Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert fald diskuteres politikeres påklædning og også udseende generelt livligt i forbindelse med historier om spin og egentlig også politik generelt. Ud fra en mere forskningsorienteret vinkel kan min undersøgelse siges at spille bold op af den eksisterende danske valgforskning. Denne fokuserer sjældent på forklaringer, der baserer sig på politikeres personlighed og da slet ikke på deres udseende. Faktisk hedder det i valgundersøgelsen fra 2005, at Det er ikke ledelsens påklædning eller private forhold, der påvirker vælgere med omtanke. Men som resultaterne, der præsenteres nedenfor viser, er der tale om, at politikernes ansigtstræk altså spiller en rolle alligevel. I forhold til international valgforskning er specialet også interessant. Dette mest fordi jeg forsøger at genskabe nogle af de resultater angående ansigtstræks betydning for politikeres valgchancer, som er fundet i andre lande. Men specialet er også relevant, idet jeg undersøger, om givne ansigtstræk har forskellig betydning for såvel mandlige som kvindelige kandidater og for såvel borgerlige som socialistiske kandidater. Hvordan har jeg gjort (metode) Samlet set har jeg fået vurderet kandidatbilleder af de 268 kandidater, som stillede op til kommunalvalgene i Brønderslev, Frederikshavn og Mariagerfjord kommuner i 2009. Vurderingen gik ud på, at personer, som ikke kendte kandidaterne, angav hvor attraktiv, fysisk stærk, kompetent, intelligent, ansvarsfuld, venlig og dominerende en given kandidat så ud. Mere konkret angavn hver person et tal fra 010, hvor 10 er meget f.eks. kompetent, for at tilkendegive sin vurdering af hvert af de syv nævnte ansigtstræk. I alt indgår der derfor 674 vurderinger af de nævnte kandidaters ansigtstræk, idet hver person har vurderet otte eller ni kandidater. Vurderingerne er alle foretaget af gymnasielever fra hhv. Vejle og Århus. Da kandidater og vurderingspersoner bor i forskelige byer og landsdele, minimeres risikoen for, at vurderingspersonerne på forhånd kan have kendskab til kandidaterne. Efterfølgende blev det undersøgt, hvordan de syv ansigtstræks inbyrdes forhold var. Det viste sig, at kompetent, ansvarsfuld og intelligent i høj grad udgør ét fælles ansigtstræk, hvorfor
disse i de følgende analyser blev slået sammen til et mål med navnet Kompetence. Det viste sig også, at venlig og dominerende hang sammen, således at kandidater, der så meget dominerende ud, samtidig så meget lidt venlige ud og vice versa. Derfor blev disse to mål slået sammen (ved at vende dominerende om, så en høj værdi er lig meget lidt dominerende ) til målet Socialt imødekommende. Endelig var der ingen tegn på, at attraktivitet og fysisk stærk kunne slås sammen med hinanden eller lægges oveni enten Kompetence eller Socialt imødekommende. I de endelige analyser indgik derfor målene Kompetence, Socialt imødekommende, Attraktivitet og Fysisk stærk. Resultaterne af disse præsenteres nedenfor. For at undersøge om ansigtstrækkene, vurderet som ovenfor beskrevet, påvirker kandidaternes valgresultater, undersøgte jeg efterfølgende, om der er en sammenhæng således, at valgresultatet forbedres eller forværres i takt med højere/bedre vurdering af hvert enkelt ansigtstræk. Dette gjorde jeg ved en såkaldt OLSregression, som så at sige plotter valgresultat som funktion af ansigtstræk i et koordinatsystem. For at sikre mig at resultatet ikke kan skyldes andre faktorer, inkluderede jeg i samme analyser mål for kandidaternes alder, køn, partitilhør samt deres politiske erfaring (om de havde været valgt tidligere eller ej). Resultater Overordnet set finder jeg for samtlige kandidater to hovedeffekter. For det første forbedres valgresultatet jo mere kompetent en kandidat ser ud (positiv effekt), og for det andet bliver valgresultatet dårligere jo mere fysisk stærk en kandidat ser ud (negativ effekt). Effekterne findes som udgangspunkt ud fra analyser, der inkluderer samtlige 268 kandidater. Hvis der graves lidt dybere og udføres lidt mere komplicerede analyser, kan de to effekter dog nuanceres, og andre effekter træder desuden også frem. Kønsforskelle For det første undersøgte jeg, om effekterne af ansigtstræk er forskellige for hhv. mandlige og kvindelige kandidater. Det viste sig, at Fysisk stærk (meget mod forventningen) ikke varierer med kandidaternes køn. Dette var til gengæld tilfældet for Kompetence, idet valgresultatet for mandlige mere end kvindelige kandidater påvirkes positivt af at se kompetent ud (jo mere kompetent man ser ud desto bedre valgresultat). Samtidig viser en ny effekt sig også: For kvinder og ikke for mænd er der en positiv effekt af at se Socialt imødekommende ud, hvilket på ingen måde var forventet.
