Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Transkript

1 Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for langt de fleste danskere er den vigtigste kilde til informationer om, hvor man kan få billige varer. Halvdelen af danskerne ville ligefrem tilmelde sig, hvis man laver en reklamer, ja tak ordning, i stedet for den nuværende reklamer, nej tak ordning. Næsten seks ud af ti danskere bruger primært husstandsomdelte reklamer, når de skal finde frem til tilbud i de butikker, de plejer at handle i, jf. den nedenstående figur. 7 procent bruger mest lokalaviser. 17 procent handler altid samme sted, og har derfor ikke brug for at sammenligne tilbud fra forskellige butikker, eller leder af andre grunde ikke aktivt efter tilbud. Figur 1 Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Husstandsomdelte reklamer Lokalaviser Apps på smartphone eller tablet I TV Dagblade Andre end de viste Ved ikke Handler altid samme sted/leder ikke efter tilbud 57 pct. 7 pct. 2 pct. 1 pct. 1 pct. 12 pct. 2 pct. 17 pct. Dermed er husstandsomdelte reklamer den altoverskyggende kilde til informationer om, hvordan man får de billigste varer, for danskerne. Ser man kun på de personer, der aktivt sammenligner tilbud, drejer det sig om over to tredjedele (ej vist grafisk). De husstandsomdelte reklamer er vigtige for danskerne, fordi de giver dem mulighed for at afsøge markedet for de billigste varer. Mange danskere synes også det er interessant at få et overblik over udbuddet af varer i de forskellige butikker. På den baggrund er det ikke overraskende, at halvdelen af befolkningen aktivt ville tilmelde sig en MMM Side 1/6 Dato: 8. december 2011

2 reklamer, ja tak ordning, hvis man som nogle har foreslået ændrede den nuværende afmeldingsordning til en tilmeldingsordning. Figur 2 Ville tilmelde sig en reklamer, ja tak ordning Ja Nej Ved ikke 50 pct. 41 pct. 9 pct. De personer som svarer, at de ikke ville tilmelde sig en reklamer, ja tak ordning, er blevet spurgt om årsagerne til dette. Som vist i figur 3 skyldes det først og fremmest miljøhensyn, eller at man alligevel ikke læser tilbudsaviser. Figur 3 Hvorfor ikke? Af miljøhensyn 52% Læser ikke tilbudsaviser 28% Andre årsager end de viste 16% For besværligt at tilmelde sig ordningen 5% Andre vil synes det er forkert 0% Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, november n=494. Spørgsmål kun stillet til personer, der svarer at de ikke vil tilmelde sig en reklamer, ja tak ordning Undersøgelsen dokumenterer således, at de fleste danskere er glade for at få husstandsomdelt reklamer, og at det mest er hensynet til miljøet, der kan få nogle danskere til at fravælge husstandsomdelte reklamer. Side 2/6

3 Tilbudsaviser populære blandt alle aldersgrupper Der er en tendens til, at ældre er mere tilbøjelige end yngre til at bruge husstandsomdelte reklamer. Det er dog for alle aldersgrupper den vigtigste kilde til informationer om tilbud de steder, man normalt handler. Det ses i figur 4. Figur 4 Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Kryds på alder år år år år 66+ år Husstandsomdelte reklamer 50 pct. 56 pct. 63 pct. 56 pct. 62 pct. Apps på smartphone eller tablet 2 pct. 7 pct. 2 pct. 2 pct. 0 pct. Lokalaviser 2 pct. 5 pct. 6 pct. 10 pct. 11 pct. Dagblade 1 pct. 0 pct. 0 pct. 2 pct. 2 pct. I TV 4 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. 0 pct. Andet 17 pct. 12 pct. 11 pct. 10 pct. 8 pct. Handler altid samme sted 24 pct. 15 pct. 14 pct. 18 pct. 14 pct. Ved ikke 0 pct. 4 pct. 3 pct. 2 pct. 3 pct. Jo ældre man er, jo mere sandsynligt er det, at man vil vælge aktivt at tilmelde sig en reklamer, ja tak ordning. Blandt personer i aldersgruppen år er det 52 pct., og for 66 år eller ældre hele 64 pct. Til sammenligning vil kun 34 pct. af danskerne i aldersgruppen år aktivt vælge reklamer, ja tak til. Figur 5 I dag modtager alle husstande husstandsomdelte reklamer, medmindre de aktivt vælger dem fra med et 'reklamer, nej tak' skilt. Hvis der i stedet blev indført en ordning, hvor man aktivt skal melde sig til med et reklamer, ja tak skilt for at få husstandsomdelte reklamer, ville du så tilmelde dig? Kryds på alder år år år år 66+ år Ja 34 pct. 42 pct. 57 pct. 52 pct. 64 pct. Nej 59 pct. 48 pct. 33 pct. 37 pct. 30 pct. Ved ikke 7 pct. 10 pct. 11 pct. 11 pct. 7 pct. Der er ikke større forskelle i forhold til motivationen for de personer, der ikke ville vælge at tilmelde sig en reklamer, ja tak ordning. Dog er der flere yngre som svarer, at de alligevel ikke læser tilbudsaviserne, og flere ældre som frygter, det vil være for besværligt at få sig tilmeldt, jf. den nedenstående figur 6. Side 3/6

