteter: Jo mere engageret du er i dit studium, og alt hvad det indeholder, jo nemmere kan du holde motivationen og tilegne dig det faglige indhold. Det skyldes bl.a. at det er gennem alle aktiviteterne uden for selve undervisningen du lærer dine medstuderende at kende på tværs af årgangene, og diskuterer, hvorfor lige netop dit eller dat er det allermest spændende ved arkæologi. På Middelalder- og renæssancearkæologi betyder netværk rigtig meget for både dit studie, men også for det liv du kan få på arbejdsmarkedet. Derfor opfordrer vi i høj grad at du deltager i de sociale begivenheder der udfolder sig på studiet. Studienævnet: Studienævnet er stedet hvor undervisere, studerende, uddannelsesledere og studieleder diskuterer administrationen og kvalitetssikringen af instituttets uddannelser. Hvert år stemmer alle arkæologistuderende om hvem, der skal repræsentere os i Studienævnet. Det er lige noget for dig at stille op hvis du elsker indflydelse, og har lyst til et godt punkt på dit CV. Din repræsentant i studienævnet er Kirstine Nielsen. Tutorgalleri: Sara, 5 sem, Cheftutor, Formand for SIDAH Lars Ole, 7 sem, Fagtutor, Repræsentant i husudvalget, Leder af jobformidlingen

10 Kristina, 7 sem, Formand for SIDAH festudvalg Michael Aage, 7 sem, Repræsentant I UFUen Rachel, 5 sem, Rasmus, 5 sem, Anders, Næstformand i SIDAHs festudvalg Rick, Næstformand I SIDAH Anna, Kassér I SIDAH

11 Mira, Pia, Eirik, Cathrine Blondie, Kathrine Brownie, Steffen, Matias, Nikolaj,

12 Uddannelsesfagudvalget: Her mødes repræsentanter for studerende på begge uddannelser og undervisere fra begge arkæologifag og diskuterer undervisning og andre aktiviteter på de to arkæologiuddannelser. UFUen, som udvalget også kaldes, er den fagnære del af studienævnet og et vigtigt udvalg, hvis man gerne vil have indflydelse på sin dagligdag på faget. Din repræsentant i UFUen er Michael Aage Sørensen. Undervisningstilmelding til 1. semester: Sker helt automatisk. Undervisningstilmelding til 2. semester: Grundet fremdriftsreformen bliver du automatisk tilmeldt. Det er dog stadig dit ansvar at tjekke at du er blevet tilmeldt de rigtige fag og eksaminer, på stads selvbetjening. Dette vil studievejledningen fortælle dig hvordan du gør. Tjek eventuelt AUs eksamenstilmeldingside ud. Øvelser Under nogle af fagene og forelæsningerne vil der komme øvelser. Øvelserne vil variere fra små muliple-choise tests og vidensquiz i pensumlitteraturen, til øvelser hvor man skal kunne navngive eller skelne mellem objekter som f.eks. keramikstykker. Der vil også komme øvelser hvor man enten selvstændigt eller i grupper skal forberede mindre oplæg, som så skal holdes under en forelæsning for resten af holdet. NYTTIGE HJEMMESIDER: www.au.dk Aarhus Universitets hjemmeside www.studerende.au.dk/arts/studiestart Mere information om din studiestart www.studiemetro.au.dk gode råd til nye studerende www.studerende.au.dk/arts fælles studieportal for hele fakultetet

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG PÅ DET FEDESTE STUDIE!