Effektforskelle i forhold til kandidaternes politiske erfaring Kandidaterne kan også opdeles ud fra, om de tidligere har været valgt eller ej. Gør man det, viser analysen, at det hovedsageligt er de kandidater, som tidligere har været valgt, der kan nyde godt af at se kompetente ud. Resultatet er interessant, idet et finsk studie finder modsatte tendens: At det er de nyopstillede kandidater, der er mest påvirkelige af deres ansigtstræk. En forklaring, på forskellen mellem mine resultater og de finske, kan være, at jeg udelukkende benytter kandidater fra kommunalvalg, mens det finske studie baserer sig på både parlaments og kommunalvalgskandidater. Derfor vil ét forskningsspørgsmål for fremtidige studier være, hvad der evt. kan forklare forskelle i ansigtstræks betydning på tværs af lande og typer af valg (f.eks. kommunalvalg vs. parlaments/folketingsvalg). Partiforskelle Specialets mest nyskabende og spændende resultater findes, når der fokuseres på de mandlige kandidater, og når disse samtidig splittes op på deres partimæssige tilhørsforhold. I det følgende kaldes kandidater fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Radikale derfor for venstrefløjskandidater, mens kandidater fra DF, Liberal Alliance, Venstre og Konservative kaldes borgerlige kandidater. Overordnet er der flere effekter for de venstreorienterede end for de borgerlige mandlige kandidater. Den tidligere omtalte negative effekt af at se fysisk stærk ud genfindes nemlig for mandlige og venstreorienterede kandidater, men ikke for de tilsvarende borgerlige mandlige kandidater. Det skel desuden bemærkes, at effekten er større end den, der blev fundet for Fysisk styrke og Kompetence i analyserne med alle 268 kandidater. Dette kunne tyde på, at den negative betydning af at se fysisk stærk ud er særligt gældende for mandlige kandidater på den politiske venstrefløj, og at dette driver den overordnede effekt for alle kandidater. En lige så stærk, men positiv effekt findes for attraktivitet. Således viser resultaterne, at der eksisterer en positiv effekt af at være attraktiv for de mandlige venstrefløjskandidater. Igen findes der hverken samme eller en modsatrette tendens for de mandlige borgerlige kandidater, ligesom der ikke findes en attraktivitetseffekt for kvindelige kandidater, hvilket man måske kunne forvente ud fra især mediernes skriverier om kvindelige politikeres udseende, tøjstil osv. Endelig findes en yderst interessant effekt for Socialt imødekommende. Det viser sig nemlig, at de mandlige venstrefløjskandidater oplever en positiv effekt af at udstråle social imødekommenhed, mens mandlige borgerlige kandidater oplever en tilsvarende negativ effekt!
Effektstørrelsen for socialt imødekommende er ikke helt så stor som effekterne af fysisk styrke og attraktivitet for venstreorienterede mandlige kandidater, men stadig fuldt på højde med de effekter, der blev fundet af Kompetence og Fysisk stærk for samtlige kandidater Opsummering For at skabe lidt overblik i ovenstående resultater er de herunder angivet i tabelform: I cellerne ud for typen af kandidater (alle, mænd eller kvinder) og under de fire ansigtstræk, er det angivet, om der er en effekt, og i givet fald om den er positiv eller negativ. betyder ingen effekt. Endelig er de stærkeste effekter markeret med fed. Fysisk styrke Attraktivitet Kompetence Socialt Imødekommenhed Alle Mand, borgerlig Mand, venstrefløj Kvindelige kandidater Negativ Negativ Negativ Det bør her understreges, at de effekter, der her er beskrevet er gældende inden for politiske partier. Dette skal forstås på den måde, at den konkrete fordeling af mandater i en given valgkreds for et bestemt parti påvirkes af kandidaternes ansigtstræk. Således vil det f.eks. være en fordel for en mandlig socialdemokratisk kandidat, hvis han vurderes til at være mere attraktiv end hans mandlige socialdemokratiske konkurrenter fra samme opstillingskreds. Tilsvarende vil det være en ulempe for samme kandidat, hvis han vurderes til at være mere fysisk stærk end sine mandlige socialdemokratiske kolleger. Det er ud fra specialets analyser mere usikkert, om ansigtstræk kan flytte stemmer på tværs af partierne. En sådan effekt er ved flere lejligheder vist i bl.a. USA. Imidlertid indeholder specialet analyser, der tyder på, at dette ikke på samme måde er tilfældet i Danmark. Men flere undersøgelser rettet specifikt mod at besvare dette spørgsmål er nødvendigt for at kaste lys over ansigtstræks betydning for vælgermæssige forskydninger mellem partierne. Specialets resultaterne findes ved statistisk kontrol for kandidaternes alder, køn, partitilhør og politiske erfaring samt hvilken kommune, de er opstillet i. Dermed sandsynliggøres det, at effekten af ansigtstræk ikke kan henvises til i virkeligheden at dække over andre og mere veletablerede forklaringer på kandidaters valgresultater.