4 Figur 6 Hvorfor ikke? Kryds på alder år år år år 66+ år Læser ikke tilbudsaviser 33 pct. 23 pct. 24 pct. 30 pct. 22 pct. Af miljøhensyn 56 pct. 61 pct. 47 pct. 45 pct. 45 pct. Andre vil synes det er forkert 0 pct. 0 pct. 1 pct. 0 pct. 0 pct. For besværligt at tilmelde sig 4 pct. 4 pct. 5 pct. 5 pct. 9 pct. Andet 7 pct. 13 pct. 22 pct. 20 pct. 24 pct. Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, november n=494. Spørgsmål kun stillet til personer, der svarer at de ikke vil tilmelde sig en reklamer, ja tak ordning Samlet set er tilbudsaviser og husstandsomdelte reklamer populære i alle aldersgrupper, men mest blandt de ældre og midaldrende. Det afspejler formentlig blandt andet, at yngre personer ikke i samme omfang har en stor husholdning, der skal købes dagligvarer ind til, og derfor i mange tilfælde ikke har samme glæde af at få tilbudsaviser, der hjælper dem med at planlægge de ugentlige indkøb. Politisk ståsted De husstandsomdelte reklamer er mest populære blandt personer, som ved det seneste folketingsvalg stemte enten socialdemokratisk, konservativt, eller på Venstre eller Dansk Folkeparti. Derimod er det kun 37 pct. af det Radikale Venstres vælgere som svarer, at husstandsomdelte reklamer er det de bruger mest, når de ser efter tilbud, og 40 pct. blandt Enhedslistens vælgere. Det er vist i den nedenstående figur. Figur 7 Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Kryds på politisk tilhørsforhold Husstandsomdelte reklamer S RV C SF DF V LA EL 61 pct. 37 pct. 51 pct. 48 pct. 76 pct. 63 pct. 40 pct. 39 pct. Apps 3 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 1 pct. 3 pct. 3 pct. 1 pct. Lokalaviser 9 pct. 7 pct. 9 pct. 4 pct. 7 pct. 9 pct. 2 pct. 3 pct. Dagblade 2 pct. 1 pct. 4 pct. 0 pct. 1 pct. 1 pct. 2 pct. 1 pct. I TV 1 pct. 4 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. 2 pct. 3 pct. 1 pct. Andet Handler altid samme sted 8 pct. 22 pct. 13 pct. 19 pct. 5 pct. 8 pct. 18 pct. 24 pct. 15 pct. 21 pct. 19 pct. 26 pct. 8 pct. 13 pct. 30 pct. 24 pct. Ved ikke 1 pct. 6 pct. 2 pct. 3 pct. 1 pct. 1 pct. 2 pct. 7 pct. Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, november n=1.097 Anm.: Figuren viser ikke: andre partier end de viste, stemte ikke stemte blankt, havde ikke stemmeret, vil ikke svare Side 4/6

5 Det er ikke overraskende de samme vælgergrupper, som er mest tilbøjelige til aktivt at ville tilmelde sig en reklamer, ja tak ordning. Det er vist nedenfor. Figur 8 I dag modtager alle husstande husstandsomdelte reklamer, medmindre de aktivt vælger dem fra med et 'reklamer, nej tak' skilt. Hvis der i stedet blev indført en ordning, hvor man aktivt skal melde sig til med et reklamer, ja tak skilt for at få husstandsomdelte reklamer, ville du så tilmelde dig? Kryds på politisk tilhørsforhold S RV C SF DF V LA EL Ja 57 pct. 25 pct. 55 pct. 36 pct. 69 pct. 58 pct. 46 pct. 25 pct. Nej 35 pct. 60 pct. 38 pct. 57 pct. 22 pct. 34 pct. 49 pct. 70 pct. Ved ikke 8 pct. 14 pct. 8 pct. 7 pct. 9 pct. 9 pct. 5 pct. 5 pct. Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, november n=1.092 Anm.: Figuren viser ikke: andre partier end de viste, stemte ikke stemte blankt, havde ikke stemmeret, vil ikke svare Ser man på dem, der ikke ville tilmelde sig en reklamer nej tak ordning, er der overordnet set ikke væsentlige forskelle mellem partiernes vælgergrupper. Det er illustreret i figur 9. Figur 9 Hvorfor ikke? Kryds på politisk tilhørsforhold Læser ikke tilbudsaviser Af miljøhensyn S RV C SF DF V LA EL 27 pct. 30 pct. 35 pct. 19 pct. 30 pct. 31 pct. 31 pct. 26 pct. 52 pct. 55 pct. 60 pct. 60 pct. 20 pct. 47 pct. 52 pct. 65 pct. Andre vil synes 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. 0 pct. 0 pct. det er forkert For besværligt at 5 pct. 5 pct. 5 pct. 0 pct. 13 pct. 4 pct. 0 pct. 2 pct. tilmelde sig Andet 16 pct. 11 pct. 0 pct. 21 pct. 37 pct. 17 pct. 17 pct. 7 pct. Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, november Spørgsmål kun stillet til personer, der svarer at de ikke vil tilmelde sig en reklamer, ja tak ordning. n=447 Anm.: Figuren viser ikke: andre partier end de viste, stemte ikke stemte blankt, havde ikke stemmeret, vil ikke svare Alt i alt er der en klar tendens til, at det især er personer, som stemmer på Socialdemokraterne, det Konservative Folkeparti, Venstre eller Dansk Folkeparti, som bruger tilbudsaviser og gerne vil beholde dem. Side 5/6

6 Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Interresearch for Dansk Erhverv i november Resultaterne må kun offentliggøres med tydelig angivelse af, at de er indsamlede af Interresearch for Dansk Erhverv. Der er gennemført interviews med et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. For at sikre repræsentativitet er data vægtet på køn, alder, uddannelsesbaggrund og politisk ståsted, dvs. hvad man stemte ved det seneste folketingsvalg. Side 6/6