Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark Høgni Kalsø Hansen Institut for geovidenskab og naturforvaltning, Geografisektionen, Københavns Universitet hh@ign.ku.dk Kolding, 18. november 2015
Ulige økonomisk udvikling
Ulige økonomisk udvikling
Kommunetyper i Danmark
Hvilken økonomisk geografisk udvikling har Danmark gennemgået de seneste 10 år? Befolkningsudvikling Beskæftigelsesudvikling Uddannelsesstruktur
Ulige befolkningsudvikling
-20-10 0 10 20 Befolkningsudviklingen i de 4 kommunekategorier 2002-2013 Vallensbæk 21,5 Skanderborg 11,8 Horsens 13.4 Favrskov 10,8 Hedensted 7.6 Viborg 6,8 Ringkøbing-Skjern -0.6 Varde -0.6 Herlev -1,9 Albertslund -4,5 Stevns 1,5 Ishøj 0,7 Guldborgsund -3,9 Frederikshavn -6.5 Lolland -12,2 Læsø -18.9 Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner
-5 0 5 10 Udviklingen i befolkning 2002-2008- 2013 Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner 2002-2008 2008-2013 2002-2013
Befolkningsudvikling 2002-2013
Hvorfor ulige befolkningsudvikling? Uddannelse flere tager en uddannelse og uddannelsesinstitutioner koncentreres Jobmuligheder (også for ægtefælle) investeres tid i uddannelse vil man gerne have et afkast store arbejdsmarkeder giver flere jobmuligheder Valg af bosted Det er primært jobmuligheder (også for ægtefælle) og derefter sociale relationer der bestemmer hvor folk bosætter sig.
Ulige udvikling i beskæftigelsen
-40-20 0 20 40 Udvikling i beskæftigede i de 4 kommunekategorier 2002-2013 Allerød 26.5 Skanderborg 23.2 Favrskov 27.7 Sorø 19.0 Ikast-Brande 23.6 Hedensted 14.6 Varde 5.6 Vesthimmerland 1.1 Fredensborg -8.4 Brøndby -9.3 Tårnby -6.5 Frederiksværk- Hundested -10.1 Læsø -18.7 Langeland -19.9 Jammerbugt -7.4 Kerteminde -28.4 Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner
-20-10 0 10 20 Udviklingen i beskæftigede 2002-2008- 2013 Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner 2002-2008 2008-2013 2002-2013
Udviklingen i beskæftigede 2002-2013
Hvorfor ulige beskæftigelsesudvikling i Danmark? Størrelse det går bedst i de byer der har over 10.000 arbejdspladser Afstand til større byer Jo længere fra de store arbejdsmarkeder jo dårligere udvikling i beskæftigelsen Erhvervsstruktur negative sammenhæng mellem andelen af traditionelle erhverv (primære erhverv + industri + bygge- og anlæg) og beskæftigelsesvækst. Derfor: Lokale erhvervsstrukturer er vigtige for at forstå udviklingsbarrierer og potentialer
Hvorfor ulige beskæftigelsesudvikling i Danmark? Viden Danmark konkurrerer på viden og knowhow ikke på løn. Investeringer Søger hen hvor de største muligheder for afkast er dvs. hvor den mest kompetente arbejdskraft, knowhow etc. findes. Selvforstærkende proces hvor tidligere investeringer danner base for nye investeringer Derved øges uligheden over tid
Hvorfor ulige beskæftigelsesudvikling i Danmark? Virksomheder kan have fordele af at agglomerere horisontale og vertikale spill-overeffekter af viden, arbejdskraftressourcer mm. Lokaliseringseffekter Ensartet erhvervsaktivitet kan fremme effektivitet men øger også sårbarhed hvis markedet skifter Urbaniseringseffekter Stor diversitet i erhvervsaktivitet mindsker effektiviteten men fremmer innovationsevnen og mindsker sårbarhed hvis markedet skifter De større byområder kan skabe både lokaliserings og urbaniseringseffekter De mindre byområder skaber monoindustrielle erhvervsstrukturer og kun i nogle tilfælde lokaliseringseffekter I disse år har mange af væksterhvervene de bedste forudsætninger hvor der er urbaniseringseffekter.
Kompetencer og ulige beskæftigelsesudvikling
Sammenhæng mellem arbejdskraftens kompetencer og beskæftigelsesudvikling i Danmark Jo højere andel af personer med grundskole og erhvervsuddannelse i 2002 jo lavere beskæftigelsesvækst perioden 2002-2013 Jo højere andel af personer med kort og mellemlang videregående og lang videregående uddannelse i 2002 jo højere vækst i 2002-2013
Sammenhæng mellem arbejdskraftens kompetencer og beskæftigelsesudvikling i Danmark Jo højere andel af personer med grundskole og erhvervsuddannelse i 2002 jo lavere beskæftigelsesvækst perioden 2002-2013 Jo højere andel af personer med kort og mellemlang videregående og lang videregående uddannelse i 2002 jo højere vækst i 2002-2013
Sammenhæng mellem arbejdskraftens kompetencer og beskæftigelsesudvikling i bykommuner Svag og negativ forhold mellem beskæftigelsesvækst og høj andel beskæftigede med grundskole og erhvervsuddannelse. Det modsatte gør sig gældende for andele af kort og mellemlang og lang videregående uddannelser
Sammenhæng mellem arbejdskraftens kompetencer og beskæftigelsesudvikling i yderkommuner Modsat på landsplan og i bykommunerne er der i yderkommuner en positiv sammenhæng mellem andelen af beskæftigede med erhvervsfaglig uddannelse og beskæftigelsesvækst.
Koncentrationen af beskæftigede med lang videregående uddannelse LQ i 2002 LQ i 2013
Nogle højtuddannede flytter fra by til land Nyuddannede Ser et job i yderkommunerne som noget der kan kickstarte karrieren. Understreger at jobopgaverne i yderområderne er mere udfordrende Unge familier med børn Søger ro og trykhed Søger oftest i retning af hvor forældre bor Personer over 40 Søger nye udfordringer Ser job i yderkommunerne som mulighed for karriereskifte Alle gruppe fremhæver jobmuligheder som det der udløser flytningen
100 Nogle højtuddannede flytter fra by til land 90 80 70 60 50 All immigrants Newly educated highly educated immigrants Highly educated immigrants with families with kids Highly educated immigrants age 40 or above Highly educated immigrants 40 30 2004 2005 2007 2010
Hvad kan man gøre? DER ER INGEN NEMME OG HURTIGE LØSNINGER! Vækst er IKKE et nul-sumspil Vækst i byerne genereres ikke nødvendigvis på baggrund af de samme dynamikker som vækst i mindre urbaniserede områder Befolkning Ægtefæller skal have job/jobmuligheder Ændre boligmassen gode lejeboliger til tilflyttere Beskæftigelse Fremme den lokale entreprenørånd. Virksomheder, der er lokalt loyale og stabile over tid, er oftest vokset ud af lokale miljøer Fremme muligheder for at pendle samt hjemmearbejde Befolkning, beskæftigelse og kompetencer Mange forskellige kompetencer bidrager til vækst man behøves ikke at fokusere ensidigt på at tiltrække højt uddannet arbejdskraft Udviklingsplaner bør tage afsæt i lokale kompetencer på baggrund af grundige analyser