Som en sidste afrunding er det på sin plads at fastslå, at selvom ansigtstræk har en statistisk sikker effekt på politiske kandidaters valgresultater, er der ikke tale om, at klassiske forklaringer såsom kandidaternes politiske holdninger og retoriske evner skal forkastes. Disse eksisterer selvfølgelig stadig i bedste velgående. Ansigtstræk forklarer snarere noget af den variation i kandidaternes valgresultater, som ikke indfanges af de nævnte og andre veletablerede valgresultatsforklaringer. Konklusion og perspektiv til igangværende valg Konklusionen er således, at ansigtstræk betyder noget for kandidaters valgbarhed. Navnligt for de mandlige kandidater, hvilket egentlig er lidt paradoksalt i forhold til, at medierne oftere fokuserer på kvindelige politikeres udseende end på mandlige dittos. Dertil kommer, at ansigtstræk øjensynligt har forskellige effekter for hhv. mandlige borgerlige kandidater og mandlige socialistiske kandidater. Dette er temmelig interessant, idet ingen hidtidige studier har fundet (men muligvis ikke engang undersøgt) denne forskel. Der ligger derfor en hel del perspektiver i at forfølge dette spor dybere. Forskningsmæssigt bidrag I en relativt abstrakt forstand viser resultaterne, at vi som mennesker bruger ansigtstræk i sociale sammenhænge. Psykologer har i lang tid undersøgt, hvad attraktivitet betyder i forbindelse med partnervalg. Specialets resultater understreger det, som udenlandsk statskundskab også finder: At ansigtstræk også har betydning i andre sociale sammenhænge såsom valg af politikere/ledere. Spørgsmålet bliver dernæst hvorfor dette er tilfældet. Umiddelbart kan der opstilles to forklaringer: For det første kan det skyldes, at effekten af ansigtstræk fra partnervalg overføres på valg af politikere. For det andet kan det være, at ansigtstræk har en selvstændig og særlig betydning i forhold til at vælge ledere og derfor også politikere. Specialets resultater peger i retningen af det sidste, idet forskellige ansigtstræk viser sig at have betydning og forskellig effekt for hhv. borgerlige kandidater og deres kolleger fra venstrefløjspartierne. Relevans for det igangværende folketingsvalg Umiddelbart er der ingen tungtvejende argumenter for, at specialets konklusioner ikke også skulle være gældende for et dansk folketingsvalg. Derfor må det som udgangspunkt forventes, at effekter som de oven for beskrevne også vil gøre sig gældende på valgdagen d. 15. september. Dog skal man
samtidig huske på, at de forskelle, som findes for mandlige hhv. borgerlige og socialistiske kandidater ikke er fundet andre steder, hvilket nødvendigvis kræver, at de ikke overfortolkes, men tværtom behandles mere varsomt. Når det er sagt, støtter specialets resultater tydeligt de udenlandske studier, som viser, at ansigtstræk og navnligt det at se kompetent ud påvirker politiske kandidaters valgbarhed. Grundet analysemetoden er det relativt sikkert, at effekterne eksisterer inden for et givet politisk parti, mens det er mere uklart, om en kandidat med gode ansigtstræk også kan flytte stemmer på tværs af de politiske partier. Derfor er det nok usandsynligt, at det endelige og overordnede landsresultat afgøres af udseendet på hhv. blå og rød bloks spydspidser. Mere sandsynligt er det, at ansigtstræk påvirker hvilke kandidater, partierne får stemt ind fra en given opstillingskreds.